Læsetid: 2 min.

At cykle i ring

20. maj 2016

I gamle dage var cyklen legetøj for de velhavende.

Siden blev den allemandseje og fattigmands transportmiddel, men nu er den igen blevet symbol for en sund sjæl i en rig krop.

1. De riges legetøj

Cyklen er en relativt ny opfindelse, hvis forfader/-moder er dræsinen, der ifølge Wikipedia blev opfundet i 1817 af Karl von Drais, efter hvem den har sit navn.

Dræsinen er en tohjulet løbemaskine uden pedaler, og som det gælder for alle avancerede teknologiske nybrud, var den legetøj for de få.

Clara Selina Bach

2. At vælte eller ikke at vælte

Dræsinen var tung som bare pokker og blev hurtigt afløst af en ny cykeltype, velocipeden, der dog ikke var mindre klodset.

På dansk blev velocipede folkeetymologisk til Væltepeter, og den var bestemt ikke let at balancere, da sadlen var placeret oven på det meget høje forhjul, hvorpå også pedalerne – det afgørende nye – var monteret.

Clara Selina Bach

3. Sikkerhedsmodellen

Væltepeteren fungerede altså uden kædetræk og dominerede sidste halvdel af det nittende århundrede.

Fra omkring 1890 blev den ifølge Wikipedia imidlertid afløst af den såkaldte ’safety’-model, der havde to lige store hjul og kædetræk. Nu var det ikke længere et kunststykke at komme ud at cykle.

Clara Selina Bach

4. Med luft i

Det var dog stadig en hård fornøjelse for rumpetten at køre på de toppede brosten omkring forrige århundredeskifte.

Cyklen havde nemlig massive gummihjul uden stødabsorbering, hvilket den skotske veterinærkirurg John Boyd Dunlops søn ofte klagede over til sin far. Efter mange forsøg opfandt han i 1887 den oppustelige cykelslange.

Clara Selina Bach

5. En ny konkurrencedisciplin

Dunlops cykelslange banede vejen for meget hurtigere og lettere cykler, hvilket var afgørende for deres masseudbredelse, men også for en ny konkurrencedisciplin.

Selv om det første cykelløb blev afholdt så tidligt som 1868 i Paris, var det først med den oppustelige slange, at cykling for alvor blev en sport.

Clara Selina Bach

6. Vejet og fundet let

Det blev derfor også en sport at lave den letteste cykel – først med aluminium og titanium og nu med kulfiber.

Det er på grund af letvægtscyklen, at utrænede amatører kan klare 8%-stigningerne i Alperne, og den er også medskyldig i forekomsten af overvægtige direktørtyper i stram lycra på Strandvejen. Cyklen er igen – også – blevet de riges legetøj. 

Clara Selina Bach

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu