Læsetid: 4 min.

Oslo Freedom Forum er dissidenternes Davos

Oslo Freedom Forum bringer verdens mest spektakulært heroiske frihedsaktivister sammen for at skabe international synergi i kampen mod tyranni – men hvilket frihedsbegreb forener dem, og hvem bliver ikke inviteret?
Oslo Freedom Forum bringer verdens mest spektakulært heroiske frihedsaktivister sammen for at skabe international synergi i kampen mod tyranni – men hvilket frihedsbegreb forener dem, og hvem bliver ikke inviteret?

Clara Selina Bach

27. maj 2016

Det er først og fremmest fremmødet, som gør begivenheden unik: Alle de tilstedeværende her er nøje udvalgt. The Economist beskrev allerede 2010-udgaven af Oslo Freedom Forum som en »storslået menneskerettighedsfestival«, der har etableret sig som de internationale frihedsaktivisters modstykke til »det økonomiske topmøde i Davos«.

Den karakteristik er ikke mindre sand i 2016. Men med den præcisering, at hvis Davos samler nogle af verdens mest magtfulde beslutningstagere, samler Oslo Freedom Forum nogle af verden mest modige, mest stålsatte udfordrere af magthavere.

Her kan man møde den 24-årige biologistuderende Abdalaziz Alhamza, som er grundlægger af ngo’en Raqqa is being slaughtered silently, der dokumenterer Islamisk Stats bestialske overgreb mod civile i Syrien, og har set sine bedste venner blive nakkeskudt.

Her er Vladimir Vladimirovich Kara-Murza, den 34-årige tidligere kampagnechef for den myrdede russiske oppositionsleder Boris Nemtsov, der selv har overlevet et mordforsøg med et forgiftet glas tranebærjuice.

Her er 49-årige Aminatou Haidar fra Vestsahara kaldet ’Saharas Gandhi’, som er en ledende figur i modstandskampen mod kolonimagten Marokko og jævnligt er blevet torteret af Marokkos politi siden 1987.

Her er ukuelige Jeong Kwang-il, som forsøgte utallige gange at flygte fra Nordkoreas gulag, mistede sit ene ben i processen, men blev ved og ved, indtil det lykkedes.

Her er Manal al-Sharif, der startede en kampagne i 2011 for saudiske kvinders ret til selv at køre bil, gynækologen Denis Mukwege fra DR Congo, hvis hospital har behandlet over 30.000 ofre for seksuel vold, den afghanske tech-entreprenør Roya Mahboob, der bruger internettet til at bekæmpe analfabetisme blandt afghanske kvinder, og Omar Sharifs barnebarn, Omar Sharif Jr., der kæmper for LGBT-rettigheder i Egypten.

Græsrodsdissidenter fra i alt 92 lande. Og næsten alle har de sat og sætter livet på spil. Næsten alle har de måttet betale deres engagement i frihedsværdier med meget høje personlige omkostninger: fængselsstraffe, tortur, forfølgelse.

Som direktøren for det hele, aktivist Thor Halvorssen, siger om formålet: »Vores mission er at frisætte menneskeligt potentiale verden over og gøre verden til et mere fredeligt, velstående og friere sted. Temaet for i år er katalysatorer – mænd og kvinder, der forstår, at selv om de måske ikke kan forandre verden på egen hånd, vil verden ikke kunne forandres uden individer. Selv om du er den første person, der rejser dig imod tyranniet, vil du opleve, at du ikke står alene ret længe.«

Sympatisk og oplagt

Ideen om at lade frihedskæmpere for hele verden mødes og udveksle erfaringer, diskutere strategier og udvikle ideer, skønt deres respektive udgangspunkter og frihedskampe er vidt forskellige, er både sympatisk og oplagt, og der er noget utroligt stimulerende over at se den handicappede gabonesiske miljøforkæmper, der er oppe imod kinesiske mineudvindingsselskabers forsøg på at drive rovdrift på hans lands mineralressoucer, fordybe sig i samtale med den laotiske kvinde, der leder en ngo, hvis mål er at opklare, hvad der er blevet af alle de forsvundne systemkritikere i hendes land.

Den tilstræbte synergieffekt afkaster også konkrete projekter, ikke mindst i forhold til at ekvipere dissidenter verden over med værktøjer, der kan hjælpe dem til at modstå digital overvågning, så de kan operere under sikkerhedstjenesternes radarer.

Den serbiske revolutionsleder, Srdja Popovic, der var en afgørende kraft i omstyrtelsen af Milosevic og siden har rådgivet unge revolutionære studenteraktivister verden over, ikke mindst under Det Arabiske Forår, er således gået sammen med tech-virksomheden Wickr, eksperter i kryptering, om at skabe sådanne revolutionære digitale kits – og alle deltagere på Oslo Freedom Forum tilbydes at deltage i en workshop om, hvordan de kan beskytte sig selv mod at blive udspioneret.

Eksotiske knappenåle

Kritikere af projekt Oslo Freedom Forum findes dog. Thor Halvorssen beskyldes for at stå i ledtog med fordægte donorer, Bilderberg-typer og hedgefundbestyrere som Peter Thiel.

Det norske Sosialistisk Venstreparti har været imod, at Norge skulle støtte hans konferencer økonomisk med henvisning til Halvorssens angivelige sympati for latinamerikanske højrekræfter. Og er Halvorssen og hans menneskerettighedsorganisation, Human Rights Foundation, ikke påfaldende selektive, for hvem er det, der ikke blive inviteret? Hvor er de frihedskæmpere, der er oppe imod de store magtfulde transnationale koncerner, hvor er repræsentanterne for den palæstinensiske frihedskamp?

Andre kritikere, bl.a. to udsendte fra en hollandsk ngo, finder hele præsentationen for patospræget og pompøs med strygerorkester og store ord, som om de heroiske skikkelser er en slags statister i Halvorssens selvcelebrerende cirkus – som en slags eksotisk samling knappenåle for en rigmandssøn.

Halvorssen selv afviser kritikken. Frihedskampen omfatter hele demokratiets spektrum fra venstre til højre, insisterer han, og der er også plads til dissidenter, der er kritiske over for Vesten – det mest berømte eksempel, Julian Assange, WikiLeaks’ grundlægger, var således gæst i 2010, palæstinensiske frihedskæmpere er velkomne, hvis de afsværger vold, og om hele donorlisten er der fuld transparens, hævder han, da Information foreholder ham anklagerne, inden han skal videre for at uddele årets Vaclav Havel-pris – et fast indslag på hans forum.

Hvad end man vil mene om manden og hans motiver, er det svært ikke at blive imponeret af det opbud af uforfærdede aktivister, han og hans organisation har samlet, og svært ikke at dele hans begejstring over dem, og under alle omstændigheder har mennesker, der sætter deres liv på spil for andres frihed, så rigeligt fortjent at blive fyrsteligt bespist på Oslos Grand Hotel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu