Læsetid: 6 min.

Jagten på morgendagens musikstjerner

De seneste 20 år har musikfestivalen By:Larm i Oslo været et vigtigt samlingspunkt, hvor bookere, pladeselskabsfolk og musikjournalister kommer fra hele verden for at opdage den næste Lykke Li, Mø eller Kygo. Information var med og dykkede ned i den nordiske talentmasse
Især nordiske musiknavne deltog i By:Larm festivalen i Olso. Her er det danske Liss, som har fået luft under succesens vinger med deres blanding af teenagelængsel og boblende synthpop.
9. marts 2016

»Jeg glæder mig virkelig til at høre Liima. Jeg er ret vild med Efterklang, så jeg har store forventninger til dem,« siger den finske journalist Matti Heikkinen. Med sine sorte læderjakke, bikerstøvler og undercut med tilbageskrabet hår, ligner den 45-årige journalist mere en, der hører rockabilly end ny elektronisk musik.

Ligesom mange andre musikjournalister er han taget til musikfestivaen By:Larm i Oslo for at høre de nyeste musikalske talenter fra Norden. For nordisk musik er blevet en populær eksportvare – også uden for Skandinavien.

Norges største popstjerne lige nu er produceren Kygo, hvis tropical house-lyd og remixes af Coldplay og Marvin Gaye har gjort ham til en international stjerneproducer og dj. Hans største hit »Firestone« er i skrivende stund streamet over 376 millioner gange på Spotify. Ligeledes er svenske sangerinder som Robyn, Lykke Li, Love To, Zarah Larsson, Seinabo Sey, Icona Pop og for nylig Sabina Ddumba kravlet op af hitlisterne verden over. Og herhjemme slog Lukas Graham i denne uge Rihanna og Meghan Trainor af pinden og indtog førstepladsen på den amerikanske iTunes-hitliste, og er dermed det mest downloadede nummer i USA.

Musik fra Norden er big business, og siden 1998 har den norske musikbranchefestival By:Larm spillet en vigtig rolle i udbredelsen af nordisk musik.

Nordisk er big business

Festivalen varer fire dage og tiltrækker især folk fra musikbranchen – bookere fra de europæiske musikfestivaler, A&R’s (talentspejdere fra pladeselskaberne, red.), managers og selvfølgelig musikfans. Overalt bliver der udvekslet visitkort, snakket om de høje ølpriser (100 norske kroner for en fadøl – 80 danske), og ved morgenmadsbuffeten på hotellet støder jeg ind i musikeren Jarvis Cocker fra det legendariske britpopband Pulp.

Han var på festivalen for at holde et foredrag om sangskrivning og inspiration – og en af hovedpointerne var dette tankevækkende citat:

»Du kan blive rystet over, hvad der er i dit hoved, men brug det på en eller anden måde.«

By:Larms styrke er netop dens blanding af koncerter og foredrag af forskellige eksperter med udgangspunkt i musik. F.eks. var der gode oplæg om, hvordan musikbranchen kan få hul på det kinesiske marked, og hvordan man kan lave professionel musik via apps.

Torsdag aften blev den årlige Phonofile Nordic Music Prize uddelt i et festpyntet telt på Youngstorget. Prisen er en nordisk pendant til den engelske Mercury Music Prize og gik til den norske indiepopduo Band of Gold, der med deres blanding af florlette synthesizer-produktioner, healende akustiske guitarer og smukke korharmonier leder tankerne hen på klassiske popgrupper som ABBA og Fleetwood Mac.

Teenagelængsel

De seneste 10 år har By:Larm været igennem en transformation, hvor guitarrocken næsten er blevet udfaset til fordel for pop og elektroniske genrer som r&b, hiphop og electronica. Med få undtagelser havde de danske navne på årets festival også rødderne plantet i pop, r&b eller den elektroniske musik. Torsdag spillede det hypede Aarhus-band Liss, der er signet til det engelske pladeselskab XL og har vakt international opsigt med deres stemningsfulde electropop med referencer fra soul og 80’er-pop.

Og da de stod på den lille scene med det ironiske navn Nasjonalscenen torsdag lignede kvartetten det, de er: fire halvgenerte unge fyre fra Aarhus, der ikke helt har vænnet sig til opmærksomheden fra internationale medier som The Guardian og The Fader og shout outs fra Pharrell. Trods genertheden vandt de hurtigt salen med deres drømmende synthesizer-pop komplet med koklokke, groovende synths, trommemaskine og forsanger Søren Holms fængende, nasale vokal som fikspunkt.

Liss’ fik den tætpakkede sal til at koge med deres iørefaldende blanding af teenagelængsel og pop. Der er grund til at have mere end almindeligt store forventninger til deres debut.

