Læsetid: 8 min.

’Red jer selv!’

I forhold til USA gør vi mange ting rigtigt i Europa og i Danmark, men vi udvikler os også i en uheldig retning, mener den amerikanske samfundsrevser, aktivist og filminstruktør Michael Moore. Han har lavet en vred film, der nærmest er identisk med Bernie Sanders politiske program
Da Michael Moore optog ’Where to Invade Next’ om Europas fortræffeligheder, kom han ikke til Danmark, fordi danskerne er ’for lykkelige’. ’Det ville være for indlysende at tage til Danmark og Sverige i denne film’

Da Michael Moore optog ’Where to Invade Next’ om Europas fortræffeligheder, kom han ikke til Danmark, fordi danskerne er ’for lykkelige’. ’Det ville være for indlysende at tage til Danmark og Sverige i denne film’

Scanbox

8. april 2016

En af grundene til, at Michael Moore håber, at mange mennesker i Danmark og i Europa ser hans nye film, Where to Invade Next, er, at vi er på vej i den forkerte retning.

»Filmen skal minde jer om, at selv om der er mange ting, I gør rigtigt, så har I på det seneste tilladt jeres politikere at skære ned på velfærden og på sin vis prøve at være mere som USA. Og det er ikke en god vej at følge,« siger den amerikanske dokumentarfilmskaber, aktivist og samfundsrevser over telefonen fra Los Angeles.

»Jeg håber, at når europæere ser denne film, så vil de sige, at ’ja, vi har fat i noget godt her i Europa. Vi kan godt lide USA og amerikanere, men vi har ikke lyst til at få deres uddannelsessystem, vi vil ikke have deres sundhedssystem, vi vil ikke have deres fængselsvæsen.’ Og så videre, og så videre. I skal ikke ønske jer nogen som helst af disse ting, disse frygtelige, frygtelige ting, vi foretager os. Jeg forstår ikke, hvorfor I lader jeres politikere begynde at efterligne USA. Det virker helt skørt.«

Det er lige før, jeg kan høre, hvordan Moore ryster på hovedet.

Bedre for hver gang

Where to Invade Next er på sin vis en ironisk titel, for filmen handler ikke om krig. I stedet handler den om alt det, USA har undladt at gøre for sine borgere, mens skiftende regeringer gennem årtier har haft travlt med at føre krig rundt omkring i verden, nogle gange endda også derhjemme mod deres egne befolkninger.

Under forteksterne til Where to Invade Next hører man Michael Moore fortælle om nogle af de krige – som USA stort set har tabt alle sammen – mens man ser videoklip af menige amerikanere, der kæmper mod fattigdom, uretfærdighed og naturkatastrofer og for retten til et lige og anstændigt liv for alle.

Og så rejser Moore ellers til Europa for at ’invadere’ forskellige lande, der alle gør de ting rigtigt på velfærdsområdet, som USA slet ikke kan finde ud af. I Italien har lønmodtagere bedre forhold, fængselsvæsenet i Norge fungerer – i modsætning til i USA – i Island retsforfølger man de finansfolk, der var skyld i finanskrisen, i Finland virker uddannelsessystemet, i Frankrig serverer de sund og nærende mad i folkeskolen etc.

61-årige Moore, der iført kasket, vindjakke, jeans og gummisko altid optræder i sine egne film, spiller rollen som den vantro, lidt naive amerikaner, som næsten ikke kan fatte de herligheder, han præsenteres for, og undervejs planter han det amerikanske flag i de forskellige lande i et forsøg på at ’stjæle’ de mange gode ideer med hjem. Så selv om Where to Invade Next foregår i Europa, er den endnu et forsøg fra Moores side på at redde USA fra sig selv.

»Tingene bliver lidt bedre for hver gang, så jeg bliver opmuntret til at fortsætte,« siger han, da jeg spørger, hvorfor han bliver ved.

En vred film

For Michael Moore tror stadig på, at film og hans både pågående og humoristiske form for aktivisme kan forandre verden – at det hjælper, at han i sine film sætter fingeren på nogle af de mange dårligdomme, det amerikanske samfund lider af.

»Aktivismens magt er noget, vi alle har adgang til som borgere i et demokrati,« siger han.

»Det er indforstået, at vi er aktivister, hver eneste borger. Hvis ikke vi er aktivister, er det ikke længere et demokrati. Men som filmskaber, ja, så tror jeg på, at mit arbejde gennem årene har hjulpet et skift i Amerika på vej, og vi har nu ting, vi ikke havde før. Vi har f.eks. valgt en afroamerikansk præsident to gange. Men der er stadig lang vej endnu.«

Moore er mindre insisterende og aggressiv i Where to Invade Next, end han var i f.eks. oscarvinderen Bowling for Columbine, der handler om den amerikanske våbenlovgivning, Guldpalmevinderen Fahrenheit 9/11, der handler om terrorangrebet på USA i 2001 og krigen i Irak og Afghanistan, og Kapitalismen – en kærlighedshistorie, der handler om den amerikanske økonomis kollaps.

»Jeg har mest med europæere at gøre i Where to Invade Next, så der er ingen grund til at være alt for pågående,« siger han.

»Og når jeg prøver at konfrontere nogen i filmen, er det sjovt. Som da jeg siger til den finske undervisningsminister, at ’hvad fanden skal man bruge poesi til i skolen,’ og hun ser på mig, som om jeg er skør.«

Moore griner i telefonen.

»Where to Invade Next er faktisk en meget vred film, men den ser ud, som om den er sød, og det er, fordi jeg har lavet en film om USA uden at skyde en eneste meter film i USA. Jeg fortæller en historie om Amerika ved i stedet at fortælle jeres historie.«

Et rart sammentræf

Where to Invade Next har da også fremkaldt stærke reaktioner hos mange af de amerikanere, som har set den siden premieren i februar.

»Folk, der mailer mig efter at have set filmen, siger for det meste, at den har gjort dem meget deprimerede,« siger Moore.

»Da de forlod biografen efter at have set Fahrenheit 9/11 eller andre af mine film, så heppede de på mig, men de får det dårligt over at se, at franske skolebørn får serveret så sund og nærende mad, at italienerne har otte ugers ferie, og at nordmændene har den laveste kriminalitetsrate i verden, hovedsageligt fordi de ikke spærrer folk inde for evigt. Som amerikaner er det meget deprimerende at se den slags. Men jeg har ikke lyst til, at folk skal være deprimerede. Jeg vil have, at de skal blive vrede og sige, ’kom så, lad os nu få fikset det her’.«

Moore holder en pause og siger så: »Og vi har faktisk en kandidat, der stiller op til præsidentvalget, som er enig med stort set alt i min film.«

Han mener selvfølgelig den socialistiske demokrat Bernie Sanders, der kæmper med Hillary Clinton om at blive valgt som demokraternes præsidentkandidat til det forestående præsidentvalg. Where to Invade Next er nærmest en illustration af Sanders’ politiske program.

»Vi optog filmen, inden han annoncerede, at han stillede op, så vi vidste ikke, at det ville ske. Men det er et rart sammentræf,« siger Moore.

Står bag Bernie

Men tror Michael Moore på, at Bernie Sanders har en reel chance for at vinde? Sanders er radikal i forhold til, hvad man forventer af en amerikansk præsidentkandidat, selv en demokrat, og det kan måske skræmme mere moderate vælgere væk.

»Ja, selvfølgelig kan han det,« siger instruktøren, der officielt støtter Sanders.

»Han har én stor forhindring foran sig, og det er det demokratiske parti og de store penge, som finansierer demokraterne. De er ikke interesserede i, at han blander sig. Men det betyder intet. Folket har forandret sig i Amerika. Mange af vores unge mennesker foretrækker socialisme frem for kapitalisme, og Hillary repræsenterer fortiden. Hillary repræsenterer én, som var for krigen i Irak. Hillary tager imod penge fra Wall Street. Der er mange ting, jeg godt kan lide ved Hillary, og det vil være fantastisk at få en kvindelig præsident. Men så bliver en af omkostningerne, at vi skal indblandes i endnu en krig og være afhængig af disse store virksomheder.«

Men hvad hvis nu hvis Bernie ikke vinder – hvad sker der så? Bliver der oprør?

»Hvis ikke han vinder, tror jeg, at folk vil blive meget kede af det. Men jeg tror også, at de fleste så modvilligt vil stemme på Hillary.«

Guidet af hjertet

Siden han begyndte at lave film i slutningen af 1980’erne, er Michael Moore selv blevet lidt af en magtfaktor i amerikansk politik. På sin helt egen idiosynkratiske facon kaster han sig ind i mange forskellige debatter og sager, senest den om det giftige drikkevand i hjembyen Flint i Michigan.

Jeg spørger ham, hvordan han bruger sin magt og vælger, hvilke sager han vil kæmpe for.

»Det er et godt spørgsmål. Jeg lader mig i høj grad guide af mit hjerte. Jeg forsøger at lave virkelig gode film. Jeg forsøger først og fremmest af ære filmkunsten. Hvis det kun handlede om budskaberne og om at opnå magt, skulle jeg hellere være blevet politisk organisator. Så ville jeg forsøge at blive valgt til et offentligt embede. Jeg vil give publikum to fantastiske timer i biografen, så man, når man forlader biografen, siger, ’wow, det var en god måde at bruge to timer på.’ Og hvis man lærer noget undervejs, er det fantastisk. Hvis man bruger det, man har lært, til noget, er det endnu bedre.«

Danmark er for perfekt

Jeg kan ikke nære mig for at spørge, hvorfor Moore i Where to Invade Next ikke er på besøg i Danmark. Vi er jo angiveligt det lykkeligste folk i verden. Der må da være ting, vi kan lære amerikanerne.

»Det er grunden til, at jeg ikke tog til Danmark,« siger han. »Folk er for lykkelige. Bernie Sanders taler hele tiden om Danmark som et land, der gør de rigtige ting, og folk griner, når han siger Danmark. De griner, når man siger Sverige. Det er for perfekt. Det ville være for indlysende at tage til Danmark og Sverige i denne film. Jeg ville besøge steder, som folk ikke har hørt om og ikke selv ville komme i tanker om. Man tænker ikke på Portugal som et land, der er førende inden for noget som helst, men de er lysår forude, når det kommer til deres politik på narkoområdet. Det ville ikke være overraskende at se Danmark gøre noget, som folk syntes var det rigtige. Som film er det mere interessant at rejse andre steder hen. Vi læser og hører også mange historier om Danmark i de amerikanske medier: Halvdelen af Københavns beboere kører på cykel på arbejde, vedvarende energi, satiretegninger etc.«

Og så er det, at han kommer ind på, at alt alligevel ikke er helt, som det burde være i Danmark; at samfundet og den førte politik har taget en højredrejning, og at det er de svageste i samfundet, det går udover.

»Hvis jeg var borger eller dokumentarfilmskaber i Danmark, ville Where to Invade Next være en ganske anden film, og det er filmen, jeg i så fald ville lave. Hvorfor er Danmark i færd med at sælge sin egen sjæl? Den kan ende på hittegodskontoret, fordi I opgiver så mange af de gode ting, I har opnået, ved at lade jeres højreorienterede politikere tage over.«

Han er stille et øjeblik.

»Du indledte interviewet med at sige, at jeg stadig prøver at redde Amerika. Når europæere ser filmen, vil jeg have, at de skal tænke på at redde sig selv. Jeg håber, at budskabet skinner igennem for jer europæere – at I skal redde jer selv! Red jer selv!«

Han griner.

’Where to Invade Next’ har premiere på torsdag og bliver anmeldt her i avisen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Trygve Guttesen
  • Torben Jørgensen
  • Vivi Rindom
  • Flemming Berger
  • Alan Strandbygaard
  • June Pedersen
  • Leif Høybye
  • Philip B. Johnsen
  • Torben R. Jensen
  • Ervin Lazar
  • Benny Larsen
  • Ib Christensen
  • Herman Hansen
  • Peter Wulff
  • Holger Madsen
  • erling jensen
  • Hans Larsen
  • Erik Feenstra
  • Per Jongberg
  • Jørgen Steen Andersen
  • Trond Meiring
  • Aksel Gasbjerg
  • Søren Veje
  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
Jørgen Wassmann, Torben K L Jensen, Bjarne Andersen, Trygve Guttesen, Torben Jørgensen, Vivi Rindom, Flemming Berger, Alan Strandbygaard, June Pedersen, Leif Høybye, Philip B. Johnsen, Torben R. Jensen, Ervin Lazar, Benny Larsen, Ib Christensen, Herman Hansen, Peter Wulff, Holger Madsen, erling jensen, Hans Larsen, Erik Feenstra, Per Jongberg, Jørgen Steen Andersen, Trond Meiring, Aksel Gasbjerg, Søren Veje, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Udmærket interview. Alle Michael Moore's film er fremragende. Glæder mig til at se denne.

En detalje: Monggaard glemmer at nævne "Sicko", der hudfletter det amerikanske sundhedsvæsen. Alle der går ind for privatisering af det danske sundhedsvæsen bør se denne film.

Torben K L Jensen, Bjarne Andersen, Herman Hansen, Carsten Wienholtz, June Pedersen, Leif Høybye, Tina Sommer, Ib Christensen, Holger Madsen, erling jensen, Hans Larsen, Erik Feenstra, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

jeg kan især godt lide hans film om kapitalismen. Den har en tyngde som helt sublimt understøttes af Michael Moores egen finansielle position. Manden er god for ca. 50 mio. dollars, så mon ikke han har til dagen og vejen.
Michael Moore er, ligesom snart sagt alle såkaldte intellektuelle meningsdannere, ikke for fint til at stikke penge til side til sig selv, og samtidig fortælle hvor lidt vi giver til fattige, og hvor meget kapitalisterne udnytter de stakkels fattige dag ud og dag ind.
Manden er over sidste salgsdato.

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen: "Manden er god for ca. 50 mio. dollars, så mon ikke han har til dagen og vejen."

Og hvor meget er det nu lige, at det koster at producere en film?

En af mine bekendte er gift med en filmproducent. Engang imellem har hun mange millioner på kontoen, og en gang imellem skylder hun millioner væk, helt afhængigt af, hvor i produktionscyklussen filmen befinder sig.

Som sædvanlig udtaler du dig om noget, du ikke rigtigt ved noget om, Peter Nielsen.

Torben K L Jensen, Anders Graae, Bjarne Andersen, Michal Bagger, Herman Hansen, Carsten Wienholtz, Bill Atkins, Leif Høybye, Lars Bo Jensen, Herdis Weins, erling jensen, Hans Larsen og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Thank you Michael Moore.

Tragisk at store dele af den danske befolkning ikke forstår, hvad der er ved at blive ødelagt af svindler regeringen. Og endnu mere tragisk, at Socialdemokratiet og rød blok ikke er i vildt oprør og fortæller befolkningen og med al kraft fremlægger, hvad vi er ved at miste og hvilke konsekvenser det får for store dele af den danske befolkning og for vores børns fremtid.

Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Niels Erik Nielsen, Flemming Berger, June Pedersen, Tina Sommer, Benny Larsen og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Michael Moore's indsats med synliggørelse af forholdene i USA hjælper 100% sikkert.

Og nogen steder bevæger verden sig trods alt i en bedre retning. Som man i dag kan læse har man i England, Californien og New York City vedtaget et solidt hop af mindstelønnen til et niveau, som folk kan leve nogenlunde af i omegn af 100 kr. i timen. I del af USA indføres også ret til 12 ugers orlov med løn til at passe f.eks. syge børn. Et skridt i den rigtige retning, trods alt.

...I den udvikling har Michael Moore helt sikkert sat sit fingeraftryk i folks bevisthed. So Please give us more Moore.

Herman Hansen

...Bernie Sanders for president and Michael Moore for vice president :-)

Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Er der nogen der ved om man kan teste folk for om de er en psykopat?

Skulle vi ikke overveje om det skulle være en test for om man er egnet som folketingskandidat?

Herman Hansen

Ville ønske en som Michael Moore ville lave en dokumentarfilm om den blå svindler regering og deres manipulation af den danske befolkning og Danmarks forfald før det er helt for sent.

Kurt Nielsen, Søren Bro og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Tilhængere af et fremtidigt 'multikulturelt' Europa, (som altid har været det på sin måde) har to løsnings-forbilleder for problemer deraf. Her har højrefløjen overvejende fokuseret på det konstirutionelt bekendelsesløse USA, der jo er farvet af at have været flugtsted for religiøse afvigere i protestantismernes mere formative tider, så det foruroliger mindre at Europa er flugtsted for 'sande' muslimer, så er der da de færre i Mellemøsten .... men nej, det er ikke helt sådan denne gang, og Bruxelles er ikke Wyoming anno 1850.
Venstrefløjens løsningsmodel var oprindelig Assads syriske mellemfolkelige paradis. Det 'griber i øjeblikket i egen barm', som den iøvrigt altid har anbefalet andre at gøre. Fred være med det.

Moores måde at sige 'stop så !!!'' til den europæiske multikulturalisme er vist nærmest en hvisken - men man skulle jo også nødig skubbe sine traditionelle 'antiracistiske' fans fra sig ved at blive for explicit.
Gråzonen af IS-sympatisører DK kan anslåes til ikke under 50000.

Peter Nielsen

Niels Nielsen, jeg er ligeglad med hvad han har af penge og havd det koster at lave en film. Har du hørt om investorer? Undersøg gerne hvem der har spyttet i kassen når han skal lave hans film.
Han koster forresten mlm. 25- 40.000 USD for et enkelt foredrag af en time til to timers varighed.
Han er en ligegyldighed langt over sidste salgsdato.
Lad mig spørge retorisk, har han afsløret noget fer virkelig ikke var noget du ikke vidste i forvejen, eller ikke havde på fornemmelsen i forvejen? Det handler om hans egen selvfedme på vel godt 200 kg.

Peter Nielsen, Michael Moore har været murbrækker for Obamacare og Cuba-relationerne m.m.m...
...og så troede jeg du gik ind for udbud og efterspørgsel? Han får jo ikke det foredragshonorar hvis ingen gad høre ham. Det han siger er åbenbart nyt for den menige amerikaner, og det er også noget ...selv om du selv har blikket stift rettet mod pyramidens forgyldte top.

Niels Duus Nielsen

Peter Nielsen, vi to har før haft denne problematik oppe at vende, senest i forbindelse med Snowdens afsløringer. Du påstod, at der intet nyt var, som vi ikke vidste i forvejen, jeg gav dig ret, med det forbehold, at hvad der før var en udokumenteret konspirationsteori, nu er en veldokumenteret beskrivelse af virkeligheden.

Om han har afsløret noget, jeg ikke havde på fornemmelsen i forvejen? Nej, egentlig ikke. Men han har vist mig, at nogen af mine småparanoide fornemmelser var mere end bare vrangforestillinger. Eller med andre ord: han har hjulpet mig med at få noget af det, jeg tror, til at være noget af det, jeg ved.

Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

desværre er det sådan, at de blå er blevet sorte og de røde er blevet blå, så der er ikke nogen at stemme på, hvis vi skal redde os selv.

Bjarne Andersen, Benny Larsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jens Harder Vingaard Larsen

Nu er det jo også sådan at mange at de ting vi ved, ja, dem ved amerikanerne rent faktisk ikke!

Hvis jeg kender amerikanerne ret, og det mener jeg at jeg gør, så de totalt hamrende ligeglade med andre lande mener om dem og deres måder at leve på. Michael Moore burde hellere tale med Robert D.Putnam, forfatteren til Bowling Alone, som i en samtale (Putnam, ikke bogen) med Bill Kristol - med respekt, ydmyghed og uden afbrydelse taler om, hvad der fik USA til at blive en af største og bedste samfund på jorden.

Interviewet er her:

http://conversationswithbillkristol.org/video/robert-d-putnam/

Putnam siger på et tidspunkt at en af grundene til det var -og er - at fremsynede mennesker for omkring 100 år siden, omkring 1916-1920, mente at man skulle have en fireårig GRATIS high school education oven på den 8-årige basis education man får i USA i dag. Det betød at der skete en kvalitetsløft i hele USA's befolkning rent uddannelsesmæssigt; den næste løsning for USA er, tænkte jeg, da jeg hørte dette her, at indføre gratis college education for alle i USA. Interviewet varer cirka en time og 10minutter og er virkelig interessant at høre på,ikke mindst fordi Bill Kristol på intet tidspunkt er nedladende overfor Putnam eller behandler ham nedværdigende; Kristol virker oprigtigt interesseret i at finde ud af, hvad Putnam har fundet ud af. Bl.a. har Putnam den her ret vigtige oplysning. I USA nu har man indført et system pay-to-play, så de aktiviteter efter skole, der før var gratis, chess club, soccer, basketball, american football, skal forældre nu betale for. Putnam mener, at det er enskam, fordi man ved - bl.a. fra hans forskning - at det at dyrke sport, f.eks. basketball eller soccer lærer eleverne noget andet også: teamarbejde, at tage hensyn til andre, at tænke kreativt, at at arbejde sammen om et fælles opstillet mål, samt at omgås andre mennesker forskellige fra en selv. Putnam forklarer også, at det betyder at folk fra arbejderklassen eller underklassen ikke har råd til at sende folk til spejder, eller til sportsklubber eller til svømning f.eks. Dermed lærer de ikke det her, dermed får de ikke de kvalifikationer og færdigheder og kompetencer som arbejdsgiverne efterspørger i dag.

Her skal man så osm forhåndsviden lige vide at alle de her aktiviteter i USA traditionelt ligger efter skole -og foregår i skolens regi; ved man ikke det, kan man nemt tro, at de ligger i foreninger som i DK. Men det gør de altså ikke...

Alan Strandbygaard, Kurt Nielsen, Torben R. Jensen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Man skal også vide det her om om USA, før man dømmer USA som stat og amerikanerne alt for hårdt. USA er grundlagt af fædre og mødre der havde en skepsis (sund eller ej) overfor staten eller statslig indblanding i folks liv. Derfor er amerikanerne, i hvert fald i en del stater i USA, en hel mistænksomme overfor statens indvirken og indblanding i folks liv. Netop fordi de kommer fra lande i Europa - historisk set - hvor staten bestemte alt.

Alan Strandbygaard

"Danskerne er det lykkeligste folk i verden."

Det vil sige den øvre middelklasse og eliten. De nederste klasser er slet ikke med i denne propaganda.

Bjarne Andersen, Benny Larsen, Herman Hansen, Morten P. Nielsen, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Lad jer ikke narre af Michael Moore. Han gemmer sig bag en hyklerisk falsk facade med sine film, og er en rendyrket kapitalist, når det kommer til stykket.

Kystbanesocialist vil nogle nok mest af alt betegne Michael Moore som.

...forsat.

Michael Moore ejer ni store boliger og benytter sig af uorganiseret arbejdskraft på sine film. Og hanflyver med selskaber, der har samme mentalitet som RyanAir.

Herman Hansen

Bare vent. Det bliver først virkelig sjovt den dag automatisering fjerner behovet for arbejdskraft i stor udstrækning. Enten går vi Alternativets vej eller hedder fremtidens rædsel, Soylent Green.

...Vi er allerede nu i gang med at vælge vejen.

Niels Erik Nielsen

Angående diskussionen om USA nu er "godt" eller "skidt":

Leonard Cohen har sagt det noget nær perfekt: "It's coming to America first, the cradle of the best and the worst" Democracy Resten af teksten til denne sang er også rammende.

Jeg har selv boet i USA i 9 år, og det var interessant og under relativt trygge forhold, men på nært hold er USA på mange måder et umenneskeligt samfund, og for store befolkningsgrupper er det mere umenneskeligt end for andre. Jeg er meget enig i mange af Michael Moore's observationer.

Det passer i øvrigt ikke, at amerikanere er ligeglade med, hvordan andre lande indretter sig. Magthaverne vil ikke høre om det og patriotisk patos og "exceptionalism" er et tågeslør over, hvor miserabelt USA ville komme ud i sammenligninger, men vi behøver ikke tro på dette tågeslør. Rigtigt mange amerikanere, "almindelige" mennesker som jeg kender personligt eller ser i kommentarspalterne på NYT, er særdeles bevidste om, hvor meget bedre andre lande indretter sig på en række områder, ligesom nogle nyhedsmedier da også dækker dette og en fremtrædende præsident-kandidat tilmed har gjort det til sin signatur-argumentation.

Anders Graae, Per Torbensen, Kurt Nielsen, Torben R. Jensen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

’Red jer selv!’
Det det siger Michael Moore og det er lige det eliten stræber efter.

Løndumpningspolisik for de socialt udsatte i global konkurrence med verdens fattigste og mest usle lønninger og på sigt, som i Michael Moore's USA en stigende fattigdom, hvor store dele af dagens middelklasse også havner.
Det fører til lavere skatteindtægter, der resultere i løbende udfasning af velfærdssamfundet over i forsikringssamfundet, som kun de rige har råd til.

Koncentrationen af velstand, det økonomiske apartheid system, fremtvinges politisk ved hjælp til væksten i økonomisk ulighed, ophobning af kapital, hvor der ikke politisk længere foretages økonomisk udligning, det sker ved skattelettelser til de mest velhavende, men også ved den stats beskyttet skatteunddragelse, som i DONG salget og Thule-basen service aftalen, med indbygget skatteunddragelse og økonomisk bøde straf fra EU, hvis tilbud med indbygget skatteunddragelse fravælges politisk og så ikke mindst, den indirekte EU beskyttelse af skatteunddragelse, hvor EU landene helt bevist ikke forfølgere skatteunddragelse, med der til hørende helt central placeret EU beskyttelse, som i EU Kommissionsformandens Jean-Claude Junckers Luxemburg finte.

Resultatet af den stigende ulighed, pointen med politikken om man vil er, at der bliver ikke råd til velfærd og 1-2-3 det neo-liberale økonomiske apartheid system, efter amerikansk forbillede er indført i EU, hvor fattigdom nu bliver arveligt, ved usikre arbejdsforhold, nødvendigheden af at tage to job for at overleve, børn der må droppe uddannelse og arbejde, for at få mad i munden og arbejdsløse der i stigende grad er stressede, syge og stigmatiserede af social marginalisering, et samfund, hvor børnene er de mest udsatte, børnene lider under et stigende antal forældres ustabile fysiske og psykiske tilstand, børnene mister hurtigt socialt kontakt eller bliver kriminelle, når forældrene bliver stressede, deprimerede og syge.

Forsvaret for den udvikling er:

'Socialister er rigtig gode til at bruge penge, andre folks penge vel at mærke.'

Hvilket for de liberale betyder, de rige ikke skal betale skat, solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed, det er nødvendighedens politik, sådan fungere det internationale marked.

I alt fald Enhedslisten og Alternativet lægger vægt på solidaritet med alle mennesker, der kan bidrage med forskellige evner til fælleskabet, hvor ingen selvom de måtte arbejde 24 timer i døgnet, er mange millioner mere værd end gadefejeren i personlig løn, men hvis der er demokratisk flertal for den nuværende politik, så siger jeg som Michael Moore ’Red jer selv!’

Anders Graae, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Wegner

I al min tid er jeg kun kommet i nærkontakt med lykke, når jeg har instigeret villet uvidenhed og blindhed for at promovere villet samhørighed med noget større. Alternativt, når jeg har været i både villet og uvillig forbindelse med en Gaia-agtig entitet, der ikke let lader sig forklare.
Da kontakt til Gaia-agtige entiteter ikke hører til normalen i kongeriget (exkl. måske Grønland), forklarer uvidenhed og blindhed fuldstændigt, hvorfor Danmark anses for verdens lykkeligste land...

Herman Hansen

Efter at have set Michael Moore's "Where To Invade Next" er det helt forfærdelig, at være vidner til forfaldet af den danske velfærd. Den blå svindler regering arbejder hvert sekund på, at indføre amerikanske tilstande i Danmark. Og vi borgere finder os bare i det helt uden protest. Hvor er danskerne dog et jammerligt folk. Vi er ikke på noget punkt foran. Vi løber bare bagefter, og det hvad-som-helst og håber det går godt.

Helt uden rygrad lader det danske folk sig påtvinge den helt og aldeles overflødige "nødvendighedens politik" udelukkende betragtet med en blå økonomisk vinkel med mere-af-det-samme uden medmenneskelighed.

Velfærd har absolut intet med økonomi at gøre. Det er en politisk beslutning. Nødvendighedens politik har kun til formål at skabe mere rigdom for dem, som i forvejen har meget mere end nok på bekostning af dem der har alt for lidt.

...Den blå svindler regering er Danmarks historiens største manipulation af den danske befolkning. Og vi finder os bare i det.