Læsetid: 5 min.

Otte mand frem for en konge

I Moskva skal verdens stærkeste skakspillere dyste om retten til en VM-match mod nordmanden Magnus Carlsen
5. marts 2016

Der er masser af penge og endnu mere prestige på spil, når otte af verdens førende skakstormestre den 11. marts sætter sig til brætterne i Moskva for i de følgende par uger at kæmpe om retten til at møde det norske unikum, den 25-årige verdensmester Magnus Carlsen, i en match om VM-titlen.

Man skal erindre sig, at skak efter al sandsynlighed er den ældste eksisterende konkurrencedisciplin: Der har været en ubrudt række af verdensmestre, siden det første VM blev afholdt i en række amerikanske byer tilbage i 1886. Og mange af mestrene har der stået gny om også uden for skakentusiasternes snævre kreds. Man kan nævne skikkelser som det cubanske naturtalent José Raul Capablanca, der sad på tronen i årene mellem 1921 og 1927 og i sin karriere tabte så få spil, at et smart forlag fandt det morsomt at udgive hans samlede tabspartier. Det blev en meget tynd bog.

Den kontroversielle, men syleskarpe russer Alexander Aljechin, der forlod Sovjetunionen for at bosætte sig i Frankrig, havde en skræmmende styrke, men en notorisk skidt karakter.

Han var på den forkerte side under Anden Verdenskrig, og i 1946 døde han ensom og under mystiske omstændigheder på et hotelværelse i Lissabon. Den officielle dødsårsag var kvælning som følge af et stykke kød, der havde sat sig fast i halsen, men teorier om mord og selvmord har floreret frem til den dag i dag.

Selv frygtede Aljechin, at de dødspatruljer, der i kølvandet på krigen opererede i Portugal ville ham til livs, og at han med sit navn (A.A.) måtte stå øverst på listen.

Sovjetisk dominans

Der fulgte verdensmestre som Mikhail Botvinnik (’Jernlogikeren’) og Mikhail Tal (’Troldmanden fra Riga’), inden det lykkedes et par vestlige stormestre at kaste grus i det sovjetiske skakmaskineri.

Danskeren Bent Larsen (1935-2010) blev desværre aldrig verdensmester, men den gale-geniale amerikaner Bobby Fischer (1943-2008) gik hele vejen og væltede i »århundredets skakmatch«, der blev spillet i Reykjavik i sommeren 1972, Boris Spasskij af tronen.

At påstå at Fischer var problematisk at have med at gøre, er nærmest en eufemisme. I 1992, hvor han ikke havde spillet seriøs skak i 20 år, trodsede han USA’s embargo under borgerkrigen i Jugoslavien, da han stillede op til en ’revanchematch’ mod Spasskij.

For rullende kameraer spyttede han på den advarsel, det amerikanske udenrigsministerium havde sendt ham. Han var rablende antisemit og erklærede i forbindelse med terrorangrebet på Manhattan 11. september 2001, at amerikanerne kun fik, hvad de havde godt af.

Han tilbragte sine sidste år på Island. I de første år af det 21. århundrede kunne amerikanske turister på shopping i Reykjavik opleve at blive verbalt chikaneret af en høj, ludende skikkelse: helten fra 1972, der midt under Den Kolde Krig havde tilføjet Sovjetunionen nogle alvorlige ridser i nationens selvforståelse.

Da havde andre russere for længst erobret scenen. Den flegmatiske Anatolij Karpov, der i 1975 havde overtaget Fischers trone uden kamp, var blevet afløst af den karismatiske Garry Kasparov, der dog trådte tilbage fra topskak i marts 2005.

Han satsede derefter – aldeles uden held – på at vælte en anden benhård russisk strateg, Vladimir Putin, af pinden.

I mellemtiden havde den hurtigt spillende inder Viswanathan Anand med kælenavnet ’Tigeren fra Madras’ erobret VM-titlen, og omkring 2005 blev man i skakverdenen opmærksom på en norsk gut, der rejste kloden rundt og bankede etablerede stormestre på stribe.

Unge Carlsens kometkarriere

I min bog Skakkens historie (Informations Forlag 2006) fremsatte jeg den profeti, at Magnus Carlsen en skønne dag ville erobre VM-titlen. Det skete i efteråret 2013, hvor han i Anands hjemby, Chennay (tidligere Madras), besejrede inderen med de klare cifre 6½-3½. Til manges overraskelse lykkedes det Anand at vinde den forrige kandidatturnering. Det skaffede ham en mulighed for at genvinde VM-titlen, men i den russiske sortehavsby Sochi var Carlsen i november 2014 atter stærkest og vandt denne gang matchen 6½-4½.

Og når kandidatturneringen løber af stablen i Moskva, er Anand såmænd atter at finde blandt deltagerne. Men hans resultater har på det seneste været svingende, og på den såkaldte +2.700-liste for spillere med et styrketal på over 2.700, ligger han med sine 2.762 på en beskeden 12.-plads.

Listen føres naturligvis af Carlsen med suveræne 2.851, mens nr. to, Vladimir Kramnik, ikke stiller til start i Moskva, da han ’missede cuttet’ i det vanskeligt gennemskuelige kvalifikationssystem. Hans fans begræder det, men han var ikke, hvor han skulle være, da det gjaldt.

Amerikanske favoritter

Som det ser ud nu, spiller de to største favoritter under amerikansk flag. Verdensranglistens nr. 6, den 28-årige Hikaru Nakamura, har længe tilhørt verdenstoppen og er i glimrende form efter en turneringssejr i Gibraltar for nylig. Han giver odds 4 hos de fleste bookmakere.

Det samme er tilfældet med den 23-årige Fabiano Caruana. Han spillede tidligere for Italien og har det med at kunne ryge ind i en stime af gevinster – han er nr. 3 på verdensranglisten.

I hælene på ham følger den blot 21-årige hollænder Anish Giri og den 33-årige armener Levon Aronian. Den 40-årige bulgarske stormester Veselin Topalov kan være en farlig mand, hvis han kommer godt fra start. Han har sågar prøvet at være verdensmester fra 2005 til 2006, hvor han i en herostratisk berømt match, præget af skandaler og bulgarske beskyldninger om russisk mobilsnyd på toilettet (!) mistede titlen til Kramnik.

De to er efter den såkaldte ’toiletgate’ (også en slags Watergate) stadig ikke på talefod og giver ikke hinanden hånd, når de nødtvungent skal dyste på de 64 felter.

Der er to russere med, men hverken Sergej Karjakin eller Peter Svidler spås de store chancer for at nå helt til tops. Favoritværdigheden ligger med andre ord hos amerikanerne med Aronian og Giri som to tænkelige outsidere – spillefugle kan satse på en ny triumf for Anand, der giver pengene 10-12 gange igen.

Tingene har virkelig ændret sig, siden de sovjetiske stormestre sad tungt på det internationale skakliv. Men uanset hvem der i år napper sejren i Moskva, vil vedkommende få det uhyre svært mod fænomenale Carlsen i VM-dysten senere på året.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu