Analyse
Læsetid: 3 min.

Nej, porno er ikke farligt

Ideen om, at pornografi forurener sarte sjæle og gør dem til misogyne seksualforbrydere, er selvfølgelig forkert. Men den ligger ofte som et røgslør over den moralske forargelse, og så foretrækker jeg klart forargelsen – den er i det mindste ærlig
Ifølge premierminister David Cameron foregår der ’i de mørkeste hjørner af internettet’ ting, der er ’til direkte fare for vores børn’.
Kultur
29. april 2016

Tænk, hvis det var rigtigt, hvad kvindebevægelsen engang sagde om pornografi: at »porno er teori – voldtægt er praksis«.

Tænk, hvis de små filmklip, som en tilfældig funktionær i en jysk provinsby hyggede sig med torsdag eftermiddag, inden konen kom hjem, boblede videre i de sorteste afkroge af hans underbevidsthed og langsomt hævede som en pizzadej, der fyldte hans krop med en så destruktiv liderlighed, at det pludselig slog klik, og han i en pornopsykose tvang en intetanende teenager med lyse krøller og uskyldige øjne ind i en mørk gyde.

Tænk, hvis de 50 til 99 pct. af alle mænd og 30 til 86 pct. af alle kvinder, som ifølge pornoforsker Gert Martin Hald bruger porno, alle var seksualforbrydere in spe. Verden ville bryde sammen.

Heldigvis tog de gamle feminister fejl – verden står her endnu, selvom hver tiende netsøgning ifølge to amerikanske neurologer har seksuel karakter. Ingen seriøs forskning har nogensinde bevist, at pornografi fører til vold, voldtægt eller et nedværdigende kvindesyn. Porno er ikke farligt.

Et skud heroin

Alligevel har pornografiens verdenskort røde censurplamager over det meste af Afrika, Mellemøsten og Asien, og i sidste uge underskrev guvernøren i den amerikanske mormonstat Utah to erklæringer, som kalder porno en »risiko for folkesundheden«, der »sidestiller vold mod kvinder og børn med sex« (man bør her muntre sig over, at Utah er den amerikanske delstat med den største andel af netpornoabonnenter).

Island har længe flirtet med tanken om et pornoforbud, Indien blokerede sidste år 857 sexhjemmesider, og i 2013 satte Storbritanniens premierminister, David Cameron, pornofiltre på alle nye computere.

»I de mørkeste hjørner af internettet foregår der ting, som er en direkte fare for vores børn,« sagde Cameron.

Pornofrygten popper frem i ny og næ, og den er altid forankret i den bedagede idé om, at kulturfænomener kan forurene sarte sjæle.

Back in the day, da jeg læste medievidenskab i Århus, lærte vi om det, man kalder kanyleteori: En idé fra mellemkrigstiden om, at ord og billeder flyder uhindret ind af vores øjne og ører og ændrer os – ligesom et skud heroin.

Vi grinede af teorien, for i dag ved vi godt, at tweens ikke bliver voldsmænd af at spille computerspillet Grand Theft Auto. Man bliver ikke suicidal af at høre Marilyn Manson, og børn bliver ikke antiautoritære oprører af at læse Knold og Tot (som nogle troede i 1920’erne). Mennesker er ikke tomme kar, man bare hælder indhold på. Der er altid en kontekst – social, kognitiv, økonomisk, sproglig, tidslig etc.

Ærlig forargelse

Ikke desto mindre virker det, som om kanyleteorien har fået en revival. Igen og igen diskuterer vi, om billeder og ord skader dem, der udsættes for dem: busreklamer, lakridser, plastikfigurer, børnebøger, farver, satiretegninger selvfølgelig. Og porno.

Men det er en forsimplet måde at forstå mennesket på. Ja, porno kan muligvis virke som benzin på sexbålet hos nogle få forstyrrede kældermænd, men det er ikke et bevis for, at porno som sådan er farligt – blot at der findes umoralske mennesker.

Og ja, forskere har fundet sammenhænge mellem pornoforbrug og unges holdninger til sex og køn – f.eks. urealistisk høje forventninger og stereotype opfattelser af kvinder. Men! Det er bare sammenhænge, altså studier hvor man spørger unge, hvor meget porno de ser, og hvad de tænker om sex – og så ser man, om der er en korrelation mellem de to.

Efter årtiers forskning har ingen endnu bevist, at porno skaber bestemte negative holdninger eller handlinger – det er lige så sandsynligt, at mennesker med bestemte karakteristika bare ser mere porno.

Én ting er dog sikker: Der findes en industri af dubiøse terapeuter og halvstuderede psykologer, som formedes et par tusind kroner gerne vil trimme toppen af unaturligt liderlige mænds libido med hypnose og kognitive udviklingsforløb. Der findes også forargede feminister og dogmatiske religiøse (i Danmark er foreningen imod porno ledet af en mormon), som uden at blinke opfinder ’beviser’ for pornografiens dårligdomme.

Postulaterne om, at hjernen får kulturelle ’strålingsskader’ af at se to (eller ti) mennesker have sex på film – et argument, som i øvrigt kan udbredes i det uendelige, indtil alt fra krigsfilm til provokunst og hiphop er forbudt – er oftest et røgslør, der dækker over en god gammel kending: den moralske forargelse. Og af de to foretrækker jeg klart den moralske forargelse – den er i det mindste ærlig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Knudsen

Vores mentale miljø svines idag til af aviser og TV med sexartikler, nakkeskud fra Stalintiden (nu i farver, med bunker af udsultede lig fra krige, ja der er ingen nederste moralgrænse for disse mediers indsats for at holde oplagene og interesse oppe. For hvem?
Hvis man skulle komme forbi et sådant nakkeskud med det hele (nu i farver) hvilken indflydelse har det på vores mentale tilstand.Bliver vi gladere, lykkeligere. Hvad er for markedsundersøgelser, der har understøttet det helt amoralske i at bringe menneskets værste sider (nu i farver)?
Man græmmes og væmmes og skulle gerne hører journalisters og ansvarhavende om valget af underholdning!
Porno er ikke farligt.
Nedlæg aviser og TV og lad dem, der vil søge disse emner via Google etc. incl. nærbilleder af terrorofre!

Lise Lotte Rahbek

Porno ikke er farligt.
Javelså.

Hvad var spørgsmålet?

Hanne Ribens, Ernst Enevoldsen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Det bedste argument for porno, hørte jeg, da pornoens blev frigivet her i Danmark, omkring 1970.
Det var.
Hvis porno frigivelse bare kunne forhindre en voldtægt, går jeg ind for det, og så kan jeg lave være med at se på det svineri!
Sagt af tidlige folketingsmedlem for DKP, Villy Fuglsang.

Henrik L Nielsen

Jeg skal ikke gøre mig klog på porno, men omkring computerspil tager skribenten en lille smule fejl. Eller i hvertfald er han lidt for skråsikker.
Der er ikke helt konsensus blandt forskere om hvorvidt computerspil gør børn of unge mere voldelige. Flertallet af undersøgelser på omkring 2/3 siger 'nej' når man ser på det lange løb, men der er gode beviser for at børn og teenagere, der har spillet et voldeligt spil, er mere aggressive, verbalt og i kropssprog, i op til 30 minutter efter de er stoppet med at spille, forudsat at de har spillet i mindst to uafbrudte timer forinden.
Omvendt er der også rigtigt meget, der tyder på at der er gode konsekvenser ved at spille, som tilgengæld er langvarige så som forestillingsevne, koncentration, problemløsning og socialt samvær (multiplayer spil samt at man har et ensartet udgangspunkt at tale om med klassekammeraterne dagen efter).
Selv spiller jeg (stadigvæk) computerspil næsten dagligt ligesom jeg gjorde dengang det var på en atari og jeg har aldrig overvejet at stjæle en bil til at køre prostituerede over med (men en undersøgelse på en er selvfølgelig ikke repræsentativ).
Så alt i alt ville det være rigtig godt hvis vi havde fået en reference til hvilken dokumentation som skribenten har for sin påstand ud over de fremsatte tankeeksperimenter.

Mette Winther Jørgensen og Morten Jespersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Se på ældgamle østerlandske bygningsværker dekoreret med kunst, der gengiver frimodig sex. Lige midt i det hele og for alle at beskue. Jeg bliver helt genert, jeg synes, at sex er meget privat. Og så er der exhibitionisterne, som fx udfolder sig i swinger afdelingen på stranden i en fransk nudistklub. Det er aldrig stoffet, som skaber en misbrugsprofil.

Majbritt Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Erik Mørk Thomsen

Det er der åbenbart bevis for. Her er et abstrakt fra en undersøgelse:

The Danish liberalization of legal prosecution and of laws concerning pornography and the ensuing high availability of such materials present a unique opportunity of testing hypotheses concerning the relationship between pornography and sex offenses. It is shown that concurrently with the increasing availability of pornography there was a significant decrease in the number of sex offenses registered by the police in Copenhagen. On the basis of various investigations, including a survey of public attitudes and studies of the police, it was established that at least in one type of offense (child molestation) the decrease represents a real reduction in the number of offenses committed. Various factors suggest that the availability of pornography was the direct cause of this decrease.

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1540-4560.1973.tb00094.x/ab...

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg er uenig med klummeskribenten i, at porno med sikkerhed er ufarligt; hver eneste gang jeg ser porno, får jeg det vildt underligt i tissemanden.

Steffen Gliese

Man skal passe på med at postulere lovmæssigheder. Det er formodentlig meget forskelligt, hvordan porno og endog forskellige slags påvirker konkrete individer.

Jens H. C. Andersen, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek
Spørgsmålet var: Bliver man kvindehader af at se porno? Skader porno ligestillingen? Og svaret er nej.

mvh. Bo Jensen

Flemming Berger, Hans Larsen, Hans Aagaard, Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bo Jensen
Ok. Christian Bennikes og din autoritet i svaret, får mig til at overveje, om man ikke burde vise pornofilm i busserne, på banegårde og andre steder, hvor folk alligevel opholder sig og keder sig.
Bare sådan en slags folkeoplysning, så vi kan lære, hvordan naturlige mennesker opfører sig, og at det ikke er farligt.
Ma kunne måske forestille sig landets ypperste ledere endelig tage ansvaret på sig, og selv deltage i denne udfoldelse af silikoneimplanteret hudgnubberi.. Eller, det ville nok være at gå lige en tand for langt.
.. srry, det er snart weekend..

Johanna Eriksen

Hmmm, Det er en lidt unuanceret artikel om et ellers udmærket og interessant emne efter min mening. Der er jo meget langt imellem, at porno gør noget godt til, at det skaber sexualforbrydere. Måske ville det være mere produktivt at stille nogle andre spørgsmål i forbindelse med fri porno. Hvordan påvirker det en generation at vokse op med porno uden samtidig at få tilstrækkelig sexual- og samlivsundervisning? Hvordan påvirker det unges forståelse af almindelig sex og ekstrem sex? Kan de kende forskel? Rykker fri porno og meget begrænset sexual- og samlivsundervisning ved især unges menneskers evne til at mærke deres egne naturlige grænser? Jeg har en bekymring omkring, at modvægten til fri porno ikke er stærk nok til at give unge et meget nødvendigt modspil, til den fiktive verden som porno er.

Jens H. C. Andersen, Søren Rehhoff, Randi Christiansen, Torsten Jacobsen, June Pedersen, Hanne Ribens, Majbritt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus, erik mørk thomsen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar

Har aldrig før hørt om den i artiklen nævnte "kanyle-teori" - den lyder spøjs.

Hvis den er rigtig (og gælder for porno) - så gælder den vel også
- når man ser og hører en politiker i Folketinget (lige fra formandstolen til det nyeste MF-medlem)
- læser et af formiddagsbladene
- ser Donald Trump på TV
- ser Putin på TV
o s v i en uendelighed.

Mon ikke man bør droppe enhver ide om a gøre mennesket bedre og mere "ædelt" ved at bortcensurere omtale og fremvisning af alt , hvad der kan være ubehageligt og snusket
- man ville få en slags "kuvøse-menneske" , der lever i et kunstigt politisk/filosofisk/økonomisk univers.

Jens H. C. Andersen, Jens Fup, erik mørk thomsen, Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det er efterhånden svært at kende forskel på reel journalistik og så 'i øvrigt mener jeg'-tilkendegivelser, i dette ellers engang så udmærkede dagblad. Måske er der tale om en ny (eller knap så ny) trend indenfor journalistikken? Med al respekt for Christian Bennike, der bestemt tidligere har vist at han kan bedrive god journalistik, også i denne avis, så føler jeg mig som læser nærmest holdt for nar, når jeg under banneret 'Kultur' skal lade mig nøjes med dette venstrehåndsarbejde (det må jeg godt sige - jeg er selv venstrehåndet!).

Måske er det de sociale mediers mere uformelle og personlige omgangstone, som nu endeligt er ved at kvæle journalistikken helt? En narcissistisk kulturs logiske slutspil, hvor kongen længe har stået helt mat og isoleret tilbage? Det er svært at sige.

På samme måde er det svært at sige noget præcist om, hvilken indvirkning den særdeles lette adgang til pornografi har på vores kultur. Faktisk er det så vanskeligt at sige noget sikkert om, at Kristian Bennikes skråsikkerhed fremstår næsten komisk. "Hvor gammel mon han er?", tænker i det mindste denne læser ved sig selv, men undlader at google svaret. Nogle gange er det bedre ikke at vide besked, og så blot håbe det bedste..

Majbritt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Hanne Ribens og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Johanna Eriksen

Du stiller de samme spørgsmål som Kirken stillede sig, da bogtrykkerkunsten blev opfundet. Og som hattedamer stillede, da filmen kom frem og som bekymrede pædagoger stillede, da tegneserier blev populære.
Og det er altid bekymring for andre: Børn og svage sjæle.

Skolen har de sidste 40 år optrænet børn til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Ved at inddrage eventyr, ugeblade, tegneserier og reklamer i undervisningen. Og det virker. Det virker så godt, at børn og unge også kan skelne mellem fantasi og virkelighed vedrørende sexlivet - også selv om lærerne ikke direkte underviser i porno. Det er ikke nødvendigt.

Spørg et hvilket som helst barn. De har en stensikker fornemmelse af forskellen. De er ikke så dumme endda.

mvh. Bo Jensen

Flemming Berger, erik mørk thomsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Man skal nok ikke være jaloux på porno, det kommer der sjældent noget godt ud af. Derimod kan man, tror jeg, samle en masse appetit, som man kan bruge i et fast parforhold gennem porno. Jeg tror følelses porno i medierne, kan være langt mere fordærvende og nedbrydende, både for moralen og for troværdigheden.

steen ingvard nielsen

Man skal, skal ikke.
Man skal nok heller ikke få mindreværdskomplekser, fordi man ikke kan 3 døgn af gangen eller, han ikke har en raket som ham, på filmen, eller hun, ikke, buler ud de rigtige steder, som Cicciolina.
Det ligger ligefor, at få mindreværdskomplekser af porno , men får man ikke det, så giver det nok bare mere lyst, og så er det, sandsynligvis, lige så godt for fordøjelsen, som grøntsager.

steen ingvard nielsen

Porno er ikke raketvidenskab! Basta!
Men kan være kunst.

steen ingvard nielsen

Note til ovenstående,

Og man får ikke luft i maven af det!

steen ingvard nielsen

Kan det være farligt?
Jeg synes at man skal se på kvindens eftertænksomme og alvorlige ansigtsudtryk!
Så kan vi, efterfølgende, give os til at diskutere hvorfor vellyst, indenfor rimelighedens grænser, er farligt!

Johanna Eriksen

Bo Jensen. Du sætter kirken, hattedamer og pædagoger i samme sætning og skriver, at de stillede de samme spørgsmål i forbindelse med bogtrykkerkunstens, filmens og tegneseriers oprindelse. Jeg kan ikke se sammenhængen med de spørgsmål, jeg stiller her. Og så er det jo godt at have bekymring for børn og unge.
Du skriver at børn har en stensikker fornemmelse af virkelighed og fiktion.
Til gengæld oplever plastic-kirurger en stigning i bl.a. helt unges kvinder, som søger at få opereret deres kønslæber mindre (så de ligner præ-pubertære kønslæber) fordi mange kvindelige pornomodeller har fået det gjort. Det er blevet et emne, fordi kvindelig kønsbehåring i mange pornofilm er væk. Og så kan man jo se, at de ser anderledes ud mellem benene. Normen i pornofilm for kvinder er jo et barberet skridt. Rent faktisk er det en særlig kategori, hvis man gerne vil se kvinder med kønsbehåring. Det gør indtryk på tweens-piger og teen-piger. Og så kommer tvivlen, om man nu er god nok som ung kvinder, hvis ens kønslæber er større, end dem man ser i pornofilm. Er det det unge mænd gerne vil have? Synes de, man er ulækker eller utiltrækkende, hvis man ikke barberer sig forneden? Jeg mener stadig, der mangler tilstrækkelige data til at kunne læne sig tilbage og sige, at alt er såre godt.

steen ingvard nielsen

Hun er i overhængende fare!

steen ingvard nielsen

Man ser kun frygt i hendes øjne og den spændte krop vidner om lidelse!

steen ingvard nielsen

Så må vi sørme alle gå ud og sige fra, Johanna! alle os som bare lader os lede med strømmen!

Jens H. C. Andersen

Den artikel er slet ikke nuancerede nok:
1. Hvad er porno? Gangbang eller romantisk film med handling, undervisningsmateriale og alt mulig derimellem? Så kan man spørge i hvilken grad er porno fiktion? Totalt urealistisk at manden tilfredstiller kvinden, lol, aldrig sket i "virkeligheden"? Omvendt er faking helt normalt? Måske fortæller porno noget mere virkeligt end virkeligheden? Hvordan er det lige med kausaliteten, porno har skabt interesse for sex - mon ikke sex kom før porno?

2. Farligt for hvem? Var det ikke på DR der var en dokumentar om konsekvenserne for skuespillerne. Kvinder der blev udnyttet og brød sammen både fysisk og psykisk, mænd der tillige havde udfordringer. Sexsygdomme i branche, debatten om kondom i porno.
Det var ikke så positivt og ensidigt.

Majbritt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Porno fungerer fint som afledningsmanøvre for magthavere. Så længe folk (nogle) forarges over alle de der kroppe i bevægelse mv., så taler ingen om de mange våben, der i omløb, og som koster liv i titusindvis. Så længe folk (nogle) bliver forarget over porno, så tales ikke om hvordan Cameron dækker over nogle af klodens værste svindlere - dem i City -
Hvis ikke en fyr som Cameron kunne bræge op om porno, hvad skulle han så bruge for at fjeren opmærksomheden fra den stigende ulighed?

Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Underligt no falder jeg over en artikelen en 12 årig pige der overhøre drenge i samme alder udpensle hvordan de vil have sex.
Det var vist ikke noget kønt syn.
http://gentofte.lokalavisen.dk/debat-kaere-drengeforaeldre---hvor-er-i-/...
Jeg har sku lidt ondt af de drenge og deres fremtidige sexual liv. Jeg tror ikke hun overdriver MEN de er altså kun 12 år???
Hvor hulen er forældrene henne?

Så kan det godt være de "kan se forskel " på fantasi og virkelighed. Men fantasien kommer så til at farve deres handlinger uanset hvad.

Så kan en voksen journalist sidde og fable omsat porno ikke er skadeligt. Ved han noget om hvad der sker i virkeligheden? Eller var det bare hans eget begær han følte gået for nært og taget noget fra sig, ved at nogen talte om pornoens negative påvirkning???
Siden han har behov for at skrive en blog om at det der ingen ben i?

Randi Christiansen

I 12 års alderen rammer seksualiteten, og børnene ser efter de voksne.

Toke Andersen

Porno er naturligvis ikke farligt, men dermed ikke sagt at det er uproblematisk.
En 'farlig' ting ved porno kan fx være at det går op for nogle, nok mest mænd, at de stort set kan få deres seksuelle behov dækket, uden at skulle trækkes med en rigtig kvinde, med alle deres skøre krav og forventninger. Kvinder kan, som bekendt, være nærmest umulige at forstå og derfor svære at leve med.
Det kan rykke betydeligt på vores traditionelle familiemønstre, hvis det går op for alt for mange mænd, at vi faktisk kan klare os (mindst) lige så godt uden.

Jens H. C. Andersen

Ulrik: tak for link, studiet virker dog ikke så overbevisende på mig.
For første fordi dem der professionelt lever af det vel skal give et positivt billede?
Samtidig er de super sunde, men har forresten lige haft en masse problemer med rusmidler.
Hvem er kontrolgruppen, sammenligner vi med en narkoman eller en extrem sportsudøver?

Majbritt: Der er ikke så meget konkret, så den er svær at konkludere på fra en 12 årig gentofte pige. Du skriver jo selv var "vist ikke" ...
Hvis det handler om at drenge deler officielle billeder afkvinder på facebook, så overlever verden nok.
Forresten hvorfor fremstår piger/kvinder som de rene engle her, hvad er det for en sladder de producere og kom ikke og påstår at de ikke deler billeder eller ikke har fantasier.

Jeg ved dog at drenge nemt kan gejle hinanden op i store grupper, og det er muligvis heller ikke sundt, men som regel får piben en anden lyd, når facaden ikke er der.

Uanset hvad er det selvfølgelig en god ide at forældrene opdrager deres børn også her.

Randi Christiansen

En morsom freudian slip som jeg hørte forleden : det er godt at have et plankeværk at bolle op ad' i stedet for 'det er godt at have een at spille bold med'

Sex er en helt fundamental del af menneskelivet, som det er meget relevant at bevidstgøres om. Porno er en vigtig markør for, hvad der i øvrigt foregår. Fornægtelse duer ikke, og adfærdsregulering vha forbud er kun noget, man bør benytte sig af, hvis det er absolut nødvendigt. Derfor bør der ses på de underliggende værdier. Grænseløs porno i børnehøjde er efter min mening upassende, og børns indføring i også den del af voksenlivet bør kunne foregå mere sofistikeret, uden at kontakten til den naturlige drift mistes. Et velintegreret menneske relaterer indlysende bedre til alle livets udfordringer end et skrøbeligt.

ulrik mortensen

Jens H. C. Andersen ...
De har især et lidt højere forbrug af hash uden at være deciderede misbrugere. Fra den originale artikel: "Porn actresses had a history of more drug use than the comparison group, but they differed on recent drug use only on marijuana" ... og videre: "It should be pointed out that all of the actresses were residing in California where medical marijuana was legal during the data collection;
thus, it is possible that some actresses were using marijuana legally." P.630 : "Pornography Actresses: An Assessment of the Damaged Goods Hypothesis" (link til artikel, der også diskuterer kontrolgrupper mm):

http://emilkirkegaard.dk/en/wp-content/uploads/Pornography-Actresses-An-...