Læsetid 9 min.

’Jeg håber, alle brækker sig over dine gadekøkken-lækkerier’

I Boyle Heights, en bydel i Los Angeles domineret af mexicansk-amerikanere, skal man ikke nyde noget af hipstere, gallerister, byudviklere og andre indtrængere – og kampen mod gentrificering foregår med alle midler, selv fysisk intimidering
9. maj 2016

Først var der ejendomsmægleren, der ville invitere kundeemner på rundtur i nabolaget for at besigtige mulige lejlighedskøb og nyde »det autentiske gadekøkkens lækkerier«. Initiativet blev ikke budt velkomment blandt de lokale.

»Du skal ikke regne med min hjælp, og jeg håber din 60-minutters cykeltur ender i total katastrofe, og at alle, der æder dine autentiske gadekøkken-lækkerier, vil brække sig over dem,« lød budskabet fra en stedlig borger.

»Hold dig væk fra vores fucking nabolag,« erklærede en anden.

Der var øretæver i luften. Så ejendomsmægleren valgte at aflyse begivenheden.

En operatrup, der forsøgte at opsætte en friluftsforestilling i parken blev overdøvet af råb, fløjter fra et lokalt messingband. Studerende fra andre dele af LA, der forsøgte at begive sig ud på en historisk vandretur i området, stødte ind i maskerede aktivister, der skyggede dem og gav dem besked på at skride.

Velkommen til Boyle Heights. Eller i visse tilfælde nok snarere: Vær uvelkommen i Boyle Heights. Alt afhængigt af hvordan lokalbefolkningen vælger at opfatte dig.

Denne rå og folkelige latino-dominerede bydel på den anden side af flodbredden med det centrale Los Angeles’ skyskrabere har kastet sig ud i at føre en energisk og på flere måder effektiv kampagne imod gentrificering.

Hvor Brooklyn, San Francisco, Oakland og andre dele af LA har overgivet sig til pengestærke byudviklere udefra, har Boyle Heights formået at grave en metaforisk voldgrav.

En eklektisk koalition af beboere, lokale virksomhedsejere, feminister, maoister og andre aktivister står vagt og bruger alle midler: pres på bystyret, retstvister – og undertiden deciderede skræmmemanøvrer for at holde udviklerne væk.

Målet er at undgå at blive løbet over end af en strøm af penge og tilflyttere. Frygten går på, at dette vil drive huslejer i vejret, der igen driver de aktuelle beboere ud og smadrer kvarterets Chicano-identitet (slangudtryk for mexicansk-amerikaner, red.).

»Vi ser gentrificering som en stor trussel. Når vi reagerer på den med så stor vrede, afspejler det, hvor meget vi frygter den«, siger Xochitl Palomera, aktivist fra gruppen Corazón Del Pueblo. »Boyle Heights kommer ikke til at overgive sig uden kamp. Vi ved, hvad vi er oppe imod, og vi er klar til at gå hele vejen. Vores rødder stikker dybt her.«

Moden til transformation

Marco Amador, medstifter af borgergruppen Espacio 1839 (Det Kollektive Rum) erklærer, at slaget handler om meget mere end at bekæmpe gentrificering.

»Det handler om, hvordan kapitalismen fungerer. Vi kæmper ikke bare imod ejendomsmæglere. Vi kæmper imod amerikansk kapitalisme.«

Store ord i betragtning af, at entreprenører og byudviklere har investeret og fortsat investerer milliarder af dollar, blot fem minutters cykeltur herfra i downtown LA, hvis skyline er under forvandling med glitrende nye glastårne og gader med boutique-barer, restauranter, cafeer og gallerier.

Med ejendomspriser og huslejer, der er drevet op på Manhattan-niveauer, retter udviklernes blikke sig i nu i stigende grad imod de 10 kvadratkilometer på den anden side af 6th Street Bridge. 92.000 mennesker bor i bydelen.

Kendt for sine sociale boligblokke, små familiedrevne butikker, taco-boder, mariachi-orkestre og en arbejderbefolkning, hvoraf de fleste har ansættelse i servicefag, kan Boyle Heights forekomme moden til transformation. De fleste beboere er lejere, og mange er fattige. Andre latino-enklaver i det østlige LA har trods alt undergået en forvandling til at blive trendy områder, hvor hvide borgere nu lufter deres hunde.

Men sådan ser man ikke på det i Boyle Heights. I hvert fald ikke endnu. Som flere udefrakommende har måttet sande på ofte ganske kontant vis.

Bana Haffar, en ejendomsmægler fra kæden Adaptive Realty på Beverly Boulevard, syv kilometer vestpå, uddelte i maj 2014 flyers med overskriften. »Hvorfor leje i centrum, når du kan eje i Boyle Heights?« Hun inviterede potentielle kunder til at tage med hende på cykeltur i dette »charmerende, historiske, cykelvenlige kvarter, hvor det meste er inden for gåafstand«.

