Baggrund
Læsetid: 7 min.

Mad, kultur og penge

Modsat resten af Spanien blomstrer økonomi og gastronomi i Baskerlandets kulturelle epicenter, San Sebastian, som i år er Europæisk Kulturhovedstad – men selvom det går godt i den selvstyrende region, er trangen til selvstændighed måske alligevel mindre end tidligere
Besøgende på en pintxo-bar, en baskisk variant af tapasbaren med pindemadder, i San Sebastians gamle bydel.

Besøgende på en pintxo-bar, en baskisk variant af tapasbaren med pindemadder, i San Sebastians gamle bydel.

Quadriga/Polfoto

Kultur
20. maj 2016

San Sebastian har altid været kunstnernes by. Det var her, Peter A.G. sad på en bænk, der hvor havet slår ind over molen, og pludselig fik en idé. Det var her, Jørgen Leth og Klaus Rifbjerg spiste skaldyr og lavede antropologiske dokumentarfilm.

»Ja, jeg plejede at mødes med min gamle ven Jørgen Leth i San Sebastian, når han havde været til Tour de France,« griner den amerikanske bestsellerforfatter Mark Kurlansky, som er kommet i byen siden Franco-tiden og har skrevet flere bøger om Baskerlandet – senest novellesamlingen City Beats, som blandt andet foregår i San Sebastian.

»Baskerne føler sig ikke spanske, og det er de heller ikke. De er omringet af latinske folk, men er ikke latinere. De hænger ikke på cafeer. De er flittige, de bygger, de er ambitiøse. Hvis de åbner et museum, arbejder de hårdt for at gøre det til et af verdens bedste,« siger han.

Baskerlandet har da også den højeste koncentration af Michelin-restauranter i verden, og derfor var San Sebastian – eller Donostia, som byen hedder på baskisk – et oplagt valg som Europæisk Kulturhovedstad i 2016, hvor mere end 400 kulturarrangementer løber af stablen.

»San Sebastian er centrum for kunst, litteratur, gastronomi og udgivelser på det baskiske sprog, og titlen som Europæisk Kulturhovedstad er en mulighed for at promovere byen; en mulighed for kultur, turisme og business. Og så kommer der jo også mange penge ind, og lad os se det i øjnene: Baskerne elsker penge. Det er et baskisk kendetegn,« siger Mark Kurlansky.

Netop økonomien er en af nøglerne til at forstå forholdet mellem Baskerlandet og resten af Spanien. Baskerlandets BNP per indbygger ligger en tredjedel over resten af Spaniens, og arbejdsløsheden er landets absolut laveste – 14 procent i første kvartal af 2016 mod 21 procent i hele Spanien.

De senere års økonomiske succes har især skyldtes en hurtig og succesfuld omstilling fra industriproduktion til service- og turistøkonomi, som er særligt tydelig i Baskerlandets økonomiske centrum, Bilbao, hvor Spaniens andenstørste bank blandt andet har hovedsæde.

»Baskerne har en lang tradition for at være handelsfolk og har altid haft en meget mere robust økonomi end Spanien,« siger Mark Kurlansky. »De har en meget kapitalistisk og pengeorienteret kultur, og det spiller ind i spørgsmålet om selvstændighed, for Baskerlandet har ikke brug for Spanien – ligesom Catalonien heller ikke har. Men Spanien har desperat brug for dem, ellers ville de være et forarmet land, for områdernes skatter har understøttet Spanien i årtier.«

Trommeslagere bekendtgør begyndelsen på det officielle kulturbyprogram på San Sebastians sandstrand, der adskiller byen fra Biscayabugten.

Trommeslagere bekendtgør begyndelsen på det officielle kulturbyprogram på San Sebastians sandstrand, der adskiller byen fra Biscayabugten.

CMM/Polfoto

Enden på en terrortid

Men trods sin sunde økonomi, charme og rige kultur har San Sebastian i årtier været skæmmet af én ting: terrorisme. Det var her en lokalavis en morgen i starten af 1980’erne på forsiden berømt proklamerede: »Ingen gadekampe i går.« En dags ro blev betragtet som en nyhed.

ETA – Euskadi Ta Askatasuna eller ‘Baskerland og Frihed’ – blev dannet på universitetet i San Sebastian for 52 år siden for at bevare det baskiske sprog. Euskara, som baskerne kalder det, var blevet forbudt under den fascistiske diktator, Francisco Franco. Organisationen slog sig dog hurtigt på voldelig opstand imod regimet i Madrid, og det stoppede ikke, da Spanien overgik til demokrati efter Francos død i 1975.

»Baskerne stillede sig udenfor udarbejdelsen af forfatningen i 1978,« fortæller Morten Rievers Heiberg, der er professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

»De stemte nej, blankt eller undlod at stemme i afstemningen om den færdige forfatning, så den spanske nation blev aldrig anerkendt. Det gav ETA et liv efter Franco – konflikten fortsatte ind i demokratiet,« siger han.

ETA begik i alt 829 politiske mord, hvoraf en femtedel skete på ’dødsruten’ mellem San Sebastian og den franske grænse. I 1980 – det mest blodige år i ETA’s historie – døde 92 mennesker i bilbomber og likvideringer; mest forretningsmænd og politikere – også baskere.

»Angrebene var forfærdelige for baskerne, og dårlige for turismen. Kan du forestille dig, hvad et angreb ville gøre for San Sebastian som Europæisk Kulturhovedstad?,« siger Mark Kurlansky.

Det behøver vi heldigvis ikke. I oktober 2011 erklærede ETA et »definitivt stop for den væbnede kamp« for løsrivelse fra Spanien – et kvantespring for Baskerlandet både menneskeligt og økonomisk.

Økonomen Mikel Buesa fra Complutense-universitetet i Madrid vurderer, at Baskerlandets BNP i perioden 1984 til 2005 i gennemsnit var 8,7 procent lavere på grund af terrorismen, end det ellers ville havde været. Det svarer til, at ETA har kostet hver eneste indbygger i Baskerlandet 31.500 euro (cirka 230.000 kroner).

Freden er én af grundene til, at den nordspanske region er sluppet mere nådigt igennem finanskrisen end de fleste andre dele af Spanien.

Kølig nationalisme

ETA er dog ikke opløst, og organisationen har kun afleveret en symbolsk del af deres mange våben – rygterne siger, at de fleste ligger nedgravet i en sydfransk skov.

Modsat den meget omtalte politiske situation i Catalonien, hvor selvstændighedsfølelserne koger, er den baskiske selvstændighedsbevægelse kølet lidt af i de senere år, vurderer Morten Rievers Heiberg.

»Den baskiske nationalisme er for nedadgående – ikke markant – men trods alt nedadgående; altså lidt det modsatte af, hvad man ser i Catalonien. Baskerlandet er gået forud for den proces, der har været i Catalonien med debat om løsrivelse, folkeafstemninger og forfatning, dén proces var baskerne igennem fra 2004 til 2008,« siger han og tilføjer:

»I Catalonien har den politiske elite været gode til at ’catalanisere’ befolkningen. Det har den baskiske elite ikke gjort på samme måde,« siger Morten Rievers Heiberg.

Han minder om, at Baskerlandets befolkning er mere sammensat, end mange tror. Den nordlige del, hvor San Sebastian ligger, er traditionelt ærkebaskisk, men her bor også mange indvandrere, som kom til området med industrialiseringen. Mod syd er indbyggerne mere orienterede mod Spanien. Befolkningen er delt.

»Dele af Baskerlandet har endda truet med løsrivelse fra Baskerlandet, hvis man gennemtrumfede løsrivelsen fra Spanien,« siger Morten Rievers Heiberg.

Freden med ETA har desuden fået mange ETA-sympatisører viklet ind i det demokratiske system, blandt andet via det nye parti Sortu, som tager afstand fra vold, men som alligevel opfattes som havende tilknytning til ETA .

»Der er kommet et lovligt parti, som kanaliserer nogle af de venstreorienterede forgreninger med tilknytning til ETA ind i den demokratiske proces,« siger Morten Rievers Heiberg, der ser mange paralleller til forløbet i Nordirland med IRA og det politiske parti Sinn Féin.

Ligesom Spaniens nationale fodboldliga, hvor megaklubberne Real Madrid og Barcelona i årtier har været urørlige på tronen, har Spaniens politiske system siden Franco været totaldomineret af to partier: det borgerlige Partido Popular (PP) og det socialistiske PSOE.

Men den magtdeling endte brat ved valget den 20. december sidste år, hvor to nye partier for første gang så dagens lys: Podemos på venstrefløjen og Ciudadanos på højrefløjen fik henholdsvis 21 og 14 procent af stemmerne.

I Baskerlandet blev Podemos det største parti med 26 procent af stemmerne, tæt forfulgt af det konservative baskiske nationalistparti EAJ-PNV med 25 procent og det venstreorienterede uafhængighedsparti, EH Bildu, som fik 15 procent.

Men i stedet for forandring har Spanien fået et såkaldt ’hung parlament’, hvor ingen af de to sider kan mønstre noget, der ligner et brugbart flertal. Forhandlingerne er kuldsejlet, og der er nyvalg den 26. juni.

Guide: San Sebastian for politiske og kulturelle nørder

Pintxos

Gå ombord i byens enorme udbud af pintxos – den baskiske version af tapas – på en af de mange barer. Vælg gerne grillet fisk, hummer eller saltet torsk, samt en omgang små grønne pebre, ’piparras’. Og hold øje med om den baskiske ost og skinke nu også er ’helt’ baskisk, det vil sige, at den er lavet på mælk fra baskiske får, og at skinken kommer fra ægte baskiske svin – en særlig race, som har meget store ører, der fungerer som skyklapper.

Det baskiske sprog

Fra 8. til 10. december 2016 afholdes ’European Linguistic Diversity Summit’ i San Sebastian, en konference, der skal sikre beskyttelsen af Europas lingvistiske arv og (forhåbentligt) ende med underskrivelsen af den såkaldte ’Protocol to Ensure Language Rights’. Baskisk er et ikke-indoeuropæisk sprog og helt forskelligt fra for eksempel latin, germansk og slavisk. Dets eneste sikre slægtning er det nu uddøde sprog akvitansk.

Venstrefløjspolitik

Er man politisk nørd, bør man holde øje med hjemmesiden sortu.eus/en, som tilhører det venstreorienterede selvstændighedsparti, Sortu, som har afløst det gamle Batasuna-parti som ETA’s politiske fløj. Bevægelsen, som endnu er omstridt, organiserer et væld af demonstrationer og arrangementer. De er (naturligvis) også på de sociale medier.

Film

Byens berømte filmfestival, Donostia Zinemaldia, har været afholdt siden 1953 og løber af stablen fra den 16. til den 24. september i år. I hovedkonkurrencen strides filmene om ’Den gyldne skal’, (som i ’muslingeskal’), og sidste år vandt den islandsk-kroatisk-danske film ’Sparrows’. Prisen er tidligere gået til filmlegender som Claude Chabrol og Terrence Malick. 

Gå på jagt i kulturtilbudene i 2016 på dss2016.eu eller sansebastianturismo.com/en.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for informaton om Baskerlandet. Det kunne have vaeret lidt bedre, men godt nok. At skrive penge, sammen mad og kultur, i overskriften synes jeg ikke det er vellykkede og rigtigt. Hvilket samfund kan ikke lige at have velstand eller "penge"?. Der er mange andre representative aspekter og karakteristiker om Baskerlandet.

"at elske penge" betgener et slags materialistiske kultur, som ikke er positive. Baskerlandet har den laveste fattigdomsgrænse og det mest generos socialpolitik i hele Spanien.