Læsetid: 9 min.

’Flygtningestrømmen er en gave til Europa’

Det gamle Europa må dø. Og det nye Europa skal være i evig bevægelse – som flygtningestrømmen. Den er vores mulighed for at vågne op som politiske samfundsvæsner, mener Madame Nielsen, der i jagten på det historiske nu har vandret i flygtningenes fodspor hele vejen fra Hellas i Grækenland til ’The Land of DKay’
Madame Nielsens ’Invasionen’ handler om at gøre Europa og flygtningestrømmen synlig som fortælling og historie. Om at skildre det, der sker uden at være strategisk eller forsøge at pumpe det op, som hun synes, man gør i medierne.

Sofie Amalie Klougart

2. april 2016

Mandag den 7. september 2015 klokken 15:31 stiger Madame Nielsen om bord på toget i Berlin, der via Puttgarden-Rødby skal tage hende med til København.

Der er næsten ingen andre passagerer i togvognen mellem Berlin og Hamborg. Men på Hamborg Hauptbahnhof sker der noget. En strøm af mennesker, af flygtninge, vælter ind i kupeerne. De har billetter, men ingen pladsreservationer, og det bliver tæt og trængt i løbet af ingen tid.

Mange har rejst hele vejen fra Syrien, Iran eller måske Afghanistan op igennem Europa på få uger. Men ved den danske grænse bliver de pludselig tilbageholdt af politibetjente: De skal registreres, de skal udspørges, de skal undersøges.

Utålmodigt bryder først nogle, siden flere ud for til fods at fortsætte vandringen mod København eller Malmø langs motorvejen. Men ikke Madame Nielsen, hun kan ikke bare gå med. For man kan ikke sådan uden videre koble sig på de skæbnesvangre historisk øjeblikke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Jensen

Vrøvl!

Det er åbenlyst at samfundet er ved at splitte sig i to diametralt modsatte retninger.
Kan vi ikke allerede nu, dele boet? Fordi dem som mener at multikultur, nedbrydelen af nationalstatten og andet landskadeligvirksomhed er vejen frem kan umuligt forenes med dem af os der er konservative, liberalistiske og nationalistiske i vores tankegang.
Jeg mener ikke du kan forvise dem som mener de har historisk krav på området Danmark, om noget giver naturloven os retten til at blive boende. Derved må det være dem der vil multikulturen og europa der skal flytte sydpå. o/
Jeg for væmmelige associationer til tvangskonverteringen af Danerne tilbage i 1100 års tallet.

Gary Jensen, Martin Schou og Anders Barfod anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Jeg synes man skulle tilbyde Madame Nielsen at følge en sosu-hjælper, en skraldemand, en murerarbejdsmand, en jordog betonarbejder, en fabriksarbejderske en måned, inden hun forærer landet væk.

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
Som den vandrende Madame Nielsen eftertænksomt konkluderer et sted i Serbien: »Europa går absolut under, ja – men ikke i flygtningestrømmen.«

Er 1. maj arbejdernes internationale kampdag?

Nej 1. maj er dag 121 i året i den gregorianske kalender (dag 122 i skudår). Der er 244 dage tilbage af året.
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/1._maj

Hende Claus lever et ret interessant liv :-)
Aah, en 'gave' er den nu ikke, 'flygtningestrømmen'. Gaven er ikke til Europa.
Men det drejer sig jo - her i Europa, det er anderledes i USA - om folk, der flygter fra de områder som har udviklet sig på islams præmisser igennem 1000 år. Gaven er naturligvis den relativt nemme vej ud der har åbnet sig for menigmand.
Europas udfordring er derfor at 'levere gaven, den tydeligvis intuitivt ønskede' - andre præmisser, islam-fri præmisser.
En lille del af flygtningestrømmen er ren trojansk hest for de selvsamme som skaber den. Den er eet problem, men det er det mindste. Ren jura.
Men en meget stor del af den fremturer med at de er 'muslimer'. Det er ærligt talt ren automatkodet identitet, det er noget man 'tror', det er en 'kultur' at sige at man er det - uden meget andet indhold end solidariteten med shariah som politisk sag. Burde simpelthen ignoreres af et videnssamfund. Måske problematiseres hvis det er årsag til samfunds-uro ?
Det interessante på individplan er jo ikke, om muslim x 'lægger afstand til'... at nu har islam igen markeret derude (negativ tilgang / stråmandsafdelingen). Det gør 'god-troende' naturer jo helt automatisk, muslim eller ej. Derimod er det ganske væsenligt - og ikke så lidt mere interessant - hvad det er 'muslim x' ser som sin fællesnævner med de der har islam-markeret igen derude ('dialog').

Lasse Reinhold - ja USA. Når folk slår ihjel derovre eller ryger i totterne på hinanden, sker det yderst sjældent på grund af kulturforskelle eller religion, skønt USA rummer stort set alle verdens afskygninger af religion og kultur. De tillader endda folk at dyrke deres "cultural heritage" i generationer, lige som de ikke blander sig i folks religion.

Mihail Larsen

Herdis Weins

Hvilken planet lever du på? Om noget land i den vestlige verden slæber USA fortsat rundt med et kæmpe kulturelt problem - racismen - og her på det sidste har en person som Trump og hans tilhængere vist, at der i høj grad også eksisterer religiøs intolerance.

Dit skønmaleri af det harmoniske USA vil en ret stor del af den amerikanske befolkning nok protestere imod.

@Herdis
Nu ved jeg selvsagt ikke, om du har været udsat for den glimrende øjenåbner at have rejst gennem USA med offentlige transportmidler fra øst til til vest, fra nord til syd, og desuden indlogeret dig steder hvor næppe en turist er at beskue i miles omkreds, at have talt med den rige som den fattige, med den sorte som den hvide, og ej at forglemme t have fået en snak med latinoerne?

Men jeg tror det næppe, for havde du det, ville du umuligt kunne have trukket USA ud af skuffen som bevis på et velfungerende multikulturelt samfund. Tværtimod er et hav af beboere i det store land gennemsyret af mistro mod de borgere, der ikke lige ligner dem selv ... hvilket i øvrigt security firmaerne lever fedt af. Angst og utryghed er nemlig en rigtig god forretning!

Jeg var fuldstændigt klar over , at de 2 ovenstående kommentarer ville komme - altså essensen i dem.
Har de religionskrige i USA eller borgerkrige ? Nej. Det var sådan set det, mit svar på, da en del DF'ere og andre ynder at mene, et flerkulturelt samfund uundgåeligt fører til borgerkrig.
Har de racemodsætninger, racisme etc. - ja det ved gud de har.
Hvilket ikke er det mindste underligt i et samfund, hvor de økonomiske forskelle er så store og hvor adgang til sygesikring, hospitalsbehandling og uddannelse er et spørgsmål om indholdet på ens konto.
Så længe amerikanerne ikke kan se, at deres samfundsindretning efterlader en stor del af borgerne i nød - og de ikke mener, der kan pilles ved denne - så skal man finde en anden forklaring på ens egen elendighed. Så er det "de andres" skyld, så er det dem, der stjæler kagen. Så fisker en Trump i rørt vande - og idioterne stemmer på ham.

USA er et stort land og har længe haft et flerkulturelt samfund. Vi kan ikke sammenligne med vores lille land, men vi prøver så godt vi kan at følge efter.
Mest med ingen ret til "adgang til sygesikring, hospitalsbehandling og uddannelse er et spørgsmål om indholdet på ens konto"!

Mihail Larsen

Herdis Weins

Nu har de altså faktisk haft en borgerkrig i USA, og mange historikere er enige om, at selv om slaveriet formelt blev afskaffet, så fortsatte racismen. Mange delstater - især i Syden - vedtog love, der opretholdt racistisk praksis, og der skulle gå hundrede år, indtil borgerrettighedsbevægelsen i USA fik ændret diskriminationen på det juridiske plan. Men ikke med samme vægt på det kulturelle.

"Strange fruits hanging from the trees", som Billy Holliday sang, ophørte ikke før 1968.

Men bortset fra det, så er der en afgørende forskel mellem traditionelle (europæiske) kulturnationer og nye (oversøiske) indvandrernationer.

De første kan med nogen ret forholde sig skeptisk til indvandring, især hvis indvandrerne er bærere af kulturelle normer, der væsentligt adskiller sig fra den eksisterende kulturs. Det kan endog forstærkes, hvis de værdier, indvandrerne repræsenterer, ligner nogle af dem, den eksisterende kultur har brugt årtier eller århundreder på at bekæmpe hos sig selv. Det klassiske eksempel er behandlingen af kvinder, men spektret er meget bredere, og handler i bund og grund i, om de nytilkomne vil respektere den europæiske oplysning. Det vil en del af dem tydeligvis ikke - og derfor er der ikke kun tale om 'gensidig forståelse', men om en trussel mod frihedsværdier, vi i Europa har brugt mindst 500 år på at erobre og stadfæste. Derfor er der også god mening i, at Europa insisterer på sin egen kulturarv som en 'Leitkultur'; andre kulturer er velkomne, men de må indordne sig under og reformulere deres værdier i forhold til denne kultur. (Det virker absurdt, at millioner af europæeres indsats gennem fem hundrede år pludselig skal ligestilles med de værdier, som en amorf mase af migranter bringer med sig.)

De oversøiske indvandrernationer kan af gode grunde ikke operere med en sådan polaritet. For dem er alle indvandrere og derfor lige. Bortset altså fra de folkeslag, de har ryddet af vejen for at tilrane sig deres territorium. Indvandrernes mentalitet er derfor til den ene side kynisk (i forhold til de indianere, de systematisk udsletter eller indhegner) og til den anden side pragmatisk (i forhold til de andre indvandrergrupper). Enhver er jo sig selv nærmest, men belært af religionskrigene i Europa for nogle århundreder siden, lader man enhver i 'fred med sin tro'.

Eller gør man?

Kennedy var katolik - det blev brugt imod ham. Nixon var quaker, og det blev brugt imod ham. Romney er mormon, det blev brugt imod ham. Og tro mig, Sanders er jøde - og det vil i den sidste ende blive brugt imod ham. Og Trump har til fulde trampet i dette bed ved at mistænkeliggøre alle muslimer.

Kratter man i overfladen af den amerikanske selvforståelse af en vellykket integration (oven på et forudgående på det nærmeste folkemord på den oprindelige befolkning), så er det åbenlyst, at den ikke er lykkedes. Smeltediglen er blevet erstattet af et kludetæppe.

Med den ideologisk vanvittige overrepræsentantion af amerikanske films i danske medier (også public service), der i rigt mål lever af disse modsætninger i det amerikanske samfund, er det forbløffende at læse, at USA er et vellykket eksempel på multikulturalisme. Omsæt den virkelighed, vi præsenteres for i disse films, til en europæisk virkelighed. Hvor 'vellykket' ville vi egentlig betragte den form for 'multikulturalisme' som?

Den bedste bog, der nogensinde er skrevet om demokratiet i USA er Tocquevilles bog af samme navn: "Demokratiet i Amerika".