Tribal-grooves og havfruehår

Et andet dansk band, der endnu ikke har udgivet deres debut er Liima, der består af de tidligere medlemmer fra Efterklang, Mads Brauer, Rasmus Stolberg, forsanger Casper Clausen og den finske perkussionist Tatu Rönkkö.

Hvor Efterklang ofte bevæger sig i de højere luftlag med avancerede, sfæriske kompositioner, er Liimas hjerte de håndspillede, elektroniske beats fra Rönkkös trommemaskine, der giver kvartetten et mere intenst og næsten tribal-agtigt udtryk med Casper Clausens på en gang smukke og skrøbelige stemme som anker.

Deres koncert på Rockefeller fredag var opbygget af groovy, elektroniske lydlandskaber, som de fire musikere jammede frem fra hver deres keyboard, controller eller trommemaskine, så man ikke kunne lade være med at tænke på Kraftwerk. Det var tight og groovende, så man ikke kunne holde fødderne i ro. Debutalbummet udkommer den 16. marts.

21-årige Emilie Ramirez har været opvarmning for både Barbara Moleko og SaveUS og er af flere blevet udråbt til at være Danmarks nye store soulstemme. Hendes nye EP Grandma udkom i slutningen af januar og blander inspirationen fra futuristisk r&b og spirituals med en melankolsk grundtone og dystre elektroniske klangflader.

Der var kun ca. 25 mennesker, da Ramirez indtog Vbar-scenen fredag, men hun tryllebandt publikum fra første nummer med sit taljelange havfruehår og en soulstemme, der emmer af lige dele længsel og desperation. Især singlen »Grandma« fik samtlige mennesker foran den lille scene til at rejse sig i begejjstring.

»Fan, hon kommer bli stor,« sagde en kasketklædt fyr fra et svensk bookingbureau, inden han gik mod baren.

Kollektiv ekstase

Lørdagens største oplevelse var Kentaur, der også laver soul, men af den mere storladne slags. Trioen, der udgav deres debut-EP Vertebra i juni, består af forsanger Marc Bjørn Roland og de to musikere og producere Mikkel Juul Jensen og Søren Stenager.

Gruppen indtog scenen badet i blåt lys flankeret af en violinist, guitar og trommer, hvilket føjede en ekstra dimension til det filmiske univers, med slæbende, næsten triphoppede beats i stil med Massive Attack og James Blake.

Kentaurs største styrke er Marc Bjørn Rolands stemme, der er overvældende i både skrøbelighed og styrke og lyder som et langt, omsorgsfuldt kram fra en, man elsker. Selv om tempoet ikke kom over 75 beats i minuttet (langsomt kinddans-tempo), var det mere smukt end stillestående – især på »Arms of The Infinite«, hvor de hypnotiske synthesizer-klangflader og synkoperede trommer rullede ind over publikum som torden i Rockefeller-salen.

Ret godt klaret af et band, der alle var ramt af influenza.

I det hele taget var der rigtig mange gode koncerter på By:Larm, selv om den 30 minutters ramme for hver koncert var lige kort nok. Især når det gjaldt elektroniske kunstnere som den danske producer og dj Kasper Marrot, der udgav sin debut-EP på pladeselskabet Horse On Horse i 2014.

Han spillede et fantastisk live-sæt lørdag aften i Red Bull Academy-teltet, hvor hans fantasifulde lydlandskaber blev bygget langsomt op lag for lag, indtil de eksploderede med tætpakkede technobeats, der fik forreste del af publikum til at løfte armene i kollektiv ekstase. Man kunne godt have ønsket sig et timelangt livesæt, så hans elektroniske kompositioner kunne få plads til at folde sig helt ud.

Festivalen By:Larm bød også på masser af talent fra de andre nordiske lande – nogle af højdepunkterne var det finske punkband Teksti-TV 666, der fredag smadrede det lille spillested Revolver med en hårdtslående optræden komplet med moshpit og ikke mindre end seks (!) guitarer på scenen.

Også den norske, elektroniske duo Smerz leverede et overbevisende livesæt med deres tunge produktioner og feminine, luftige omkvæd torsdag aften i Red Bull Music Academy. Hold øje med dem!

Fra broderlandet skal fremhæves den svenske rapper Mwana med sin blanding af autotune-rap, elektroniske lydflader, EMD og trap-beats og sammenblanding af svensk og engelsk:

»Det är back to basic / uppe i min bag är faded / jag har mitt eget matrix / så fuck vad dom tror om allt / som en jävel made it / gör mina fans till haters / men jag är dedicated / så fuck vad dom tror om allt«

By:Larm blev grundlagt i 1998 for at sætte fokus på nordisk musik. Består både af konference om dagen og festival om aftenen. Under festivalen uddeles Phonofile Nordic Music Prize. Kunstnere som Seinabo Sey, Lukas Graham, MØ, Efterklang og Highasakite har spillet på festivalen. Læs mere på Bylarm.no

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
Thomas Overbye anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu