Læsetid: 9 min.

Ikke kun nazister var ansvarlige for Holocaust

Antisemitisme var kun én faktor i udryddelsen af jøderne i Østeuropa. En vigtigere forudsætning for Holocaust var Stalins og Hitlers ødelæggelse af de baltiske og østeuropæiske stater. Læren for fremtiden er, at folkemord er mere plausible, når stater tilintetgøres. Det skriver den amerikanske historiker Timothy Snyder i sin nye bog
Den amerikanske historiker Timothy Snyder beskylder både tyske og sovjetiske historikere for at have benyttet Auschwitz som et skalkeskjul for de enorme forbrydelser, hver stormagt begik på Østeuropas ’killing fields’.

Devin Yalkin

19. maj 2016

I den amerikanske historiker Timothy Snyders nye bog, Sort jord – Holocaust som historie og advarsel, fortælles historien om en lettisk vendekåbe, der først gør stalinisternes beskidte arbejde og senere for nazisterne begår massedrab på jøder.

Viktor Bernhard Arajs’ livsbane – hans skiftende loyalitet i en nation, Letland, der først invaderes og annekteres af Sovjetunionen og dernæst erobres og undertvinges af Det Tredje Rige – tjener som et illustrativt eksempel for Snyders radikale nytolkning af Holocaust.

Til forskel fra mange andre Holocaust-udlægninger tager den amerikanske historiker udgangspunkt i de områder, hvor massemord på civile fandt sted i Anden Verdenskrig, og fokuserer på de valg, drabsmænd som Arajs stilles over for i en situation, hvor deres stat er ophørt med at eksistere og derfor ikke kan yde dem beskyttelse mod først den sovjetiske og siden den tyske besættelsesmagt.

Det er præcis i den situation, at Holocaust tager form og bliver fuldført i Baltikum, det vestlige Sovjetunionen og til sidst Polen, lyder Snyders tese.

Det er ikke kun tyskere, der myrder tre mio. jøder og flere millioner andre civile i det besatte Østeuropas killing fields, påpeger han. De assisteres faktisk af titusinder af østeuropæiske bødler – mange af dem folk, der skifter loyalitet mellem kommunisme og fascisme og adopterer en antisemitisk holdning for at overleve. 

Det apokalyptiske scenario, der udfolder sig mellem 1939 og 1945 i disse områder, er i modsætning til gængs opfattelse mere et eksperiment end en plan. Hitler fulgte ikke en i forvejen udarbejdet detaljeret plan for Endlösung – udryddelsen af alle jøder i Europa – men tog den fatale beslutning, efter at Tysklands fremrykning i Sovjetunionen gik i stå i efteråret 1941.

Hermed underspiller Snyder både Hitlers og nazisternes antisemitiske politik som en ideologi og den vægt, der er blevet lagt i forskningen på industrielt organiseret udryddelse af jøder i koncentrationslejre i Polen.

Ifølge Snyder var det ikke Hitlers oprindelige plan at myrde alle europæiske jøder. De skulle bare ud af Europa, gerne deporteres til Sibirien eller Madagascar.

Løgnen

Snyders tese er kontroversiel. Han beskylder nemlig både tyske og sovjetiske historikere for at have benyttet Auschwitz som et skalkeskjul for de enorme forbrydelser, hver stormagt begik på Østeuropas killing fields.

Under Den Kolde Krig holdt Stalin og hans efterfølgere sandheden om sovjetborgeres samarbejde med nazisterne skjult, siger den amerikanske historiker i et interview på sit kontor på Yale-universitet i delstaten Connecticut.

»Efter åbningen af arkiverne i 1990’erne ved vi, at der var titusinder af sovjetiske borgere, der deltog i massemyrderierne på den ene eller anden måde. Derfor er det så bekvemt for Sovjetunionen at fokusere på Auschwitz, der er den eneste vigtige del af Holocaust, hvor sovjetiske borgere ikke samarbejdede med tyskerne om at udrydde jøderne.«

Snyders anke mod Tyskland er af en alvorligere karakter. Tyskernes ensidige fokus på Auschwitz skulle dække over, at millioner af tyskere var velorienteret om, hvad der foregik i Østeuropa, siger han.

»Efter krigen påstår tyskerne, at de intet anede om Auschwitz og Endlösung! Vi er dybt chokerede! Vi beklager, lød det. Men i virkeligheden vidste utroligt mange i Tyskland under krigen godt, at jøderne i Østeuropa blev udryddet. Titusinder af tyske soldater og ordenspoliti deltog i orgierne og beskrev det i detaljer i breve til deres familier og venner. Og titusinder af østeuropæere og russere medvirkede.«

Snyder tilføjer en afslørende anekdote:

»I julen 1941 modtog tusinder af tyske børn strømper og klæder i julegaver, stjålet fra myrdede jødiske børn i Hviderusland. Det var en hel normal praksis fra 1941 til 1943, hvor Auschwitz bliver omdannet til en udryddelseslejr. Så ideen om, at tyske borgere intet vidste om Holocaust indtil befrielsen af Auschwitz, er absurd og grotesk.«

Frem for at fokusere på de tyske bødlers motiver – hvilket indtil for nylig var den gængse fremgangsmåde – retter Snyder søgelyset mod østeuropæiske civile, der var involveret i Holocaust som bødler, hjælpere og angivere eller folk, der jagede jøder bort og stjal deres ejendom og ejendele.

En af dem var letten Viktor Bernhard Arajs. Han anførte en kommandogruppe af tidligere sovjetkollaboratører, der myrdede jøder og andre befolkningsgrupper på vegne af nazisterne.

Traditionelt er disse kollaboratørers århundredegammel antisemitisme blevet anført som det bærende motiv. Snyder benægter ikke, at antisemitisme kan have været en faktor for nogle af dem; i stedet søger han at blotlægge, hvordan det enkelte individ reagerer, når staten bliver tilintetgjort og erstattet af en retsløs orden.

En anden antisemitisme

I interviewet uddyber han denne tankegang.

»Min bog begynder med at fastslå, at antisemismen er en fast bestanddel af den nazistiske ideologi. Hitler tydeliggør i Mein Kampf, at livet er en kamp mellem racerne om adgang til ressourcer, og at jøderne skulle være den eneste race, der ikke godtager det. Derfor skal de væk. Hitler troede ikke på stater, kun på racer.«

Snyder fortsætter:

»Nazisternes antisemitisme bliver kun afgørende for Holocaust, når den kobles sammen med ideen, at stater skal destrueres, fordi det præcist er, hvor staterne forsvinder, at jøder og andre folk bliver myrdet – i Østeuropa.«

På lokalt plan, tilføjer historikeren, ville en indgroet antisemitisme ikke have været udslagsgivende. Det er kun, når institutionerne bliver smadret, og tyskerne indbilder befolkningen, at jøderne står i ledtog med Stalins kommunister og derfor fortjener at dø, at andre etniske og nationale befolkningsgrupper ser en mulighed for at redde deres skind (mange har samarbejdet med sovjetregimet) og vender sig mod jøderne.

»Folk bliver antisemitter i kraft af at have stjålet fra jøder; det betyder ikke, at de var antisemitter før krigen,« pointerer Snyder.

I Polen straffes det med døden at give ly til jøder. Alene kendskab til jøder skjult af andre uden at anmelde det fører til henrettelse. At skjule dem kræver et for mange usædvanligt mod. (Min svigerfars familie hørte til de få, der i nogle uger skjulte en polsk jøde i deres lejlighed i Warszawa, alt imens de jævnligt fik besøg af en værnemagtsofficer).

Forskellen på at leve under tysk besættelse med eller uden statslige institutioner viser sig at være udslagsgivende for jøders og andre mindretals kranke skæbne. Situationen blev beskrevet af den tyske politiske teoretiker Hannah Arendt i bogen Eichmann i Jerusalem.

»Det første skridt på vejen til et totalt herredømme er at eliminere borgernes rettigheder,« skrev Arendt.

I Danmark havde borgerne rettigheder under krigen. Det havde man ikke i Estland, hvor alle jøder blev myrdet – mange af dem af estere, skriver Snyder i bogen. Det til trods for, at der i Estland før 1939 ikke eksisterede en nævneværdig antisemitisme.

»Danmark afviste tyske jødiske flygtninge efter 1935. Estland tog imod dem. Hvis Danmark havde været i Estlands sted, ville de danske jøder ikke have overlevet,« hævder Snyder.

Hvorfor skulle de østeuropæiske og baltiske stater ødelægges?

Hitlers idé var at kolonisere det frugtbare territorium (heraf Sort jord) for at sikre den tyske races overlevelse. Det slaviske folk skulle sultes ihjel, som Stalin havde gjort det mod ukrainerne i 1934-35, og erstattes af tyske kolonister. Fordi jøderne i Hitlers vrangforestilling var den største hindring for virkeliggørelsen af denne utopi, skulle de væk.

Historikerfejde

Timothy Snyders tese har ikke overraskende ledt til en historikerfejde i USA og i Tyskland. Hans berømmelse som en historiker, der ikke er bange for at vende op og ned på konventioner, startede med bogen Bloodlands – Europe Between Hitler and Stalin (2010).

I Bloodlands løftede han sløret for Stalins og Hitlers massemyrderier i Østeuropa, hvis fulde omfang først er blevet kendt efter afslutningen på Den Kolde Krig.

Kontroversielt tildelte han Hitler og Stalin et moralsk lige ansvar for et massemord på 14 mio. civile i Polen, Baltikum, Hviderusland, Ukraine og det vestlige Rusland i 1930’erne og 1940’erne. Kritikere kaldte Snyder for propolsk og antirussisk.

Bloodlands er en tour de force, et chokerende vidnesbyrd om to diktatorers totalt abstrakte og følelsesløse holdning til millioner af ofre: ukrainere, polakker, jøder, hviderussere og baltere.

Bogen udskiller sig ved at være det eneste værk om disse kolossale forbrydelser mod menneskeheden skrevet fra et overnationalt synspunkt og fortalt gennem kilder på alle originalsprog (bortset fra de baltiske). Den er oversat til 34 sprog, dog ikke til dansk.

»Generelt set skrives historie som en national fortælling og som politisk tolkning. I Bloodlands ville jeg væk fra ideologi som den eneste drivkraft i historien og i stedet gøre rede for, hvem disse mennesker var, hvor mange der døde og hvorfor,« siger Snyder.

Sort jord er på en måde den nødvendige fortsættelse af Bloodlands. Af tyske kritikere blev bogen modtaget på samme måde som Daniel Goldhagens Hitlers Villige Bødler i 1996-97 – med et chok. Goldhagen fokuserede på de ganske almindelige tyskere, der uden ideologisk eller militær træning meldte sig frivilligt som slagtere af jøder i koncentrationslejre.

Snyder maler med en bredere pensel. Han benægter ikke kz-lejrenes betydning. Snarere vil han sætte dem i sammenhæng med de lokale betingelser i Østeuropa, der endte i oprettelsen af udryddelseslejrene.

Først var der Stalins tilintetgørelse af de baltiske stater, østlige Polen, Ukraine og Hviderusland, dernæst massemordet på lokale befolkninger og til sidst deporteringen af millioner til Sibirien.

Det er ind i disse hærgede territorier, at Hitlers værnemagtssoldater, SS-styrker, Einsatzsgruppen og ordenspoliti rykker i juni 1941, starter Holocaust og ender med at myrde tre mio. jøder – og det vel at mærke ikke i gaskamrene. Håndvåben benyttes. Først da denne metode viser sig upraktisk, bygges dødsfabrikkerne i Polen.

Bogmesse i Frankfurt

Inden bogen udkom på tysk i december, var amerikaneren inviteret til bogmessen i Frankfurt, hvor han respektfuldt blev grillet af tyske journalister.

»De havde svært ved at sætte sig hinsides Auschwitz. Deres første spørgsmål gik på min nedprioritering af dødslejrene,« husker Snyder.

Som sin mentor, den britiske historiker Tony Judt, der døde i 2010, er Snyder ikke bange for at udfordre konventioner. Men hvor briten var et enormt engagerende menneske, der fægtede med arme og ben ved fremlæggelsen af sine synspunkter, er hans protegé noget tilknappet og formel, dog venlig, nysgerrig og lyttende. Snyder docerer aldrig.

De mange kritiske anmeldelser fra kolleger tager han i stiv arm. Han kan trøste sig med, at Sort jord fik god omtale af den anerkendte Holocaust-historiker Christopher Browning i New York Review of Books.

De tyske kritikere har forventeligt indvendt, at Holocaust kun kan forstås ved at tage udgangspunkt i det nationale perspektiv – nazisternes antisemitisme.

»Ifølge den gængse opfattelse hos tyske historikere er hadet mod de tyske jøder det afgørende startpunkt, og endepunktet er Auschwitz. Alle andre tolkninger beskyldes for at minimere Holocaust. Men det er efter min mening, tyskerne der minimerer Holocaust, ikke mig,« siger Timothy Snyder.

Han minder om, at kun tre procent af de seks mio. jødiske ofre var tyske, og at de fleste tyske jøder faktisk overlevede krigen.

»Tyske jøder blev ikke myrdet i Tyskland, men i Østeuropa, hvor staterne var blevet tilintetgjort, og hvor de tyske jøder efterfølgende myrdes i kz-lejre som en eftertanke til mordet på alle de østeuropæiske jøder,« forklarer Snyder.

Om Auschwitz siger han:

»Selvfølgelig er Auschwitz en meget vigtig del af Holocaust, men kun fordi lejren repræsenterer en aspiration om at myrde alle jøder. Auschwitz kommer til allersidst, og kan derfor ikke forklare Holocaust.«

I bogens heftigt kritiseret konklusion sammenligner Snyder Hitlers centrale tese om tyskerne behov for ’Lebensraum’ i Østeuropas kornkammer med de konflikter om knappe ressourcer, som klimaforandringerne formodes at ville medbringe.

Men for historikeren udspiller sig et mere ildevarslende scenario i Europa i vor tid. Han frygter, at den stedse voksende antipati mod flygtninge og migranter i Europa vil styrke højrepopulistiske partier og ende med at destruere EU.

»Uden EU vil nationalstaterne ikke kunne stå på egne ben. Når en overnational union eller et imperium går i opløsning, vender nationalismen tilbage. Det er på det tidspunkt, at europæiske muslimer og andre mindretal bliver sårbare. De kan miste deres rettigheder og blive andenrangsborgere.«

Det er denne problemstilling, Snyders næste bog vil afsøge.

Timothy Snyder: ’Sort jord – Holocaust som historie og advarsel’, 494 sider, Gads Forlag. Oversat af Anders Nygaard. Udkommer 18. maj. 

Læs hele interviewet med Timothy Snyder på engelsk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Touhami Bennour
  • Benno Hansen
Touhami Bennour og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bill Atkins

De assisteres faktisk af titusinder af østeuropæiske bødler – mange af dem folk, der skifter loyalitet mellem kommunisme og fascisme og adopterer en antisemitisk holdning for at overleve.

...den kendsgerning forklarer behovet for de sovjettiske myndigheders nationale efterretningsarbejde, og forvisningen til Sibirien af mange som værende potentielle kollaboratører.

Torben Lindegaard

@Martin Burchardt

Jeg læste "Bloodlands" efter omtale i Information.

Vi skylder ofrene den respekt at forsøge at forstå deres historie.

Af samme grund har jeg læst Roméo Dallaires "Shake hands with the Devil" og forsøger nu at kæmpe mig igennem Jason K. Stearns "Dancing in the glory of Monsters" om Congo.

Men pu-ha........min kvote er vist ved at være opbrugt.

Det er sååååå deprimerende - "Sort Jord" kommer til at vente.

jens peter hansen

...den kendsgerning forklarer behovet for de sovjettiske myndigheders nationale efterretningsarbejde, og forvisningen til Sibirien af mange som værende potentielle kollaboratører.

Argumentationen er syg. Den sidste stalinist er ikke død endnu. Velbekomme.

Ærligt så talt starte antisemitismen og hadet mod romaer hundrede vis af år før kommunismen og 2. verdenskrig.

Og under kommunismen var romaer i øvrigt ret godt integrerede i samfundene, med boliger, uddannelser og jobs. Det er først efter "murens Fald", at romaer i mange Østeuropæiske lande er blevet "smidt ud" af samfundene, og igen bliver beskyldt for alle dårligheder, af de korrupte magthavere. - Se blot på romaernes situation i Rumænien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og i visse Balkan-lande.

I det kristne Europa fik jøder og romaer skyld for alt, hvad der gik galt. og de historiske svage bør nok se lidt på, hvorfor jøder og romaer fik de erhverv, som de havde.

Omkring starten af 1500-tallet jagede man de sardiske jøder ud af Spanien, og de blev direkte jaget overalt i Europa, hvor de kom til. Først da de kom til Balkan og især i Bosna i Hercegovina fik de et fristed, hvor de blev accepterede.

Og de forskellige roma-grupper blev ligeledes jaget overalt i Europa. Faktisk næsten op til vores tid, hvor de i mange lande ikke måtte opholde sig i mere end én uge i samme kommune. Og i Rumænien og det østligste Balkan var romaerne faktisk slaver og handelsvarer helt frem til 1. verdenskrig.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Claus Oreskov og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Torben Lindegaard. Du skulle nu suplere læse listen med:
Grover Furr : “Blood Lies - The Evidence that Every Accusation against Joseph Stalin and the Soviet Union in Timothy Snyder's Bloodlands Is False.”

Grover Furr: “Khrushchev Lied: The Evidence That Every "Revelation" of Stalin's (and Beria's) Crimes in Nikita Khrushchev's Infamous "Secret Speech" to the 20th Party Congress of the Communist Party of the Soviet Union on February 25, 1956, is Provably False”

Bill Atkins

jens peter hansen, hvis du vikler dig ud af dit propagandaens spind og indser at russerne fra 1926 i Hitlers Mein Kampf havde kunnet læse, at kommunismen og Sovjetunionen var Hitlers hadeobjekt nummer et - langt større hadeobjekt end eksv. jøder, og at manden så rent faktisk får magten i 1933 og straks påbegynder internering af tyske kommunister i koncentrationslejre - kommunister som Gestapo indfanger overalt i Europa - og samtidig får frie hænder til at påbegynde en oprustning med henblik på at starten en tysk angrebskrig mod Sovjetunionen ...synes du så det er så mærkeligt at de sovjettiske myndigheder foretager undersøgelser og forebyggende anholdelser i de kredse, der tidligere har deltaget i den russiske borgerkrig på de hvides side eller som kunne tænkes af ideologiske årsager at kollaborere med nazisterne i tilfælde af et angreb.

Specielt hvis du tænker på dit eget politiske segment og disses reaktion overfor nogle imamer, der kritisere dansk angrebskrigsførelse i deres egne lande.

titusinder af østeuropæiske bødler plus Waffen SS brigader - der var nok at tage fat på.

Peter Marckwardt, Palle Yndal-Olsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard, Claus Oreskov, Hans Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Hvorfor spansk Sahara ingen stat ,men Spanien har en stat. Det samme kan man sige om Irak, uden stat med den Grønne zone som hovedstad mens USA har to hoved stader Washington og New York. Jøder fik deres stat ødelagt of Romere, Mellem Østen og nord afrika(Maghreb og Machrek) tog imod dem, indtil 1500 hunded tallet hvor spanske og Europeiske Inquisition drog dem på flugt og igen måtte finde ly hos muslimer igen, på det tidspunkt var Othmannnerne der styrede i Balkan og nord afrika. Hvis man vil ødelægge et folk skal der fjernes føsrt staten. Efter romer´s riget var Islam først det byggede en stat,det bemærkede Montesquieu, Og en kempe stat.

Claus Oreskov

Bill Atkins realistiske beskrivelse af nazi-Tysklands kommunist forfølgelser minder mig om en film, der kommer om en time på DR K – Kl 19:00 ”Natos partisaner”. Af denne film fremgår det at NATO forsatte disse forfølgelser og terror gennem hele den kolde krig og indtil i dag. USA og Vesteuropa forsatte jo bare hvad Hitler havde påbegyndt og nu i 2016 skal vi igen forberede os på Drang nach Osten, hvor danske soldater skal med helt fremme ved den russiske grænse. Hvordan tror I man i Rusland ser på danmark?
Men har i tid så se filmen på DR K – beskrivelse:
Italiens dokumentar fra 2014
(We Were Gladio)
Efter 2. Verdenskrig skabte Nato en hemmelig organisation, som oplærte civile i partisankrig og spionage over hele Europa. Operationen var kendt som Gladio eller stay behind-grupper, og deres hemmelige mission var at kæmpe mod en kommunistisk invasion af Vesteuropa. I 1990'erne rullede skandalen om Gladio i Italien, men selv der opretholdt de fleste agenter deres tavshedspligt. Indtil nu, hvor agenter fra Italien, Tyskland, Frankrig, Belgien, Schweiz og Luxemburg for første gang fortæller, hvad de hemmelige grupper egentlig foretog sig i alle disse år.
PS: Det er ikke med i filmen men i Danmark hed Gladio Absalon og de var aktive med at forberede guerillakrig og terror i Danmark, ligesom de infiltrerede hjemmeværnet, roker bander og venstrefløjen. Lederen af var oberstløjtnant E.J. Harder og omkring ham sværmede det med gamle nazister og kommunist hadere!
SF´eren Pelle Voigt var den eneste politikere der rejste sagen i folketinget, men alt blev øjeblikkeligt mørkelagt. Det kan man læse om i bogen ”NATO’s Secret Armies – Operation gladio and Terrorism in Western Europa” af Daniele Ganser. Pelle har over for mig bekraftet dette!
PS: Mit gæt er at mordet i Søllerødgade i 1992 blev begået af Absalon eller en af denne gruppes efterfølger. Mønstret er det samme som man kan se i filmen på DR K!

Peter Marckwardt, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen, Bill Atkins og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Claus Oreskov, jeg har i min tid mødt et par stykker af disse villige landsforrædere. De er jo ikke specielt professionelle. I mine øjne nærmest lidt smådumme fantaster, der gerne prale af den magt, der står bag dem. Mit indtryk er, at de inderst inder er sølle bange flokdyr, der tror de kan skræmme andre, som de selv er forskræmte - men de er absolut ikke ufarlige.

Bill Atkins

Det der undrer mig, er hvor stadig mere massiv antikommunismen er, her 25 år efter Sovjetunionens opløsning.

Claus Oreskov du skriver allerede i oktober 2012:

For øvrig har hele pressekorpset, myriader af historikere, sammen med pengemændene og alle de nyttige idioter, renvasket Hitler og nazismen, gennem en lang og vedvarende insisteren på ligheder mellem kommunisme og nazisme. Nivelleringen og relativeringen er syrebadet, hvorfra Hitler genopstår som fugl Føniks. Dugfrisk efter badet og uskyldsren i skyggen af ondskabens imperium som og det ved vi – er den sande ondskab her i verden!

Jeg kan ikke tro denne kampagne alene skyldes ønsket om en krig mod Rusland ...jeg tro også den skyldes at Karl Marx' "kommunismens spøgelse" stadig hjemsøger kapitalismens vogtere og magthaverne med onde drømme i de tidlige morgentimer.

'Kommunismens spøgelse' er som bekendt ikke hverken Sovjetunionen eller Putins Rusland ...men derimod de udbyttedes og undertryktes opstand mod et fejlende økonomisk system.

Karsten Aaen, Palle Yndal-Olsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Bill Atkins. 'Kommunismens spøgelse' er .. de udbyttedes og undertryktes opstand mod et fejlende økonomisk system. Helt i tråd med hvad jeg er i gang med at læse for tiden. Fandt en bog om Ho Chi Ming (The Man Who Made A Nation) udgivet i Hanoi og derfor med mange citater oversat direkte fra vietnamesisk. Gennem denne læsning få jeg hele af kolonisationen ind på livet igen. Det slår mig hvor værdiful 3. internationale egentlig var i den proces og selvfølgelig Lenins anti- imperialistiske skriverier. Det kommunistiske spøgelse blev i disse år sammentænkt til et projekt med et mål – alle undertrykte, arbejdere såvel som koloniernes folk gå sammen og kast åget af jer. Fra bogen:
” Ho Chi Ming also pointed out that the Vietnamese revolution was part and parcel of the world revolution, followed the line of the communist International, and had a close relationship with the French revolution and the national liberation movement in other colonial countries” (The Mand Who Made A Nation – Ho Chi Minh. The Gioi Publisher Hanoi)

Torben Selch

Bliver altid lidt mistænksom over udlægninger som disse - selv om jeg ikke kan læse artiklen helt. Alene det at man begynder at blande Hitler og Stalin sammen.

Så gør man jo det at man lige læser lidt om mandens generalieblad:
Wiki:
Timothy David Snyder (born August 18, 1969)[2] is an American historian, author, and academic specializing in the history of Central and Eastern Europe, and the Holocaust. He is a professor at Yale University and is affiliated with the Institute for Human Sciences in Vienna[3] and the College of Europe in Natolin, Poland. Snyder is a member of the Council on Foreign Relations.

Det der så er interessant omkring ovenstående er:
"member of the Council on Foreign Relations"..

og hvad er så "Council on Foreign Relations" - og så virker det hele mere klart:

wiki:
"The Council on Foreign Relations (CFR), founded in 1921, is a United States 4900-member organization, nonprofit, publisher, and think tank specializing in U.S. foreign policy and international affairs. It is headquartered in New York City, with an additional office in Washington, D.C.. Its membership has included senior politicians, more than a dozen secretaries of state, CIA directors, bankers, lawyers, professors, and senior media figures. The CFR promotes globalization, free trade, reducing financial regulations on transnational corporations, and economic consolidation into regional blocs such as NAFTA or the European Union, and develops policy recommendations that reflect these goals.[citation needed]

The CFR meetings convene government officials, global business leaders and prominent members of the intelligence and foreign-policy community to discuss international issues. CFR publishes the bi-monthly journal Foreign Affairs, and runs the David Rockefeller Studies Program , which influences foreign policy by making recommendations to the presidential administration and diplomatic community, testifying before Congress, interacting with the media, and publishing on foreign policy issues."

Så behøver man vist ikke bruge mere krudt på ham!

Karsten Aaen, Claus Oreskov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Modstand og kamp mod imperialisme kunne have haft en anden effekt hvis den var ført og overalt rigtik. Lenin anti-imperialistiske stadium af kapilatismen. De europeeiske og specielt det franske, havde tolket kampen mod kolonimagter anderledes. De franske kommuninster så på for ex.: friheds kemper i Algeriet for at være nazister, bare fordi de kemper for friheden. Det er en grov og forkert politik, og aldeles ikke anti-imperialistisk politik som Lenin har formuleret.De Franske kommunister var mest interesseret i at beholde status quo med Tyskland og det kan kun være hvis Frankrig forbliver koloni magt.

Bill Atkins

Touhami Bennour, du må specificere nærmere hvilke personer i det franske kommunistparti, der gav udtryk for tilslutning til Frankrigs kolonikrig. Kommunisten og filosoffen Jean Poul Sartre og kredsen omkring ham tog tidligt afstand fra Algierkrigen:
https://da.wikipedia.org/wiki/De_121’s_Manifest

Og med hensyn til Lenins "Imperialismen som kapitalismen højeste stadium" kunne du så ikke specificere hvori Lenin tager fejl
http://www.marxisme.dk/arkiv/lenin/1916/imperialismen/imp_all.htm#topp

Touhami Bennour

Bill Atkins
1) Jeg har ikke skrevet Lenin tog fejl, han arbejde var udmærket, det har jeg ikke sagt.
2) Sartre har aldrig været communist, hab saarbejdet med kommunister (sympatisører var han) men det var konflikt fyld.
3) jeg har sagt noget om det franske kommuni st paris politik om kolonikrige men det var fra hukommelsen. Jeg mener jeg kender godt den politik for jeg har selv været medlem af partiet mange år og jeg rejset også på partiet vegne..Jeg vil prøve at finde nogle pejle mærker en anden gang. En ting i hvertfald, efter krigen var en regering ledet af De Gaule og har med 4 kommunister, 1945 har minister l
.

jens peter hansen

Bill Atkins, jeg ved ikke hvilket segment jeg tilhører men det ved du tilsyneladende. Jeg har aldrig ønsket eller talt for at imamer skulle have mundkurv på. Tværtimod. Stalins forbrydelser mod sit eget folk er måske forklarlige, men da på ingen måde forsvarlige. Når Hitler arresterede kommunister så var det ud fra den samme logik forklarligt. Kommunister var farlige for hans styre. Gulag og KZ-lejre ligner hinanden i politisk logik.

Bill Atkins

jens peter hansen. Fængsling af kriminelle og kollaboratører, samt henrettelse efter dom, er ikke at sammenligne med nazismens automatiserede udryddelsesprogrammer over hele det besatte Europa, rettet mod jøder, slaver, kommunister og sigøjner. Der begår du en nivellering baseret på uvidenhed.

Claus Oreskov

@jens peter hansen. Husk lige at der er forskel på indbildte forbrydelser og så virkelige dito! Nazismens idelogi indebar en indbildt trusser fra jøder og kommunister, man så ikke verden som en kampplads mellem sociale klasser men som en kampplads mellem racer - racer som jo kun er en videnskabelig model og ikke noget biologisk overhovedet.

Claus Oreskov

Stor tak til Torben Selch for afsløringen af infiltrations agenten Timothy David Snyder. Det er den slags dybdeborende og kritisk journalistik vi gerne så fra avisens side - men viljen mangler åbenbart!

Torben Selch, Bill Atkins og Touhami Bennour anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Bill Atkins
Du kan søge"Le PCF et la question Algerienne" (1959)
artikel forfatter : Jean-Pierre Vernant.
PCF står for den franske kommunist parti.
Du kan læse om algir krig i Leon Freix, han talte meget om det spørgsmål. Det er på fransk du kan få det oversat.

René Arestrup

@Bill Atkins
'Fængsling af kriminelle og kollaboratører, samt henrettelse efter dom, er ikke at sammenligne med nazismens automatiserede udryddelsesprogrammer....'
Hvorfor ikke? Der var formentlig lige så mange mennesker, der omkom i gulag og som konsekvens af tvangskollektiviseringerne i 30'erne. Den eneste forskel på disse to autoritære og dybt paranoide regimer er de etiketter man satte på sine fjender.
Og 'henrettelse efter dom'... Det er jo næsten komisk, hvis ikke det lige var for uhyggen. De sovjetiske folkedomstole gennemførte absurde skueprocesser, som ikke rummede en flig af retfærdighed endsige anstændig retspleje. Fuldstændig som de nazistiske ditto.

Claus Oreskov

@René Arestrup. Hvis dit formål er at relativere nazismen, så er du gået forkert i byen! Imidlertid hvis du ikke ved bedre end du giver udtryk for så kan der jo rettes op på det gennem mere viden.
Først hvad var Gulag og hvor mange fanger var der, det må man vide inden man fantasere om hvor mange der omkom.
På den Russiske Føderations KPs hjemmeside angiver en historiker det, han hævder, er de faktiske tal for politisk dømte i Stalin-tiden.
Han forklarer de hidtidige misvisende og stærkt afvigende tal med, at de primære retskilder ikke var tilgængelige dengang i sidste halvdel af 1980erne, da de mange forskellige tal kom frem. Tallene byggede, efter hans opfattelse, overvejende på usikre kilder eller ren spekulation. Du kan se at fra 1921 og frem til Stalins død 1053, har der været 4 060 306 fanger i Gulag. Heraf fik 328 618 dødstraf (det giver en usikkerhed fordi dødstraffen af og til blev suspenderet se f.eks. Per Olov Enquist bog ”Legionærerne” hvor forfatteren sidst i bogen møder en mand som officielt var ”henrettet” i Gulag).
rull ned til kolonnerne (Antal domfældte for kontrarevolutionære og andre særligt farlige statsforbrydelser
1921—1953) fra venstre 1. kolonne Domfællede i alt. 2. kolonne Dødstraf. 3.kolonne lejr, koloni & fængsel. 4. kolonne forvisning & udvisning. 5. kolonne Øvrige foranstaltninger.
http://www.politpros.com/journal/read/?ID=783
Gulag var en betegnelse for både straffefanger og politiske fanger, der aftjente forskellige former for straf. Nogle arbejde faktisk ude i samfundet og til samme løn som deres ikke fængslede kollegaer. Amerikaneren John Scott der arbejde i mere end 5. år i Sibirien, beskriver den slags fanger i bogen ”Bag Ural”.
Tallene fra den Russiske Føderations KPs hjemmeside stemmer meget godt med de tal som du kan læse i Kevin McDermotts bog ”Stalin revolutionary in an Era of War”. Kevin McDermotts forsker og underviser på Sheffield Hallam University og er aldmendelig annerkendt som en seriøs forsker. Han er ikke infiltrations agent ligesom Timothy Snyder, der åbenbart er en international Bent Jensen altså m.a.o. beregnende og upålidelig. Hans berygtede bog ”Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin” er for længst blevet fordrevet – læs:
Grover Furr : “Blood Lies - The Evidence that Every Accusation against Joseph Stalin and the Soviet Union in Timothy Snyder's Bloodlands Is False.”
Grover Furr: “Khrushchev Lied: The Evidence That Every "Revelation" of Stalin's (and Beria's) Crimes in Nikita Khrushchev's Infamous "Secret Speech" to the 20th Party Congress of the Communist Party of the Soviet Union on February 25, 1956, is Provably False”.
En anden bog som underminere Thimothy Snyers teser:
Origins of the Great Purges: The Soviet Communist Party Reconsidered, 1933-1938 (Cambridge Russian, Soviet and Post-Soviet Studies) by John Archibald Getty. Denne bog gør også på med det for længst forældede totalitære begreb om Sovjetunionen, skal man tro anmeldelserne. Jeg har ikke selv læst den endnu, men det skal jeg helt sikkert få gjort i løben af sommeren. Forfatteren forfægter angivelig samme teser som jeg selv har fremført i mange år – nemlig at Sovjetunionen var en svag stat og derfor ikke noget totalitært regimente.

Claus Oreskov

Egentlig mærkeligt men mange af vores debatter er overvejende en disput mellem de der tror på nyhedsmediernes officielle diskurs og vi der forholder os kritisk til samme. Den første gruppe bruger hele den tilgængelige indretning og institutioner for sindelags kontrol og vi andre bruger masser af tid og energi på at demaskere løgnen og propagandaen. Hvorfor er det ikke medieverden som gør dette arbejde?

jens peter hansen

@jens peter hansen. Husk lige at der er forskel på indbildte forbrydelser og så virkelige dito! Nazismens idelogi indebar en indbildt trusser fra jøder og kommunister, man så ikke verden som en kampplads mellem sociale klasser men som en kampplads mellem racer - racer som jo kun er en videnskabelig model og ikke noget biologisk overhovedet. Skriver Oreskov
.jens peter hansen. Fængsling af kriminelle og kollaboratører, samt henrettelse efter dom, er ikke at sammenligne med nazismens automatiserede udryddelsesprogrammer over hele det besatte Europa, rettet mod jøder, slaver, kommunister og sigøjner. Der begår du en nivellering baseret på uvidenhed. Skriver Bill Atkins.
Først bliver jeg beskyldt for at ville lukke munden på nogle imamer, derefter for uvidenhed.
Jeg lader de to indlæg stå. Jeg orker ikke at indgå i en så underlødig disput. Slut.

Bill Atkins

jens peter hansen, rent faktisk nævner jeg Blå Bloks stramning overfor Imamers ytringsfrihed som et eksempel på krigens logik. Den samme logik som fik Sovjetunionen til at færdiggøre retsopgøret med kontrarevolutionens deltagere samt potentielle kollaboratører og USA til at internere amerikanske statsborgere af tysk og japansk oprindelse.

Reaktionen er den samme men grundigheden afhænger af styrken af den fare der truer.

Nazismens automatiserede aflivning af jøder, kommunister, slaver og sigøjnere er af en helt anden kategori.