Læsetid: 8 min.

Shakespeare gav os onelineren, der forbinder Danmark med råddenskab

Shakespeare har gjort meget for Danmark. Foræret os en af de vigtigste locations i litteraturhistorien, hvilket blandt andet sikrer en lind strøm af turister til Helsingør, men samtidig er han ophavsmand til et af de mest berømte citater om os – et citat, der bliver brugt verden over til at beskrive korruption og moralsk fordærv
I filmen ’Last Action Hero’ fra 1993 indtager Arnold Schwarzenegger rollen som dansk renæssanceprins og  kaster sin onkel Claudius – der har myrdet kongen – gennem et mosaikvindue. En voiceover runger: ’Something is rotten in the state of Denmark – and Hamlet is taking out the trash.’

Allstar picture library

23. april 2016

Udtrykket er så udbredt, at det praktisk talt er holdt op med at være et litterært citat. Det har løftet sig ud af siderne med blankvers og over i daglig tale, og ja faktisk direkte ind i The Oxford English Dictionary som et ordsprog: »Something is rotten in the state of Denmark« er det, man på engelsk siger, hvis man skal beskrive korruption og moralsk fordærv.

William Shakespeare fejres i disse dage i forbindelse med 400-året for hans død. Og vi har da også meget at fejre. At William Shakespeare lod sig inspirere af Saxos historie om Amled og lod tragedien Hamlet udspille sig på Kronborg har sikret Helsingør en topplacering på litteratens, dramatikerens, skuespillerens og bogormens liste over 1.000 ting, man bør se før man dør. Men det er på en og samme tid en foræring og en tvivlsom ære.

I filmen Last Action Hero er der for eksempel en kort sekvens, hvor hovedpersonen spillet af Arnold Schwarzenegger indtager den usandsynlige rolle som dansk renæssanceprins og i udtalt actionfilmstil siger ting som: »You killed my father – Big mistake!« hvorefter han kaster sin onkel Claudius gennem et mosaikvindue. En voiceover runger: »Something is rotten in the state of Denmark – and Hamlet is taking out the trash.«

Den tydeligvis voldsomme udbredelse af onelineren har placeret den på den flade hånd, når udenlandske medier skal beskrive for eksempel den danske håndtering af flygtningekrisen eller den store opbakning til højrenationale kræfter. Men i anledningen af 400-året for Shakespeares død vil jeg med hjælp fra en litterat, en oversætter og en erklæret Shakespearefan føre den tilbage til blankverset. For hvad er det egentlig, der lugter, og kan det forklare, hvorfor linjen sammen med »To be or not be« nok er et af de mest udbredte Shakespeare-citater.

»Det er nok, fordi det både er meget banalt og samtidig opsummerer hele situationen i tragedien,« siger Søs Haugaard, der er formand for Det Danske Shakespeare Selskab og ekstern lektor ved Københavns Universitet. I modsætning til hvad mange måske tror, så er det ikke Hamlet, der siger det, selvom han siger utrolig meget i stykket. Det i sig selv er en central pointe, mener Søs Haugaard:

»Det er en ubetydelig biperson, der siger det. Det tydeliggør, at det ikke er en skarp analyse, men blot en konstatering. Alle ved, at der er noget helt galt, så det er en helt almindelig betragtning, han kommer med,« siger Søs Haugaard.

Lad os resumere: Den gamle kong Hamlet er død, og derfor vender hans søn prins Hamlet tilbage til Danmark fra sine studier for at deltage i sin fars begravelse og sin mors bryllup. Her finder han, at alt er i uorden. Og han møder sin fars spøgelse og erfarer, at det er hans onkel, der har myrdet faderen for at tilrane sig kronen og gifte sig med enken.

Det er her ordene falder. Lige efter at Hamlet har ignoreret vennernes råd om ikke at følge spøgelset, men erklæret: »My fate cries out.«, konstaterer vagten Marcellus: »Something is rotten in the state of Denmark.« Hamlet accepterer modvilligt sin skæbne: »The time is out of joint: O cursed spite/ That ever I was born to set it right!«, og tragedien handler herefter om Hamlets tøvende forsøg på at hævne sin fars død. Det ender som bekendt galt. Alle dør. Også Hamlet.

Incestuøse lagner

For at kigge nærmere på dets betydning kan man med fordel bryde verset op i to dele. Lad os starte med råddenskaben. Hvad er det, der lugter? Der er sket et mord, ja, men det er ikke hele grunden til at et helt rige er fordærvet på et niveau, hvor det er en banalitet at konstatere det, mener lektor i litteraturvidenskab ved SDU Benjamin Boysen, der blandt andet i sin bog At være en anden har beskæftiget sig indgående med Shakespeares værker.

»Hamlet er ikke nogen helt. Allerede inden han kender til mordet, er hans sorg over faderens død pervers. Han er en ekstremt uhyggelig figur, hvis sorgproces er gået fuldstændig i kage. I dag kunne han være selvmordsbomber, for den overdrevne idealisering af hans far stemmer dårligt overens med de synder, som spøgelset selv siger, at det går igen for at sone. Han er ikke genganger på grund af mordet, men fordi han har begået »foul deeds« og blev myrdet »in the blossom of my sins«. Hamlet er altså en del af råddenskaben,« siger Benjamin Boysen.

Han peger på tre yderligere forklaringer på brugen af ordet ’råddenskab’. Der er en den helt konkrete, hvor et dødt menneske rejser sig fra sin grav, hvor han burde ligge og forrådne. I stedet forurener han livet ved at hjemsøge det. Dertil kommer Hamlets tøven. Hvis man for eksempel har set Kenneth Branaghs uforkortede indspilning af Hamlet fra 1996 så ved man, at stykket er en helaftensfilm.

Der går meget lang tid, fra Hamlet accepterer sin skæbne, til han rent faktisk får hævnet sin far. I den proces er han fanget i en melankolsk tøven, der efterlader et spor af selvopslidende monologer og collateral damage i form af døde kvinder og mænd. Den tilstand har fascineret psykoanalytikere og eksistentialister i årevis og er i Benjamin Boysens øjne Hamlets sande tragedie: »Han får næsten en pervers nydelse ud af sin tøven. Det er den melankolske lidelses egoisme.«

Den sidste råddenskab handler om seksualmoral. Og det er faktisk den, Hamlet væmmes ved, allerede inden han lærer sandheden om sin fars død at kende. »Hans mor har end ikke sørget i to måneder, før hun gifter sig igen – med Hamlets onkel Claudius. Hamlet siger direkte, at de ligger i incestuous sheets, man kan selvfølgelig diskutere, om det reelt er incest, men i hvert fald så er morens forhold til den nye konge det, der i første omgang opløser alle modsætninger og udvisker alle grænser, så Hamlet, allerede inden han møder sit fars spøgelse, ved, at noget er råddent. Det er især kong Claudius, han opfatter som en vellystning, som en ulækker og uværdig konge sammenlignet med kong Hamlet, som en satyr over for en solgud,« siger Benjamin Boysen.

Læs også: Den elskede ukendte

Når denne fordærvede seksualmoral og kongemordet påvirker hele rigets tilstand, så er der en historisk forklaring på det, mener Søs Haugaard. Og måske er det også det, der forklarer, at vi kan bruge citatet som en generel beskrivelse af et land, hvor institutioner er inficeret af korruption og fordærv.

»På Shakespeares tid hang samfundsordnen sammen med den naturlige orden. Den feudale struktur er indstiftet af Gud, så hvis man krænker den, så krænker man hele Guds skaberværk og dermed naturen. Den slags belejlig legitimitet har vores regenter jo ikke i dag, men det var helt åbenlyst på Shakespeares tid, at tilstanden i Hamlet er kosmisk kaos, og det er en mulig forklaring på, at ’Something is rotten in the state of Denmark’ ikke bare bruges til at beskrive én korrupt politiker for eksempel, men nærmere henviser til et system, et land, en tilstand, der er fordærvet,« siger hun.

Det er netop det upræcise og omsiggribende ’something’ og ikke ’someone’, der er råddent. Problemet ved den tankegang er jo, at det er svært at gøre noget ved det. Alle er inficerede, så derfor kan man ikke vende tilbage til den gamle tilstand ved blot at udrydde det, der forekommer at være den umiddelbare årsag. Ved for eksempel at slå Claudius ihjel. Det er ikke det gamle Danmark, der rejser sig, da både Claudius’, dronningens og Hamlets lig ligger på scenegulvet. Det er tværtimod gamle Norge i skikkelse af prins Fortinbras, der overtager tronen.

Ingen stat i staten

Det er jo ikke særlig betryggende, at råddenskaben er en tilstand af urenhed, vi ikke kan vaske helt bort. »Nej,« siger Søs Haugaard: »men så kan vi trøste os med, at Shakespeare ikke vægtede det dér med geografi særlig tungt. Han placerede for eksempel Et vintereventyr ved Bøhmens kyst (Bøhmen ligger midt inde i Europa, red.). Han placerede Hamlet i Danmark, fordi han var inspireret af Saxo, men så er den heller ikke længere.

På samme måde kan man sige, at når englændere i dag bruger: ’Something is rotten in the state of Denmark’ som et bevinget ord, så hører de ikke ordet Danmark, selvom vi selvfølgelig gør det,« siger hun. Og det leder os videre til sidste del af verset: The State of Denmark. Ifølge oversætter Niels Brunse, der har dedikeret store dele af sit professionelle virke til at oversætte Shakespeares værker, har det overhovedet ikke noget med staten Danmark at gøre.

»På Shakespeares tid havde man slet ikke stater på den måde. Nej, det henviser til den ophøjede kongemagt. At ligge Lit de parade hedder jo for eksempel også på engelsk to lay in state. Så det er ikke landet Danmark, der tales om, men om et riges legitime ret. Om en monark – og altså magten. Derfor har jeg også ændret oversættelsen fra stat til rige.«

»Der findes råddenskab i Danmarks rige,« citerer Niels Brunse sig selv og Shakespeare. Som Benjamin Boysen hæfter Niels Brunse sig også ved, at det er Claudius vellystighed, der i første omgang får Hamlet til at hensynke i melankoli.

»Claudius smykker sig med alt det, der er pompøst udadtil, men selv bipersonen Marcellus ved, at der stikker noget under. Derfor virker han heller ikke overrasket, da de møder spøgelset. Det er kun forventeligt, når noget allerede er råddent i Danmarks rige.«

Så måske skal vi ikke være kede af, at vor nation gang på gang sættes i forbindelse med råddenskab. »Men det kan vi selvfølgelig ikke lide,« siger Niels Brunse. Selv synes han dog, at et andet citat kan være lige så ubehageligt: »I Østeuropa har man jo i hvert fald tidligere fortolket Hamlet som en fortælling om undertrykkelse. En mere politisk læsning. Derfor er det ikke Marcellus’ »Something is rotten in the state of Denmark«, der er mest udbredt, men i stedet Hamlets »Denmark is a prison«, der har fået status af bevingede ord.

Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der er værst.« Således fik vi føjet spot til skade. Det er værd at huske, at når vi fejrer Shakespeares gave til Helsingør i disse dage, så har han også givet os en prisme at se Danmark igennem. Og en historie, om at råddenskab er en tilstand, ingen forlader, uden selv at være blevet uren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
  • Jørgen Steen Andersen
  • Heidi Larsen
  • Oluf Husted
  • Kurt Nielsen
Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, Heidi Larsen, Oluf Husted og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Bo Jensen

Og jeg tror aldrig at det citat har været mere sandt end nu.

Lykke Johansen, Jette M. Abildgaard og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg har selv oplevet den citat. Jeg kendte den før jeg kom til danmark. Men engang jeg var I Tyskland mødte en kvinde fra danmark, og kom de få minder jeg havde om landet, Hamlet, lille havfrue, og" something is rotten I the state of Denmark". Det blev forelskelse mellem os begge to. Senere rejste vi til danmark og fik kendskab af hendes bror; I ham har jeg fundet den citat fra Sheakspeere. Hun var fuld af fordomme, og kendte ingenting om arabere, han troede bare at man kan gøre hvad man vil med dem, vi er I Danmark ikke? det var et helvede men jeg accepterede min skæbne og blev med min kone alligevel, indtil han døde af kræft. Dengang var hans type ikke udbredt I landet, meget få som linie de ham. Men idag er flertallet som ham I Danmark. Derfor "noget er råddent " er rigtig I mit tilfælde, han var en model for noget som ulmede og ventede til tiden kommer, og so tiden kom. Den tistand der er I landet kom ikke fra den blå luft men lå altid der og ulmer under asken.