Læsetid: 3 min.

Mindelund for falske helte

’Man kan godt sige, at det er lidt ironisk, at mine børnebogsillustrationer bringer kommunismen til live for mennesker, som ikke en gang er gamle nok til at have oplevet den,’ siger den ungarske illustrator András Baranyai
Illustration: András Baranyia/Forlaget Memento Park
21. april 2016

Mange ældre ungarere vil fortælle dig, at det slet, slet ikke er for børn, hvad der foregik dengang i tiden bag Jerntæppet. Fortidens grusomheder skal ikke ligge os til last i dag, synes at være den ældre generations rationale bag den stadige fortielse af hændelserne under kommunisttiden.

Men selv om det hovedsagelig er den stokkonservative tankegang, der tegner Ungarn udadtil i disse år, har de seneste 10 års ungarske litteratur faktisk lirket låsen op til fortiden og de historier, som forældre ellers aldrig ville fortælle deres børn – eller hinanden.

I krimilitteraturen har forfatteren Vilmos Kondor eksempelvis en tro på, at det historiske afsæt i hans romaner kan bidrage til viden om fortiden og dermed forståelse af nutiden:

»Det er snart hundrede år siden, at Første Verdenskrig sluttede, men vi har stadig ikke været i stand til at tale ordentligt om, hvad der skete efterfølgende,« mener han.

Og i børnelitteraturen har den anerkendte illustrator András Baranyai gennem snart et årti billedliggjort for de yngste ungarere, hvilke begivenheder der har formet deres forældre og bedsteforældre. Og dermed dem selv og deres land.

»Man kan godt sige, at det er lidt ironisk, at mine børnebogsillustrationer bringer kommunisttiden til live for ungarere, som ikke en gang er gamle nok til at have oplevet den,« siger han om den række af børnebøger og tegneserier, han har lavet med henblik på at fortælle ungarerne om deres dystre fortid.

András Baranyai var midt i sine teenageår, da Muren faldt, og han husker godt sin barndom i den østungarske by Debrecen under statsminister János Kádárs stabile gulyáskommunizmus.

»Tiden gik med at lege med mit metallegetøj og læse franske tegneserier som Pif Gadget, fordi det var den eneste tegneserie, der blev udgivet i Ungarn på det tidspunkt – på vegne af det franske kommunistparti,« erindrer han om de skelsættende år omkring systemskiftet, der altså var særdeles lærerige for den unge illustrator in spe.

Siden udviklede barndommens tegneserieinteresse sig til en formel uddannelse i computergrafisk illustration på kunstskolen i Budapest. Og i 2006 debuterede han så med en ordløs billedbogsudgave af klassikeren Den lille Rødhætte, hvor hans karakteristiske, historiefortællende collager for første gang tegnede sig vej til børnenes bevidsthed.

»Det var interessant for mig at fortælle en velkendt historie i et abstrakt og minimalistisk visuelt sprog til børn,« forklarer András Baranyai.

Den ungarske balanceakt

Nogle år senere illustrerede han børnebogen Csoda és Kosza, som handler om to heste, der er hinandens modsætninger. Den ene er flygtig og skaber en masse rav i den, mens den anden er ansvarlig og forsøger at løse problemerne.

En voksenfortolkning af børnebogen kunne lyde, at de to heste tilsammen symboliserer det Ungarn, vi kender i dag – et land, der mildest talt er ude i noget af en balanceakt:

På den ene side vil landet gerne være selvstændigt og ikke lade sig diktere af EU. Men på den anden side er Ungarn det land i Europa, der modtager flest EU-støttekroner per indbygger.

På den ene side vil landet ikke tage imod flygtninge og immigranter. Men på den anden side falder befolkningstallet som følge af få fødsler og stor fraflytning blandt unge.

I dag er András Baranyai til daglig omgivet af 42 kommunistiske statuer og monumenter i udkanten af Budapest. Heriblandt Stalins støvler, der blev stående, dengang oprørerne væltede statuen af ham omkuld i 1956 – som et slående symbol på, at ungarerne fik vist flaget og nationalfølelsen, men ikke nok til helt at slippe fri af kommunismens magtfulde greb.

Memento Park hedder turistattraktionen, der er en slags mindelund for de helte, som ikke længere er helte. Og som nok aldrig rigtig var det. En park, hvor man har samlet alle de statuer, der omkring 1990 blev fjernet fra byens gader som et endeligt farvel til fortidens kendsgerninger.

Og her, i Memento Park, befinder han sig nu, fordi han er i gang med at lave illustrationer til en såkaldt postkommunistisk børnebog, som besøgende kan købe, når de besøger parken.

»Jeg kan lide, når en illustration fortæller en historie i sig selv. I bare én illustration kan jeg få plads til en hel historisk periode, og jeg tror, at denne metode er mere effektiv til at få børn til at huske informationerne, end hvis de selv eller deres forældre skulle læse op fra en tekst,« siger han og uddyber:

»Den kommunistiske historie er fuld af tragedier, paradokser og absurditet, og jeg håber, at bogen vil hjælpe både børn og voksne til at forstå denne periodes realiteter,« siger han.

Fortællingerne om statuerne i Memento Park forventes at udkomme over sommeren

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu