Læsetid: 3 min.

Frihed og magt i børnelitteraturen

Der findes ikke én rigtig børnelitteratur, men hver eneste gang, man udgiver et stykke tekst for børn, bør man gøre sig klart, at det aldrig holder op med at være litteratur
Der findes ikke én rigtig børnelitteratur, men hver eneste gang, man udgiver et stykke tekst for børn, bør man gøre sig klart, at det aldrig holder op med at være litteratur

Johanne Sorgenfri/iBureauet

21. april 2016

Danske illustratorer leverer den ene imponerende bedrift efter den anden i disse år. Navne som Otto Dickmeiss, Dorte Karrebæk, Rasmus Bregnhøi, Kamilla Slozinska og Anna Margrethe Kjærgaard arbejder meget forskelligt, men har det tilfælles, at de ikke lader sig diktere af teksten.

De udfordrer, løfter, påvirker teksten og fortæller selv. Og som flere illustratorer fortæller i dette tillæg, der sætter særligt fokus på forholdet mellem illustrator og forfatter, er det helt afgørende for bogen, at forfatteren sætter illustratoren fri.

Det er heldigvis de fleste forfatteres tilgang. Men det er jo også nemt at vise en illustrator tillid, når de lever op til den med højt niveau og ambition.

Desværre er en bivirkning af illustratorens succes måske, at vi forventer mindre af særligt billedbøgernes tekster. Således har vi de seneste år set bøger illustreret af f.eks. Otto Dickmeiss og Dorte Karrebæk være ledsaget af tekster, der ikke lever op til illustratorernes høje niveau.

Den sans for timing, poesi, mådehold, reference, tone og stilsikkerhed, som findes i illustrationerne, genfindes ikke i teksten.

Det handler ikke om, at illustrationerne overdøver teksten, for det er netop ikke en konkurrence, men en holdindsats. Det handler simpelthen om, at teksten ikke er god nok. Derfor skal der lyde en opfordring til, at illustratorerne stiller større krav til de tekster, der skal følge med illustrationerne.

Læs også: Da verden kom til barnet

Der er selvfølgelig utrolig mange gode eksempler på vellykkede samarbejder mellem illustrator og forfatter, men der er også forklaringer på, at prisvindere og nominerede blandt illustratorer i disse år ofte selv har skrevet teksten til den bog, de er nomineret for. Én forklaring er, at der er sket en magtforskydning til illustratorernes fordel, og magt fungerer bedst, hvis man erkender den.

Generelt hersker der en vis berøringsangst i børnelitteraturen. Et miljø, der i årevis har måttet kæmpe for anerkendelse og respekt, har brug for sammenhold, men det har lige så meget brug for modspil og kritik. Som det også pointeres i dette tillæg, fylder den børnelitterære kritik meget lidt i f.eks. de danske dagblade.

Det afgørende er imidlertid ikke plads, men kvalitet. Meget børnelitteratur er brugsorienteret: Bøger om at tage tøj på, bøger om skilsmisse, bøger, der er lette at læse, bøger om at tabe tænder eller være syg.

Denne slags bøger dominerer markedet, de er nemme at kategorisere, nemme at markedsføre. Men er det problemet i sig selv? Nej, problemet er, at der i for lang tid har været en opfattelse om, at bogens formål er vigtigere end bogens kvalitet. Sådan behøver det ikke at være. Mette Vedsø, som interviewes i dette tillæg, skriver letlæsningsbøger af høj litterær kvalitet, det samme gør f.eks. Kim Fupz Aakeson og Morten Dürr.

Der findes ikke én rigtig børnelitteratur, men hver eneste gang, man udgiver et stykke tekst for børn, bør man gøre sig klart, at det aldrig holder op med at være litteratur. Og så skylder man læseren og litteraturen at gøre sig umage. At gøre værket relevant og interessant af andre grunde end blot brugsværdien.

Det samme gør kritikken. Og den bør ligeledes forholde sig til meget mere end det. Over for forældre i vildrede og lærere og bibliotekarer under tidspres spiller kritikken – og formidlerne på f.eks. blogs – en vigtig rolle. Men over for litteraturen en endnu vigtigere.

Endnu et eksempel på en magt i børnelitteraturen, som udøverne skal tage på sig. For litteraturen og læsernes skyld.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu