Dyreskindet
Jeg går meget op i stole og har en stor samling af dem, men det er ikke alle sammen, man sidder lige godt i. Den her er lavet af italieneren Harry Bertoia og er den mest behagelige. Især hvis man har noget blødt at sidde på og smækker benene op på bordet. For tiden skriver jeg også tit liggende på en bambusseng på min terrasse. Min krop er utilregnelig tiden, fordi jeg har kræft i knoglerne, så nogle gange er det mere behageligt at arbejde liggende.
Pokalerne
Den store pokal i skabet er den samme, som er på forsiden af min bog, Amagermesteren. Det er ikke en, jeg har vundet, men en, jeg har købt og fået indgraveret. Den lille sølvkop til højre er en erindringspokal fra da jeg blev Årets Spiller i Dragens Boldklub i 1991. Jeg kan godt lide at vinde, og der er pokalerne et meget konkret bevis på, at man på et tidspunkt har været den bedste. De står sammen med de litteraturpriser jeg har vundet. Jeg har også tatoveringer af medaljer.
Udsigten
Det er et vestvendt vindue, så jeg kan se solnedgangen mellem fyrretræ, lindetræ, magnolia og jasmin. I perioder har jeg også kontor inde i byen. For tiden har jeg lånt et kontor i Kødbyen, hvor jeg kan sidde og se på folk, der går rundt. Det er vigtigt for mig at have enten noget liv eller noget grønt at se på. Og så arbejder jeg klart bedre, når solen skinner. Når jeg arbejder sidder jeg altid og tænker på alt muligt andet og kigger ud ad vinduet.
Tekanden
Jeg er meget glad for ting, og mange af tingene er jeg rejst langt for. Tekanden er fra Marokko, og det er koppen også. Vi rejser til Marokko hver vinter, og jeg plejer altid at bestille tyve kilo ekstra bagage til hjemturen til de ting, jeg køber; tæpper og alt muligt andet. Hvis jeg ikke var blevet forfatter ville jeg gerne have været sådan en, der rejser til Asien og Afrika og køber alt muligt med hjem og sælger det i en lille biks oppe nordpå.