Modreaktionen satte ind fra den ene dag til den anden. Aktivister iværksatte en protest imod denne ’gentriflyer’.

»Jeg tror, jeg var lidt naiv,« siger Haffar. »Jeg var ikke klar over, at gentrificering er et så følsomt emne. Set i bakspejlet var det nok ikke så respektfuldt. Jeg blev i al fald temmelig chokeret over de truende og voldelige reaktioner fra flere mennesker. Noget af det var absolut i overkanten.« Af frygt for vold aflyste hun turen.

I november sidste år forsøgte Hopscotch, en eksperimentel operatrup at opsætte en forestilling i Hollenbeck Park, tæt på Boyle Avenue. Kritikere havde set frem til dette, der var tale om nogle af LA’s førende operaavantgardister.

Demonstranter i Hollenbeck Park skulle dog ikke nyde noget og forsøgte at barrikadere vejen for de optrædende. »Jeg gjorde en indsats for at få den kvinde i tale, som så ud til at være deres anfører, men jeg blev ignoreret og overdøvet af deres råb«, husker Marc Lowenstein, truppens musikalske leder. »Nogle af de ting, hun sagde var: ’Det her er en park for brune mennesker’ og ’Det er ikke en park for hvide mennesker. I er hvide mennesker’.«

Det lykkedes alligevel at gennemføre forestillingerne, men på sidstedagen kom situationen ud af kontrol, da medlemmer af det lokale Roosevelt High School Band brugte saxofoner, tromboner og trompeter til at overdøve operaen. Operasangerne forsøgte at flytte deres optræden til den anden ende af tribunen, men high school-bandet fulgte efter dem, ifølge Lowenstein ansporet af aktivister fra en gruppe kaldet Serve the People LA (STPLA).

»Jeg prøvede så at få vores egne musikere til at spille sammen med high school-musikerne, til at inddrage dem i forestillingen. Men folkene fra STPLA opmuntrede high school-musikerne til at true os fysisk. Og blev selv fysisk truende.«

Opera-truppen flygtede. »Vi var ret rystede, alle sammen. Af to grunde. For det første af den fysiske intimidering. For det andet over deres brug af store skolebørn,« fortæller Lowenstein.

Ikke fattigdomszoo for rige

I december, et par uger senere, forsøgte en gruppe studerende og kunstnere fra den anden side af floden at gennemføre en vandretur omkring den historiske 6th Street-bro, som stod over for at skulle rives ned og genopbygges.

»Ingen af os var ejendomsspekulanter eller byudviklere eller havde nogen interesse i at købe ejendomme«, fortæller Karl Baumann, en ph.d.-studerende, der var medinitiativtager til vandreturen. Selv er han overhovedet ikke tilhænger af gentrificering, som han betegner som »en beige bølge«, der udjævner forskelle og forfladiger de lokale kulturelle sammenhænge.

Alligevel gav STPLA-aktivister med partisantørklæder Baumanns gruppe ordre til at forføje sig fra stedet, og selv om de følte sig misforstået, indvilgede de i dette. »Jeg ville aldrig bruge sådanne taktikker,« siger Baumann. »Men som outsider kan jeg ikke sige til dem, hvad de skal gøre, eller hvad der giver mening for dem i deres samfund. Åbenbart går de ud fra det værste, medmindre andet er bevist.«

STPLA er en udløber af Red Guards, Los Angeles, der har som erklæret formål at opbygge et kommunistisk maoistisk parti og gennemføre »en fuldstændig befrielse fra den kapitalistiske stat«.

Gruppen blev dannet i april 2015 og har søstergrupper i Austin, Portland og Washington DC, fortæller en talsmand, Alex Brownson, 25. At konfrontere uindvigede udenforstående er en del af en strategi for at modstå »stormløbet« fra byudviklere, siger han.

»Vores fokus er ikke som sådan på hipstere og hvide mennesker, der forvilder sig ind i vores kvarter. Men når den slags mennesker kommer her ... skulle de måske nok føle sig lidt utilpas. Boyle Heights er ikke en fattigdommens zoologiske have for svinerige mennesker fra det vestlige LA.«

Brownson siger, at operaen fremmedgjorde lokalbefolkningen, fordi kunstnerne for det meste var hvide og sang på engelsk, ikke spansk. De lokale gymnasieelevers musikalske bombardement var spontant og ikke orkestreret af STPLA-medlemmer, der kun var på stedet for at uddele mad og tøj, hævder han.

STPLA har planer om at støtte en ny gruppe kaldet Defend Boyle Heights, som er blevet dannet for ganske nylig, fortæller Brownson. »Vi ved endnu ikke, hvilken forsvarsindsats de forestiller sig«.

Et andet medlem, en 27-årig mexicansk født skadedyrsbekæmper, der kun vil identificeres som Beto, varsler yderligere tiltag: »Vi har ikke tænkt os at bare at sidde her og lade Boyle Heights blive overtaget.«

De militante forekommer dog at være få i antal – måske blot få håndfulde. Men de har opbakning fra andre grupper, der arbejder via de officielle kanaler. »Gentrificeringen af Los Angeles har fundet sted i retning med uret – den er forløbet fra Silver Lake til Echo Park til Eagle Rock til Highland Park til Lincoln Heights og nu står Boyle Heights for tur. Vi har set, hvor hurtigt vores nabokvarterer i Los Angeles har forandret sig,« siger Steven Almazan, formand for Boyle Heights bydelsråd.

’Gentefication’

Demonstranterne har, siger han, sendt følgende budskab til udviklere og udefrakommende organisationer: »Hvis I kommer her for at udnytte eller genere vores samfund, vil vi forsvare det«.

Mynor Godoy, rådets formand for byplanlægning og arealanvendelse, siger, at efter i årtier at være forsømt af det officielle system, stejler de lokale beboere ved udsigten til at blive drevet ud. »Der er blevet bygget en desperation op hos folk, og de aner ikke, hvad der ellers skal blive af dem.«

Stemningen har historisk været oprørsk i området. Jiddisch-talende jødiske immigranter med liberale, socialistiske og kommunistiske anskuelser satte deres præg på stedet og formede deres identitet her i årtierne før Anden Verdenskrig. Mexicanske indvandrere, der var med til at stifte Chicano-borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne – en kulturarv, der forherliges på vægmalerier omkring Mariachi Plaza. Plakater af såvel Bernie Sanders som Pancho Villa pryder flere butiksfacader.

Græsrodsgrupper, der forsøger at føre denne modstandsånd videre, har hverken kunnet hindre bystyret i at klemme bydelen inde mellem motorveje eller i at inddrage grønne områder, men sammen forsøger de at styrke den lokale sammenhængskraft, modstå gentrificering og øve indflydelse på kommunalpolitikken.

Grupperne spænder fra East LA Community Corporation, som lobbyer blandt lokale offentlige og statslige instanser, kulturelle NGO’er som Espacio 1839 og Corazon Del Pueblo og feministiske grupper som Ovarian Psycos Bicycle Brigade.

Rekrutteringen af collegeuddannede, opadstræbende latinoer – en proces, der er blevet kaldt gentefication efter det spanske ord for ’folk’, gente – har styrket gennemslagskraften i lokalsamfundets lobbyvirksomhed.

Er gentrificering uundgåelig?

Aktivisterne hjemtog en sejr sidste år, da Metropolitan Transit Authority skrottede et foreslået butikscenter til 49 millioner dollar og dermed imødekom bekymringer for, at det ville blive alt for sterilt, udkonkurrere de lokale handlende og fortrænge de traditionelle musikere, der samles på Mariachi Plaza. Pladsen, der før var et mødested for narkobander, er i de senere år blevet renere og sikrere uden at miste sin identitet.

Trods den kraftige modstand er gentrificering for længst i gang flere steder. Gallerier flygter fra de høje huslejer i kunstdistriktet på den anden side af floden. Flere vaskerier og det historiske værtshus Las Palomas er lukket. På plakater på lygtepæle tilbyder ejendomsmæglere at formidle hushandler. Ejendomspriserne er kraftigt stigende.

»For et år siden ville en fireværelses have stået i godt 500.000 dollar. Nu risikerer man at skulle op og betale 800.000 eller mere,« siger ejendomsmægleren Haffar.

Er gentrificering da uundgåelig?

»Ja, det ser det ud til«.

Meget afhænger af konjunkturerne i den større markedsøkonomi og på ejendomsmarkedet. Men skulle der omsider blive slået bro over voldgraven, er det ikke alle, der frygter fremtiden. »Mangeårige boligejere ser et stort potentiale i sanering og gentrificering,« siger Michelle Levander, medredaktør og udgiver af magasinet Boyle Heights Beat. Cafeer og butikker – de, som overlever huslejeforhøjelserne – vil f.eks. kunne få flere kunder.

På Mariachi Plaza sidder, Roberto Olmos, 69, en mariachi, som føler sig i tvivl om, hvad han skal mene om gentrificeringsudsigterne. Det kan give forbedringer, men også drive huslejerne op, så han ikke længere har råd til at blive boende i Boyle Heights. »Det er flot, når alting bliver pudset op. Men hvad sker der bagefter? Så kommer gringoerne.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anders Graae
    Anders Graae
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Kasper Malskær
    Kasper Malskær
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
Anders Graae, Niels Nielsen, Kasper Malskær , Jørgen Steen Andersen, Olaf Tehrani, Anne Schøtt, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Kapitalismens mycelium.
Hvorfor er det at det kreative borgerskab er gift for det autentiske liv? Fordi deres "kreativitet" er pengefikseret og egoistisk. Hvorfor søger de det autentiske liv? Fordi de ikke selv kan skabe værdier.

carsten jensen, morten rosendahl larsen, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen, odd bjertnes, Randi Christiansen, Bastian Barx, Rasmus Knus, Morten P. Nielsen, Anne Schøtt og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Straffen for at blive rig er at man er nødt til at bo sammen med de rige.

Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

kapitalismens logik er, at har man værdier, er man også helt klar til at forsvare dem.

Men hvis man kombinerer kapitalisme og småborgerskab, bliver resultatet racisme. - Og jo lavere fungerende småborgerskabet er, og jo mindre de har at forsvare, jo mere racistiske bliver de.

Brugerbillede for Anne Schøtt
Anne Schøtt

Har hørt flere fra den såkaldt kreative klasse fra storbyen kalde pressede mennesker fra lavtlønsjobs for DF-tosser. Den slags fordømmelse viser bare, hvor lille deres indsigt er i andres hverdag.

carsten jensen, Christel Larsen, Ernst Enevoldsen, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen, Mikkel Madsen, Ib Christensen og Bastian Barx anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten P. Nielsen
Morten P. Nielsen

Gentrificering er et reelt og alvorligt problem - også i Danmark. De få beriger sig fortsat på de manges bekostning, og en af de mest effektive platforme for den øvelse er ejendomsudvikling i og omkring de store byer. Det eneste, der "udvikles" i den forbindelse, er investorernes formuer. De, der betaler, er beboerne i de berørte områder, som betaler økonomisk og i form at tabet af ofte traditionsrige sociale og kulturelle værdier i bydelene, der ødelægges, når det højrøvede Audi-segment rykker ind og fortrænger de familier, der har boet der i generationer.

peter fonnesbech, Lars Jensen, Jørgen Steen Andersen, Ib Christensen, Ebbe Overbye, Randi Christiansen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Fortællingen om, at de få beriger sig på de manges bekostning, er ikke helt feset ind på lystavlen rundt omkring. Så derfor får de få lov til fortsat at vandalisere fællesejet. Dumheden og/eller korruptionen hærger, og alles eksistensgrundlag smuldrer bort.

Morten P. Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

"Set i bakspejlet var det nok ikke så respektfuldt. "

Det er jo netop der skoen klemmer.
Og vi oplever det samme herhjemme. Dovne Danskere er ikke et udtryk man bruger om mennesker man respekterer.

Når folk foragtes med "kan du ikke se jeg er smart, så er det dig der er grim", så har folk ikke længere grund og lyst til at have mere med skrædderer at gøre. Selv dem som kun ligner skrædderne.
Og når man igen og igen oplever at skrædderne bare går udenom en, og bag ryggen render til de nøgne kejsere som gerne lytter til, at det er alle de andre som er dovne, for dyre og ukvalificerede, så ender det med umotiverede borgerer, uden tillid.

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

@Anne Schøtt
09. maj, 2016 - 15:50
I dag gøres der mere i antagelser og fordomme, end at viden og indsigt værdsættes. Tag bare hvad man byder os som forskningsminister. Tilsyneladende en der mener det er bedrer at tro end at vide!

Anne Schøtt, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Hajek
David Hajek

I et liberalt, kapitalistisk samfund er det markedet, der fastsætter prisen for al mulig ejendom.
Hvis nogen f.eks. ejer et hus, prøver ejeren at finde ud af, hvad værdien af huset er, og så sælger man til køberen med det bedste bud.
Der kan findes flere interesserede købere: og den, der er parat til at give sælgeren mest værdier til gængæld for huset, for lov til at købe det. Køberen kan være sort, hvid eller blå; lokal eller udefrakommende; fattig eller rig. Man tænker bare på pengene...

Så er der den alternative model. Her skal man opfylde andre kriterier, for at få lov til at købe huset. Det kan f.eks. være, at man skal have den rigtige 'kulturelle baggrund', de rigtige holdninger vedr. politik, eller respekt for det lokale sprog.
Hvis man prøver at sælge sit hus til nogen, der er udenfor fællesskabet - eller hvis man prøver at gøre noget, der er for smart, fint eller anderledes - bliver man straffet af rødderne, eller hvem det nu måtte være.
Denne form af nærvær kan leveres (i større eller mindre grad) af grupper som Hells Angels, ekstremistnetværk, andelsboligforeninger, m.m.
Der er tale om div. former af bandekriminalitet...

Selvfølgelig kan bander også danne regering i folketinget, og desværre har man ikke helt formået at stoppe dette endnu.
TINA gælder dog: man kan ikke godkende denne type af indskrænkning af Markedet gennem bander.

Brugerbillede for Andreas Sahl Andersen
Andreas Sahl Andersen

hvor det dog på alle måder trist. Jeg er aspirerende kunstner. Som de fleste andre som jeg, drømmer jeg ikke om guld, men helt beskedent om et sted hvor der er plads til mig - et sted hvor jeg ikke behøver at tjene en million for at holde røven oven vande. De fleste som jeg, har valgt en alternativ vej fordi vi ikke kan se os selv som del af kapitalens trædemølle. Vi føler os fremmedgjorte fra det neoliberale utilitaristiske paradigme. Det er svært at undslippe. Boligspekulanterne og lokalplanlæggerne har for længst fundet frem til ligningen: "ghetto"/faleret industri+ kreative -> vækst i hipsterindex = penge. Vi som den "kreative klasse" bliver dermed instrumentaliseret for at skabe vækst for en eller anden rig idiot / smart politiker som vi intet har til overs for. Dertil bliver vi ligefrem lagt for had Som skyldige i gentrificeringen. Jaja, vi kunne da også bare flytte ud i den døde banan....

Jørgen Steen Andersen, Troels Ken Pedersen, Jakob Silberbrandt og Morten P. Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Det hele er vel egentligt meget enkelt: Frygten går på, at "dette" vil drive huslejer i vejret... ...at nogen med flere penge får øje på dit liv og vil blande sig.

Subkulturen - chicano - værner om den indre økonomiske balance på laveste blus. Nærmest som omvendt kapitalisme, jo lavere leveomkostninger jo større generøsitet og livskvalitet. Chicano-kulturerne giver et indtryk af hvordan det gode liv kan leves så synergier og iderigdom blomstre.

Problemet som jeg ser genteficeringen - og har set den ske på Vesterbro, i de omkringliggende havekolonier og på Christiania - er at disse enklaver med "chicano-identitet" er kunstige bobler af oprigtighed midt i en kværnende kapitalisme, og som sådan ikke livskraftige i sig selv. Faktisk uhyre sårbare. Når man er blevet opmærksom på denne måde at indrette sig på, prøver man som en anden ornitolog, at spotte disse "sjældne fugle" overalt hvor det er muligt: i negerlandsbyer med bytteøkonomi, i slumkvarterer, sågar i middelklasse forstæder og provinsbyer. Ja, visse arkitekter forsøger at skabe kvarterer, med blandet boligmasse, som skulle kunne tiltrække "de rigtige mennesker" (Hemmeligheden er måske, at der er plads til at psykisk syge og andre sære eksistenser kan leve et normalt liv?) og derved fremme opkomsten af denne eftertragtede "chicano-identitet".

Det nærmeste dansk folkefilosofi er kommet en konkret beskrivelse af begrebet er nok: "Den der lever skjult lever godt".

Jørgen Steen Andersen, Jacob Fup, carsten jensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen
Frank Hansen

Mange af disse subkulturer fører til omfattende narkohandel og bandeuvæsen. Det kan aldrig være rigtigt at virke ved vold eller trusler om vold. Det er vel hovedproblemstillingen her. Man kan ikke reservere områder til personer af bestemte racer. Det forsøgte man i Sydafrika med mindre end optimale resultater. Det er så langt ude at chikanere en operaforestilling blot fordi medlemmerne har en ikke-foretrukken race.

David Hajek, Henrik Brøndum og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Narkohandel og bandeuvæsen er en særlig udgave af det kapitalistiske mycelium, som får ekstra grokraft i samarbejde med det højere borgerskab - faktisk rigtig godt beskrevet her:

Udbud og efterspørgsel slog min bror ihjel
https://www.information.dk/debat/2016/05/udbud-efterspoergsel-slog-bror-...

Der er eksempler på at chicano-kulture alene ved hjælp af deres psykiske styrke har kunnet styre dette narko- og bandeuvæsen - eksv. Christiania, hvor handel med hårde stoffer stadig ikke er accepteret. Men det er svært. Især når magthaverne og voldsmonopolet under dække af narkobekæmpelse, benytter lejligheden til at føre en ideologisk krig mod selvforvaltningstanken (chicano-kulturen).

Vi husker alle Pinds og Geertsens personlige krig mod Christianias ret til at skabe et samfund, der ikke var baseret den private ejendomsret. Neoliberalisternes kamp mod liberalismen.

Jørgen Steen Andersen, Jacob Fup, carsten jensen, Niels Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Kernen i konflikten er at man ikke vil dele, og forsøger at jage fremmede væk. Man giver det et navn og prøver at retfærdiggøre det.

Christiania er et eksempel på at man har opnået at besætte byens bedste adresser, og holder fremmede væk med interne lister. Så pakker man det ind i et navn og prøver at retfærdiggøre det.
Dog er politiopgaven lettere hvis hashhandelen er samlet et sted i byen.....

Der er intet nobelt i sagen, der i sin substans er kapitalisme. Man besidder et stykke jord og vil ikke give det fra sig. Man har en lukrativ handel, og vil ikke miste den indtægt.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Lennart Kampmann, intet kan prikke til kapitalismeapologeternes krigeriskhed, som forsøg på at holde noget uden for den private ejendomsrets sfære. I bliver simpelt hen så onde i sulet.

En gang troede jeg det var på grund af grådighed, men i dag hælder jeg mere til den teori at det er selve fællesejetanken i hader. (Se Pind og Geertsens krig mod den ægte liberalisme)

Og du fremhæver da også Christiania, selv om jeg peger på, at projektet har slagside og det nok kun er modstanden mod hårde stoffer der holder i dag.

Jørgen Steen Andersen, Jacob Fup, Jens Thaarup Nyberg, Niels Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Andreas : " Jaja, vi kunne da også bare flytte ud i den døde banan...." Ja, og være med til at skabe liv derude. Det er billigere, du får fred, og hvis zombierne og de halvdøde bliver tiltrukket af dit liv, kan du sælge til dem og finde et andet sted. Men hvis du vil leve lige midt i kapitalismemonstrets centrum, ja, så koster det. God fornøjelse med projektet - jeg er ganske tilfreds med, at der stadig findes områder, hvor man kan være så nogenlunde i fred.

Mikkel Madsen og Andreas Sahl Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Frank Hansen: "Det kan aldrig være rigtigt at virke ved vold eller trusler om vold." Gælder det også politiet, når de opløser fredelige demonstrationer?

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Mht. til det som Bill Atkins kalder for 'negerlandsbyer med bytteøkonomi' skal jeg gøre opmærksom på at dette er en strukturel nødvendighed som folk gør, altså bytter ting med hinanden, fordi det er deres eneste mulighed. I afrikanske landsbyer ejer Høvdingen nemlig hele landsbyen, al jorden, alle træerne, alting. Og det kan der ikke laves om på - det er noget der enten er gudgivent eller naturgivent.

I et samfund mener jeg der skal være plads til alle, både brune, hvide, sorte og gule mennesker. (for nu at udtrykke det på den måde). Måske?er det en slags racisme? at sige til menneske med en anden hudfarve end en selv; denne park er for brune mennesker, det er ikke en park for hvide mennesker. Underforstået kun folk med den rigtige hudfarve må komme her - I andre skal bare holde jer væk. Det er noget sådant som splitter folk, og splitter arbejderklassen og underklassen, opdelingen af folk efter hudfarver i stedet for efter fælles interesser, herunder også modstand mod gentrificering - som også findes dybt inde i LA's hvide kvarterer, især blandt studerende.

Og ja, gentrificering kan være noget slemt noget; men sådan som jeg ser på det, så foregårder ofte i nedslidte bydele i USA en hel del kriminalitet og narkohandel - er det da bedre?

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Inspireret af Karsten Aaens overvejelser om retten til at skabe subkulturer i et demokratisk samfund, er jeg helt enig i at organiseret racisme ikke skal være en tilladt model, men det jeg mener så absolut heller ikke at chichano-kulturer plejer at være ekskluderende overfor andre end udbyttere, bolighajer, narkohajer, og lånehajer - altså udelukkende beskyttelse af økonomisk svage. ...hvilket jo er tilladt, undtagen i en neoliberal verden.

Jeg mener oven i købet at Staten skal stille jord og bygninger til rådighed for andre måder at indrette et samfund på, hvis Staten skal kunne kaldes demokratisk. Som i Karsten Aaens eksempel med høvdingen, så er Staten jo i sidste ende samfundets eneejer af alting.

Jørgen Steen Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Kernen i konflikten er at man ikke vil dele, og forsøger at jage fremmede væk. Man giver det et navn og prøver at retfærdiggøre det.
Gentofte er et eksempel på at man har opnået at besætte byens bedste adresser, og holder fremmede væk med interne lister. Så pakker man det ind i et navn og prøver at retfærdiggøre det.
Dog er politiopgaven lettere hvis de den ene pct er samlet et sted i byen.....
Der er intet nobelt i sagen, der i sin substans er privatisme. Man besidder et stykke jord og vil ikke give det fra sig. Man har et lukrativ naboskab, og vil ikke miste forbindelsen.

Jørgen Steen Andersen, Bill Atkins, Mikkel Madsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Forskellen på Gentofte og Christiania er summen af betalt skat. Høje indtægter = høj skat, høj ejendomsværdi = høj skat.
Så må man sige hvad man vil.
Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen

Så... det er meget forkert, at fattige mennesker ikke vil dele med boligspekulanter, som vil drive dem fra hus og hjem og ikke mindst sprede deres sociale netværk og sammenhold for alle vinde?

Godt så. Vi forstår tydeligvis forskellige ting ved det der med at lære at dele.

Jørgen Steen Andersen, Randi Christiansen, Bill Atkins og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Gentofte, høj ejendomsværdi og høj indkomst fordi investeringsafkastet er så lukrativt her i landet...
...det skal samfundet selvfølgelig tage sin andel af.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Samfundet tager en god andel af Gentoftes borgeres indkomst og kanaliserer den ud i kampflyindkøb, IC4-tog, Femernforbindelser, og så videre. (Jeg bor ikke i Gentofte Kommune)

Hvis der er noget jeg kan blive træt af er det arbejderromantik baseret på had til alle andre, inklusive dem der betaler mest i skat. (Disclaimer: Jeg er for tiden studerende og betaler ikke skat, da jeg ikke har en indkomst - jeg takker jer alle på forhånd for bidraget og forventer at betale meget mere skat fremover når jeg til oktober forhåbentligt er dimmiteret med en bachelor fra DTU.)

Der er folk nok, der har travlt med at have ondt et vist sted over at andre klarer sig godt, betaler en masse skat og engagerer sig i fritidsforeninger etc. Den eneste kur mod sådan surhed er at rejse sig og gøre noget for andre. Betal noget mere i skat hvis der mangler noget.

Jeg skrev andetsteds om hvordan jeg ved at gøre tingene selv sparer en masse skat og sikrer at der ikke er behov for arbejdspladser. Sådan er det når indtægten er lille. Husk at være glade for dem der bruger deres penge så andre kan gå på arbejde. Frisøren skal leve, bageren skal leve, og derudaf.

Hvis man vil være rigtigt associal køber man en Tesla uden afgift og skifter sommerdæk selv. Smil hvis du kender en der har sin egen Mercedes - den er der betalt skat af....rigeligt med skat...

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

"Hvis der er noget jeg kan blive træt af er det arbejderromantik baseret på had til alle andre, inklusive dem der betaler mest i skat." Enig, men hvor finder vi en sådan arbejderromantik - hvilken samfundsgruppe yder mest, i skat og afgifter.

Jørgen Steen Andersen, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Og nu taler vi ikke i første omgang om den hårdt arbejdende middelklasse, som betaler en stor del af hyren i skat men om dem, der bryster sig af/klager over at betale mange mio i skat og som glemmer, at de har endnu flere mio til sig selv.

Som de får hvorfra? De tror, det er helt deres egen fortjeneste og overser behændigt, at det er fællesejet, de baserer alt på og uden hvilket, de er ingenting. De ser ikke egen startpakke, som omfatter meget mere, end de ønsker at indse, for så faldt jo hele deres til lejligheden konstruerede selvopfattelse til jorden, som det selvretfærdige bedrag, den er.

Ja, du har i modsætning til de fleste andre lejlighed til på mere eller mindre bæredygtig vis og vha mere eller mindre skumle manøvrer at konvertere fælleseje til egen vinding, og ja, hvis samfundet giver dig mulighed for at tjene mio og du betaler nogen af dem tilbage i skat, så har du stadig mere end rigeligt til dig selv.

Forbrugersamfundet er gået amok, fællesskabet atomiseres, bevidstheden om ret handlen forsvinder og vor værtsbiotop reagerer på den dårlige behandling med at smide os på porten. Enjoy the ride - turen er mere kostbar, end du forestiller dig, og lad mig gøre opmærksom på, at du er for beruset og forblændet til at kunne betros forvaltningen af vort fælles eje konverteret til mio, du kan bruge, som du vil.

Og hvis alternativet vil have en troværdig social profil, må de gøre lige som storebror enhedslisten mht løn-og pensionspolitik.

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Lennart Kampman, hvis du ser bort fra aktieindkomstskatten som jo er "arbejdsfri indkomst" og stort set falder i den øverste decil, så betaler det øverste decil kun 31% i skat hvor næstøverste decil betaler 34% i skat. Vel sagtens fordi man i øverste decil har advokatbistand til skattetænkningen - som der også er en der antyder i din artikel. Endvidere er det også i øverste decil, at udnyttelsen af skatteskjul har den helt store udbredelse, igen på grund af advokatbistand til skattetænkning. Så konklusionen må være: "Til helvede med påstanden om progression i det danske skattesystem. "

Jørgen Steen Andersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Hvis vi holder fast i at tale om lønmodtagere er skatteprocenterne stort set fastlåste.

Udfordringen er naturligvis store beløb, der kan kanaliseres udenom indtægtskontrollen. Men de færreste lønmodtagere har adgang til sådanne beløb. Panama er ikke interessant hvis man "kun" tjener et par millioner... Men ti millioner i indtægt vil være incitament til at flytte til Monaco.....

Men som du ser i artiklen jeg linkede til, er 1-procenternes indtægter meget mere end lønindtægt. Her skal man som samfund arbejde på at lukke spekulationshuller og sørge for at skattegæld kan inddrives. På disse punkter har Det Offentlige Danmark måske fejlet i de seneste år. Centraliseringen af skatteinddrivelse er et område og udbetaling af skattekroner til svindlere med aktieudbytter et andet.

I Gentofte bor der flest der er lønmodtagere. De betaler masser af skat og det må man da hylde dem for. De betaler endog ejendomsværdiskat og da deres grunde er mere værd end andres, er beløbet højere. Lad os skelne mellem disse lønmodtagere og så andre personer, der kommer til penge gennem spekulation, ejendomskøb etc.

Det er når personer pludselig kan låne 100 millioner i banken uden sikkerhed at alarmklokkerne skal ringe. (Tænk tilbage til Stein Bagger sagen...)

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Lennart Kampmann
11. maj, 2016 - 11:22
Berling´eren er part i samfundsdebatten, ikke konkurrent.
Ja, 90 % af personskatterne kommer fra 99 % af befolkningen med indkomst.
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetryk...
og, den ene % holder liv i kontanthjælps- og dagpengemodtagerne.
Men se, formuerne skal holdes ved lige, og det sker f.eks. ved de lånefinansierede private investeringer i de byplansfornyede boligområder, jvf. artiklen ovf., investeringer der, bl.a., er nødvendige for, at kreditinstitutionerne kan holdes i live.
Det spørgsmål de venstereorienterede stiller er: hvorfor almene og elementære behov, som bolig, mad, sundhed, uddannelse, skal gøres til genstand for privatkapitals vedligehold, og evt forøgelse.

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Lennart Kampmann Hvis vi holder fast i at tale om lønmodtagere er skatteprocenterne stort set fastlåste.

Lennart det er de så ikke i følge Danmarks Statistik. Som jeg skriver ovenfor så er beskatningen af lønindkomsten m.v. kun 31% i øverste decil og 34% i næstøverste decil.

Jeg er enig i at formue, guld og gods giver mange muligheder for krumspring og kreativ tænkning. Faktisk kan jeg slet ikke se du har en antitese i 13:12

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

"Det er når personer pludselig kan låne 100 millioner i banken uden sikkerhed at alarmklokkerne skal ringe. (Tænk tilbage til Stein Bagger sagen...)"
Vi kan så også tænke på de subprimelån der førte til det store krak i 2008.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Nogle mennesker opbygger gennem fornuft og rettidig omhu en tryghed, og andre kommer til den gennem held eller spekulation. Det er den forskel jeg finder interessant og retter mit blik mod.
Jeg har ikke problemer med at der bliver tjent penge og lagt tilside. Andre ser misundeligt på enhver indkomst over et vist niveau, uden at skele til hvordan man er kommet dertil. Det må så være det der skiller vandene.
Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Jens Thaarup Nyberg
I min verden er det socialisterne der stiller spørgsmål af økonomisk karakter. Venstrefløj er et sammenrend af velmenende sager, men ikke nødvendigvis strengt socialistiske.
Jeg foretrækker ord som socialisme fremfor venstrefløj, da jeg mener fløjbetegnelserne udvander vores forståelse af de underliggende problemer.
Rød mod blå er et alt for forsimplet billede.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Jeg kan ikke få det til at passe at lønindkomst i øverste decil skulle være beskattet lavere. Kan du ikke hjælpe mig med et link til data, så jeg selv kan se det?
Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Rapporten hedder Indkomster 2013
Udgivet af Danmarks Statistik September 2015
Forskellen skyldes naturligvis øverste decils evne til at rage fradrag til sig.

I øvrigt tager du helt fejl hvis du tror det er misundelse der driver beskatningsfilosofien. At indkomster skal beskattes progressivt skyldes erkendelsen af at alle i samfundet har været med til at skabe det samlede BNP og da det ikke er tilstrækkeligt der allokeres via overenskomster og lønfastsættelse, så beskattes de højere indkomster mere - lad de stærke skuldre bære.

Jørgen Steen Andersen, Randi Christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Bill Atkins
Der står i rapporten at øverste decil betalte 35,4 procent i indkomstskat, hvilket er det højeste. (side 61.)
Senere kan man se at øverste decil betaler mest skat, men sammensætningen ændrer sig da der er flere højtbetalte selvstændige, der så betaler aktieskat mm.

Men øverste decil betaler mere skat pr. indgående krone end andre.

med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Lennart Kampmann Hvis vi holder fast i at tale om lønmodtagere er skatteprocenterne stort set fastlåste. skriver du.

Hvis du nærlæser så vil du se at aktieskat ikke skal medtages i bedømmelse af beskatning af lønindkomst, da aktiegevinster ikke er resultat af en produktiv indsats ...med mindre du er professionel aktiespekulant.

Der er vel ikke noget mærkeligt i at øverste decil har flere og større fradrag end andre i og med de har råd til professionel skatterådgivning.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Lennart Kampmann
11. maj, 2016 - 14:58
Sådan er det ikke i min verden. Socialister er vi alle, men ikke alle er venstreorienterede.
Og hvis det er det eneste du kan bidrage med, ordfnidder, så gør dig dog dimitendberettiget.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Lennart Kampmann
"...
Det spørgsmål de venstereorienterede[socialister] stiller er: hvorfor almene og elementære behov, som bolig, mad, sundhed, uddannelse, skal gøres til genstand for privatkapitals vedligehold, og evt forøgelse."
Var denne læs-let udgave bedre ?

Jørgen Steen Andersen, Randi Christiansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar