Læsetid: 7 min.

Mere end blot en farveprinter

Der kan opstå magi eller konflikter – på papiret og i virkeligheden – i mødet mellem forfatteren og tegneren bag en børnebog. Den vellykkede børnebog kræver, at forfatteren kan slippe styringen, og at tegneren fortolker og forløser teksten, så den får et ekstra lag
Der kan opstå magi eller konflikter – på papiret og i virkeligheden – i mødet mellem forfatteren og tegneren bag en børnebog. Den vellykkede børnebog kræver, at forfatteren kan slippe styringen, og at tegneren fortolker og forløser teksten, så den får et ekstra lag

Mia Mottelson

21. april 2016

Forfatter og politiker Manu Sareen og illustrator Lars-Ole Nejstgaard lyder som et ægtepar, der ikke kan blive enige om detaljerne, da de skal fortælle om, hvor de mødtes.

Efter 10 års samarbejde og ni børnebøger, der bærer begges navne, er det ikke så underligt; at have arbejdet så tæt sammen så længe fører til en naturlig indforståethed.

Lars-Ole kan ikke helt huske det, men det kan Manu. Han var netop blevet færdig med manuskriptet til sin første børnebog og var på jagt efter en tegner med den helt rigtige streg til at illustrere fortællingen om den indisk-danske teenagedreng Iqbal Farooq. Han sendte manuskriptet i udbud hos en række tegnere, og da han så Lars-Oles bud, var han ikke i tvivl.

»Jeg faldt pladask for hans streg. Den flugtede meget med den måde, jeg selv havde tænkt universet på,« fortæller Manu Sareen om optakten til deres første møde.

Han blev kun mere begejstret for sin nye samarbejdsmakker, efter at han mødte Lars-Ole til en kop kaffe på forlaget, så flere skitser og opdagede, hvordan tegneren bidrog til universet:

»Han har en fræk streg, der provokerer på en subtil måde, og det faldt jeg for. I den første bog står en gymnastiklærer med ryggen til i bar røv. Det havde jeg ikke engang selv tænkt på, da jeg skrev manuskriptet, og det mod kan jeg godt lide,« fortæller Manu Sareen om sin trofaste tegner.

Mia Mottelson

Kirsten Giftekniv

Manu Sareens samarbejde med Lars-Ole Nejstgaard er et eksempel på, at et forlag har haft held med Kirsten Giftekniv-arbejdet, fortæller de tos redaktør, Jesper Roos Jacobsen fra forlaget Carlsen. Når han har valgt at udgive et manuskript, er en af de afgørende beslutninger efterfølgende, hvem der skal illustrere det.

»Det betyder enormt meget for bogens samlede udtryk, hvilket alderstrin den henvender sig til, hvilken tone der er tale om, og hvordan visionen og det kunstneriske udtryk stråler igennem,« fortæller børnebogsredaktøren.

Cecilie Eken, der er med i bedømmelseskomiteen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, er enig i, at det er lige så vigtigt at finde den rigtige tegner som den rigtige tekst.

»En god illustration er halvdelen af den gode bog. Illustrationerne skal være af lige så høj kvalitet som teksten, og teksten skal forløses af tegningerne,« fortæller Eken, der læser op mod 100 børne- og ungdomsbøger hvert år.

Hun fortæller, at det ofte handler om enten at løfte teksten op, så den får et meta-lag – eller at gøre en abstrakt tekst mere forståelig og jordbunden.

»Illustratorens fortolkning er enormt vigtigt for, hvordan man som læser opfatter teksten. Jeg skriver eksempelvis poetiske og lidt abstrakte billedbogstekster, og så er tegnerens fortolkning det, der forankrer teksten,« siger hun.

Det afgørende første møde

Når redaktøren Jesper Roos Jacobsen sammen med forfatteren når til enighed om en tegner, der kan fortolke teksten på den rigtige måde, sætter han et møde op mellem de to. Det møde er afgørende.

»Det første møde er vigtigt, for det er her, vi aftaler, hvordan processen skal være, så der ikke opstår misforståelser undervejs. Der er en kemi, som skal være der, ikke på et venskabeligt plan, men omkring det at gå ind i en kreativ proces sammen,« siger redaktøren, der som regel holder et eller to kaffemøder med tegneren og forfatteren i opstartsfasen på et nyt projekt.

»Uanset om du er forfatter eller tegner, er du uden for din komfortzone, når du er kreativ, for du leverer noget, du selv har udtrykt, og det kan være sårbart. Det kan gå helt galt, eller det kan gå smaddergodt,« siger han.

Hvordan samarbejdet mellem forfatter og tegner forløber, efter at første møde er gået godt, er meget forskelligt, men en ting gør sig næsten altid gældende: Teksten kommer før tegningerne.

»Grundlæggende kommer teksten altid først, men i hvilken grad, det er tilfældet, varierer. Ved et helt nyt projekt vil teksten typisk være så godt som færdig, før jeg involverer illustratoren,« siger Jesper Roos Jacobsen fra Carlsen.

På Forfatterskolen for Børnelitteratur kommer teksten også først – skolen uddanner forfattere, og ikke illustratorer – men fra første semester bliver eleverne undervist i at tænke på billedsiden. Et helt semester ud af fire handler om illustration og billeder, og en af elevernes første opgaver er at skrive tekster til en række billeder.

»Vi prioriter det højt, for billedbogen er det sværeste medium. Man skal vænne sig til at udelade alle beskrivelser fra teksten, arbejde med sproget og se, hvad der er tilbage, når man fjerner beskrivelserne. Det er svært for mange,« fortæller skolens leder Kari Sønsthagen.

Ud over at undervise eleverne i at tænke i opslag, der gør det spændende at bladre videre, og at udvikle karakterer i samspil mellem tekst og billeder lærer skolen dem at give plads til det visuelle univers.

»Tegnerne sætter scenen, det er dem, der skaber rummet. Det, der er tilbage til forfatteren, er det sproglige rum, hvor stemningen skabes med ord. Billedbogsforløbet er noget af det, der overrasker vores elever mest,« fortæller forfatterskolelederen, der selv er børnebogsforfatter.

»Jeg lavede alle de fejl, man kan lave, da jeg skrev min første børnebog – jeg vidste, præcis hvordan billedsiden skulle se ud. Intet var overladt til tegneren,« fortæller hun grinende.

At afgive kontrol

Jesper Roos Jacobsen fortæller, at redaktørens rolle i visse tilfælde ligner en fredsmæglers, når forfatteren og illustratoren ser første skitse af den færdige bog.

»Det kan godt være en fordel, at tegneren og forfatteren ikke har direkte kontakt, men kommunikerer gennem mig, når de første skitser vises frem, hvis der er noget, de er uenige om,« fortæller Jesper Roos Jacobsen.

Det er nemlig som oftest, når forfatteren ser de første skitser, at der opstår konflikter – især hvis forfatteren ikke kan forlige sig med, at tegnerens illustrationer ikke ligner de billeder, han havde i hovedet, mens han skrev.

Cecilie Eken fortæller, at den vellykkede børnebog ofte er resultatet af en balancegang mellem forfatterens og illustratorens kreative frihed.

»Der er forfattere, der stækker illustratoren og slet ikke lader ham forløse og fortolke deres tekst, men behandler ham som en printer, der er tilknyttet forfatterens hjerne, og så er der illustratorer, der tager teksten og løber af sted i deres egen retning uden kontakt med forfatteren, hvor forfatteren kan synes, at det er helt misforstået,« fortæller hun om de mest grelle eksempler.

Jesper Roos Jacobsen er enig: »Det er enormt vigtigt, at en forfatter kan sige: ’Jeg er dygtig til at skrive, og det er dig, der ved, hvordan man illustrerer det her bedst muligt.’ Når det går galt, er det som regel, fordi forfatteren er hoppet ud af rollen,« fortæller redaktøren, der adskillige gange har måttet afbryde forfatter-illustrator-samarbejder på grund af konflikter.

Han fortæller, at der også er stor forskel på tegnernes temperamenter: Mens nogle lytter meget til forfatterens ønsker og tilpasser deres illustrationer, er andre mere kompromisløse.

»Med en tegner handler det ofte om, hvor meget kunstner eller hvor meget håndværker vedkommende er – nogle tegnere er meget opsøgende i forhold til at afstemme med forfatterne undervejs og sende skitser, mens andre tegnere siger: ‘Jeg læser, jeg fortolker, og så sender jeg de tegninger, som jeg mener, er de rigtige,’« fortæller redaktøren.

Når skitserne er blevet godkendt af forlaget og redaktøren, farvelægger tegneren dem, og så er bogen som regel klar til at blive sendt til tryk. Som regel bliver forfatteren dog positivt overrasket over at se sit fiktive, litterære univers illustreret:

»Forfatterne siger tit, at det ikke var, som de havde regnet med, men meget bedre. Da tegneren Cato Thau-Jensen sendte skitserne til Hella Joofs børnebog om Snitten og Kis, havde hun tænkt sig, at det skulle være en colombiansk dreng, men han havde tegnet en asiatisk dreng i stedet. Og hun havde tårer i øjnene af glæde, da hun så dem,« fortæller Jesper Roos Jacobsen.

Det er, når forfatteren og tegneren begge har frie hænder og teksterne og tegningerne derefter mødes, at det løfter sig til at være mere end bogstaver og kruseduller, siger forlagsredaktøren. »Alle de tegnere, jeg arbejder sammen med, har en fantastisk evne til at tegne det, som ikke er i teksten. De fortolker og tilføjer et element i en tegning, et lag i en situation, og den slags er med til at løfte bogen. Det er det, der gør, at helheden bliver magisk,« siger han.

Det nikker Cecilie Eken genkendende til.

»Det visuelle univers omkring teksten er afgørende – det skal enten komme med mod-, med- eller sidedigtninger til teksten, som giver den en ekstra dimension og et ekstra lag,« fortæller hun om den vellykkede børnebogsillustration.

Det er netop det, Lars-Ole Nejstgaard gør så godt, når han illustrerer Iqbal Farooq-bøgerne, siger Manu Sareen.

»Jeg bliver gladere og gladere for hans streg, for han går tit ind og laver nogle sjove ting, for eksempel en plakat, hvor der står nogle sjove ting på, som overrasker mig helt vildt positivt og tilføjer historien et lag, jeg egentlig ikke havde tiltænkt den,« fortæller Manu Sareen begejstret om samarbejdet.

Ifølge Jesper Roos Jacobsen er netop overraskelsen med til at holde forholdet friskt og givende for alle parter.

»Det er lidt som et godt gammelt forhold: Hvis man kan overraske hinanden, er det med til at holde liv i parforholdet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu