Baggrund
Læsetid: 4 min.

Rasende rød

Doris og Rosa er hver sit tegnede oprør i hver sin alder. Doris er lille og går hjemmefra. Rosa er større og på vej til at finde ud af, hvilken slags kvinde hun vil være
Illustration fra Pija Lindenbaums ’Doris drar’, Lilla Piratförlaget, 2015
Kultur
21. april 2016

Hvad skal man mon holde øje med i Sverige? Selv har jeg fået kig på Lilla Piratförlaget i Stockholm, der startede i 2011.

Nu har de fået selveste Pija Lindenbaum, eller de har i det mindste udgivet selveste Pija Lindenbaums seneste billedbog Doris drar (2015). I den går Doris hjemmefra, fordi hun har fået nok af sin papbror, Egon, og nok af sin mor og sin mors kæreste, der er far til Egon.

Doris er så lille, at hun ikke har lært at stave endnu. Doris er samtidig så stor, at hendes yndlingsmatrostøj er blevet for småt, og trøjen stumper på maven. Pija Lindenbaum er stærk både som illustrator og forfatter. Hendes billeder får lov at fabulere, teksten holder hun i helt stram snor.

Lindenbaum har flere særkender, hun kan fortælle historier ikke bare til børn på f.eks. fem år, men også fra den f.eks. femåriges perspektiv. Samtidig har hun en helt særlig evne til at luske fantastiske elementer ind i et realistisk univers.

I Doris drar er det Doris’ hår, der pludselig og helt selvfølgeligt er lige så langt som Rapunzels. Det ser man på billederne. På tekstsiden siger Doris blot: »Det er en rigtig god frisure, jeg har fået mig.« Og det siger hun først efter en række opslag med flere meter langt hår, sådan lidt henkastet. Pija Lindenbaum er nemlig også humorist af den store og varme slags.

Doris med det lange hår er ikke så meget en indespærret prinsesse i et tårn, der venter på sin prins. Hun er mere en Samson-type. Da hun kommer hjem igen til slut og opdager, at de andre ikke har opdaget, at hun har manglet, men bare sidder og spiller scrabble, skifter hendes brune hår til knaldrødt og det blå matrostøj ligeså. Hun råber: »Lagde I overhovedet ikke mærke til, at jeg var væk og nærmest døde i en grøft!«

Hej søster!

Så fatter både mor og kæreste, at den er gal. De siger undskyld til Doris og begynder at pille de små kviste ud af hendes hår. De har samlet sig der, mens hun lå i grøftekanten. Og faktisk var hun også helt i Kina cirka.

På samme forlag er også udkommet Anna Höglunds illustrerede roman Att vara jag (2015), der for nylig blev tildelt Bologna Ragazzi Award i fiktionskategorien. Romanen har ligesom Doris drar en pige som jegfortæller. Farven rød spiller også ind her, for pigen hedder Rosa, og i løbet af de fem kapitler får Rosa menstruation.

Det viser sig, at Anna Höglunds coming-of-age-historie er en lillesøster til Liv Strömquists tegneserie Kundskabens frugt, der udkom i Sverige i 2014 og herhjemme i 2015 (og som jeg kender aldeles godt, fordi jeg har oversat den).

Strömquist tegner og fortæller i Kundskabens frugt kussens kulturhistorie oven på især Mithu M. Sanyals fagbog Vulva. Det usynlige køn (da. 2009).

Anna Höglund har tillige sine kilder, dem nævner hun bagerst i bogen: Simone de Beauvoirs Det andet køn sammen med The Confidence Code af Katty Kay & Claire Shipman og Skammens röda blomma? af Denise Malmberg. Rosa ser også tv og lærer, at drenge i puberteten øger deres testosterondannelse og derfor bliver mere selvsikre og aggressive. Hos Beauvoir læser Rosa: »Man fødes ikke som kvinde, man bliver det.«

På det allerførste billede står Rosa med spredte ben over et spejl. Hendes bukser og underbukser ligger på gulvet. Kapitel 1 begynder sådan her: »Hvor er den rynket. Måske er jeg vanskabt. Hvordan skulle en baby kunne komme ud af det lille hul?«

Rosa er sikker på, at hun aldrig vil have sex med en dreng, højst kysse med Ville eller måske med en pige. Hun låner sin storesøsters tøj og går ud i verden i højhælede støvler og bar mave.

Jaget vildt

Først synes hun, det er pirrende og sjovt, at hun kan tiltrække sig fyrenes opmærksomhed. »Sjovt lissom at have magt.« Så oplever hun tilråb fra voksne mænd også – og så bliver hun vred. »Eller rettere sagt, ked af det.«

Rosas oplever verden som uretfærdig, fordi piger skal være bange. De skal være forsigtige og »ikke gå alene igennem parken om aftenen.«

At være pige betyder også, at man skal finde sig i tilråb. »Som om piger er et slags dyr, man frit kan jage. Man spørger sig selv, hvornår slutter jagtsæsonen?«

Rosa opsøger information om kvinders historie, hun forvandler sin nyerobrede viden til en tegneserie. Således indeholder Att vara jag et fanzine meget lig de mange svenske fanziner, der findes tegnet af kvinder – og f.eks. udgivet på Dotterbolaget i Malmø og den slags feministiske fællesskaber.

Rosa tegner i sort streg og klipper billeder ud fra bøgerne og klistrer dem ind i sin tegneserie. Anna Höglund illustrerer og animerer til Do It Yourself med andre ord.

I sin tegneserie rydder Rosa op i historien, hun retter på de gamle sandheder om kvinder. Den om jomfruhinden f.eks. – ud med den. Og også ud med den farlige menstruerende kvindekrop. Ikke noget at skamme sig over her. For hvem gider også at skamme sig over noget så helt almindeligt som en kvindekrop? Eller at være et jagtbytte? Eller at være en omvandrende testosteronbombe for den sags skyld?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her