Læsetid: 6 min.

’House of Cards’ er et studie i politisk etik

Bag magtens udfoldelse i den amerikanske tv-serie ’House of Cards’ gemmer der sig en interessant viden om politik og politikere: Manuskriptforfatteren må have læst Weber
4. marts 2016

I Moskva sidder en amerikansk bøsse fængslet for at demonstrere for homoseksuelles rettigheder. Han hedder Michael Corrigan og præsident Frank Underwood og førstedamen Claire skal hente ham hjem. Det eneste Corrigan skal gøre er at læse et brev højt, hvor han undskylder for sin homoseksualitet, så er han fri. Claire skal overbevise ham, mens Underwood forhandler med Ruslands præsident Petrov.

Men Corrigan vil ikke. For hvad så med alle hans russiske meddemonstranter, der sidder inde under dårligere kår end ham og sultestrejker, dør og bliver glemt?

»Hvis jeg svigter mig selv, har jeg intet tilbage,« siger han til Claire. »Vær voksen,« svarer hun, og fortsætter med at argumentere overbevisende; Du forbedrer ingenting i Rusland ved at blive siddende i denne celle. Corrigan ved, hun har ret. Rationelt og logisk vil hans handling ingen forskel gøre.

Claire falder i søvn i hans celle. Næste morgen vågner hun. Corrigan hænger og dingler fra vinduet. Han har hængt sig i hendes tørklæde. Hvorfor hænger han sig til ingen verdens nytte? Han kunne have taget hjem til sin mand og gjort ham lykkelig. I første omgang forstår Claire det ikke. Men så pludselig slår det hende. Han har ret, hun beundrer og misunder ham for hans mod og styrke.

Læs også: Anmeldelse af sæson 4: Kongen og dronningen af Amerika

Ifølge adjungeret professor i sociologi Hans Henrik Bruun bygger dette afsnit af House of Cards fra sæson 3 på den tyske sociolog og økonom Max Webers to typer af etisk handlen: sindelagsetik og ansvarsetik:

»Da jeg så afsnittet, tænkte jeg: Den manuskriptforfatter må have læst Weber. Corrigans position er i fuldstændig overensstemmelse med Webers sindelagsetik, og Claire prøver at overtale ham ud fra Webers ansvarsetiske perspektiv.«

Den ideelle politiker

Ifølge Weber er det et vilkår for mennesket, at det aldrig kan forudsige dets beslutningers konsekvenser i praksis.

Da der altid vil være en masse ubekendte faktorer, må det vælge, hvilket grundlag det beslutter al etisk handlen ud fra. »For sindelagsetikeren er det karakteren af beslutningen, der er det essentielle – og konsekvenserne eller afkastet af beslutningen er irrelevant, som tilfældet er hos Corrigan. Han er overbevist om, at det etisk forsvarlige er at hævde sine egne og ligemænds rettigheder, uanset hvad det koster ham personligt.

Claire derimod, ansvarsetikeren, afvejer målet for og de forskellige konsekvenser af sine handlinger. Hun er klar over, at hun for at nå det gode mål, kan være tvun- get til at tage moralsk betænkelige beslutninger og gå på kompromis med den ideelle etik,« fortæller Hans Henrik Bruun: »Målet helliger ofte midlet for ansvarsetikeren her er det en vægtning og balancegang af, hvad man bør, og hvad man kan

Som politiker er den rene sindelagsetiker dødsens farlig, samtidig med at den rene ansvarsetiker uden idealer eller ideer er forbandet med det Weber kalder for den sjælløse meningsløshed.

»Weber mener, at den ideelle politiker befinder sig et sted midt imellem disse to sindelag,« forklarer Hans Henrik Bruun og fortsætter: »Hvis du er en ren sindelagsetiker, så har du ingen interesse i konsekvenser, og så er der ingen politik tilbage, og hvis du bevæger dig helt over i ansvarsetikken, så ender du med at nærme dig Underwood. Den ordentlige politiker befinder sig et sted midt imellem, hvor han prøver at fastholde idealiteten og ved, at det kan han kun gøre ved at håndtere de reelle faktorer.«

»Weber erkender, at magtinstinktet hører til en politikers normale kvaliteter, men instinktet skal bruges til at opnå et reelt mål,« forklarer Hans Henrik Bruun: »Forfængelighed er det, der ifølge Weber oftest er grunden til, at en politiker begår det, han kalder for de to dødssynder inden for politik: usaglighed og ansvarsløshed.«

Frank Underwood er billedet på den usaglige og ansvarsløse politiker. Han er magtpolitikeren, der lider under den sjælløse meningsløsheds forbandelse. I store dele af serien gør det samme sig gældende for hans kone Claire. Skruppelløse jager de sammen magten igen og igen. Men i glimt blandt andet i mødet med den idealistiske og selv- opofrende Michael Corrigan bliver Claire ramt af det, hendes mand med foragt kalder for et moralsk lys, og det Weber ville kalde for sindelagsetik, og minder os seere om, at der stadig findes ideer og idealer – også i den politiske verden.

Politikerlede

I USA er tiltroen til politikerne historisk lav. En ny meningsmåling viser, at kun cirka 10 procent af amerikanerne er tilfredse med kongresmedlemmerne. House of Cards skriver sig ind i virkeligheden af politikerlede, og Frank Underwood repræsenterer den magtliderlige politiker, der er ligeglad med patriotisme, demokratiske traditioner og befolkningens generelle velbefindende. For ham er midlet magten blevet til det egentlige mål. En fare, der ifølge Hans Henrik Bruun er nærværende for enhver politiker, da magten er nødvendig og konstant:

»Det handler om magt, fordi man skal nå derhen, hvor man ved hjælp af magt i form af stemmer eller overbevisning kan få gennemført noget, man ønsker for samfundet. Og det er klart, at jo mere besværligt det bliver at komme derhen, jo mere kompliceret politik bliver, jo større chance er der for, at du forelsker dig i midlet i magten.«

Ifølge Hans Henrik Bruun leverer Weber med sin skelnen mellem sindelags- og ansvarsetik et fortræffeligt analyseredskab til at klassificere de modstridende interesser, som politikere møder hver eneste dag.

Derfor er analysen heller ikke begrænset til House of Cards eller amerikansk politik. Som et aktuelt dansk eksempel nævner Hans Henrik Bruun udenrigsminister Kristian Jensens og kronprinsparrets nuværende rejse til Saudi-Arabien, som har mødt kritik i offentligheden:

»Ud fra en sindelagsetik er der dem, der hævder, at de slet ikke burde tage af sted, da Saudi Arabien forbryder sig mod danske værdier og grundlæggende menneskerettigheder, men ud fra et ansvarsetisk synspunkt ville det have store konsekvenser, hvis de ikke tog af sted: Så kunne Arla f.eks. ikke længere sælge dansk smør og mælk til Saudi Arabien, og man ville fraskrive sig muligheden for en dialog med en væsentlig nation.«

Et andet eksempel er Muhammedtegningerne: »Nogle følte at ytringsfriheden som princip måtte og skulle udnyttes til det yderste, uanset reaktionerne, andre lagde vægt på de negative konsekvenser af at offentliggøre tegningerne.«

Pagt med djævlen

De fleste borgere vil ikke modsætte sig, at politikere til dagligt står over for svære afvejninger og beslutninger.

Det var Weber også klar over, og han definerede i sit foredrag ’Politik som levevej’ politikerens skæbne således:

»Den, der indlader sig med politik, det vil sige: med magt og vold som midler, slutter pagt med diabolske magter, og det gælder ikke for hans handlen, at der af godt kun kommer godt og af ondt kun ondt, men ofte det modsatte. Den, der ikke ser det, er i virkeligheden i politisk henseende kun et barn.«

På trods af erkendelsen af politikerens svære vægtning af ideal og konsekvens er politikerleden stor, både i USA og Danmark. En af grundene kan være, at mange af politikerne, ifølge Hans Henrik Bruun, opfattes som rent magtorienterede realpolitikere, ligesom Underwood, og altså ikke placerer sig i den forbilledlige balanceposition mellem sindelag og ansvar.

Mange har længselsfuldt ventet på fjerde sæson af House of Cards. Sociologiens fader Max Weber ville dog, ifølge Hans Henrik Bruun, nok ikke være en del af fanskaren:

»Weber ville helt sikkert ikke have det godt med Underwood. Og han havde nok med et suk slukket for serien, før vi kom til sæson 4.«

Hans Henrik Bruun afholder i april et arrangement i Sociologisk Filmklub, hvor han analyserer ’House of Cards’ ud fra Webers tanker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu