Læsetid: 13 min.

I fremtiden redigerer computere din avis

Norges næststørste netavis har sat en algoritme til at bestemme over forsiden, så læserne får skræddersyet indhold efter det, de klikker på. I Danmark vil Ekstra Bladet kopiere den norske model, mens kritikerne frygter, at ’den vigtige journalistik’ bliver kvalt i matematisk markedslogik
Norges næststørste netavis har sat en algoritme til at bestemme over forsiden, så læserne får skræddersyet indhold efter det, de klikker på. I Danmark vil Ekstra Bladet kopiere den norske model, mens kritikerne frygter, at ’den vigtige journalistik’ bliver kvalt i matematisk markedslogik

iBureauet/Mia Mottelson

27. maj 2016

I denne artikel vil Informations digitale redaktør invitere dig med på kærestetur til Paris, mens Ekstra Bladets digitale redaktør vil sende dig små personlige sms’er, så du føler dig som et unikt lille snefnug.

Kæresteallegorierne dækker over vidt forskellige strategier for, hvordan de to medier vil overleve i fremtiden. Nyhedsjournalistikken står nemlig over for det næste store kvantespring, hvor computere i stigende grad kan overtage journalisters klassiske rolle med at udvælge og prioritere nyhedsfladen.

Men for at forstå sværmeriet fra de to danske bejlere, kræver det en tur nordpå til aftenposten.no, der med et dagligt læsertal på 827.000 (TNS Gallup) er Norges næststørste onlinemedie. Den gamle Høyre-avis har i årevis været landets største papiravis – og nu tager den robotter i brug for også at blive størst på nettet.

Fremover skal en avanceret matematisk algoritme suverænt bestemme, hvad der bliver vist på avisens digitale forside, når du som læser logger ind. Ved at regne på, hvad du tidligere har læst og interesseret dig for, skræddersys forsiden efter hver enkelt brugers interesser.

»For Aftenposten handler det om at anerkende læseren og kunne præsentere de nyheder, som er vigtigst for akkurat denne læser,« siger Aftenpostens chefredaktør Espen Egil Hansen til klassekampen.no.

»En stor svaghed med måden, vi redigerer aviser på i dag, er, at en læser, som er inde på en netside 20 gange hver dag, får serveret de samme nyhedshistorier som en, der er inde én gang om ugen.«

Facebookificering

Aftenpostens algoritme virker ved at indsamle data om hver enkelt læser og skræddersy forsiden efter deres ’forbrugsvaner’. På den måde får eksempelvis sportsinteresserede mere fodbold, men slipper for at skulle høre om Syrien. Faste læsere får konstant serveret ’nye’ nyheder, mens sporadisk besøgende i stedet får en forside med de vigtigste nyheder samlet over flere dage.

Algoritmen er som kæresten, der langsomt lærer om din passion for chokoladeis eller cashewnødder, og dermed læner Aftenposten sig op af sociale medier som Facebook og Twitter, der allerede benytter matematikken til at skræddersy nyhedsflowet efter det, brugerne klikker på og ’synes godt om’.

Udviklingen bekymrer Per Edgar Kokkvold, der er tidligere generalsekretær i Norsk Presseforbund og nuværende leder af Kringkastingsrådet – et offentligt rådgivningsorgan for NRK.

Mia Mottelson

»Det er redaktøren alene, som bør afgøre, hvad der skal stå i det enkelte medie. Jeg kan forestille mig situationer, hvor det er redaktørens fordømte pligt at opponere mod folkedybet og give læseren det, han ikke vil have,« siger Per Edgar Kokkvold.

Kokkvolds indvendinger får dog ikke Aftenposten til at ryste på hånden. Ifølge netavisen Medier24.com er algoritmestrategien led i en større digitalisering af den svensk-norske gigant Schibsted Media Group, som har udviklet ’Schibsted Media Platform’ til medierne i de 29 lande, koncernen opererer i. Herunder også Aftenposten.

Det handler om journalistikkens overlevelse, forklarer product manager Ian Vännman på Schibsteds hjemmeside: »Vi ser Schibsted Media Platform som en forudsætning for, at Schibsted Media Group kan søsætte de magiske, next-level brugeroplevelser, vi ved er nødvendige for, at vores mediehuse kan forblive relevante, førende og profitable i fremtiden.«

Hjertet i platformen er det såkaldte ’SPiD’-loginsystem, hvor hver bruger får sit eget personlige login på alle medier. Dermed kan algoritmerne analysere alle de artikler, du læser, og over tid personalisere nyhedsstrømmen, så den stemmer overens med netop dine interesser. Det fremgår af Schibsteds fremtidsrapport fra 2016, som sammenligner SPiD med Google, der i årevis har leveret personificerede søgeresultater.

»Det betyder, at et søgeresultat for det samme nøgleord bliver forskelligt for forskellige mennesker. Søgeresultaterne på ’hvalfangst’ er forskellig for en investeringsrådgiver og en miljøaktivist, og der vil også være indbyrdes forskel på en miljøaktivist fra Norge og en fra USA. Forskellen gør resultaterne mere relevante og bekvemme at sortere i,« skriver professor R. Ravi fra Carnegle Mellon University i rapporten.

Kærestetur til Paris

I Danmark har politiken.dk eksperimenteret med algoritmestyret nyhedsvisning i en lille boks med titlen »Dit Politiken«. Aftenposten er dog den første skandinaviske netavis, der fuldt ud tager springet ind i matematikkens bløde favntag.

Og så er vi tilbage ved de to danske redaktører. De er nemlig vidt uenige om, hvorvidt Aftenpostens algoritmemodel er en farbar vej fremadrettet, når danske medier skal opbygge og fastholde et forhold til deres læsere i den digitale tidsalder. På Ekstra Bladet ser ledende digital redaktør Anders Refnov algoritmer som en nødvendighed.

»Det er den vej, vi også går for at give brugerne præcis det, de efterspørger. Hvis du f.eks. elsker FCK, men hader Brøndby, vil vi kun sende dig push-beskeder på mobilen, når der er nyheder om dit hold. Og hvis du er ligeglad med sport, slipper du for at skulle læse om mænd, der triller en bold rundt i 90 minutter,« siger han.

Anders Refnov vil ikke afsløre, hvornår Ekstra Bladet er klar med sin egen algoritmeløsning. Flaskehalsen lige nu er at få brugerne overbevist om, at det er i deres egen interesse at oprette sig som brugere på eb.dk, så de kan få personlige nyheder.

»Øvelsen er vanskelig, for selv om brugerne uden at blinke giver oplysninger om sig selv til Facebook, vil de ikke rigtig give nogen til os medier. Vores opgave er at overbevise læserne om, at hvis de bliver brugere hos os, kan vi levere en skræddersyet nyhedspakke til dem – direkte til døren,« forklarer Anders Refnov.

Algoritmernes underliggende logik er, at når du får serveret nyheder, som interesserer dig, er du langt mere tilbøjelig til at klikke på linket og læse mere. Oftere. Og forhåbentlig vil du endda dele artiklen med dine venner på de sociale medier. Men argumentet bider ikke på Informations digitale redaktør, Troels Behrendt.

»Et klik er som et kindkys, men jeg vil hellere have vores læsere med på kærestetur til Paris en hel weekend. Forstået på den måde, at vi søger en langvarig relation til vores læsere, så de tegner et abonnement, og det gør vi bedst ved også at servere det, folk ikke vidste, de ville læse. Men hvis Information levede af klik og bannerannoncer, så ville vi være nødt til at overveje den samme strategi som Aftenposten og Ekstra Bladet.«

Mia Mottelson

Det journalistiske ideal

Algoritmerne markerer startskuddet på et nyt kapløb om forretningsmodeller i den trængte medieverden. Hvor aviser som Information satser hårdt på digitale abonnementer, handler Ekstra Bladets strategi i højere grad om at tilbageerobre det digitale annoncemarked fra Facebook og Google.

Siden 2011 er det danske onlineannoncemarked vokset med knap to milliarder kroner, en vækst på 48 pct. ifølge MediaWatch – men Google og Facebook har opslugt 80 pct. af væksten, simpelthen fordi de kan målrette annoncerne langt bedre til brugerne.

Hvis danske medier kan indsamle flere oplysninger om brugerne, kan de ikke bare give dem mere personlige nyheder, men også mere personlige annoncer.

Men for internetaktivister som amerikanske Eli Pariser handler algoritmerne om andet og mere end penge. Han frygter, at formlerne indruller os i en falsk virkelighed, hvilket han i 2011 advarede mod i bogen The Filter Bubble.

»Jeg bemærkede en dag, at alle mine konservative venner var forsvundet fra mit facebookfeed. Det viste sig, at Facebook havde set, hvad jeg klikkede på, og jeg klikkede mere på liberale links end konservative links. Og uden at spørge mig, redigerede den de konservative ud. Dét er algoritmisk redigering af internettet,« forklarede Pariser til en TED Talk i 2011.

Du er ikke selv herre over, hvordan filtreringen af din virkelighed foregår på tjenester som Facebook, Google eller Netflix, pointerer Pariser:

»Hvis du tager alle de her algoritmer, får du det, jeg kalder en filterboble. Det er dit eget personlige univers af information, du lever på online. Og når du lever i en filterboble, er det din virkelighed. Men du bestemmer ikke selv, hvad der kommer ind. Og du ser ikke, hvad der bliver redigeret ud,« lyder advarslen.

Frygten for algoritmernes dømmekraft preller dog af på Anders Refnov, der mener, at journalisterne historisk set har overvurderet deres egne evner til at vurdere, hvad der er vigtigt for deres kunder.

»Den tid, hvor man som journalist kunne sidde og diktere, hvilke historier der er vigtige, lakker mod enden. Det er brugeren, der er i centrum, og den præmis tror jeg, vi må acceptere, hvis vi fortsat gerne vil have læserne ind på vores medier.«

Dermed mener han ikke, at den journalistiske idealisme er død – det er bare ikke dér, pengene ligger i fremtiden.

»De frie markedskræfter har ramt journalistikken megahårdt med digitaliseringen. Vi kan godt kæmpe og forsøge at synes, at vores publicistiske mavefornemmelse skal fylde meget, men det er bare slut. Ekstra Bladet vil fortsat sikre, at vi hjælper de svage og udfordrede – men hvis interessen hos brugerne ikke er der, bliver det jo heller ikke der, vi tjener pengene.«

Informations Troels Behrendt er uenig: »Det er fint, der er medier, som ser det som deres opgave at give kunden ret i alle spørgsmål. Vi ser det bare ikke som vores opgave. Vi er en nicheavis, og vi har et særligt budskab, vi vil ud med på vores digitale forside. Hvad vil Anders Refnov gøre den dag, Ekstra Bladet ønsker at påvirke forsiden med en historie, de synes er vigtig. Vil de så ikke gøre det?«

Og jo, det vil de, forsikrer Refnov: »Det er jo en del af Ekstra Bladets identitet, så selvfølgelig vil vi altid lade en del af forsiden handle om de vigtige nyhedshistorier. Vi vil fortsat have et område i toppen af vores digitale forside, som bliver styret redaktionelt. Men en større del skal genereres ud fra de behov, du har som bruger.«

Oldnordiske medier

Spørgsmålet om filtrerede boblevirkeligheder rejses ikke kun af venstreorienterede aktivister som Eli Pariser. Schibsted Media Group, som ejer Aftenposten, peger selv på problemet i koncernens seneste fremtidsrapport fra 2016.

»Personalisering (af nyheder, red.) fjerner den fælles rammeforståelse, der er nødvendig for en almindelig dialog mellem en informeret befolkning. Det er et vigtigt ansvar for journalistik, medier og informationssider i et velfungerende demokrati,« skriver professor R. Ravi, der er med til at designe Schibsteds digitale kompetenceprogram for ansatte.

Professorens egen opfordring er derfor, at internetbrugere aktivt ’dater’ flere informationskilder for at bryde ud af boblen:

»Du kan tage et personligt valg om at maksimere din chance for at opdage noget uventet i din informationssøgning. Brug ikke den samme søgemaskine hver gang; selv om du har et sæt favoritsider for information, såsom nyheder, vejret, underholdning, sport og mode, så få dig en vane med at besøge alternativer i ny og næ.«

En anden løsning er at kode det journalistiske ideal ind i selve algoritmerne, mener Filip Wallberg. Han er lektor i journalistik på Syddansk Universitet og manden bag sitet De Virale Nyheder, der måler, hvilke danske nyhedsartikler der bliver læst og delt mest på de sociale medier.

»Jeg fatter ikke, at nordiske medier har været så fodslæbende med at bruge algoritmer. Hvorfor skal der altid gå ti år, før journalister tager ny teknologi til sig?« spørger han og svarer selv:

»Der er en idé om, at algoritmerne vil tage os væk fra en god afbalanceret nyhedskost, hvor læseren får lidt Medina og lidt om Syrien, og i stedet give os ren nyheds-fastfood. Men det kommer helt an på, hvordan du bygger algoritmen. De kan blive et fantastisk værktøj, hvis vi indkoder dem med fornuftige journalistiske idealer.«

Wallberg peger på, hvordan danske medier i årevis så antallet af klik på en given artikel som det vigtigste parameter for succes. Men i de senere år er medierne begyndt at interessere sig mere for, hvor længe læserne bliver på hver artikel.

»Hvis du måler, hvor længe folk bliver på siden, så får du en helt anden prioritering af nyhederne, end hvis du kigger på klik eller delinger. Så er det ikke de fængende, bombastiske historier, men dem med dybde, eller som måske vækker forundring,« siger Wallberg.

»Så på Information burde I heller ikke være bange for algoritmer. I kan jo kode algoritmen med positive journalistiske værdier, eller få den til at prioritere de artikler, som I kan se får folk til at tegne abonnementer. Eller sætte algoritmen til at finde ’guld’ i jeres artikelarkiv og give til læsere, der brænder for et bestemt emne. Så på sigt kan I bruge algoritmerne til at få en meget mere personaliseret kærestetur til Paris.«

Og netop artikelarkivet er faktisk ved at blive ’algoritmificeret’, afslører Informations Troels Behrendt. »Vi er i gang med at udvikle en algoritme, som kan give artiklerne i vores arkiv nyt liv. Det er jo ikke, fordi vi er totalt algoritmeforskrækkede – det er bare vigtigt, at vi fastholder redaktøransvaret. At det er journalister, der prioriterer, hvad der er vigtigt for læserne at forstå.«

Politisk undertrykkelse

Ifølge New York Times har Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, engang udtalt, at »et egern, der dør i din baghave, kan være mere relevant for dine interesser lige nu end mennesker, der dør i Afrika«. Citatet fremhæves ofte af algoritmekritikere, som frygter et digitalt bobleunivers, der ikke bygger på de fornuftige journalistiske parametre, som Filip Wallberg efterspørger.

Zuckerbergs citat er vigtigt, fordi det antyder en bias i nyhedsudvælgelsen – men i sidste ende ved kun Facebook, hvordan de former brugernes virkelighed. Chefingeniør Tom Alison udtalte i januar til Slate.com, at Facebook benytter »hundredvis« af variabler til at udregne og personalisere dit nyhedsfeed, men den eksakte matematik bag er tophemmelig.

I starten af maj måned kunne tech-sitet Gizmodo.com afsløre, at Facebook ifølge en række tidligere medarbejdere bevidst havde undertrykt positive nyhedshistorier om det amerikanske Republikanske Parti på sin ’trending’-side:

»Jeg ville komme på arbejde og opdage, at CPAC (den årlige kongres for det konservative parti i USA, red.) eller Mitt Romney eller Glenn Beck eller populære konservative emner ikke ville ’trende’, enten fordi vores kurator ikke anerkendte emnet, eller som om de havde en bias imod Ted Cruz,« udtalte en tidligere facebookansat, der ønsker at være anonym, til Gizmodo.

Facebook har afvist at stille op til interview med netavisen, men skriver i en pressemeddelelse, at »der er strenge retningslinjer for medarbejderne for at sikre konsistens og neutralitet. Disse retningslinjer tillader ikke undertrykkelse af politiske holdninger.«

Skyggeboksning

Afsløringen udstiller dog uvisheden om, hvordan algoritmerne styres af mennesker. Det kan godt være, at din nyhedskæreste opfylder alle dine behov, men har hun skjulte dagsordener?

Netop uvisheden er et stort problem, fordi vi ikke kan se, hvilke parametre der bruges til at filtrere virkeligheden på Facebook, Google og måske snart også danske nyhedsmedier.

Det forklarer Vincent Hendricks, professor i formel filosofi på og leder af center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet. Han udgav i onsdags bogen Spræng boblen – sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden om, hvordan sociale medier påvirker samfundet.

»Hvis du skal blive et oplyst menneske, skal du ikke kun præsenteres for det, du kan lide, eller det, du ikke kan lide. Oplysning ligger i at få det, du er enig i, det, du er uenig i, og endelig den information, der er neutral som funktion af det, du er enig og uenig i. Det er i trianguleringen af de tre ting, du indhenter kvalificeret information. Men fra forskningen ved vi, at hvis det gælder om at få klikbaskere og høj viralitet på dine historier, så skal du ikke triangulere, men give læserne det, der fascinerer eller skaber vrede, angst og indignation.«

»Så medierne kan jo bare sige, de laver triangulering, men i praksis kan vi ikke vide, om de snyder på vægtskålen. Algoritmerne er forretningshemmeligheder – hvis Google offentliggør deres algoritme, er de færdige. Det er selve kernen i deres forretning. Og du kan ikke tvinge medierne til at selektere nyhederne på en bestemt måde, for det svarer til, at du gør det ulovligt at sælge visse produkter. Det kommer aldrig til at ske,« mener Vincent Hendricks.

Matematisk usikkerhed

I en vis forstand kan Aftenpostens algoritme ses som en positiv ting for journalistikken, som befinder sig i en matematisk oprustningskamp for at tilbagevinde læsernes kærlighed.

En tredjedel af danskerne peger i dag på sociale medier som Facebook som en af deres foretrukne nyhedskilder, fremgår det af DR-undersøgelsen Medieudviklingen 2015. Blandt de 20-35-årige danskere er det halvdelen, der har sociale medier som en af deres foretrukne nyhedskilder. Og er det så ikke bedre, at det er norske og danske journalister, der programmerer algoritmerne, frem for amerikanske forretningsmænd?

»Vi kan i hvert fald lige så godt se i øjnene, at Facebook allerede er en af de vigtigste nyhedsmedier for danskerne. Så algoritmerne former allerede virkeligheden, hvad end vi vil det eller ej. Og derfor bliver det sindssygt vigtigt at kigge på, hvem der udvikler algoritmen, og til hvilket formål,« siger Filip Wallberg fra SDU.

For Vincent Hendricks er det svært at spå om, hvorvidt algoritmer i de kommende år bliver mere ‘journalistiske’ og inkluderer de formaterede nyheder, der gør os til mere oplyste demokratiske borgere. Eller om vi vil se en modsat skævvridning over mod de nyheder, der forarger og fastholder os i en boble-virkelighed.

»Hvis det er en bedre forretning at give folk et solidt oplysningsgrundlag, så er jeg sikker på, det vil blive indbygget i algoritmerne. Så markedskræfterne virker, men det forudsætter, at læserne kræver det. Og det er det store spørgsmål,« siger Hendricks. »Vi er vitterligt in the early days for den teknologiske udvikling. Jeg tror ikke, du kan finde en person derude, som kan forudsige, hvordan tingene vil udvikle sig.«

Nej, måske ikke en person – men hvad med en algoritme?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Eriksen

Altså Facebook!
Hvordan bliver man så klogere? Så bliver vi da virkelig digitale robotter...

