Læsetid: 2 min.

Cykelgear er cykellir

Udgifterne til cykelturen spænder fra den ene ende af budgetskalaen til den anden, og her er seks cykelgadgets, der fuldender ferien, uanset om du vil geare op eller ned på udstyret
Udgifterne til cykelturen spænder fra den ene ende af budgetskalaen til den anden, og her er seks cykelgadgets, der fuldender ferien, uanset om du vil geare op eller ned på udstyret

Clara Selina Bach

20. maj 2016

Gear op

Få det hele med

Enkel oppakning er en vigtig forudsætning for en vellykket cykelferie, og nu er det blevet nemmere at pakke let. »’Bikepacking’ er en helt ny måde at designe cykeltasker på, så de kan sættes direkte på cyklens styr, på sadelpinden eller cykelrammen med velcrobånd,« fortæller Andreas Otto, der er butikschef hos Cyklistforbundet.

»Da de ikke kræver bagagebærer som de klassiske touringtasker, kan man i øvrigt også have oppakning på sin racercykel.«

Revelate saddle bag, 1499 kr., shop.dcf.dk

Altid opladt

Med The Plug er det slut med at fare vild. Den lille strømforsyning sikrer nemlig, at din GPS ikke løber tør for strøm, fortæller Andreas.

»Det smarte ved The Plug er USB-stikket, som bliver forbundet med navet og genererer strøm til din smartphone eller GPS. Det fungerer fuldstændig som en gammeldags dynamolygte.«

Mens et almindeligt cykelnav er nok for en dynamolygte, er The Plug lidt mere krævende, så hvis man vil have fuldt udbytte af det, råder Andreas til samtidig at opgradere til et kvalitetsnav.

The Plug III, 1349 kr., shop.dcf.dk

Lidt og lækkert

»Af en eller anden grund hænger cykling og kaffe bare sammen,« lyder Andreas’ prompte svar på spørgsmålet om, hvorfor Minipresso – en espressomaskine, der er mindre end en drikkedunk – er en decideret cykelgadget. »Minipresso er til cyklisten, der har alt og ikke vil nøjes med termokandekaffe, men selv på cykelturen må have en dobbelt espresso.«

Wacaco Minipresso, 629 kr., shop. dcf.dk

Gear ned

Hje(l)m et ét stykke

»Cykelhjelmen er uundværlig.« Der er ingen vej udenom, til gengæld er også de billige fine. »Du skal bare holde øje med, om hjelmen er CE-mærket, hvilket betyder, at den lever op til den fælleseuropæiske sikkerhedsgodkendelses krav. Abus, der er det største og mest kendte mærke i Danmark, laver fine kvalitetshjelme – også til en fornuftig pris,« lyder Andreas’ råd.

Abus Raxtor, 289 kr, cykelhjelm.com

Én for alle

Rækker budgettet ikke til et bikepacking-system, er en kurv et væsentligt billigere alternativ, og kurve er ikke kun til citybikes.

»Jeg vil vædde på, at jeg kan finde en kurv til enhver cykel. Man kan næsten montere hvad som helst. For eksempel kan picnickurven fint gøres fast til styret med strips eller sættes på bagagebæreren med en gummistrop. I Cyklistforbundet arbejder vi lige nu med at forklare folk, at cykelferien sagtens kan klares med hverdagscykel og kurv,« fortæller Andreas.

Cykelkurv, 59,95 kr., thansen.dk

Hold tæt

»Ingen er sikret mod et søm,« lyder advarslen fra Andreas, så et basislappesæt er uundværligt.

»Lim, sandpapir og lapper kan købes samlet til ingen penge, men til de helt billige sæt skal du købe dækjern og pumpe separat,« fortæller Andreas og tilføjer: »Selv et punkterfrit dæk, der koster fra 300 kr. og opefter, er ikke 100 % sikret mod punktering.«

Så det er under alle omstændigheder klogt at smide en 20’er efter pumpen også.

Nutrak repair kit, 30 kr., shop.dcf.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu