Læsetid: 9 min.

Smadremænd

Hvis man skal pege på de værste smadremænd i Danmark i nyere tid, kommer man ikke uden om partiet Venstre, som de seneste tyve-femogtyve år med stærk konkurrence fra Socialdemokratiet har udgjort den mest samfundsnedbrydende kraft her i landet
Hvis man skal pege på de værste smadremænd i Danmark i nyere tid, kommer man ikke uden om partiet Venstre, som de seneste tyve-femogtyve år med stærk konkurrence fra Socialdemokratiet har udgjort den mest samfundsnedbrydende kraft her i landet

Clara Selina Bach

21. maj 2016

Smadremanden er en komisk figur, udviklet og spillet af Søren Østergaard i Zirkus Nemo. Virkelighedens smadremænd er knap så morsomme og underholdende som Østergaards version.

I de seneste år har smadremændene ikke mindst udfoldet sig i Mellemøsten, hvor barbarerne fra IS ikke blot har dræbt og slavebundet tusindvis af mennesker, men tillige gjort en ihærdig og vellykket indsats for at smadre verdenskulturarven i det gamle Mesopotamien og Assyrien. Vi har alle set de grufulde tv-billeder af ødelæggelserne i Palmyra, Mosul, Ninive og andre steder.

Smadremænd findes dog også i mindre morderiske versioner, uden sabler, elefanthuer og AK-47-automatvåben.

Og hvis man skal pege på de værste smadremænd i Danmark i nyere tid, kommer man ikke uden om partiet Venstre, som de seneste tyve-femogtyve år – med stærk konkurrence fra Socialdemokratiet, skal det dog lige siges – har udgjort den mest samfundsnedbrydende kraft her i landet. Og det gør det fortsat, med den nuværende smalle V-regering, som markerer et hidtil uset lavpunkt.

Men lad os begynde på denne side af årtusindskiftet. Fra 2001 til 2011 sad Venstre og Konservative på regeringsmagten, med Venstre i førersædet. Fra 2001 til 2009 hed statsministeren Anders Fogh Rasmussen, fra 2009 til 2011 Lars Løkke Rasmussen.

Og man må sige, at der i perioden 2001-11 virkelig blev gået til vaflerne: Skattesystemet blev smadret med nedlæggelsen af de lokale skattemyndigheder og udflytningen af Told & Skat, som i samme omgang blev omdøbt til det kælne ’SKAT’ og belemret med nogle håbløse it-systemer.

Resultaterne taler for sig selv: vilkårlighed i skatteligningen, ikke mindst hvad ejendomsskatterne angår, fordi man bortsparede de konkrete ejendomsvurderinger – avishistorierne herom er legio.

Skatteinddrivningen har ikke fungeret, så det som skulle forestille at være en rationalisering, altså en besparelse, har kostet samfundet milliarder. Der har ikke været orden i noget som helst, enhver forestilling om ordentlighed i forvaltningen er forsvundet i den blå luft. Det har været en total katastrofe, som har betydet, at der vel i den danske befolkning stort set ikke længere er nogen tillid til skattemyndigheden.

---

Men det var jo ikke bare skattevæsenet, der var mål for smadremændene fra Venstre. Strukturreform, politireform, domstolsreform – reformiveren ville ingen ende tage. Med imponerende flid og konsekvens satte de Venstre-ledede regeringer sig, i konkurrencestatens hellige navn, for at demontere den danske infrastruktur.

Og ’reformerne’ gik ikke mindst ud over yderområderne. Der blev nedlagt skoler, biblioteker, rådhuse, kommunekontorer, sygehuse, daginstitutioner, skattekontorer, posthuse, domhuse, politistationer. Alt det som, sammen med det lokale nærings- og foreningsliv, får et samfund til at fungere og føles som – et samfund.

Denne systematiske afvikling af offentlig infrastruktur medvirkede naturligvis – hvilket enhver burde have kunnet sige sig selv – blot til yderligere at øge den allerede igangværende afvandring fra småbyerne og landområderne. Eller Udkantsdanmark, som det også kaldes. Udkanten. Den Rådne Banan. Ukært barn har mange navne.

Fra politisk hold gjorde man altså sit allerbedste for at lægge disse områder øde.

Man kunne så forestille sig, at politikerne, når de så resultaterne af deres gerninger, ville tænke sig om og sige: »Hov, det må vi gøre om!«

Og at de så gjorde det.

Men det skete ikke. Det skete ikke i tiåret 2001-2011, og det skete ikke i årene 2011-2015, under Helle Thorning-Schmidt.

Det er som om den danske politiske klasse opfatter konsekvenserne af deres politik som noget, der bare ’sker’. Det er ’udviklingen’, hedder det sig. Som om den samfundsmæssige udvikling forårsages af uafvendelige naturfænomener, ganske uafhængigt af menneskelig indblanding.

Hvilket dog ikke betyder, at politikerne ikke kerer sig om udkanten, for det gør de skam. Ikke mindst Venstre er meget optaget af udkanten. Den egner sig nemlig så glimrende til symbolpolitik. Man kan jo altid foregive omsorg for den udkant, man selv har smadret. Det er der stemmer i.

Og hvordan viser man så den omsorg, når man ikke vil erkende sin egen skyld og genopbygge det, man selv med så stor nidkærhed har nedbrudt?

Man finder selvfølgelig bare noget andet at smadre. Så står det lissom mere lige.

Og det er lige præcis det, den smalle Venstreregering, der tiltrådte i sommeren 2015 under ledelse af Lars Løkke Rasmussen, straks satte sig for at gøre. Efter at have smadret infrastrukturen i yderområderne kastede Venstre sig nu over hovedstaden. Nu skulle centraladministrationen splittes op, og en række statslige styrelser flyttes til provinsen. Angiveligt for at fremme udviklingen i yderområderne.

Selv om alle erfaringer og undersøgelser, danske såvel som udenlandske, viser, at sådanne udflytninger ikke hjælper på den generelle beskæftigelssituation og erhvervsudvikling i de områder, hvortil de pågældende styrelser udflyttes. Jo, der kommer selvfølgelig nogle arbejdspladser til – i de styrelser, der flyttes ud. Men der kan ikke ses nogen afledt beskæftigelseseffekt af betydning.

Til gengæld koster det samfundet milliarder. Og man kan med ret stor sikkerhed forudse en alvorlig kvalitetsforringelse af det arbejde, der udføres i de udflyttede styrelser. Til skade for borgerne. Og for hele landet.

---

Og hvorfor kan man så det? Jo, fordi der gennem mange år er opbygget en stor specialviden og ekspertise i disse styrelser. Som vil gå tabt ved en udflytning, fordi det må forudses at en temmelig stor del af de medarbejdere, som besidder denne viden og ekspertise, ikke flytter med.

Folk har familier. Huse. Lejligheder. Børn, der går i skole. Ægtefæller som vil få svært ved at finde beskæftigelse i yderområderne. Derimod vil mange af disse højt kvalificerede medarbejdere i styrelserne ikke have svært ved at finde nyt arbejde i hovedstadsområdet. Så de bliver, hvor de er.

Det er et meget alvorligt problem. Som regeringen dog øjensynlig ikke har spildt mange tanker på.

Man skulle dog ellers have troet, at de katastrofale erfaringer med SKAT havde sat sig spor i politikernes bevidsthed og tankesæt. Men det har de tydeligvis ikke.

I mangel af et egentligt politisk projekt har Venstre altså sat den udkant, partiet selv har smadret, i centrum. På alle mulige og umulige områder.

Også på kunststøtteområdet.

Efter sin tiltræden som kulturminister sidste år sendte Bertel Haarder den 28. august et brev til Statens Kunstfonds repræsentantskab, som jeg fik lejlighed til at læse. Repræsentantskabet stod over for at skulle udpege nye legatudvalg, og i brevet opfordrede ministeren repræsentantskabet til at udpege udvalgsmedlemmer ud fra bopæl, så der »i sammensætningen af forskellige udvalg under ministeriet er den fornødne balance mellem medlemmer fra hovedstaden og andre dele af Danmark«.

Nåda!

---

Her brød ministeren med det ellers så højt besungne armslængdeprincip. Og det uanset at han afslutningsvis pointerede, at der blot var tale om en »opfordring« fra hans side. For det, der står tilbage, er, at han forsøgte at påvirke det uafhængige repræsentantskab – som altså ikke repræsenterer regeringen, men en række kunstnerorganisationer, uddannelsesinstitutioner og kulturelle foreninger – til at agere ud fra hans, hans partis og regeringens politiske dagsorden. Og det er ikke i orden. For nu at udtrykke det meget diplomatisk.

Derudover udstillede kulturministeren en forbløffende uvidenhed om forholdene i jernindustrien. Hvilket i denne sammenhæng betyder: det danske kulturliv.

For hvorfor dog gå op i, på hvilke postnumre, Statens Kunstfonds legatudvalgsmedlemmer har bopæl?

Det må vel næsten skyldes en mistanke om, at Kunstfonden hidtil har diskrimineret de kunstnere, som bor i den provins, Venstre nu pludselig elsker så højt.

Men det er altså ikke tilfældet. Jeg sad selv i Statens Kunstfonds litteraturudvalg i årene 2011-2013. Og jeg kan garantere for, at det er helt utænkeligt, at noget kunstfondudvalg kunne drømme om så meget som at skele til ansøgernes privatadresser. Hvorfor i alverden skulle de dog det?

Det ville jo være fuldstændig meningsløst at sige: »Nå, her er en ansøger fra Hobro, hun må hellere få, for det er længe siden, at der sidst er bevilget et arbejdslegat til én fra Hobro.« Eller: »Han er ikke fra København, så han skal ikke ha’!«

Det ville være hul i hovedet.

I Statens Kunstfond er der kun ét relevant – og lovligt – bedømmelseskriterium, når det skal afgøres, om en ansøger skal tilgodeses med et arbejdslegat eller ej: kunstnerisk kvalitet. Er ansøgerens hidtidige produktion af en sådan kvalitet, at det må anses for rimeligt at støtte hans eller hendes fortsatte kunstneriske virke? Det er det eneste, der tæller.

Og hvis der, målt efter befolkningstallet, tildeles uforholdsmæssigt mange arbejdslegater og stipendier til ansøgere fra hovedstadsområdet, har det intet med diskrimination at gøre.

Det skyldes såmænd bare, at den danske kunstnerpopulation ikke er spredt jævnt ud over landet, men at der ganske enkelt bor langt flere kunstnere pr. 10.000 indbyggere i hovedstaden end i resten af landet. Sådan har det altid været. Og det er ikke et specielt dansk fænomen, sådan er det også i de fleste andre lande.

Hvad danske forfattere angår, bor de typisk to steder: I København eller i småbyer, eventuelt helt ude på landet. I forhold til befolkningstallet bor der relativt få forfattere i de større provinsbyer. Og det er der en meget god grund til: I de store provinsbyer har man alle ulemperne ved at bo i byen – trængsel og støj, høje boligudgifter – men ikke de fordele, der er ved at bo i hovedstaden.

Det er i hovedstaden, langt de fleste forlag er; det er her, de litterære miljøer er. Og når der utvivlsomt, også i forhold til indbyggertallet, begunstiges flere forfattere i København end i Aalborg, skyldes det ikke diskrimination mod forfattere fra Aalborg. Det skyldes simpelthen, at de fleste forfattere fra Aalborg – bor i København!

Jeg burde vide det. Jeg er selv en af dem.

---

Det helt store problem i politik i dag – og ikke kun her i landet, det er et generelt problem i hele den vestlige verden – er, at der ikke længere føres politik i egentlig forstand. Man deler sig ikke længere efter anskuelser, som Hørup sagde, for i størstedelen af det politiske spektrum er der ingen reelle ideologiske modsætninger.

Alle går overordnet set ind for det samme: konkurrencestat. New Public Management. Måltal. Det kaldes neoliberalisme, men minder, paradoksalt og påfaldende nok, også en hel del om sovjetisk planøkonomi. (Og – i sit menneskesyn og sin opfattelse af borgeren – om Mussolinis korporative stat.)

Politikken forsvandt lige så stille ud af dansk politik under Nyrup-regeringerne 1993-2001. Det var i den periode, New Public Management og konkurrencestatsideologien grundfæstedes her i landet – og Socialdemokratiet holdt op med at være socialdemokratisk.

Der var dog tilløb til den udvikling endnu tidligere. Man skal nok ikke lægge for meget i Poul Schlüters muntre bemærkning »Ideologi er noget bras!« Men måltalstænkningen indvarsledes allerede først i 90’erne, da daværende undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder indførte taxametersystemet for de videregående uddannelser.

Et incitamentsystem, hvorefter undervisningsinstitutionerne belønnes økonomisk for at lade de studerende bestå, og straffes for at lade dem dumpe. Hvilket – helt forudsigeligt – har ført til et stadigt fald i det akademiske niveau her i landet. For sådan er det jo med de økonomiske love: De virker altid! Uanset om det er hensigtsmæssigt eller ej.

Når der ikke længere bedrives politik ud fra ideologiske holdninger, bliver al politik til symbolpolitik. Eller, slet og ret: nævenyttighed. Selv om politikerne ikke har nogen særlige ideer, skal de jo finde et eller andet at markere sig på. De skal udvise handlekraft. Og gerne en vis populistisk brutalitet.

Så de markerer sig som nævenyttige smadremænd og -kvinder. Man kan populært sige, at armslængdeprincippet i dansk politik er blevet erstattet med nævenyttighedsprincippet.

Den forrige regering smadrede folkeskolen. Den nuværende regering er netop gået i gang med at smadre gymnasiet. Væk med litteratur, sprog, historie, videnskab! Væk med hele den dér grimme dannelse!

Det skal nok blive godt. Guderne skal vide, at jeg ikke er begejstret for Socialdemokratiet, det har jeg ikke været i mange år. Og det er det samme med SF, selv om det virker, som om SF så småt er begyndt at vågne op, som om partiet lige så stille er begyndt at genfinde sig selv. Men hvad det bliver til, vil tiden vise.

Under alle omstændigheder må man håbe, at Venstre ved næste folketingsvalg mister regeringsmagten. For hvis vi vil gøre os nogen forhåbning om, at noget som helst af værdi i dette land skal overleve, og Danmark ikke blot, i overført forstand, skal henligge som et andet Palmyra efter vandalernes hærgen – er vi simpelthen nødt til at komme af med den bande nævenyttige smadremænd og -kvinder, som regerer os i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alex Bach Andersen
  • ulla enevoldsen
  • Jørgen Wassmann
  • Saxe Lomholt
  • Bolette Bruno Hansen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Anne Schøtt
  • Benno Hansen
  • Søren Roepstorff
  • Johannes Lund
  • Poul Brunhøj
  • Kasper Malskær
  • Jens Christian Olesen
  • Einar Carstensen
  • Bjarne Andersen
  • Jørn Andersen
  • Claus Høeg
  • Carsten Søndergaard
  • Sup Aya Laya
  • Torben R. Jensen
  • Philip B. Johnsen
  • Torben K L Jensen
  • HC Grau Nielsen
  • Jan Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Flemming Berger
  • Peter Wulff
  • Jan Weis
  • Per Jongberg
  • Torsten Jacobsen
  • Jørn Vilvig
  • Ole Henriksen
  • Keld Albrektsen
  • Herdis Weins
  • Randi Overgård
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Henrik Petersen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Anker Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Leo Nygaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Ebbe Overbye
  • Toke Andersen
  • Hans Larsen
  • Leif Koldkjær
Alex Bach Andersen, ulla enevoldsen, Jørgen Wassmann, Saxe Lomholt, Bolette Bruno Hansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Anne Schøtt, Benno Hansen, Søren Roepstorff, Johannes Lund, Poul Brunhøj, Kasper Malskær , Jens Christian Olesen, Einar Carstensen, Bjarne Andersen, Jørn Andersen, Claus Høeg, Carsten Søndergaard, Sup Aya Laya, Torben R. Jensen, Philip B. Johnsen, Torben K L Jensen, HC Grau Nielsen, Jan Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Peter Wulff, Jan Weis, Per Jongberg, Torsten Jacobsen, Jørn Vilvig, Ole Henriksen, Keld Albrektsen, Herdis Weins, Randi Overgård, Anne-Marie Krogsbøll, Henrik Petersen, Maj-Britt Kent Hansen, Anker Nielsen, Anne Eriksen, Leo Nygaard, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Toke Andersen, Hans Larsen og Leif Koldkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Viggo Okholm

Sikken en salve af ord og argumenter, det skal lige fordøjes. Der er rigtig mange aspekter fra livet og de faktorer som præger vores udvikling og tankegang.

Anders Hede

Et socialdemokrati i opposition er langt stærkere end i regeringsmagt. Havde Socialdemokraterne ikke haft magten sidst, var folkeskolen ikke blevet ødelagt. Det tør jeg godt love. Claus Hjort indrømmede det selv - det havde han aldrig turdet gøre.

Jeg er godt nok træt af ordet "neoliberalisme". Det bruges i utrolig mange artikler på Information. Det helt store nye elskede bandeord, for så kan man gøre liberalisme til en art neo-nazi, som er det man gerne vil associere med. For det gode danske "nyliberalisme", som vil være mere tro mod sproget er slet ikke skarpt og ondt nok.

Niels Duus Nielsen

Da jeg så overskriften "Smadremænd" var min første tanke, at artiklen nok handlede om regeringen, men så besindede jeg mig og tænkte, at det nok snarere handlede om en eller anden form for bandekriminalitet.

Og tænk engang - det viste sig at jeg havde ret i begge dele!

:-)

ulla enevoldsen, Allan Stampe Kristiansen, Jens Illum, Lars Peter Simonsen, Anne Schøtt, Per Klüver, Calle Hansen, Arne Lund, Einar Carstensen, Mads Berg, Bjarne Andersen, erik mørk thomsen, Kurt Nielsen, Sup Aya Laya, Thomas Christensen, Philip B. Johnsen, Peter Rønnov-Jessen, Torben K L Jensen, Jette M. Abildgaard, HC Grau Nielsen, Jan Pedersen, Herman Hansen, Flemming Berger, Per Jongberg, Christian Mondrup, Nanna Wulff M., Anne-Marie Krogsbøll, Helene Kristensen, Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Historiens genkomst :-)
OK, så lad os skrive historie : '
Den regering der afgørende konsoliderede den form for 'socialdemokratisk politik' a la Lykketoft, som blev 'videreført' fra 2001 og frem, hang i neglene på det yderste af et enkelt enhedslistemandat i hele sin egen periodes gøren og laden - eller var det færøsk ? - eller kom det af at nogle partiaktivister bildte naive herboende arabere ind at de kunne komme i himlen når de døde - ved at stemme på S ? (... da det 'gavnede islam' .... Partiet selv tog afstand fra det valgkampsindslag skal det dog siges).
Men man fornægtede massivt at 'folket' var imod den strukturelle mangfoldighedsforvirring. Og ikke så 7/11 som nogen særlig forbedring af den DSB-kiosk-pengemaskine der tidligere var på enhver station. f.ex.
Og da så endelig Uffe-V var vippet så svenske tilstande trods alt blev undgået, og Anders-V så nødvendigvis vandt et valg, var den diskussion for længst forbi. Der kunne bare 'videreføres'.
Det forlyder at selv den oprindelige gamle nyliberale propagandaminister - ham med konen og Elbæk i Århus,- i dag i sit ultrafjerne verdens højeste glaspalads ikke mere blot kan sidde og rose sig selv dengang, og skældesmælde sine efterfølgere - med god samvittighed. Det er altid noget...

Leo Nygaard

Hvad er alternativet, hvor finder vi det, der ville ha` ført landet en anden vej. Det angiver Rønnov-Jessen ikke.
Kigger man partierne i kortene er den eneste klare anderledes vej Liberal Alliance.
Venstrefløjen elsker jo staten, Alternativet er stadig uklart og de Konservative har været forvirrede.
Men ak, nu er det forsent. Politikerne har overgivet sig til højere magter - statsapperatnikkerne.

Anne Eriksen

Hurra for information i dag! Bliv ved...
Selvfølgelig er det ikke for sent, når man kan sætte barren for det allerede skete.
Ja, politikerne er ret håbløse, det betyder at det er nødvendigt med udskiftning. Der er mange, temmelig mange, der kunne trænge til at mærke alvoren.
Det kan ikke passe, at der ikke findes folk, der kan se udover deres egen næse.

Hold op med at bruge kontakt lim på de siddepladser - eller at bilde afkommet ind, at de er stjerneklare talenter, fordi mor eller far har varmet pladsen op!

Mads Berg, Bjarne Andersen, erik mørk thomsen, Torben R. Jensen, Thomas Christensen, Jette M. Abildgaard, Jørgen Steen Andersen, Per Jongberg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Det gør ikke noget at man en gang i mellem giver udtryk for sin vrede.

Hellere det end håbløshed.

Per Klüver, Einar Carstensen, Mads Berg, Jørn Andersen, HC Grau Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Leo Nygaard, selvfølgelig elsker vi samfundet og sammenhængskraften, men ikke i form af et kontrol- og dokumentationshelvede. Det offentlige som opdragyder på velfærdsområderne bygger på IKKE at være underlagt markedets såkaldte "logik", som er dybt irrationel, men derimod at arbejde for optimale løsninger på de løbende opgaver.
Det er det, som smadres af neoliberalismen, i form af new public management og måltalsstyring. For det giver ikke mening at måle, om biblioteket i år er vokset med 500 hyldemeter - biblioteket vokser som en konsekvens af antallet af relevante anskaffelser, og det samme gælder overalt. Er der kommet flere skuespillere i arbejde? Ja, hvis der bliver spillet teaterstykker, der kræver flere medvirkende, subsidiært åbnet nye teatre.
Når Venstre har smadret staten, som det så rigtigt påpeges - med hjælp fra socialdemokratiske ideologiske brødre og søstre, både før og efter - skyldes det også en leflen for egne vælgere i form af et nyt selvbestaltet meritokrati af cand. scient. pol.'er af platonisk tilsnit. De kan dog ikke være særlig gode til grammatik, f.eks. kan de ikke kende forskel på tempus, for de synes at mene, at analyser af fortidens forhold skal læses som en manual - hvor det, historiens gang taget i betragtning, betydeligt mere pertinent kunne læses som advarsler.

Mads Berg, Bjarne Andersen, Torben R. Jensen, Torben K L Jensen, Jørgen Steen Andersen, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Smadremænd"!!!!

Sikke et genialt ord, som fortjener at bruges flittigt fremover - det kan ikke siges mere rammende.

"Smadremænd"!!!!!! (Husk lige m/k)

Per Klüver, Einar Carstensen, Jørn Andersen, erik mørk thomsen, Sup Aya Laya, Torben R. Jensen, Jette M. Abildgaard, HC Grau Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peder Kruse

Så længe vi faciliterer feel-good, no-good beskæftigelse til en stadig større del af arbejdsstyrken i forlængelse af skolens klippe-klistre arrangementer. Så længe vi eksporterer kompetancen, den politiske magt og ikke mindst initiativretten til Brüsselles. Lige så længe må vi leve med smadremandens utallige grimme ansigter og et samfund i tilbagegang, men sådan er det jo.

