Læsetid: 2 min.

’Man kan ikke bare tage en lukket kongekrone’

I årtier har det været ulovligt for andre end kongehuset og statslige myndigheder at bruge kongekronen på f.eks. bygninger og brevpapir.

Rigsarkivet

27. maj 2016

I årtier har det været ulovligt for andre end kongehuset og statslige myndigheder at bruge kongekronen på f.eks. bygninger og brevpapir. Men i næste uge behandler politikerne på Christiansborg et forslag, som vil gøre det tilladt for en række kroer at bruge kronen på deres bygninger.

Dansk Heraldisk Selskab har i et høringssvar udtrykt bekymring. Nils G. Bartholdy, bestyrelsesmedlem i Dansk Heraldisk Selskab, forklarer hvorfor.

I har været bekymrede for, at kongekronen vil blive brugt for meget eller forkert. Hvorfor?

»Det hænger sammen med hele historien omkring kronen. Kongeligt privilegerede kroer findes egentlig ikke og har aldrig fandtes. Derimod var der i fortiden kromænd, der fik en statslig autorisation til at holde kro på steder, hvor staten fandt det nødvendigt, at der af hensyn til de vejfarende skulle være en mulighed for at overnatte og få et måltid mad. Denne autorisation var personlig og gik ikke i arv. Derfor er der i dag ingen kroejer, der har et kongeligt privilegium og dermed ret til at bruge kroen. Den er et statskendetegn og en del af rigsvåbenet, og den er forbeholdt kongehuset og staten rent principielt. Derfor skal den ikke udbredes til hvem som helst. Det ville være at undergrave betydningen af og værdigheden omkring den.«

Hvorfor?

»Alle civiliserede lande har et statskendetegn, et statsvåben og et flag, og næsten alle har anmeldt det internationalt og på den måde sluttet sig til Pariserkonventionen, som beskytter de enkelte landes officielle kendetegn. Derfor kan man jo ikke bare sådan uden videre sætte en kongekrone på sit firmalogo. Det har der været masser af sager om i Rigsarkivet.«

Kan man ikke sige, at det bare er en tegning af krone, og at det derfor ikke betyder så meget, om nogen bruger den i deres logo?

»Jo, men så må man på den anden side sige, at en lukket kongekrone, og det er den, der er tale om her, den kan man ikke bare tage. Det står i paragraf 132 i straffeloven.«

Hvor mange kan bruge kronen, hvis det ikke skal blive for meget?

»Det skal kongehuset og staten.«

Og ikke nogen kroer?

»Nej, den ret til at bruge kronen, som kroejerne påstår at have, den har aldrig været der. Men nu har politikerne så besluttet sig for, at man skal finde en løsning, og så har man fundet på at sige, at hvis en kroejer har en tradition for at bruge en kongekrone, så kan han ansøge om at få lov til at sætte en krone på bygningen og på et henvisningsskilt. Vi er jo nødt til at se i øjnene, at nu vil politikerne lave sådan en ordning, og så må vi få det til at falde på plads på en rimelig måde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu