Læsetid: 9 min.

Sange fra fronten

Soldaters oplevelser i krig er så fremmede for den civiles krop, at begge parter har svært ved at forstå hinanden. Hvis vi skal kunne forholde os kritisk eller bare forholde os til at være en krigsførende nation er det vigtigt, at vi får et fælles sprog. Det var med den overbevisning, musiker Peter Voss-Knude flyttede ind i et kontor på Slagelse Kaserne, og nu udgiver en popplade baseret på samtaler med danske kampsoldater
Ifølge Peter Voss-Knude er det nødvendigt, at civile og soldater bruger kræfter på at forsøge at forstå hinanden, hvis vi skal kunne kommunikere meningsfuldt om det at være i krig. Her er kunstneren fotograferet i en udstilling på Tøjhusmuseet, hvor der fredag er release på albummet ’Peter & The Danish Defence’.

Ulrik Hasemann

21. april 2016

En krop i en krigssituation vil ofte opfatte virkeligheden markant anderledes end en civil krop. Pulsen bliver højere, og mange rammes af en følelse af, at tiden går så meget langsommere, at man kan se fjendens kugler flyve hen over ens hoved. Sanserne tager mange flere indtryk ind end normalt.

Der findes et dansk militærudtryk for at være i kampsituationer: at være i føling. Det er det første, man melder over radioen, når man møder fjenden. Men det kan også fungere som metafor for den forståelseskløft, som kan opstå mellem civile og soldater, der har været i krig.

Det erfarede kunstner og musiker Peter Voss-Knude, da han flyttede ind på Slagelse Kaserne for i to år at samle vidnesbyrd fra tidligere udsendte soldater. Deres fortællinger er nu blevet til popalbummet Peter & the Danish Defence.

Ambitionen er at bruge musikken til at få os andre til at forstå soldaternes erfaringer, for jo bedre vi kan forstå hinanden, jo nemmere bliver det at tale om det vigtige emne som krig er:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Bjarke Due Gunslev

Det virker ud fra forhåndsomtalen som et vældigt projekt Peter Voss-Knude har sat i værk.

Soldaters fremmedgørelse har været belyst utallige gange i litteraturen - Remarque & Hemingway rinder i hu - så ethvert forsøg på forståelse skal selvfølgelig støttes.

Peter Voss-Knude kunne godt været ærlig nok til at tilføje, at tegningen, som han sendte til forsvaret, kun var tegning over et foto fra Koreakrigen. Her er et forslag til popsang set fra begge sider. Cecil Bødker: "Mænd råber/i verdensmørket/som hunde gøer/i tåge. Jeg,jeg, jegjeg/og stemmer svarer i tågen/nej nej nej. Kvinder kalder/bange/på børn der aldrig kommer/mænd gøer, jeg, jeg/og børn græder alene i mørket. Mænd råber/med blinde øjne/og troens fetich/i hjertet/jeg jeg/kvinder kalder forgæves/i kaos. Birgit Horn