Læsetid: 7 min.

’Naturen er altid ideologisk’

Natur- og miljøpolitikken er blevet udråbt til at blive den nye borgerlige værdikamp, og især mellem V og K har uenighed om miljøet allerede ført til ballade. Men hvad siger de to partier egentlig, når de taler om natur, og hvor stammer deres ideologiske arvegods fra?
Venstres billede af smuk natur kunne måske være en velplantet brugsskov eller skovhuggeren med motorsaven i hånden.Maleri: Johan Thomas Lundbye: ’To køer på en mark ved Vognserup’ (1847). Findes på Statens Museum for Kunst.

Venstres billede af smuk natur kunne måske være en velplantet brugsskov eller skovhuggeren med motorsaven i hånden.

Maleri: Johan Thomas Lundbye: ’To køer på en mark ved Vognserup’ (1847). Findes på Statens Museum for Kunst.

iBureauet/Mia Mottelson

15. april 2016

Forestil dig en tæt nåleskov på den jyske højderyg, hvor rødgranen strækker sin kegleformede majestæt 40 lodrette meter mod den danske forårshimmel.

Et typisk dansk naturbillede, som alt efter politisk ståsted kan sætte forskellige billeder i hoved på betragterne. Symboliserer træerne et dansk nationalklenodie, eller ser man dem som et endnu ikke-udnyttet økonomisk potentiale?

Dette spørgsmål, som i høj grad er af ideologisk karakter, har på det seneste vist sig at være omdrejningspunkt for en af de helt centrale politiske kamppladser blandt de borgerlige partier – navnlig mellem Venstre og De Konservative.

Det kom senest konkret til udtryk, da uenighed om kvælstofudledning i forbindelse med vedtagelsen af landbrugspakken førte til en af den borgerlige regerings største politiske kriser med det resultat, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen måtte trække sig, efter De Konservative havde udtrykt mistillid til hendes udregningsmetoder.

I løbet af foråret skal de borgerlige partier forhandle om en ny naturplan, og mens Esben Lunde Larsen har varslet et opgør med »de gratis, politisk korrekte holdninger« på miljøområdet, har De Konservative stået fast på deres krav om ekstraordinære miljøkompenserende tiltag og ikke villet afvise at danne flertal uden om regeringen på miljøområdet. Den ideologiske kamp mellem de to partier er med andre ord i fuld gang.

Men hvad taler De Konservative og Venstre egentlig om, når de taler om natur? Og hvori ligger deres ideologiske uenigheder?

Information har bedt ph.d.-studerende Torsten Bøgh Thomsen, som arbejder på et forskningsprojekt om natursyn ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, om at læse, hvad De Konservative og Venstre selv skriver om deres natur- og miljøpolitik, for at forsøge at give en ideologisk udredning.

Og ifølge Thomsen er der en skarp ideologisk forskel mellem de to partier.

»Jeg er en lille smule overrasket over, at teksterne i så høj grad lever op til mine fordomme om, hvordan de to partier taler om naturen. Du har på den ene side De Konservative, som har sådan en meget nationalromantisk måde at tale om naturen på, og så har du Venstre, som nærmest er karikeret kapitalistisk.«

Naturen som stridsplads

Et begreb som natur kan ved første øjekast virke ganske simpelt. Når man hører ordet, er det ikke svært at lukke øjnene og se for sig et billede af ’naturen’, og det kan nemt give en følelse af, at vi taler om det samme.

Det er dog langtfra sikkert, at det er tilfældet, for natur er i virkeligheden et af de mest politisk og ideologisk ladede begreber der findes, siger Torsten Bøgh Thomsen.

»Det er det, der er så forbandet besværligt ved naturen: Den kan tjene alle dagsordener. Naturen er ikke bare en æstetisk kategori, det er også en ideologisk kampplads. Retten til at definere, hvad der er naturligt, og hvad der er naturstridigt, er enormt politisk. Og naturen kan bruges politisk, uanset hvilken fløj man repræsenterer.«

En af grundene til, at det er så stærkt et politisk begreb, er, at nærmest alle tænker på noget godt, når de tænker på naturen, fortæller Thomsen:

»Det enormt brugbare ved ordet natur er, at alle identificerer det med noget positivt, og at alle har deres egen forestilling om, hvad det vil sige, at noget er naturligt. På den måde har det et kæmpe stort propagandistisk potentiale, fordi man kan sige en hel masse indforstået ved at bruge begrebet natur.«

Nyttemaksimerende Venstre

På Venstres hjemmeside forklarer partiet om dets politiske holdning til naturen under overskriften »Natur og Miljø«, men faktisk er natur temmelig fraværende i selve teksten.

