Klumme
Læsetid: 1 min.

Vestlig kultur

Der findes ikke noget håb i Auschwitz, sådan som filmen – omend tøvende – fristes til at pege på. Lige det ved man godt i litteraturen
Kultur
2. april 2016

Når jeg nu skriver om en film, skyldes det, at den ungarske film Sauls søn beskæftiger sig med et problem, der i mange år har tilhørt litteraturen, nemlig hvordan man fremstiller Holocaust, så man ikke reducerer dets betydning.

Jeg tilhører den skole, der mener at Spielbergs film Schindlers liste er Auschwitz-kitsch. Det skyldes de erkendelser, den nyligt afdøde forfatter Imre Kértesz har formuleret, hvor pointen er, at Auschwitz ikke må ses som en undtagelsestilstand, men netop forstås inden for rammerne af den vestlige kultur.

Spielberg gør i sin film Holocaust til afvigelsen, til noget, der er fremmed for den menneskelige natur, ved at indbygge en heltehistorie om en mand, der gør godt midt i alt det onde. Dermed har Spielberg ikke erkendt, hvad Holocaust virkelig var, nemlig et civilisationstraume, der er del af os selv og til alle tider må ses i øjnene for at undgå en gentagelse.

Sauls søn er bedre end Schindlers liste. Især på lydsiden er filmen vellykket, når man hører alt det ubærlige fremfor at se det – som godstoge der nærmer sig, trampen af menneskeflokke, bank og slag bag døre til baderum.

Men filmen er ikke fri for at falde i samme kitschfælde, når den fokuserer på historien om at få begravet en jødisk dreng: Her i helvede på jord opretholdes en forestilling om civilisation, og et lille håb spirer – og filmen kommer med thrillerens plot til at handle om at undgå at blive opdaget og skaffe ting til begravelsen.

Men der findes ikke noget håb i Auschwitz, sådan som filmen – omend tøvende – fristes til at pege på. Lige det ved man godt i litteraturen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Peter Nielsen

Jeg har ikke set "Saul's søn", så den kan jeg ikke udtale mig om.

Men jeg har set Schindler's List, og med de nødvendige forbehold var jeg imponeret over resultatet. Spielbergs verden er Hollywood, som producerer film for at tjene penge. Den enkelte instruktør og producent kan sagtens brænde for netop den ene eller den anden film; men når vi når til finansieringen og realiseringen af projektet, er det alene et spørgsmål om produktionsomkostninger contra indtjening - altså prognosticeret profit.

Men de forbehold lykkedes det Spielberg at sætte billeder på en lille del af Holocaust koncentreret omkring herr direktør Schindler og slavelejren i Plaszow.

Jeg har slet ikke format eller trang til at gå op mod nobelpristageren Imre Kértesz; men jeg kan altså ikke se, hvordan Spielberg gør Holocaust til undtagelsen frem for at forstå Holocaust som et "civilisationstraume, der er del af os selv og til alle tider må ses i øjnene for at undgå en gentagelse."
[Citat fra ovenstående artikel & Peter Nielsens "Han skrev sandere om Auschwitz" fra 1.4]

For mig satte "Schindler's List" fra 1993 yderligere billeder på "Shoah" fra 1985.
Filmen viste - for mig - tydeligt jødernes rædselsfuldt håbløse situation.
De var forsvarsløse overfor ryggesløse udbyttere som Schindler, for slet ikke at tale om SS.

Jeg lader mig meget gerne belære og inspirere af Imre Kértesz, når han fremhæver Holocaust & Auschwitz som en frygtelig mulighed indlejret i den menneskelige eksistens.

Og vi europæere er slet ikke bedre end alle jorden øvrige folkeslag, måske tvært imod.