Lykkeland

»Folkets skønhed« kalder familien på Langeland det maleri af kartoffelsamlende kvinder, signeret Vincent, faderen en dag bringer til huse. Gennem hele romanen symboliserer maleriet den skønhed, som hovedpersonen Marie søger i sit liv.

Romanen følger Maries rejse fra det ludfattige barndomshjem på landet til forstadskøbenhavnsk middelklasse, da hun gifter sig med barndomskæresten Otto og selv får døtrene Gitte og Merete.

Merete med efternavnet Pryds Helle er romanens forfatter, og bogen er baseret på hendes forældres liv. I romanens korte afsluttende kapitel, »Selvsyn«, diskuterer forfatteren sin brug af erindringsstof og de familiehistorier, som hun med store ører sugede til sig som lille. Omsider falder forældrenes borgerlige tilværelse på plads i hendes univers: Den var udtryk for det samme oprør som hendes eget og var tilmed en dyrekøbt succes: »Og det var sådan, at de forsøgte at komme væk fra noget, ligesom jeg forsøgte at komme væk fra noget, men væk, sådan er det; væk er man vel aldrig helt.«