Partiet har i stedet fokus på den potentielle økonomiske vinding, som ligger i vores naturressourcer. På deres hjemmeside hedder det blandt andet, at »Venstres miljøpolitik tager sit udgangspunkt i respekt for de naturgivne ressourcer, som er vore fælles værdier«.

»Det mest påfaldende ved Venstres tekst er, at ordet natur er så godt som fraværende. De eneste steder i tekster, der bliver talt om natur, bortset fra i overskriften, er i forbindelse med ressourcer; for eksempel når der bliver talt om naturlige eller naturgivne ressourcer. Så det romantiske ord ’natur’ bliver konsekvent undgået til fordel for at tale om ressourcer og miljø. Og hver gang miljøet bliver nævnt, er det i økonomiske vendinger – vi skal have mest muligt miljø for pengene,« siger Torsten Bøgh Thomsen.

Læs også: Den nye borgerlige kampplads

At betragte naturen som en bunke materialer, som vi kan bruge, som vi har lyst til, er ifølge Thomsen et natursyn, som kan spores tilbage til oplysningstidens utilitarisme i 1700-tallet. På det tidspunkt begyndte man at betragte den vilde natur som noget, der skulle tæmmes, så den kunne være til gavn for mennesket.

»Vildnisset skulle domesticeres, og det var menneskets opgave at lave naturen om til en produktiv have. Den velordnede have var faktisk yndlingsmetaforen for den gode natur på det tidspunkt,« fortæller Torsten Bøgh Thomsen om oplysningstidens natursyn, som han mener går igen i Venstres nuværende naturpolitiske tekst.

Så hvordan ser smuk natur ud, hvis man tager Venstres egne ord for gode vare? En velpløjet mark, gødet og dyrket af en dygtig landmand for maksimalt udbytte kunne være et eksempel. Eller en velplantet brugsskov; skovhuggeren med motorsaven i hånden; bag ham en stor bunke nyfældede egetræer.

Nationalromantiske K

Kigger man på De Konservatives hjemmeside, er der – i modsætning til hos Venstre – malet med den helt store nationalromantiske pensel. Her hedder det, at »vi skal styrke de danske værdier, og naturen er en af de absolut vigtigste. Derfor vil vi have mere natur, så vi kan aflevere et grønnere og rigere land til vores børn og børnebørn«.

Her har naturen en værdi i sig selv, og den kommer til at indgå blandt andre »danske værdier« som for eksempel ytringsfrihed og demokrati.

»Det er en meget nationalromantisk måde at tale om naturen på,« siger Torsten Bøgh Thomsen. »De Konservative taler om naturen som en værdi i sig selv, og flere gange i teksten taler de ovenikøbet om vild natur i Danmark. For dem er det vildnisset – den allermest nationalromantiske version af naturen – som vi skal have mere af. Og det virker jo paradoksalt i et land som Danmark, som er fuldstændigt gennemdomesticeret og har været det i hundredvis af år.«

I denne måde at se på naturen ligger der også, at mennesket pr. definition ikke er en del af naturen. Naturen bliver noget, man sætter et hegn op omkring og måske sætter nogle dyr ud på, og så har man et stykke natur.

»Der sker en opdeling, som ikke respekterer, at mennesket også er dybt afhængigt af vores naturlige omgivelser, og at det ikke er noget, vi bare kan slå ring omkring, fordi vi synes det er pænt. Det er noget, vi bliver nødt til at bevare, fordi det er livsnødvendigt for os,« siger Torsten Bøgh Thomsen.

Med disse to yderst forskellige naturideologier – 1700-tallets nytteetik og 1800-tallets romantik – begynder det at blive tydeligere, præcis hvor de to borgerlige partier går skævt af hinanden. I Venstres bytteøkonomiske logik kan man simpelthen lave præcise beregninger på, hvor meget man kan tillade sig at svine, og hvor meget det skal koster.

»Det ville simpelthen ikke kunne lade sig gøre i De Konservatives ideologiske verdensbillede, fordi naturen hos dem repræsenterer en immateriel værdi. Hos De Konservative er naturen et nationalklenodie og kan derfor ikke kvantificeres på samme måde, som den kan hos Venstre. Eller sagt på en anden måde: Hos Venstre er naturen en ophobning af anonyme råstoffer, og hos De Konservative er naturen en national og uerstattelig værdi, og mellem de to opfattelser er der en kæmpe forskel, på trods af at begge partier er borgerlige”.

Den kapitalistiske kobling

Det kunne umiddelbart lyde, som om den ideologiske kløft mellem Venstres og De Konservatives naturopfattelser ville gøre det overordentlig vanskeligt for de borgerlige partier at få vedtaget den nye naturplan, som er på tegnebrættet.

Men måske åbner den sidste del af den konservative naturtekst alligevel for muligheden for en form for ideologisk bro mellem de to borgerlige partier. Her er det nemlig, som om de konservative opgiver deres ideologiske tankesæt om naturen som værdi i sig selv til fordel for et økonomisk rationale. Som det hedder på partiets hjemmeside:

»Mere vild natur i Danmark og mindre landbrugsproduktion i vores nationalparker vil gøre naturen mere attraktiv og bidrage til større interesse fra turister og andre besøgende. Naturen i vores nationalparker rummer så store herlighedsværdier, at vi skal satse endnu mere på dem som trækplaster over for turister. Nationalparkerne skal ikke være et udstillingsvindue for dansk landbrug, men for den danske natur.«

Så selvom naturen for De Konservative har en værdi i sig selv, er det alligevel, som om den værdi først rigtig bliver værdifuld, når den kan veksles til økonomisk værdi, og så er der måske alligevel ikke så langt fra Venstre til De Konservative?

»Det ligger i den turistmæssige og kommercielle værdisætning af den vilde natur i Danmark, som i slutningen af deres tekst viser sig at være hele undskyldningen. Den konservative tekst har ligesom to ben: Den starter som sagt med at slå fast, at en af de vigtigste danske værdier er naturen. Det er det 100 procent sentimentale og nationalistiske forsvar for naturen, og så laver den en U-vending i afslutningen af beskrivelsen og bliver 100 procent kommerciel og kapitalistisk. Fordi naturen er en vigtig turistattraktion, kan det at beskytte den også forsvares økonomisk. Det er, som om de alligevel ikke vil lade naturen stå alene, uden at det kapitalistiske element skal ind. Naturen skal alligevel være økonomisk rentabel for begge partier,« siger Torsten Bøgh Thomsen.

Så på trods af den markante ideologiske uenighed slutter partierne alligevel med enighed om et godt gammelt borgerligt princip: Naturen er god nok; den skal bare kunne betale sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu går de åbenbart efter både ytrings- og forskerfriheden! Det er fandme sygt.

"Flemming Fuglede Jørgensen fra Bæredygtigt Landbrug oplyser, at organisationen er i gang med at gennemgå alle eksperternes udsagn i kvælstofsagen. Ifølge formanden har organisationen allerede fundet eksempler på fejlagtige udsagn. Han vil ikke fortælle hvilke udsagn, eller hvem der har udtalt dem. Men Bæredygtigt Landbrug vil tage kontakt til de pågældende forskere, som risikerer sagsanlæg, hvis de ikke dementerer deres påstande.

»Hvis de fastholder noget, som er forkert, risikerer de i videst udstræk at få et modifikationssøgsmål. Det er vi nødt til,« siger Flemming Fuglede Jørgensen."

http://www.politiko.dk/nyheder/de-udstillede-problemerne-ved-landbrugspa...

Helene Kristensen

Bæredygtigt landbrug og deres politikere i V og LA er ved at gøre Danmark til et tvivlsomt sted. Umiddelbart synes jeg det begynder at ligne noget vi ser langt sydpå. Håber danskerne vågner op, ikke bare de miljøbevidste, men også alle dem der ikke har så meget viden om miljø - men som har børn og børnebørn der skal vokse op i Danmark. Hvis Bæredygtigt landbrug får det som de vil ha', kan vi snart ikke længere stole på hverken politikere eller forskere/fagfolk.

Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Det er på alle måder en kostbar regering, som den danske befolkning betaler prisen for i disse år.
Men den endelige regning har vi ikke set endnu - kom kun om føje år, Danmark som et møgbeskidt fallitbo står.

Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Egentlig ganske forfriskende at BL vil udfordre de eksperter som de uenige med. Det er der vel ingen der kan have noget imod .

Jens Thaarup Nyberg

Michael Rand
16. april, 2016 - 02:02
Det ville være forfriskende om parterne kunne tale sammen, fremfor at true.