Leo Nygaard

Steffen - Jeg skelner mellem samfundet og statsmagten.
At (neo) liberale er magtudøvere er en modsigelse. Ægte liberale vil fralægge sig magt og give den til borgerne i størst muligt omfang.
Venstrefløjen misforstår disse begreber.
Hvis liberale vil smadre noget, er det den magtbegærlige og bedrevidende offentlige etat, som du også beskriver.
Se 11.15.

Anne-Marie Krogsbøll

Peder Kruse:

Gad vide om du har læst dagens kommentar i Politiken af Marcus Rubin? http://politiken.dk/debat/klummer/Marcus_Rubin/premium/ECE3216789/griskh...

Den omhandler netop folk med såkaldte kompetencer - som jeg ikke ville have spor imod at miste til udlandet. Jo før, jo bedre - altså efter, at de har afsonet den straf, som jeg synes, de BURDE idømmes.

Der er nemlig tale om ægte smadremænd - som samfundet af en eller anden grund opfatter som respektable, kompetente, nyttige - lige indtil der sættes lup på, hvad det egentligt er, de går og foretager sig i det skjulte.

Der er uden tvivl tale om "feel-good, no-good beskæftigelse " fra deres side.

erik mørk thomsen, Sup Aya Laya, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Ole Henriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er der ingen grund til at skelne imellem i et demokrati, Leo: vi er staten. Desværre har vi ikke taget ansvaret på os i de seneste årtier, en apati har fået lov at indfinde sig, men det er netop den, der nu breder sig et oprør imod over hele den vestlige verden - og andre dele af verden med - vi vil tage magten tilbage og arbejde for samfund, der kommer hele befolkningen til gode. Desværre er der også mange særinteresser, som historisk har haft behov for den beskyttelse, der ligger i at knytte sig til en centralmagt.
Dette problem skyldes dog - hvad vi også kan se - først og fremmest den personlige og klassedrevne overlevelseskamp: når samfundet strukturelt sikrer den enkelte frihed og liv, øges tolerancen mennesker imellem. Del-og-hersk-politik, som den er blevet drevet til alle tider, udnytter denne simple og let iagttagelige lovmæssighed.

Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er med Venste lidt ligesom med kvinder, man kan iklæde dem alt muligt og alligevel vil de i en eller anden forstand altid være nøgne. Men mens det for kvinders vedkommende sjovt nok også betyder at man kan afklæde dem alt det man vil og de vil alligevel aldrig være helt nøgne, så aner jeg ikke hvad det betyder for Venstre.

Jette M. Abildgaard, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Ja, Steffen - staten/nationen Danmark er os alle. Men det er jo statsmagten/etaten vi taler om. Den der begrænser borgernes frihed - og smadrer løs.
Og så er vi her som altid : Vi har jo selv valgt politikerne ! Men den dur ikke i det omfang NPM`erne bestemmer, hvad politikerne beslutter.
Den dur heller ikke, når selvsamme politikere sætter dagsordenen til valgene. Der er meget, folket aldrig får mulighed for at stemme om.
Eksempel : Ingen i folketinget går (officielt) ind for Basisindkomst. "Venstrefløjen" vil ikke støtte de ledige. "Højrefløjen " heller ikke. Alle er altså enige om at at støtte det kontrolhelvede, du taler om.
Undtagen Å, som har åbnet en dør på klem.
Nu skal svejtserne stemme derom om 2 uger. Vi trænger til et eksempel, hvor politikerne sættes på plads uden for NPM` rækkevidde.

Ja, Samfundstømmerne er over os - og ingen kan åbenbart formå standse dem selv om marodørerne bare råder over et enkelt mandats flertal i FT - nogen udnytter vores demokratiske system til det yderste som enhver anden hjemmegroet radikaliseret ballademager ...

Calle Hansen, Arne Lund, Anne Eriksen, HC Grau Nielsen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, man kan godt blive lidt radikaliseret af "Smadremænd". Derfor er "Pas på radikaliseringen" et godt supplement.

"Smadremænd" - det ord bør have en hædersplads i "Ordbog over Modsprog".

Det er sådan et ord, der kan være med til at påvirke samfundsdebatten - et konstruktivt modsvar til de destruktive ord "fattig-Carina" og "dovne-Robert".

Calle Hansen, erik mørk thomsen, Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard, HC Grau Nielsen, Ebbe Overbye og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Asbjørn Berg

På trods af at PRJ ikke går så vidt at kalde V og S ligeså gode som IS, siger han, at de halvvejs er der! Det mener jeg er en alt for voldsom retorik.

Vi skal, efter min mening, passe på, at debatkulturen ikke bliver lige så uforsonlig her som i USA, hvor sammenligninger med Hitler og Soviet-Rusland nærmest er hverdag.

Herman Hansen

At kalde Den-Lille-Svindlers regering for De-Blå-Svindler-Regering er efterhånden et alt for mildt udtryk. Den-Blå-Smadre-Regering er i dag et mere passende udtryk. Ikke mindst nu, hvor Den-Blå-Smadre-Regering, medregnet DA, DI og CEPOS har taget Hermann Görings propaganda metoder i brug med målrettet intimidering befolkning.

...Beskidt Blå-Smadre-Regerings fascistisk manipulation og propaganda - Kan Det Konservative Folkeparti (C) virkelig holde til at stå model til det?

Steffen Gliese, Jette M. Abildgaard og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Asbjørn Berg, når du skriver IS, mener du så Inger Støjberg?

Sup Aya Laya, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, bestemt, Lars Hansen, fordi rød blok ikke præsterede den genopretning af velfærdsstaten, folk sukkede efter.

Lars Hansen

Jeg tror nu nok at den velfærdsstat vi kendte aldrig kommer tilbage. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre i en global verden med fri indvandring.

Steffen Gliese

Der er ikke fri indvandring. Desuden vil den velfærdsstat såmænd brede sig, ikke mindst i kraft af vore flygtninge, som den behørigt imponerer.

Nyttig opremsning af hvor galt det står til. Rønnow har naturligvis ikke fået det hele med, dertil rækker spaltepladsen næppe?
Men et "forbryderalbum", over hvad VOAK-flertallet har udrettet siden 2001 kunne være tiltrængt.

PS: Godt, at Rønnow er kommet på bedre tanker. Han var ellers i 2001 med til at bringe Anders Fogh til magten - http://www.b.dk/kultur/kulturkamp-med-omvendt-fortegn - så lad os glædes over den omvendte synder.

Peter Rønnov-Jessen

Ja. Men som det også fremgår af det link du har lagt, fortrød jeg det meget hurtigt. Så omvendelsen fandt sted ganske kort efter valget i 2001. Det er ikke noget nyt.
Min stemme på V i 2001 var en proteststemme mod Nyrup-regeringen, som jeg mener i den grad svigtede socialdemokratismen. Og mod SF, som bare lod sig trække med.
Siden har jeg ikke stemt. Fordi jeg ikke kun vil stemme IMOD, jeg vil også gerne kunne stemme FOR noget.
Men næste gang stemmer jeg. Fordi det efterhånden er blevet så slemt, at selv Bjarne Corydon ikke kunne gøre det værre. (Jo, måske Bjarne Corydon. Men han er da heldigvis gået ud af politik ...)
Blot til orientering ...

Torben R. Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der begynder jo også at vise sig valgmuligheder, som vi ikke har haft før - og der kan sagtens vise sig at være endnu flere, hvis vi ikke er så heldige, at valget kommer snart. Det håb må til gengæld aldrig slukkes.

Henrik Brøndum

Dejlig ufarlig brokkestue at høre på - jeg tror jeg fejrer situationen med Østers og Champagne til frokost.

Leo Nygaard

Rønnov - Når du nu så udmærket har kritiseret den førte politik i denne artikel - hvad er løsningerne så - eller den korte version : Hvad stemmer du på ?

Anne-Marie Krogsbøll

"Rønnov - Når du nu så udmærket har kritiseret den førte politik i denne artikel - hvad er løsningerne så"

Sprog er magt! En af løsningerne er jo at få ændret opfattelsen af problemerne - og der kan ord som "smadremænd" - brugt med omhu, være med til at pege på, hvad det faktisk er, der sker i samfundet, fordi udtrykket er så utroligt rammende for, hvad der sker i øjeblikket, under "spinnet".

Man kunne så håbe, at folk ville begynde at stemme på politikere, som har andre visioner end at være samfundets "smadremænd".

Leo Nygaard

Jeg kan godt drage slutninger ud fra Rønnovs enkelteksempler - hvad der burde ske. Men det vil være mine løsninger.
Derfor spørger jeg - hvad er Rønnovs løsninger.
Eksempel : Skatteinddrivelsen og tag bare momssvindlen med.
- Er systemet umuligt at styre pga. uoverskuelighed.
- Er udøverne udsultet - mangel på kapacitet.
- Er udøvernes organisering og evner for dårlig.
- Er statens pengeinddrivelsen - objektet for beskatning - grundlæggende forkert.

Når Rønnov efter en pause vil stemme næste gang, ser jeg kun Alternativet som årsagen ?

Objektivt set er man kun smadremand for den, der er uenig.

Niels Duus Nielsen

Leo Nygaard, hvis man overhovedet kan tale om objektivitet indenfor politik, vil jeg da mene, at Landbrugspakken objektivt set vil bidrage med en smadring af det naturgrundlag, som vi allesammen skal leve af.

Det er ikke en subjektiv fornemmelse, jeg har, men en kendsgerning, som regeringens egne videnskabelige rådgivere har gjort opmærksom på, efter at de ikke længere skulle bære mundkurv.

At landmændene er uenige, ser jeg som et udtryk for landbrugets subjektive økonomiske interesser.

Philip B. Johnsen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Niels - Jeg kunne omvendt sige, at bedømmelsen af naturtilstanden efter pakkerne er en politisk bedømmelse, altså ikke objektiv.
Kører jeg galt smadres min bil. Kan SKAT ikke løse sin opgave, er SKAT smadret.

Resultatet af gødningssnakken kan i realiteten ikke måles før om et antal år.
At sige, at naturen er smadret, er en subjektiv overdrivelse, der vil noget. Jeg kunne ligeså godt hævde, at ikke en fugl, ikke en fisk...........ikke et menneske tager skade af de sidste begivenheder.
Jeg har som dreng vadet i livløst mudder i Horsens fjord og fulgt udviklingen siden. Jeg ved, hvad det gælder.
Min politiske totalopfattelse er rettet mod både lokalmiljøet og klodens tilstand.
Bare lige for at pointere, at jeg ikke er blå, men grøn.

Honi soit qui mal y pense.
@Niels Nielsen – måske skulle vi bare slappe helt af og tage det helt roligt – Landbrugspakken med bilag bygger på overvejende på frivillighed, kan man forstå – det svarer vel bare til, at du stikker en professionel indbrudstyv et brækjern og derefter sætter din lid til, at jernet kun bliver brugt til at rense negle med … ;-)

Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Sup Aya Laya

Fra Det Røde Felt på Radio24syv, uge 21, 2016, time 1:

" NUL SKAT. Sult bæstet! Sådan lyder sloganet for en snedig liberalistisk strategi, hvor skatteindtægterne mindskes, så nedskæringer bliver nødvendige i den offentlige sektor. Lige nu tegner udviklingen i Danmark præcist på den måde: Riget fattes penge, fordi Skat enten udbetaler milliarder til svindlere eller slet ikke inddrive penge. Senest er Rigsrevisionen gået ind i sagen om udbetaling af negativ moms. Det er ren Ebberød bank. Hvad pokker sker der? Hør formand for Dansk Told & Skatteforbund Jørn Rise, Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen, skattekspert og tidl. ligningschef Christen Amby og formand for Danmarks Skatteadvokater Christian Bachmann. Er rationaliseringen i Skat i virkeligheden hovedårsagen til de senere års sparekurs? Lars Trier Mogensen"

http://www.radio24syv.dk/programmer/det-roede-felt/13680045/det-rode-fel...

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg hørte her til morgen endnu et af de utallige indslag, hvor der argumenteres for topskattelettelser. Svaret må vel efterhånden bare være, at man jo allerede HAR lettet skatten i toppen betragteligt ved simpelthen ikke at inddrive den.

Leo Nygaard

De kloge narrer de mindre kloge, fordi de mindre kloge skaber muligheden gennem komplicerede samfundssystemer.
Hvornår går det op for landets ledelse, at de ikke er kloge nok, men er konstant bagefter i deres håbløse forsøg på at lukke hullerne i det, de selv har skabt gennem mange år.
Se på symptomerne.
Hver uge har sin skandale eller beretning om ting der kører af sporet og om borgere der kommer i klemme. Se på befolkningens sundhedstilstand.
Det er mennesker der "smadres" i den sidste ende - inklusive dem der er sat til at smadre.

Skal vi ikke snart have en forenklings- og afskaffelseskommission, der fløjter til pause.

Man kan kun spørge Venstre?? Hvem skal lede nedskæringerne??? Sygeplejersken?? skolelæreren?? Så længe vi har et topstyret hieraki uden medarbejderindflydelse så får vi flere kolde hænder i direktionen og færre varme hænder hos børn og ældre Lige meget hvor mange politikere der vil afskaffe bureaukratiet - så smadrer de fortsat velfærden

Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Med det nye forslag til finanslov, skattelettelser m.m. bekender regeringen fuldstændig kulør om ikke andet.
DF er eneste bolværk mod yderligere velfærdsforringelser og mon ikke de kan købes for nogle lunser udlændingepolitik op stramninger på grænsekontrolo.lign. Regeringen skal blot ikke gå for hårdt til de ældre.
Det siges at politikerne mangler visioner, tjah måske men finansministeren har en vision om at der skal indregistreres flere Lamborginier og andet totalt unødvendigt luksusblær i DK, hvaba - sikken en vision.
Ulighed er godt mener AL og større ulighed er bedre. Hvis S ikke snart genfinder sit fundament og eksistensberettigelse så fortsætter smadremændene m/k for det er det de kan og vil