Læsetid: 1 min.

Anbefalet: Bjarke Due Gunslev

15. april 2016

Forårsrite

Da Stravinskijs Le Sacre du Printemps blev spillet for første gang i Paris i 1913, fandt publikum musikken så provokerende, at der opstod tumult i koncertsalen. I dag bliver det betragtet som et af de mest ikoniske stykker musik fra det 20. århundrede, og fredag aften kan det høres spillet af DR SymfoniOrkestret. Aftenen byder også på et besøg af den canadiske sopran Measha Brueggergosman.

Fredag kl. 19.30 i DR Koncerthuset, Ørestads Boulevard 13, København S.

De små forlags dag

Denne weekend er der mulighed for at møde forfattere fra forlag, som ikke er Gyldendal, når Dome Of Visions lægger kuppel til Lille Bogdag. 28 mindre, uafhængige danske skønlitterære forlag og seks litterære tidsskrifter deltager, og der vil være oplæsninger af blandt andre Tomas Espedal, Pia Tafdrup, Lea Marie Løppenthin og Sylvie Bocqui. Der er også øl.

Lørdag og søndag kl. 12 til 17 i Dome of Visions, Søren Kierkegaards Plads, København K.

Arkitektur-tur

Der er også mulighed for at nyde/udfordre forårsvejret, når Dansk Arkitektur Center inviterer til deres ugentlige søndagsgåtur; denne gang viser de rundt på Vesterbro. Turen fører både forbi Carlsberg Byen, Enghaveparken og Tove Ditlevsens Plads. Billetter kan købes på Dansk Arkitektur Centers hjemmeside.

Søndag kl. 11 til 12.30, Elefantporten, Ny Carlsberg Vej 103, København V

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu