Læsetid: 6 min.

Snapshots af Amerika

Det er et konfliktfyldt og problematisk USA, man møder i ’Loving’, ’American Honey’ og ’Paterson’, der alle tre er med i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Cannes. Men det er også et mulighedernes USA, hvor mennesker mod alle odds finder deres egen vej og definerer deres skæbne
’American Honey’ og ’Loving’ er to af de film på Cannes, der både er politiske i deres kritik af USA, men som også har håb for landets fremtid. 

’American Honey’ og ’Loving’ er to af de film på Cannes, der både er politiske i deres kritik af USA, men som også har håb for landets fremtid. 

American Honey

20. maj 2016

Da jeg forleden forlod biografen her på filmfestivalen i Cannes efter at have set Jeff Nichols’ nye film, Loving, havde jeg en sang på hjernen.

Nærmere bestemt blev jeg ved med at tænke på den sidste linje i Simon & Garfunkels 50 år gamle, alternative nationalhymne »America«: »All come to look for America.«

Sangen handler om to unge mennesker, der rejser rundt på tomlen og søger efter det USA, de håber findes derude, men som måske er mere en forestilling om frihed og lykke end et egentligt fysisk landskab.

Det er USA som mulighedernes land, hvor meget kan lade sig gøre, men også USA som et land, hvor alt kan gå galt. Det er et USA fuldt af drømme, men også potentielle mareridt, hvis man farer vild.

Det er virkelighedens og fiktionens USA, der med stor iver og opfindsomhed dyrkes i bøger, film, fotografier og malerier, og hvor ting kan ske – og ofte gør det – på åbne vidder og i storbyer med skyskrabere, der inviterer til beundring eller afsky, alt efter hvad man har smag for.

En ren kærlighedshistorie

Loving fortæller om Richard Loving (Joel Edgerton), en hvid mand, der i 1950’ernes Virginia gifter sig med en sort kvinde, Mildred (Ruth Negga), der venter hans barn. De to elsker hinanden, men den slags blandede ægteskaber er forbudt, og så begynder en årelang kamp for parret for at få lov til at leve, som de har lyst til.

Umiddelbart handler filmen om en af USA’s meget mørke sider – raceadskillelse – men den er også en hyldest til de mennesker, de individer, som mere eller mindre frivilligt gik forrest i borgerrettighedskampen og var med til at forandre USA til det bedre.

Mest af alt er det dog en kærlighedshistorie om to mennesker, der vil gøre alt for hinanden.

Loving er lavmælt, og uden de store armbevægelser eller unødvendigt drama opruller filmen en vigtig historie om det land, der var engang, ved at fokusere på mennesker i stedet for retssale og mediedækning.

Læs anmeldelse af Loving: Det store hjerte

Nichols, der tidligere har lavet blandt andre Take Shelter og Mud, er en mester i med lyd og billeder at skabe en fornemmelse for de steder, hvor hans film foregår – som regel det sydlige USA, hvor han selv er vokset op – og Loving emmer af levet liv og en sjælden forståelse for mennesker, dialekter og traditioner.

»Jeg ville ikke lave et retssalsdrama,« sagde instruktøren på pressemødet for Loving her i Cannes.

»Jeg ville lave en film om to forelskede mennesker. Jeg synes virkelig, at den fortæller en af de reneste kærlighedshistorier i amerikansk historie.«

Loving

Jagten på lykken

Jeff Nichols’ Loving er dog ikke den eneste grund til, at jeg stadig synger »America« for mig selv. Også to andre film, der er med i hovedkonkurrencen her i Cannes, fortæller på hver sin distinkte måde om USA og jagten på et anstændigt og gerne lykkeligt liv.

Tilsammen udgør de tre film en slags amerikansk odyssé, som nok er politisk og kritiserer det land, de foregår i, men som også har håb for dets fremtid, især på grund af de mennesker, der bor i det.

Britiske Andrea Arnolds American Honey handler om en 18-årig pige, Star (Sasha Lane), der forlader sine to søskende og fordrukne far for at slutte sig til en gruppe jævnaldrende, omrejsende magasinsælgere, der arbejder og fester sig på tværs af USA.

Læs anmeldelse af American Honey: En amerikansk odyssé

Filmen, der primært foregår i og omkring Oklahoma og Kansas, er lige dele roadmovie og dannelsesfortælling, og Star både oplever, hvor enorm verden er, hvor stor forskel der er på på rig og fattig, og at den fattigdom og vanrøgt, hun flygter fra, findes overalt i det enorme land.

Ligesom Star synes de øvrige sælgere at være mere eller mindre fortabte unge mennesker med en alt andet end harmonisk opvækst bag sig. De er hinandens surrogatfamilie og hjælper og trøster, når de kan, men de er også rastløse og desperate – repræsentanter for en fortabt generation.

Lukkede fabrikker og stoffer

Da Star på et tidspunkt bliver spurgt af en lastbilchauffør, hun forsøger at sælge magasiner til, hvad hendes drømme for fremtiden er, går det op for hende, at det er hun aldrig før blevet spurgt om. Det sætter tanker i gang hos Star, og hun udvikler sig.

Filmen deler titel med countrytrioen Lady Antebellums kærlighedssang, »American Honey«, der også spilles til sidst og godt kunne være en art moderne, længselsfuld slægtning til »America«. I et af versene lyder det f.eks.: »Get caught in the race of this crazy life/Tryin’ to be everything/Can make you lose your mind/I just wanna go back in time/To American honey.«

For nylig gæstede Andrea Arnold filmfestivalen Tribeca i New York, og hun fortalte her om filmen, der blandt andet er inspireret af en artikel i New York Times om omrejsende magasinsælgere.

Instruktøren tog så selv på flere rejser for at få en følelsesmæssig forbindelse med det USA, de unge mennesker i American Honey rejser rundt i.

»Noget af fattigdommen chokerede mig,« sagde hun. »Den virkede meget mere intens end i Storbritannien. Jeg kørte meget rundt i Syden, og jeg blev meget berørt af, hvad jeg så: lukkede fabrikker og butikker og store mængder stoffer.«

Ritualiseret hverdag

Jim Jarmuschs Paterson udgør sidste del af hovedkonkurrencens ’USA-trilogi’ og er et noget andet bæst end Loving og American Honey, selv om de alle tre deler en dyb interesse i mennesker og specifikke steder.

Paterson er både navnet på hovedpersonen, buschaufføren Paterson (Adam Driver) og på byen i New Jersey, hvor han er vokset op og stadig bor og arbejder.

Filmen følger hans rutineprægede, nærmest ritualiserede hverdag i løbet af en uge: Tidligt hver morgen tager Paterson på arbejde, mens hans kone, Laura (Golshifteh Farahani), er derhjemme med parrets hund, Marvin, og dyrker sin passion for cupcakes og sort-hvide mønstre malet på snart sagt alting i deres lille hus.

Læs anmeldelse af Paterson: Den poetiske buschauffør

Det er et stille og umiddelbart begivenhedsløst liv, hvor den endog meget tilbageholdende Paterson synes at leve igennem sin mere udadvendte kones mange aktiviteter og kreative ideer.

Men blandt andet inspireret af den berømte, lokale digter, William Carlos Williams, skriver Paterson selv smukke hverdagsdigte om alting og ingenting, og man forstår, at han har et rigt indre liv – måske endda et kaos, som digtene og ritualerne og rutinerne holder i ave.

Jarmusch er en mester til med finurlig humor og empati at portrættere den slags umiddelbart stille eksistenser uden at gribe til unødvendigt drama – han gør det også i Down by Law, Mystery Train, Dead Man, Ghost Dog og Broken Flowers. Menneskene er nok i sig selv, og det er skønt at være i deres selskab.

Afdæmpet drøm

Den anden hovedperson i Paterson er selve byen, hvor hovedpersonen hver dag kører rundt i sin bybus og lytter til sine passagerer snakke, og hvor han om aftenen, mens han lufter Marvin, frekventerer den lokale bar og sludrer med indehaveren, Doc (Barry Shabaka Henley).

Det er et charmerende slice of life, et snapshot af small town-Amerika, og en fejring af poesi og parforhold og en afdæmpet version af den amerikanske drøm, der ikke gør meget væsen af sig, men som ikke desto mindre er stærk og vel også de fleste menneskers virkelighed.

På pressemødet for Paterson talte Jim Jarmusch, der normalt ikke er meget for at beskrive eller analysere sine egne værker, om filmens temaer:

»Den handler om, at man i sit liv kan vælge sin egen vej, og hvad man vil bruge sit liv på. Og disse figurer, som på overfladen måske ligner klicheer, er ikke klicheer. Laura og Paterson er ikke kun en husmor og en buschauffør. Hun er meget kreativ inden for hjemmets fire vægge, og han skriver digte. De har begge valgt deres egen skæbne.«

Og i virkeligheden er det det, som personerne i de tre film, Loving, American Honey og Paterson, har tilfælles. De lader sig ikke stoppe af et fordomsfuldt, undertrykkende og uforstående samfund, af fattigdom og et falleret system eller af hverdagens søvndyssende trivialiteter.

De griber alle sammen livet og holder fast. De søger efter Amerika, og de finder og definerer deres helt egen udgave af det. Det er inspirerende at være vidne til.

Ingen af de tre film, Loving, American Honey og Paterson, er endnu i dansk biografdistribution, men mon ikke de snart bliver købt?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu