Læsetid: 6 min.

Selv tak for kampen, Peter Aalbæk

I går trak Peter Aalbæk Jensen sig som direktør for Zentropa. I den anledning har Informations filmredaktør skrevet et brev til den bramfri og indimellem lidt tossede filmmand
Peter Aalbæk stopper som direktør i filmselskabet Zentropa og fortsætter som menig medarbejder.

Linda Johansen

9. april 2016

Kære Peter

Så skete det, jeg efterhånden ikke troede, ville ske: Du stoppede som direktør for Zentropa. Og så oven i købet på din 60-års fødselsdag i går og efter ca. 25 år i spidsen for et af Danmarks betydeligste, hvis ikke dét betydeligste, filmselskab.

Flere gange gennem de seneste fem-ti år har du offentligt leget med tanken om at stoppe, men det er blevet ved legen, hvilket af og til har været lidt svært at forstå. (Det skal lige siges, at du jo fortsætter med at igangsætte og producere film i Zentropa-regi og stadig er medejer af firmaet.)

I den pressemeddelelse, der kom i går, skriver du om nogle af dine og Zentropas seneste sejre:

»Firmaets triumf over arvefjenden Det Danske Filminstitut, hvis ledelse nu i to markante sager mod Zentropa har lidt ydmygende nederlag. Først underkendelsen ved Revisornævnet, derefter Justitsministeriets kendelse om DFI’s ulovlige idømmelse af SKÆRPET TILSYN af Zentropa.«

Det er typisk kampsnak fra dig, og selv om jeg nok vil mene, at det er sejre med modifikationer, tvivler jeg ikke på, at især den sidste kendelse fra justitsministeriet er en af grundene til, at du stopper lige nu. Det ville ikke have været en reel mulighed for dig at stoppe tidligere uden en form for oprejsning, og hvor der stadig var en kamp at tage med det Filminstitut, du så højlydt er raget uklar med i de senere år.

Det er sådan, jeg kender dig, Peter: En kompromisløs mand, der ikke er bange for at sige sin mening, og som gerne stryger etablissementet og den gode smag mod hårene, hvis det kan skabe lidt overskrifter.

Købmanden og kunstneren

Om noget har du som købmanden og Lars von Trier som kunstneren i de 25 år, der er gået siden stiftelsen af Zentropa, været et brillant makkerpar. I er lige stridbare og egensindige – hvilket da også har givet ballade undervejs, i hvert fald udadtil – og hvor Trier så smukt og originalt har taget sig af filmkunsten, har du med høj cigarføring, opsigtsvækkende ideer og godt købmandskab sørget for at sælge selskabet og jeres film i Danmark og rundt om i verden.

Ja, du har fået hjælp af gode medarbejdere, og Zentropas ’stald’ af dygtige og internationalt anerkendte filmskabere er med årene blevet udvidet kraftigt, men det var Trier og dig, der til at begynde med gav selskabet dets markante og strålende profil.

Glansen er måske nok gået lidt af foretagendet gennem de seneste 10 år, ikke mindst pga. finanskrise, økonomiske problemer, filmbranchens overgang fra analog til digital, intern splid og dine forskellige, meget synlige bråvallaslag med alt fra filmmagasinet Ekko om bagvaskelse til B.T. og Det Danske Filminstitut om regnskaber og støttetildelinger.

Vi mødte hinanden første gang, Peter, i midten af 1990’erne, hvor jeg var en ung, grøn filmskribent og redaktør på filmbladet Levende Billeder. Zentropa holdt til i Ryesgade på Østerbro i København, hvor I havde skabt et helt filmhus med Nimbus Film, Cosmo Film og flere andre unge filmselskaber som naboer.

Her var der opstået et levende og kreativt miljø med alle de talenter, som i midten af 1990’erne strømmede ud fra Filmskolen, teaterskoler og filmværksteder.

Dengang var der knald på dig – Ålen, som du blev kaldt – og den fik ikke for lidt med stor cigar og provokerende udtalelser i dagspressen. Du var en formidabel skikkelse for en blåøjet eksiljyde som mig. En rigtig filmproducent, fuld af ideer og handlekraft, men også bragesnak, fandt jeg med tiden ud af.

Siden flyttede I og flere af de andre filmselskaber til Filmbyen, som din makker i det daglige, Ib Tardini, stod for at indrette på en tidligere kaserne i Avedøre. Dine armbevægelser blev ikke mindre – der var pissenisser, nøgenbadning og vodka på stenene i saunaen – og der blev fejret triumfer i både ind- og udland med Trier-film som Breaking the Waves, Dancer in the Dark og Dogville og tv-serien Riget.

Dansk film havde fået et unikt lokomotiv i Zentropa og dig og Lars von Trier, og for en tid buldrede det afsted for fuld kraft. Dogme 95 blev søsat, I vandt en Guldpalme i Cannes, Lone Scherfig og Susanne Bier solgte i hundredtusindvis af biografbilletter, og Zentropa var en god forretning.

Der blev holdt store fester under filmfestivalen Cannes, hvor Trier var fast inventar – jeg var selv med til flere af dem – og du og Zentropa lejede en villa i bjergene, hvor I bespiste forretningsforbindelser og også pressen, som du skiftevis skosede og klappede på ryggen. Et år badede vi nøgne sammen i poolen og havnede begge i Ekstra Bladet. Dansk film var i vælten, ikke mindst takket være Trier, dig og Zentropa.

Mistet gnisten

Siden gik dampen lidt af lokomotivet. Dogme-bølgen ebbede ud, Zentropa løb ind i et økonomisk uvejr – som så mange andre danske filmselskaber – og det virkede i en periode, som om du havde mistet gnisten. Det forlød, at du ikke var ret meget tilstede i Filmbyen – du ville hellere være dommer i Talent 2008.

Og stemningen til den traditionelt meget løsslupne pressemiddag i Cannes, hvor også jeres mange nye projekter tidligere var blevet præsenteret, blev mere og mere afdæmpet. Af helbredshensyn droppede du cigaren og for en tid vist også alkoholen.

Et forsøg på at sætte Zentropa på folkeaktier endte skidt, da finanskrisen ramte, og selskabet tabte værdi. Halvdelen af Zentropa blev så solgt til Nordisk Film, og det store etablerede filmselskab, der i begyndelsen var jeres erklærede fjende, var nu ikke bare en allieret, men essentiel for jeres overlevelse.

På et tidspunkt i begyndelsen af 2010’erne ville rygter vide, at I stod på kanten af bankerot, men økonomien blev reddet af blandt andre Nikolaj Arcels En kongelig affære (2012) og Susanne Biers Den skaldede frisør (2012), som begge solgte godt både ude og hjemme.

I blev mere forsigtige på grund af finanskrisen og uvillige til at eksperimentere og udvikle de nye talenter, som ellers havde været en stor del af Zentropas dna siden begyndelsen. Da du erklærede, at det ikke længere var en opgave, som I så jer i stand til at varetage, sendte det rystelser gennem hele filmens fødekæde. Det var ikke, fordi man ikke kunne forstå beslutningen, men hvis du og Zentropa ikke ville eller kunne, hvem kunne så?

Zentropia, en bog om Zentropa, vakte i 2013 fornyet debat om jeres ulønnede praktikanter, ‘småtterne’, og din barske opførsel over for dem. Det lignede slet ikke den Peter, jeg havde lært at kende, og jeg blev ærlig talt lidt chokeret.

Filmmagasinet Ekko skrev kritisk om dig, og frådende truede du med at lægge sag an for injurier. Det virkede skørt, og jeg skrev en leder, hvori jeg opfordrede dig til at trække dig tilbage som direktør og overlade styringen af Zentropa til den gruppe af yngre kræfter, ikke mindst Sisse Graum Jørgensen og Louise Vesth som nu endelig også officielt får lov.

Siden opstod al balladen med Filminstituttet og dets direktør, Henrik Bo Nielsen, hvis hoved du forlangte på et fad. Jeg skrev igen om din efter min mening forrykte adfærd. Det blev alt for indædt og personligt, Peter. Og alligevel fik jeg en solid bjørnekrammer, når vi mødtes.

Det gør jeg stadig. Du har altid været god til at skille tingene ad – bedre end mig – og det tager jeg hatten af for. Men det nytter vel heller ikke noget at være for ømskindet i filmbranchen.

Tak for kampen, skriver du til sidst i pressemeddelelsen. Selv tak, Peter, det har været en fornøjelse, nogle gange udfordrende og udmattende, men aldrig kedeligt. Zentropa og dansk film ville ikke have været det samme uden dig.

Mange hilsner

Christian

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens H. C. Andersen

Forveksler jeg med en anden, eller var det ikke netop information der bragte en artikel om hvordan han udnyttede sin position til at udøve sexchikane overfor sine medarbejdere?

Begavede mennesker som Ålen, er ikke altid lige pæne - det skal de som regel have tak for! - , og af og til opfører de sig ret åndssvag, som når det går ud over de ansatte, og andre, der ikke kan sige fra, uden at det går ud over karrieren.
Alligevel er det imponerende, at Ålen er blevet her i landet, og dermed har trodset Jantelovs-Danmarks klapjagt på enhver, der rager et godt stykke op over leverpostejen.
Jeg håber, at Ålen, von Trier og Zentropa fortsat vil berige os med en masse gode film.

Peter Nielsen

Han var sjov og til tider utålelig. Var han dygtig? Aner det ikke, men han har været her og skabt lidt sjov i gaden.

Anders Sørensen

Jeg mistede al respekt for Ålen efter den ovennævnte artikel. Man kan godt være en skæv personlighed med hvad dertil (af og til) hører af mindre pæne sider - men der er ingen grund til at respektere et vaskeægte røvhul.

Vibeke Rasmussen

Den historie om sexchikane var nu vist blæst noget ud af proportioner, var den ikke?

Men at Peter Aalbæk Jensen på flere planer har været leveringsdygtig i underholdning, kan man ikke tage fra ham – om hans form for underholdning så er faldet i éns smag eller ej. Og medierne synes trofast at have refereret alt og dermed givet firmaet/filmene ekstra, gratis reklame. Det er da dygtigt gjort. Af Peter Aalbæk Jensen.

Som Christian Monggaard skriver om ham:

"En kompromisløs mand, der ikke er bange for at sige sin mening, og som gerne stryger etablissementet og den gode smag mod hårene …"

… så personligt håber jeg, at han fremover vil være at finde som medvirkende i diverse debatter. Hans bramfri – men sjældent uforsonlige/skråsikre – facon vil være et velkomment og hidtil savnet krydderi i den debat, der foregår på/i de elektroniske medier.