Læsetid: 1 min.

Elsker, elsker ikke: Mads Eslund

At jeg kan identificere mig med den skam eller skyld. Jeg føler mig også, som forfatter, som et ulydigt barn. Et utilpasset, legende fjols, der burde vide bedre
Mads Eslund

Karen Rais-Nordentoft

2. april 2016

Elsker

Mine børn. At være far til dem. Eller faij, mine børn taler norsk, men kan ikke udtale rulle-r. At litteraturen er barnlig. I et tv-interview, det eneste han var med i, fra 1958, taler Bataille om forfatteren som et trodsigt barn. Kafka fx, der føler skyld og skam over for sine forældre, fordi han vil skrive og ikke deltage i familiens kommercielle forretning. Det er fy, det han gør. »Jeg tror, der er noget grundlæggende infantilt ved litteratur,« siger Bataille. »At skrive er det modsatte af at arbejde.« Og »jeg tror, det er fundamentalt sandt, at det ikke er muligt at forstå meningen med litteratur, hvis ikke du nærmer dig den fra barnets synspunkt, hvilket ikke er fra et lavere perspektiv.«

Elsker ikke

At jeg kan identificere mig med den skam eller skyld. Jeg føler mig også, som forfatter, som et ulydigt barn. Et utilpasset, legende fjols, der burde vide bedre. Jeg forstår mig ikke på penge, men bekymrer mig om penge hele tiden. Jeg vil dog hellere i skammekrogen end at sidde dukseagtigt og række fingeren op i klassen. Jeg er populær i frikvarteret, jeg er klar over, at jeg indtager undtagelsens privilegerede position. Jeg har selv iført mig klovnekostumet på markedspladsen. Hej, her er jeg. Jeg vinker til dig fra min latterlige, og i dagens anledning hævede, Maren å æ vogn-agtige piedestal på torvet. Jeg har ikke fået honorar for at vinke til dig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu