Læsetid: 9 min.

Man har altid en potentiel undergang i sig

Hun skriver ikke autofiktion, for det er for snæver en definition på menneskelivet. Når hun derfor skriver fiktion handler det om identifikation og om at leve sig ind i de katastrofer, som hun selv undgik. Kirsten Thorup fortæller her om sin nye store samtidsroman ’Erindring om kærligheden’
Kirsten Thorup peger selv på, at ’Erindring om kærligheden’ er lidt af en græsk tragedie. Et familiedrama med stærke grundkonflikter.

Ulrik Hasemann

16. april 2016

Tara er navnet, og med hende har Kirsten Thorup beriget dansk litteratur med et stærkt og uforglemmeligt kvindeportræt.

Men Tara er ingen klassisk heltinde, ingen stærk generationsrepræsentant, ligesom hun heller ikke passer ind i nogen skabelon for kvinderoller i den moderne danske velfærdsstat. Alligevel er denne Tara en del af os alle eller en, som alle kender. En, man føler med og lever igennem.

Med Erindring om kærligheden har Kirsten Thorup skrevet en ny, stor samtidshistorisk roman om de forandringer, der er sket fra halvtredserne frem til i dag. Fortalt gennem tre generationer af kvinder, men med absolut vægt lagt på den mellemste, nemlig Tara.

Forfatteren har i mange år puslet med Tara-figuren, fordi hun længe har haft lyst til at skildre en ikkeperfekt kvinde, en kvinde som ikke rigtig passer ind nogen steder, men først nu med denne roman er det lykkedes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Niels Roed
  • Per Pendikel
  • Grethe Preisler
David Zennaro, Niels Roed, Per Pendikel og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer