Baggrund
Læsetid: 7 min.

En anden nationalitet

Barcelona er hovedstad for den catalanske separatistbevægelse og historisk arnested for anarkismen i Spanien. Kom med på opdagelse i den alternative undergrund, hvor street art, politiske caféer og teater fortæller om en voksende følelse af at være anderledes
Indbyggerne i Spaniens næststørste by er ikke blege for at protestere højlydt – her imod centralregeringens forringelser af arbejdernes vilkår efter finanskrisen.

Tine Sletting

Kultur
20. maj 2016

Sortklædte unge med piercinger sidder på vakkelvorne, hvide plastikstole eller direkte på betongulvet under de rød- og gulstribede flag i den åbne gård.

De drikker øl, som de har købt for få kroner i ’samvittighedsbaren’, og spiser veganske versioner af de catalanske retter, de har hentet ved de voksdugdækkede borde i det lille folkekøkken indenfor. Rundt om dem rejser resterne af de mure, der engang omringede gården, sig som et åbent, himmelråbende sår.

Poder Popular står der malet med store, fede graffiti-bogstaver på væggen bag dem – ‘Folkemagt’. Can Vies, står der nedenunder, hvilket er navnet på det legendariske besatte hus, der kalder sig selv et autonomt, socialt centrum.

Det vækker mindelser om det hedengangne Ungdomshus på Nørrebro, men i modsætning til det, er det her blot ét blandt mange besatte huse i byen.

Sammen med andre autonome kulturcentre, politiske caféer, specialiserede boghandler og den voksende separatistbevægelse udgør de besatte huse et aktivt, politisk miljø i Barcelona. Og der er fri adgang for turister i det politiske miljø, der kæmper for løsrivelse – faktisk er det nærmest umuligt at undgå:

»Den catalanske kamp er til stede overalt i byen. Det tydeligste tegn er alle de catalanske flag, der hænger fra folks altaner og er en meget malerisk måde at indtage byen på, men som turist oplever man det også sprogligt, gastronomisk og kulturelt,« fortæller Mark Friis Hau. Han er ph.d.-stidendiat ved Aarhus Universitet, forsker på fjerde år i den catalanske løsrivelsesbevægelse og har boet to år i Barcelona for at lave feltstudier af bevægelsen.

Så snart man lægger Barcelonas mest turistede, centrale kvarterer bag sig, åbenbarer kampen for et selvstændigt Catalonien sig overalt i små detaljer, fortæller Barcelona-kenderen.

»I centrum er der spanske flag, reklamer for flamenco, billeder af tyre og klassisk spansk mad. Når du forlader den del af byen og tager til kvarterer som Gracia i det nordlige Barcelona, så er der en meget tydelig catalansk lokalidentitet, og du vil i stedet spise catalanske retter på restauranterne, se tegninger af æsler – cataloniernes maskot – i stedet for tyre, og der bliver talt catalansk i stedet for spansk,« siger Mark Friis Hau.

En fodboldspillende pige står foran graffiti af det catalanske uafhængighedsflag Estelada i det centrale Barcelona.

En fodboldspillende pige står foran graffiti af det catalanske uafhængighedsflag Estelada i det centrale Barcelona.

Manu Fernandez

Rig intellektuel historie

Det er netop her, i Gracia-kvarteret nord for centrum, at dele af den politiske kultur udfolder sig; Sant Andreu er et andet tilholdssted for den politisk bevidste borger i Barcelona.

Der er langt til Gaudí, gennemsnitlige tapas og turistgrupper – i stedet byder kvarteret på små caféer og et utal af boghandler med tilknyttede diskussionsklubber. En af dem er Ateneo Rose de Foc – her er der ugentligt arrangementer såsom foredrag og filmforevisninger af politisk karakter. Andre politisk aktive caféer i kvarteret er Ateneo Wallcarca og Old School.

De politiske caféer og den rige intellektuelle og politiske debat har en lang tradition i den catalanske hovedstad: Under borgerkrigen i 1930’erne var anarkisterne stærkt repræsenteret i byen.

Ifølge professoren Maria Teresa Rossell, der forsker i den catalanske intellektuelle og kunstneriske identitet ved Universitat de Barcelona, er unge catalanere for tiden ved at genoplive den anarkistiske og alternative undergrund.

»Der er en stærk undergrundsbevægelse for tiden, som er tydelig overalt i det kulturelle landskab. Der sker meget i Barcelona; på teaterscenen skriver unge, lovende ’playwrights’ vigtige og nyskabende teaterstykker, der er blevet lanceret nye magasiner, der er et aktivt diskussionsmiljø, og den anarkistiske undergrund vokser. Det er et utroligt spredt miljø, men det er en vigtig udvikling,« siger den catalanske professor, der har boet i Barcelona hele sit liv.

Hun fortæller, at cataloniernes ønske om selvstændighed blandt andet skyldes, at regionen historisk har været tættere knyttet til sine nordlige naboer kulturelt.

»Modernismen, som har været afgørende for kulturen og arkitekturen i Barcelona, opstod, da folk som Picasso tog til Paris for at male og vendte tilbage med påvirkninger derfra, ligesom arkitekturen har hentet inspiration fra Tyskland og Frankrig. Den kulturelle forbindelse til Madrid har lidt et knæk, og Catalonien er mere orienteret mod resten af Europa end mod Spanien,« siger Maria Teresa Rossell.

Cataloniens kamp for selvstændighed har også påvirket Barcelonas rejsebranche og de tilrejsende turister. De seneste år er interessen for den catalanske separatistbevægelse vokset, i takt med at bevægelsen har fået momentum i Barcelona og mere plads i internationale medier, fortæller lederne af flere organiserede gå- og cykelture.

Alternativ turistscene vokser frem

»På turene gennem Barcelona drejer samtalen ofte ind på den catalanske separatisme, men selvom folk interesserer sig meget for den, er de fleste temmelig overraskede over, hvor stærk den catalanske nationalfølelse er – det er et chok for dem, at folk snakker catalansk og ikke spansk i gaderne, at det er en helt anden kultur, gastronomi og identitet, og at folk virkelig føler, at det at være catalonier er en anden nationalitet end spansk,« fortæller Duncan Rhodes, ejeren af Steel Donkey Bike Tours, der arrangerer cykelture gennem lokale kvarterer langt fra centrums turistmekka.

Samme melding kommer fra Katrien Claus, der har boet i Barcelona i over 16 år og startet My Favourite Things. Hun tilbyder mange forskellige gåture gennem Barcelona med fokus på den alternative undergrundsscene og lokalmiljøet i byen, og hun oplever stigende interesse for debatten om catalansk løsrivelse.

»Folk studser tit over, hvor åbenlyst den politiske kamp foregår med catalanske flag, store demonstrationer og politisk graffiti over det hele,« fortæller hun. Hun hyrer i stigende grad lokale journalister som tourguider, blandt andet fordi de bedre er i stand til at fortælle om de politiske spørgsmål og splittelsen i byen.

Konsekvenser ved en løsrivelse

Turisterne i Barcelona er langtfra de eneste, der interesserer sig for selvstændighedskonflikten mellem Catalonien og centralregeringen i Madrid.

Økonomiske eksperter over hele Europa regner på, hvordan det vil påvirke den europæiske økonomi, hvis én af Spaniens rigeste regioner løsriver sig fra landet og dermed også måske også fra eurozonen og Schengensamarbejdet, mens politiske ledere i andre europæiske lande med separatistbevægelser også følger udviklingen opmærksomt.

»Catalonien er motoren i spansk økonomi, og en løsrivelse vil få katastrofale økonomiske konsekvenser ikke bare for regionen selv og for Spanien, men for hele Europa. Det kan slet ikke afgrænses til at være et catalansk eller spansk problem, for det vil skabe voldsom økonomisk ustabilitet i Europa,« fortæller Morten Heiberg, der er professor med speciale i spansk politik ved Københavns Universitet.

Konsekvenserne vil dog sandsynligvis være mest dramatiske for Catalonien selv, siger han:

»Hvis Catalonien løsriver sig, vil det blive smidt ud af EU og Schengensamarbejdet, det vil skulle etablere sin egen valuta, det vil ikke have adgang til den europæiske centralbank og dens stabiliseringsmekanismer. Der vil komme en toldmur, virksomheder vil flygte, og det vil få betydning for de 7,5 millioner borgeres mulighed for fri bevægelighed. De mest troværdige beregninger viser, at det vil føre til et fald i eksporten på 50 procent og at man vil være nødt til at hæve priserne med 44 procent,« siger professoren.

Og et selvstændigt Catalonien skal ikke gøre sig forhåbninger om at kunne blive optaget i EU foreløbig; ethvert land kan modsætte sig optagelse af et nyt land, og ud over Spanien er der mange lande, der kan tænkes at ville nedlægge veto:

»En indtræden i EU vil kræve de andre landes accept, og den er svær at få. Andre europæiske lande, som har problemer med regionalisme – Storbritannien, Belgien og Frankrig for at nævne nogle få – holder øje med det her. At åbne op for en selvstædig catalansk stat er at åbne op for det europæiske landkort, som det ser ud i 2016,« siger professoren.

Når catalonierne alligevel er så positivt stemte over for løsrivelse fra Spanien, skyldes det sandsynligvis, at de i mange tilfælde følger hjertet snarere end fornuften.

»Facts betyder ikke så meget som følelser, når det kommer til sprøgsmålet om selvstændighed. De seneste år har det været en klar tendens i catalansk politik til øget fokus på catalansk national identitet,« fortæller professoren.

På grund af valgsystemet har de partier, der støtter en løsrivelse, flertal i det lokale parlament, selvom de faktisk ’kun’ repræsenterer 48 procent af vælgerne. Langtfra alle politikere er da også enige i spørgsmålet om, hvorvidt Catalonien skal løsrive sig, men den politiske debat har under alle omstændigheder resulteret i en usædvanligt politisk bevidst og aktiv befolkning.

»Der foregår kraftig mobilisering på alle niveauer, og der er mange folkelige bevægelser. Det er et socialt opgør nedefra,« siger professoren.

Det er det opgør, der finder sted på Can Vies, i boghandlen Ateneo Rosa de Foc, på kunstscenen og på gaderne i Barcelona, hvor politisk graffiti pryder væggene. Og også her ser man en sammenblanding af politiske motiver, fortæller Mark Friis Hau.

»Der er rigtig meget politisk graffiti over det hele, og man ser i høj grad en sammenblanding af de politiske bevægelser. Lighed for kvinder, mere velfærd, social retfærdighed og frihed for Catalonien – det hele bliver blandet sammen i store vægmalerier. Uafhængigheden er kommet til at stå for og være lig med en masse andre positive politiske budskaber,« fortæller han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her