Herman Hansen

...Fremtiden tegner sig efterhåndet et komplet latterlig billede. I hvert fald for masserne.

Herman Hansen

..."Sandheden" vil i fremtiden være forbeholdt den økonomiske- og politiske magt elite, mens ligegyldige eller adfærds styrende robot nyheder uddeles "gratis" til masserne.

Anne Lintrup, Ib Christensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

I forvejen er nyhederne underlagt en meta-algoritme, man kunne kalde "den vestlige selvforståelse".

F.eks. er næsten alle nyheder i Israel-Palæstina konflikten set gennem israelske/vestlige/USA-briller. Tilsvarende krigene i Irak, Afghanistan, Syrien, Libyen. Mediebilledet er koncentrereret til færre og færre mediegiganter, der alle vinkler, udelader og prioriterer nyhedsstof ud fra en bevidst/ubevidst vestlig selvforståelse.

Den nyhedspool, som danner grundlag for algoritmisk selektion, er således i forvejen biased. Underligt at artiklen ikke berører dette meta-problem. Det er måske fordi redaktørerne anser den vestlige nyhedsdækning som dækkende alle stofområder og indfaldsvinkler på en tilstrækkelig alsidig måde? Altså at den nyhedsmasse, som bliver genstand for algoritmisk selektion er tilstrækkelig "objektiv".

I så fald har vi et helt andet og større problem end algoritme eller ikke-algoritme.

Anne Lintrup, Thomas Petersen, Lars Bo Jensen, Ib Christensen, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Den selvkørende avis! Hvorfor ikke?
Menneskeheden er nu tvunget til at opgive en menneskelig tilværelse med adskillelige elektroniske voldtægter, som der ikke gøre modstand imod, Iphones, Ipads,spil på computer, så en mere eller mindre? og vi kan ikke isoleres os, men er indraget/indlagt allevegne.
Var på Bispebjerg Kirke Gård her om dagen og et familiemedlem, der har indbygget sin Iphone i håndfladen siger: det fly deroppe er på vej til Polen!! Livet har fået værdi.
Er lige blevet opereret på et græsk hospital. Lille stue med stort besøg til to øvrige patienter.Mobilerne spillede ringesignaler og grækerne taler i disse, som om de er på et fodboldstadium.
Hilser udviklingen velkommen!!, men skal man have et liv, skal man selv skabe det.

Ib Christensen

Vi må alle til at skaffe os brevvenner i andre verdensdele. Og så selv sørge for vidensdeling i fremtiden.
Bare at bringe viden om lande så tæt på som Frankrig og Grækenland lader til være for krævende for danske medier.
Derimod er landevejsulykker og lotto gevinster i USA aldrig et problem at finde i Danske aviser.

Bjarne Andersen

I Danmark har politiken.dk eksperimenteret med algoritmestyret nyhedsvisning i en lille boks med titlen »Dit Politiken«.

Den har jeg aldrig forstået, da den andbefaler alt det jeg ikke interesserer mig for.

Carsten Mortensen

"Det er brugeren, der er i centrum......"
Næe, - indtjeningen er i centrum!

Rasmus Toft Ilsø

Rolig nu folkens. Algoritmestyret styret indhold er altså ikke nødvendigvis en manifestation af djævlen selv. Den reagerer på data det aflæser målepunkter sat af avisens egne analytikere, og letter egentlig bare manuelt arbejde. Tror i ikke at avismediet altid har brugt læsernes præferencer til at tilrettelægge, målrette indhold og højne salget (Gud forbyde det)? At en algoritme hjælper med vægtning af indhold, ændrer ikke på at der står et menneske lige bag og kontrollerer og justerer. Der er talløse nyere medier der kombinerer redaktionelt indhold med brugervægtet prioritet, og det er bare evolution. Nøglen ligger i kombinationen, og kan skabe en god og vigtig inddragelse af læseren.