Læsetid: 4 min.

’Uden indgreb får vi aldrig ligestilling på universiteterne’

Økonomiske incitamenter som YDUN-programmet kan formindske kønsskævheden på danske universiteter, konkluderer rapport, der sammenligner med andre EU-lande. Men ’øremærket’ forskning er både ulovlig og kønsdiskriminerende, lyder det fra forsker
3. marts 2016

Selv om der i mange år er blevet uddannet lige mange mænd og kvinder på kandidatniveau, er det fortsat kun 18 pct. af danske professorer, der er kvinder. Og hvis politikerne vil udbedre den skæve kønsbalance på danske universiteter, bliver Danmark nødt til at indføre økonomiske incitamenter, der kan hjælpe kvinderne ind i den mandsdominerede verden.

Det er hovedkonklusionen i rapporten Et internationalt perspektiv på køn- og ligestillingsudfordringer i forskningen, som blev udgivet i stilhed af Uddannelses- og Forskningsministeriet i efteråret 2015.

Rapporten, der er udarbejdet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, sammenligner den danske ligestillingsindsats med en række nøglelande i Europa. Og ifølge professor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, der er formand for rådet, er konklusionen klar:

»Vi har i årevis kunnet konstatere, at der er et eller andet glasloft, som gør, at det er meget vanskeligere for kvinder at nå de højeste poster i forskerverdenen. Rapporten viser ret klart, at hvis vi ikke gør noget fra centralt hold, så vil det forblive sådan langt ud i fremtiden.«

Han afviser, at kønsskævheden automatisk vil udjævne sig over tid som følge af, at flere kvinder end mænd færdiggør en kandidatuddannelse:

»Både når vi ser på Danmark og andre lande, kan vi se, at hvis vi følger laissez faire-argumentet, så får vi formodentlig aldrig ligestilling på universiteterne. Eller jo, hvis vi måler i geologisk tidsregning, men ikke i vores levetid.«

Rapporten blev iværksat i 2014 i kølvandet på den voldsomme debat om YDUN.

YDUN-programmet blev nedsat af Det Frie Forskningsråd (DFF) samme år og var en pulje på 110 mio. kr., hvor DFF aktivt opfordrede kvinder til at søge forskningsmidler. Programmet var alene målt på de 553 ansøgninger en stor succes, hvoraf 17 modtog bevillinger. Men ideen om at ’øremærke’ forskningsmidler til kvinder blev mødt med så stor kritik, at formanden for DFF ifølge Videnskab.dk svor, at »han aldrig igen ville stå i spidsen for et YDUN-initiativ«.

Men økonomiske incitamentstrukturer som YDUN virker. Det er erfaringen fra både Danmark og udlandet, fastslår Jens Oddershede:

»Lande som Østrig og Finland, som har iværksat flere og mere omfattende økonomiske incitamentprogrammer, har også kunnet aflæse en større positiv effekt på ligestillingen ved deres universiteter, end vi har haft i Danmark.«

»Særligt Finland er langt foran Danmark, hvilket skyldes en målrettet indsats i 1980’erne og 1990’erne. I 00’erne slipper de så speederen med de økonomiske initiativer, og siden er udviklingen fladet ud. Det tyder på, at man aktivt og vedholdende skal italesætte ligestilling, ellers sker der ikke noget.«

YDUN er ulovlig

Trods de gode hensigter mener professor Hans Bonde fra Københavns Universitet ikke, at økonomiske incitamenter som YDUN er hverken ønskelige – eller for den sags skyld lovlige.

»YDUN fik dispensation fra den danske ligebehandlingslov fra Videnskabsministeriet, men den dispensation var ulovlig. Det påviste advokat, dr.phil. Jens Ravnkilde og jeg selv i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen sidste år. Kort sagt, så overtræder YDUN og FREJA EU’s forbud mod via markedsføring at foretrække ét køn. Det er eksklusive programmer, som kun havde til hensigt at give kvinder støtte,« forklarer Hans Bonde.

Ud over den juridiske problemstilling er Hans Bonde også uenig i filosofien bag programmer som YDUN.

»Det skader en grundpille i demokratiet, nemlig meritokratiet – der bygger på, at vi altid skal vælge den bedste. Økonomiske incitamenter er en hån mod kvinder, fordi det tilsiger, at vi skal vælge hende, ikke fordi hun er den bedste, men fordi hun indbringer universitetet økonomiske fordele.«

Bonde mener i stedet, at politikere kan sætte ind, hvor den reelle kønsskævhed opstår – nemlig i de forskellige livsformer, mænd og kvinder har:

»Generelt set i Danmark tager kvinder sig stadig langt højere grad af børnene, de er mere familieorienterede. Og så er det klart, at når det gælder toplederstillinger, professorater og Michelin-stjerner, der har kvinder ikke samme tilbøjelighed til at gå til ekstremer.«

»Vi skal ikke ind og skabe økonomiske incitamenter, så det ikke længere er de bedste kokke eller de bedste forskere, der får penge og Michelin-stjerner, men i stedet dem med det foretrukne køn. Hvis vi ønsker at få flere kvinder ind i topledelse og professorater, kan man kigge på familiepolitikken, f.eks. med øremærket barsel til mænd. Det duer ikke at gribe ind i toppen og kunstigt forvride konkurrencebetingelserne.«

Ny minister – ny holdning?

Det var daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), der tilbage i 2014 iværksatte rapporten. Men da Jens Oddershede i september 2015 afleverede rådets rapport, hed ministeren Esben Lunde Larsen (V).

»Han tog høfligt imod rapporten, men sagde, at det ikke var noget, der havde høj prioritering lige nu. Så det er interessant at se, om Ulla Tørnæs har en anden holdning,« siger Jens Oddershede.

Information kontaktede i går Uddannelses- og Forskningsministeriet for et interview med den ny minister Ulla Tørnæs (V). Her lød svaret, at ministeren »lige skal sætte sig til rette i stolen«, men at hun gerne vil diskutere ligestilling senere på måneden, når hun er kommet på plads i sit nye job.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maria Mortensen
Maria Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten P. Nielsen

Tænk, hvis det viste sig, at kvinder gennemsnitligt bare er mindre interessante som forskere? Jeg siger hvis. Skal vi så have love, der tvinger alle forskere til at forske på en "kvindelig" måde, så vi kan lave videnskaben om? Fordi videnskaben i sig selv er sexistisk?

Det vil jeg sådan set gerne forstå.