Læsetid: 9 min.

Kærlighed fortalt på to minutter

Katrine Clante og Annette Herzogs graphic novel ’Pssst!’ om pigen Viola, der forsøger at finde sig selv, får en efterfølger. Og nu er der en dreng med. Illustrator Rasmus Bregnhøi tegner Storms side af kærlighedshistorien. Og han har bidraget med egne dagbogsnotater, med indsigt i en drengs kropslige udvikling og med flyvende kusser
Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi kigger på de skitser, der med Annette Herzogs tekst er blevet til deres fælles graphic novel ’Hjertestorm’.

Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi kigger på de skitser, der med Annette Herzogs tekst er blevet til deres fælles graphic novel ’Hjertestorm’.

Jakob Dall

21. april 2016

Det her var noget af det sværeste at tegne: De kommer kørende på en cykel, drengen og pigen. Storm cykler, Viola sidder på bagagebæreren.

Et bump i vejen får Viola til at rykke lidt tættere på Storm. Holde ham lidt fastere om livet, lægge kinden mod hans ryg og udstøde et lille ‘mmm’. Storm til gengæld ser nærmest panisk ud. Ved Violas uskyldige kærtegn begynder der at ske noget nede i hans bukser.

Storms øjne vokser i takt med bulen i bukserne og til sidst eksploderer det hele og en hel rude i Annette Herzog, Katrine Clante og Rasmus Bregnhøis graphic novel bliver dækket af en eller anden form for væske. Det var det sværeste at tegne, fortæller Rasmus Bregnhøi, altså det med bevægelserne på cyklen:

»De skal komme kørende på cyklen, hvor hun sidder bag på og så skal de køre over et bump, så hun ligesom rykker tættere på ham. Og det skal han mærke. Og hun skal mærke, det er dejligt. Det er sådan noget, der er enormt svært, selvom det ser enkelt ud. Der skal ske mange ting på meget lidt plads,« siger han. At tegne en ung drengs ukontrollable erektion var ikke svært. Det skete helt uden rødmen i kinderne.

»Det skal være realistisk, og det er det her virkelig,« siger Rasmus Bregnhøi:

»Hvis vi skal tale direkte til de unge, så skal vi være ærlige omkring, hvad det er, der foregår i kroppen. Ellers ville det jo være sådan noget, hvor man skulle lade ham tænke: ’Åh nej, den bliver stiv.’ Det er da sjovere på den her måde. Og også mere rammende i forhold til, hvordan man forestiller sig, at det ser ud i hovedet. Så slemt er det jo nok ikke. Men det er noget af det værste at opleve som dreng. At man ikke har kontrol over det. Det er ikke sjovt.«

På den måde lyder det til, at Rasmus Bregnhøi er den helt rigtige makker for Annette Herzog og Katrine Clante, der med den første bog om Viola også beskrev det at blive teenager som en meget kropslig erfaring. Jeg møder dem alle på Rasmus Bregnhøis tegnestue, hvor tegningerne ligger spredt ud på et lille mødebord.

De foreløbige skitser til Hjertestorm, der snart udkommer som efterfølgeren til Pssst!, der sikrede Katrine Clante Kulturministeriets Illustratorpris i 2014.

Historierne om Viola bliver fortalt som Graphic Novel, som en afsluttet fortælling, der bruger en lang række af tegneseriens og illustrationens virkemidler. Der er tekststykker, collager af tekststykker, sider med tegneserieruder, lister, close ups, landskabsmalerier. Katrine Clante tegner det hele i hånden. Det hele. Først i skitseform og så i rentegning.

»Det er derfor, jeg er lidt forsigtig med de her,« siger hun om en bunke papirer, hun har samlet og foldet et A4-ark om. »Ja, det gør jeg altså ikke,« siger Rasmus Bregnhøi.

Forfatter Annette Herzog (i midten) har arbejdet tæt sammen med illustratorerne Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi om historien om Viola og Storm.

Jakob Dall

Den første forelskelse

Der er måske stor forskel på tegnernes arbejdsmetoder, men der er ligheder i deres udtryk, og det var det, der gjorde, at det blev netop Rasmus Bregnhøi, der blev inviteret ind i arbejdet med Annette Herzog og Katrine Clante på den nye bog om Viola. Viola bliver forelsket i drengen Storm, og Rasmus Bregnhøi illustrerer fortællingen fra Storms synsvinkel.

Annette Herzog har skrevet to manuskripter, og bogen kan læses fra begge sider – bogstaveligt talt. Bogen er vendbar. Fra den ene ende følger vi Viola og fra den anden Storm, og så mødes de til sidst i midten af bogen. På vejen derhen oplever de den første forelskelse og undersøger samtidig, hvad kærlighed er, og hvad den gør.

Annette Herzog forklarer, at Rasmus Bregnhøi ikke bare sørger for, at Storm får sit eget visuelle udtryk. Han har også bidraget med sine egne erfaringer.

»Rasmus er kommet med rigtig gode input fra sin egen barndom og ungdom. Katrine og jeg er kvinder, vores redaktør er kvinde, så det var enormt interessant for os at få et indblik i, hvordan det er for en dreng at blive teenager. Rasmus viste os sådan en bog, hvor han havde skrevet sangtekster og tanker ned. En slags dagbog,« siger Annette Herzog.

Forløb fra første skitse til færdig illustration i Katrine Clantes arbejde med kærlighedshistorier i ’Hjertestorm’.

»Det er altså en stor tillidserklæring, at du fik lov til at kigge i den,« indskyder Rasmus Bregnhøi hurtigt med et nervøst smil, inden Annette Herzog bliver for konkret. De griner allesammen og kigger sigende på hinanden. Teenageårene er måske nok for længst overstået for dem, men mindet om dem er stærkt. Det dukker op som små stik af usikkerhed, pinlighed og nervøsitet. Og gru ved tanken om, at nogen skulle læse ens dagbog.

Annette Herzog fortsætter: »Nogle af teksterne fra Rasmus’ dagbog har også fundet vej ind i bogen. I modereret form, selvfølgelig. Der var også nogle fine tegninger. Det er virkelig skrevet af en dreng, der tænker og prøver at forstå verden og finde sin plads i den. Vi snakkede meget om vores egne personlige oplevelser med kærlighed i en ung alder.«

På den ene og den anden side

Lige da Rasmus Bregnhøi gik i gang, havde han svært ved at se, hvor han skulle være i det univers, hvor Katrine Clante allerede så dygtigt havde defineret stemningen:

»Jeg tænkte, at det ikke ville være særlig anderledes, bare fordi jeg er mand. Men da jeg så begyndte at tegne, så kunne jeg alligevel godt se, at jeg bidrog med noget andet. Mine tegninger er mindre poetiske end dine, Katrine, og mere bombastiske. Det er jo en klichéagtig måde at opfatte forskellen mellem mænd og kvinder på, og måske er det ikke det, det kommer af. Jeg må bare konstatere, at sådan er det. Måske er det bare personlighedsforskelle.«

Katrine Clante: »Jeg er ikke helt med på at sige, at det er en mandemåde og en kvindemåde.«

Rasmus Bregnhøi: »Nej, det er også forkert.«

Katrine Clante: »Det, det handler om, er, at det er to personer. To forskellige personer oplever verden på to forskellige måder.«

Nogle gange blev det så forskelligt, at Katrine Clante fik brug for at forsvare Viola. »Der var nogle ting, hvor jeg måtte sige: Det ville Viola ikke gøre. Jeg kom jo til at kende hende ret godt, da vi arbejdede på den første bog.«

Annette Herzog fortæller, at hun og Rasmus Bregnhøi talte om, hvem Storm skulle være. Hvem kunne Viola forelske sig i: »Han skulle ikke være en ond bølle, han skulle være grundlæggende sød, så vi kan holde af ham, men heller ikke være for forsigtig. Så han siger nogle grimme ting. Og når det blev for meget for Katrine, og hun sagde: ‘Jeg tror ikke, min Viola ville forelske sig i en dreng, der talte sådan. Det er for hårdt’, så måtte vi finde en balance, og efterhånden kunne Katrine også forstå, hvorfor Storm for eksempel siger, at Violas patter er for små i netop den situation. Han siger det ikke til Viola, men han siger det om hende. Og det gør måske lidt ondt, når man nu er kommet til at holde af Viola, men det skal være realistisk.«

Den kærlighed

Annette Herzog har lavet omfattende research i forbindelse med bogens tilblivelse.

»Jeg ville have så mange facetter af kærlighed med, som jeg kunne. Jeg har læst utrolig mange bøger om kærlighed. Utrolig mange. Vi ville se på kærligheden fra mange vinkler. De biologiske, de følelsesmæssige. Og hvad med kærestesorg? Hvad sker der i hjernen? Hvad sker der hos dyr? Og ikke kun den romantiske kærlighed, men også kærligheden til familien. Hvordan opleves det hele af to forskellige personer i det samme forhold? Jeg ville undersøge det hele. Der er for eksempel et kapitel med filosoffer. En kort gennemgang af, hvordan kærlighed er blevet defineret i filosofien i 2000 år.«

»På to minutter i børnehøjde,« bemærker Bregnhøi og udløser igen grin omkring bordet.

Men Annette Herzog fortsætter målrettet: »Der er også en gennemgang af forskellige klassiske kærlighedshistorier. Som for eksempel Romeo og Julie. Den første forelskelse er en eksplosion af følelser, og der kan være en trøst i at vide, at andre har oplevet det samme. At man ikke er den eneste. Men det er jo også sjovt at fortælle historien om Romeo og Julie i tre ruder.«

Sjovt, men også en kæmpe udfordring for en illustrator, fortæller Katrine Clante. Igen leder hun blandt sine rentegnede papirer og finder til sidst siderne, hvor de klassiske romantiske dramaer træder umiskendeligt frem i Clantes finurlige streg.

»Den starter med de her gamle græske dramaer og hopper så frem i tiden til Romeo og Julie, Den unge Werthers lidelser, Anna Karenina og Twilight. Det er sådan et morsomt lille afsnit i en historie, der virkelig tager en ung piges følelser alvorligt,« fortæller Clante og bemærker, at udfordringen især lå i at være bevidst om, at der måske ikke skal så meget til, før man selv genkender historien og hurtigt genfortæller den for sig selv. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet for den unge læser.

»Hvornår tager man for meget viden for givet? Hvordan viser man dem for eksempel, at Romeo og Julie ligger i et slags gravhus? Hvilke elementer er nødvendige for at forstå, hvad der foregår, hvis man ikke kender historien. Og så er der hele det mytologiske lag, som ligger i, hvordan man skal forstå hinanden. Hvordan får man det frem - sammen med historiens udvikling?« siger Katrine Clante og kigger ned på sine tegninger, som var det dem, hun talte med. Historien om Viola springer, så det gør hun også:

»Og så kommer det her lige efter. Hvor hun går rundt og tænker på sne. Om hvordan hun ikke leger i sneen på samme måde. Det er en del af at blive voksen. Ting, hun syntes var sjovt før, er det ikke længere.«

Bregnhøi supplerer: »Ja, det er da det værste ved at blive voksen. At man kun ser sne som noget besværligt. Jeg elskede det, da jeg var barn. Jeg kunne blive ved og ved at kælke, men nu tænker jeg bare på, hvor mange gange jeg skal gå op af bakken. Og på at det er vådt og koldt.«

Intellektuel og fjollet

Bregnhøi finder nogle tegninger frem, hvor Storm går rundt i et landskab. Det er ham, der har tegnet gennemgangen af kærlighedens filosofihistorie:

»Ja, det er det her, som måske ikke går i Sverige. Det er et landskab formet som bryster og flyvende penisser og kusser. Men det er jo Storm, der går rundt i den der filosofverden, og for mig var det en måde at forbinde ham med det på. Det er en slags drøm, og da det hele jo handler om kærlighed og sex, så ville det være mærkeligt, hvis han ikke samtidig gik rundt i sådan et damelandskab.«

Katrine Clante bakker ham op: »Det rammer også godt i forhold til, hvordan bogen i det hele taget er. Både intellektuel, polemisk og med en fjollet pen. Man får tit adskilt det for meget.«

Bregnhøi og Clante har lige så mange ord i sig om Viola og Storm, som Herzog, selvom det er hende, der har skrevet ordene i bogen. Det her er i høj grad et fælles projekt mellem forfatter og illustratorer, fornemmer man. Både Bregnhøi og Clante beskriver det da også, som det gode eksempel på samarbejdet med en forfatter.

Clante siger:

»Annette lytter, når jeg kommer med kommentarer, og vi arbejder sammen på at sørge for, at alle dele af historien bliver præsenteret på den helt rigtige måde. Så bliver engagementet automatisk større, og det kan man se på bogen.«

Hvis illustratoren ikke er blevet lukket ind i arbejdet, så afslører bogen det også, fortæller Rasmus Bregnhøi:

»Det er så vigtigt, at man føler, at man kan sætte sit eget præg på det. Jeg havde enormt svært ved at tegne Viola i starten. Katrine havde jo defineret, hvordan hun så ud. Og jeg syntes bare, hun virkede påklistret, når jeg placerede hende et sted i min del af bogen. Men så talte vi om det, og jeg kom til at lære hende bedre at kende, og pludselig så var hun dér. Og hendes bevægelser virkede naturlige. Hun blev sin egen person for mig.«

Følg Viola blive sin egen person i ’Pssst’ og opfølgeren ’Hjertestorm’, der udkommer 11. august på Høst & Søn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu