Læsetid: 6 min.

Vi taler og taler og taler om parallelsamfund – men vi ved ikke, hvad vi taler om

I 1960’erne var ’parallelsamfund’ noget positivt, der skulle forbedre Danmark. I dag dækker begrebet over en nærmytologisk frygt for ’sorte huller på landkortet’, som truer vores eksistens. Ny ph.d.-afhandling kortlægger for første gang opblomstringen af et centralt, men ifølge forskeren dårligt defineret begreb i indvandrerdebatten
Ordet parallelsamfund er ikke et objektivt og neutralt begreb, men derimod en politisk term, der bruges for at argumentere for eller imod en bestemt politik, mener ph.d.-studerende Mikaela von Freiesleben fra Københavns Universitet.

Ordet parallelsamfund er ikke et objektivt og neutralt begreb, men derimod en politisk term, der bruges for at argumentere for eller imod en bestemt politik, mener ph.d.-studerende Mikaela von Freiesleben fra Københavns Universitet.

Johanne Sorgenfri/iBureauet

11. maj 2016

I den evigt ophedede indvandrerdebat er der få ord som ’parallelsamfund’, der kan skabe billeder af en kriminel og antidemokratisk underverden, der truer den danske samfundsmodel, hvis ikke vi agerer. Men faktisk er begrebet ’parallelsamfund’ så nyt og mudret, at ingen rigtig ved, hvad det betyder – og dermed risikerer vi at afspore debatten og iværksætte politiske tiltag mod et problem, vi ikke har tilstrækkeligt defineret. Det er hovedargumentet i en ny ph.d.-afhandling skrevet af Mikaela von Freiesleben fra Institut for Medier, Erkendelser og Formidling på Københavns Universitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jonathan Larsen
  • Flemming Berger
  • Eva Bertram
  • Pia Qu
  • Steffen Gliese
  • Erik Feenstra
Jonathan Larsen, Flemming Berger, Eva Bertram, Pia Qu, Steffen Gliese og Erik Feenstra anbefalede denne artikel

Kommentarer

ole rasmussen

Hvis en samfundsgruppe lever efter kulturelle normer, som er nogle andre normer i en anden samfundsgruppe, og begge samfund lever i Danmark - som oprindelig er et monokulturelt samfund, så er vi oppe på 3 samfundsgrupper som levere parallelt. Diskussionen er ikke ny, så hvad er problemet. JO kort fortalt, hvilken samfundsmodel ønsker vi. Den multikulturelle (segregation) eller en mere mono kulturel model (assimilering), som i begrænset omfang accepterer minoriteter, som altså er minoriteter, og ikke fremtidens majoritet.

Ivan Tønder

Underlig artikel

Vi fik undervejs ikke defineret hvad et parallelsamfund var, men fik antydet at det er selve ordet, der skaber situationen.

Vi ved da udmærket, hvad et begrebet parallelsamfund dækker over: folk, der lever side om side men hver for sig. Jeg får ingen tilfældige indblik, for sproget jeg hører er pakistansk, arabisk eller andet. Mine teenage-børn går i byen for at blive fulde og måske score en fra det modsatte køn, mens Muhammeds teenager-børn ikke må drikke og skal være jomfruer ved det giftermål, som forældrene vil være meget involveret i.

Jo, det er to komplette men forskellige verdener med hver deres regelsæt, som olie og vand. Vi kører parallelt. Indtil VI konverterer. Det er en mulighed VI har, men for en muslim det værste en muslim kan gøre. Religion er en meget alvorlig ting!

Britt Kristensen, Bastian Barx, Morten Pedersen og Henriette Seljepil anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

Alle parallelsamfunds mor findes i det nordøstlige Sjælland.

Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Leif Høybye, Espen Bøgh, Torben K L Jensen, Carsten Svendsen, Christian Mondrup, Ivan Breinholt Leth, erik mørk thomsen, Einar Carstensen, Carsten Mortensen, Hans Larsen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alle samfund består til alle tider af et utal af parallelsamfund, inddelt på kryds og tværs og samlevende i den større helhed.
Når det er blevet så hedt et debatemne, skyldes det ikke parallelsamfundene selv, men den bevægelse, bureaukratiseringen og centraliseringen af Danmark over de seneste årtier har antaget: som en decideret kolonisering af alle aktiviteter.
Det bliver derfor suspekt, hvad der foregår derude, og måske tåler det ikke dagens lys, når det ikke styres af det, der er kommet til at gælde for politiet: noget, samfundets valgte repræsentanter har igangsat, og som føjer ønskerne i majoritetssamfundet.
Men det er selvfølgelig ikke demokratisk, for en demokratisk bevægelse går den modsatte vej, den garanterer borgernes frihed og mulighed for at leve og handle i frihed - herunder deltage i beslutningsprocesser, der afgør udformningen af "den store" politik, altså det, der ikke er relationer mellem mennesker og indbyrdes tilpasning, men vedrører alles indpasning i samfundet, arbejdsmarkedet, relationerne til udlandet og de fælles og grundlæggende institutioner, Desværre synes disse områder ikke at være nær sexede nok for politikerne, der hellere vil ud at røre ved folkelivet. Nej, det er ikke sexet nok, det er derfor, vi så gerne læsser det over på nogle repræsentanter.

Julie Jensen, Karsten Aaen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Når jeg er i Kbh opholder jeg mig mest i 2100 Speltghettoen. Det meste er godt - men politibetjentene er begyndt at klage over der bliver set skævt til dem, når de køber Citronmåner i kiosken - hører vi så ind under parallel?

Leif Høybye, Karsten Aaen, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Parallelsamfund? 179 folketingsmedlemmer med et utal af fryns og retslig immunitet.

Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Espen Bøgh, Jens Kofoed, Carsten Svendsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, erik mørk thomsen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Fanneme godt set og skrevet Carsten, og så sidder de ovenikøbet i landets dyreste beskyttede boliger, med fryns og det hele, så er de da typerne på parallelsamfund.
Katho

ole rasmussen

Citat fra en som har sin egen opfattelse af parallelsamfund:

I den forgangne uge kom det frem, at uddannelsesinstitutionen VUC i Lyngby fra næste skoleår vil nægte piger iført den muslimske klædedragt niqab klasseundervisning, fordi beklædningen strider mod skolens studie- og ordensregler. Sagen har fået den kvindelige muslimske debattør, Khaterah Parwami, til tasterne. I et opslag på Facebook, rettet mod hendes muslimske medsøstre som bærer niqab, skriver hun blandt andet:

"Kære søster bag niqab. Køb en billet til Afghanistan. Tag derned og se hvad dine egne muslimske søstre gennemgår, og hvad roden til den her uniform egentlig handler om. Niqab handler ikke om at frigøre dig fra vestens objektivisering af kvindekroppen. Niqab er præcis en objektivisering af kvindekroppen forfra igen. Den bekræfter en virkelighed, som patriarkatet har skabt siden tidernes morgen, præcis som det du påstår at bekæmpe.

Din klæde handler kun om 2 ting:

- At du skal forsvinde og usynliggøres, så en mand ikke forfalder til at tænde på dig.
- At du skal forsvinde og usynliggøres, så en mand ikke skal bekymre sig om, at andre kigger på dig.
Alt i alt - du skal tilpasse dig af hensyn til ham. Han er igen din verdens navle, om du er single eller gift.

Tag den på og gå med den om du vil. Det er dit valg. Jeg vil altid nikke Salaam til dig, når jeg passerer dig, men du går de mænds ærinde, som har reduceret kvinden til kødelig krop, der skal behage dem og trøste dem for deres manglende selvkontrol."

Oktober 2015 i Information skrev hun :

https://www.information.dk/kultur/2015/10/medierne-glorificerer-moenster...

Det virker på mig som om forfatteren til denne artikel ikke har sat sig ind i stoffet, da hun indledningsvis skriver, at parallelsamfund er et mytologisk begreb, hvad det så end er? :

"»Parallelsamfund er et visuelt meget stærkt begreb – vi kan alle sammen se for os, hvad det er, vi taler om. Det er et mytologisk begreb, som danner billeder af socialt udsatte boligområder med en høj grad af etniske minoriteter, særligt med muslimsk baggrund. Men selv om det skaber billeder og en mytologi, er det ikke et veldefineret begreb. Vi ser politikere, eksperter og journalister kaste om sig med ordet, og derfor undrede det mig også, at ingen har forsket i, hvad ordet ’parallelsamfund’ i grunden betyder,« forklarer Mikaela von Freiesleben."

Anne Mette Jørgensen, Kurt Nielsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Der er nogle af os indfødte danskere, der har levet i parallelsamfund hele vores liv. Som langhårede hippier, som revolutionære aktivister, som musikere, der arbejder når andre holder fri og har fri når andre arbejder, og nu som fattige kontanthjælpsmodtagere, der dagen lang må vende hver en femøre, mens andre slår deres sparsomme fritid ihjel ved at shoppe.

Fælles for parallelsamfundene har været, at vores omgangskreds mestendels består af ligesindede og mennesker i samme situation. Og fælles for det omgivende samfunds (de omgivende parallelsamfunds) reaktion har været opfordringen til "at rejse til Moskva, hvis du er så glad for kommunisme" o. lign.

At Khaterah Parwami, som ole rasmussen citerer, opfordrer kvinder med niqab til at "rejse til Afghanistan", er blot en fortsættelse af denne "rejs hjem, hvor du kommer fra"-retorik - selv det muslimske parallelsamfund indeholder, som vi ser, parallelle subsamfund..

Med den afgørende forskel, at hvis reaktionære muslimer skal ud af deres reaktion og ind i det moderne samfund, sker det ikke ved, at vrede hvide danskere skælder dem hæder og ære fra ved enhver given lejlighed. Det eneste, der virker, er hvis de reaktionære muslimer kritiseres af oplyste muslimer - fuldstændig ligesom en hippie er kold over for bedsteborgernes kritik, men følsom over for andre hippiers misbilligelse.

Når en muslim kritisere muslimer, åbner det mulighed for debat mellem muslimer, med deraf følgende forandringspotentiale. Når en ikke-muslim kritiserer muslimer, risikerer vedkommende bare, at progressive og reaktionære muslimer slår sig sammen for at tilbagevise kritikken, især når den er så unuanceret og generaliserende, som det ofte er tilfældet.

I den bedste af alle verdener er det ikke afsenderen, men alene argumentet, der tæller. I den reelt eksisterende verden forstyrres argumenterne hele tiden af sociale tilhørsforhold. Så moralister og meliorister må beslutte sig for, om de vil leve i virkeligheden sammen med os andre, eller udleve deres idealer (læs: fixe ideer) i deres helt eget parallelsamfund.

Torben Jensen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg og Eva Bertram anbefalede denne kommentar
ole rasmussen

@ Niels Nielsen. Jo men det er da fuldstændig rigtigt, og et godt eksempel er Christiania. Et samfund som har meldt sig ud af samfundet. Spørgsmålet er, som jeg skrev indledningsvis, at problemerne opstår når minoriteterne bliver til majoriteter, og det er desværre for mange muslimer et kald, at omvende andre muslimer, så det er en kamp mellem muslimer, som vi andre er uden indflydelse på. Du kan bruge dit liv på en dialog uden du får noget som helst ud af det. Det at du personlig eksisterer i en subkultur og tilmed er fattig er jo ikke det samme som at leve i et parallelsamfund. Det er jo netop på det punkt at denne artikel går galt i byen. Den blander social ulighed og kulturelle værdier sammen.

Thomas Holm

Danmark oprindeligt monokulturel?

Danmark har haft en borgerkrig for mindre end 200 år siden der lige handlede om at Danmark altid har været multikulturel og at det går galt når den påståede majoritetskultur vil undertrykke de andre.

Og lad os da helt glemme alt om den grønlandske kultur ...

Kurt Nielsen, Claus G. Jørgensen, Flemming Berger, Leif Høybye, Jens Kofoed, Karsten Aaen, Christian Mondrup, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mette Birkedahl Christensen

Første gang jeg erindrer begrebet 'parallel samfund' blive anvendt var i slutningen af 1980'rne, hvor det begyndte at blive brugt af mennesker med tilknytning til Statskundskab/Political Science. Dengang som nu tolkede jeg anvendelsen som en kapitulation fra statskundskab i forhold til teoretisk at håndtere områder som sociologi, antropologi etc. er leveringsdygtige i. (Måske fordi statskundskabs traditionelle (amerikanske inspirerede) support videnskab, psykologi, ikke var istand til at levere på området?) Statskundskab naive tolkning af at der skulle eksistere parallel samfund med økonomiske og politiske selvstændige enheder, har medført grundliggende fejltolkninger så som at man i praksis skulle kontakte præster (a la præstestyre) for kommunikation og ansvarliggørelse indenfor et 'andet' samfund, fremfor at fokusere på almindelige retsstatslige borgerlige rettigheder og pligter. I Gellerup og visse dele af Odense medførte det f.eks. at politiets tilstedeværelse bar præg af underbemanding set i forhold til bemandingen i almindelige provinsbyer og andre politikredse versus befolkningsantal. Der har mig bekendt ikke eksisteret en decideret anden f.eks. sociallovgivning eller arbejdsmarkedslovgivning i noget parallel samfund i Danmark; men der har været en uvilje mod at høre på specielt sociologiske og antropologiske analyser og tolkninger af kompleksitet i samfundet.

Karsten Aaen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

ole rasmussen: "det er en kamp mellem muslimer, som vi andre er uden indflydelse på".

Det er jeg næsten enig med dig i. Den indflydelse, vi har, er minimal, men desværre kan en groft generaliserende kritik virke modsat hensigten, som jeg skrev. At Khaterah Parwami argumenterer, som hun gør, er et led i denne interne kamp og derfor helt legitimt; men hvis du og jeg sagde noget lignende, risikerer vi bare at muslimerne indstiller deres indbyrdes diskussion for i fællesskab at afvise vores indblanding, som de med rette ser som udefrakommende og anmassende.

Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ingen ved hvad et parallelsamfund er siger ph.d. skribenten og må ty til Tyskland for at bevise at der ikke findes parallelsamfund i DK, for så skal man helt have afskåret sig fra resten af samfundet og have egne institutioner og hokus pokus så er der ingen parallelsamfund i DK. Mener hun politi, militær, retsvæsen, skolevæsen etc. ja så findes der vist ingen parallelsamfund noget steds medmindre det er en selvstændig stat.

ole rasmussen

@Mette Birkdahl. Jeg mener at England er kendt for netop at acceptere parallelsamfund, som en del af den integration de praktiserer. Nu er det et sted jeg aldrig kommer, så jeg har kun en teoretisk viden.

Leo Nygaard

Udgangspunktet må være, at der er tale om samfund totalt set. Hvor meget der skal til defineres af den samfundsmæssige sammenhæng ordet nævnes i :
Kultur, religion, infrastruktur, retsvæsen, økonomi, ..................
Om der er noget negativt ladet i begrebet, afhænge af holdninger.
Danmark er et parallelsamfund til EU - selv om nogen prøver at skjule det :-)

Mihail Larsen

Parallelsamfund og sociale grupper

De fleste - hvis ikke alle - samfund er underopdelt i klasser og grupper. De rige over for de fattige. Mænd over for kvinder. Børn over for voksne. Åndens arbejde over for håndens arbejde. Etc. Disse underopdelinger kalder vi sjældent 'parallelsamfund', selv om de har nogle distinktive forskelle. Et samfund opfattes almindeligvis som en population, der godt nok kan deles i undergrupper, men som har nogle overordnede fælles karakteristika (værdier, identitet, kulturarv) - sommetider mere postulerede end reelle (som Niels Nielsens kommentar 11:17 illustrerer).

For at tale om 'parallelsamfund' er det ikke nok at henvise til de sociologiske og økonomiske undergrupperinger, der altid vil være der (selv i et klasseløst samfund), men der må være tale om, at klart afgrænselige dele af befolkningen konsekvent afviser at tage del i nogle bestemte af majoritetskulturens fælles karakteristika.

Med mindre man er kulturrelativistisk multikulturalist, så sker det ved en forsætlig segregering fra minoritetskulturens side - altså som en afvisning af assimilation. Det er i hovedreglen ikke majoritetskulturen, der insisterer på en 'dem-og-os' tankegang og retorik (alt andet lige vil majoritetskulturen gerne 'opsluge' minoriteterne gennem assimilering, medens minoritetskulturen frygter for at miste sin identitet og derfor søger at holde afstand på en række kulturelle kerneområder, bl.a. ved at modsætte sig blandede ægteskaber).

Samfundets klassedeling er en konsekvens af nogle økonomiske produktionsforhold, der tvinger en gruppe mennesker til at blive proletarer; det er ikke noget, proletarerne selv har valgt, og hvis de kan, så gør de næsten hvad som helst for at blive en del af middelklassen. Sådan er det ikke med nogle (i særlig grad muslimske) minoritetskulturer; de vil helst lægge afstand til majoritetskulturens normer og værdier og følge egne ditto. For så vidt, der er tale om social mobilitet, så sker den ikke ved en identificering med majoritetskulturens succesmål, men i et lukket, afskærmet kulturelt kredsløb ved siden af majoritetskulturen. Selv om mange af dem har levet i Danmark i flere generationen, opfatter de sig ikke som 'danske', men som 'muslimer, der lever i Danmark', En stor del af især de ældre kvinder, der har levet i landet i 30-50 år, taler fortsat ikke dansk og omgås derfor kun mennesker som dem selv.

Det er denne selvvalgte, frivillige isolering fra majoritetskulturen, der skaber parallelsamfund.

Jan Weis, Lasse Reinhold, Kasper Malskær , Torben - Nielsen, Claus G. Jørgensen, Henrik Brøndum og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Jeg er da skrubforvirret, - en Ph.d. afhandling der lader os forstå vi klamrer os til mytologi, som var det en slags åndelig idioti af alkymistisk oprindelse, og siden utopi til dystopi som drømmere for virkeligheds forvrængning, afsluttet med en statistisk oversigt over ordets brug igennem årene.

Klarhed er udmærket, men artiklen bringer ingen afklaring overhovedet, - ja, det skulle da lige være hos forfatteren selv i "hendes egen lille aflukkede verden" af en Ph.D. afhandling.

Jeg troede forskning skulle være kvalitativ, og give indsigt, - men det har jeg så helt misforstået!

Uanset om vi taler om parallel samfund i det nordøstlige af Sjælland eller ud fra en religiøs eller etnisk eller kultur mental betragtning, så må det kunne føre til en ordentlig PH.D. afhandling, der giver bedre svar en det artiklen ikke forsøger sig med.

Må jeg anbefale vedkommende køber en GPS til næste Ph.D. afhandling og/eller artikel, det sidste helst ikke for det er spildtid at skulle læse, men GPS mærket jeg kan anbefale er "TOMTOM, Start Go eller Rider"(!), for den kan måske vise vej!

Anne Mette Jørgensen, Morten Nielsen, Kurt Nielsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Begrebet har vis mistet sin betydning, hvilket forklarer artiklens mangel på klarhed.
Der skal måske altid sættes noget foran P :
Religiøst P - familiemæssig P - juridisk P - sprogligt P - bydels P..........................Eller dem alle.
Vil vi ændre det, er risikoen, at vi ender med indoktrinering, sindelagskontrol, og ensretning...........og ender i fascisme.

Morten Pedersen

Akademikere er for nogens vedkommende besat af tanken om, at sproget skaber verden. Derfra kan man tage afsæt i sproget og forlade verdens realiteter - at der i såkaldte ghettoer findes et stort muslimsk mindretal , der med shariaråd og egne kulturers værdier skaber parallelsamfund er et faktum, som man kan mene om hvad man vil, men sprogligt spilfægteri ændrer intet, slet ikke for dem der lever i disse parallelsamfund. Det er ligesom ideen om at kønnet er en sproglig og social konstruktion, den ide overser utroligt mange faktorer forbundet til virkeligheden, men kan sno sig udenom ved at skabe sin egen virkelighed, da det er ikke-kvantificerbare størrelser det drejer sig om.

Mihail Larsen

"Det eneste, der virker, er hvis de reaktionære muslimer kritiseres af oplyste muslimer ..."
(Niels Nielsen, 11:17)

Måske rigtigt, men alligevel forkert. Efter samme logik skulle vi afholde os fra at kritisere andre end folk som os selv. En skolelærer må ikke kritisere en general, en landmand må ikke kritisere forfattere, kvinder må ikke kritisere mænd, voksne ikke børn, publikum må ikke kritisere musikere etc. etc.

Tankegangen er rigtig, for så vidt som den nok er mest 'effektiv', men ført ud i sin konsekvens vil samfundet lukke sig inde i små subkulturer uden indbyrdes kontakt - nærmest en form for moderne feudalisme.

Oplysningstiden brød med denne lukkethed og proklamerede, at alt principielt er kritisabelt. Kritik er godt, for det er det, der skærper vores opmærksomhed, omtanke, selvrefleksion og tolerance. I kritikken træder vi ud af vores 'selvforskyldte umyndighed' (Kant: "Hvad er oplysning?) og forholder os reflekteret til vores egne og andres normer og værdier.

Desværre står 'kritik'-begrebet ikker særlig klart hos nogen, så derfor forveksles det sommetider med almindelig, infam hetz. Men vi må ikke gå i den anden retning af den grund og delegitimere offentlig kritik på tværs af sociale, økonomiske, politiske og kulturelle barrierer.

Niels Duus Nielsen

Jens Thaarup Nyberg, det er en hemmelighed. Men ja, transporten i Standardbreve er et af mine mere kære minder, på godt og ondt.

:-)

Søren Kristensen

Parallelsamfund skal have præcis samme retning for at være parallelle. Til gengæld mødes de aldrig.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, man bliver nemt bombastisk, når man forsøger at udtrykke sig kortfattet, også jeg. Selvfølgelig skal vi kritisere Gud og hvermand uden persons anseelse, det er jo derfor vi har ytringsfriheden, mig bekendt. Men det er måden, altså, at vi bedriver kritik på.

Kritikken bør være saglig; usaglig kritik vækker kun modstand. Som du selv skriver, infam hetz rykker ikke meget på dem, der bliver hetzet. Den bedste kritik er den inkluderende kritik, hvor det er underforstået, at vi sammen forsøger at finde en løsning på et fælles problem, så vi allesammen kan være her. Den ekskluderende kritik, der for tiden bedrives af en række selvbestaltede "religionseksperter" fra racismens overdrev, og som i virkeligheden helst så alle muslimer rejse "hjem" til Muslimistan, gør kun ondt værre.

Principper er selvfølgelig til for at blive fulgt og forsvaret, men en pragmatisk tilgang til verden er heller ikke at foragte.

Karsten Aaen, Kurt Nielsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Tiden er inde til at sige 'pænt farvel'

Nogle vil nok kalde det lidt selvhøjtideligt, og de har på en måde ret. Jeg tager mig selv højtideligt og har ikke lyst til at bruge min energi på en måde, der var en bedre sag værdig.

Som ivrig kommentator i Information gennem en årrække er det blevet mere og mere klart for mig, at der faktisk eksisterer et 'kommentariat' af faste skribenter, der synes at have uanet tid til at følge med i og kommentere hvad som helst. Jeg har ikke tiden, og jeg funderer over værdien af mine bidrag, der ofte er resultatet af grundige overvejelser og en forpligtethed på argumenters holdbarhed, når jeg kan se, at det er de samme 10-12 personer med uanet tid, der forholder sig til dem - de fleste beregneligt afvisende og nogle få trofaste supporters.

Er det hele kun et lukket kredsløb, der lige så godt kunne fungere privat på de såkaldt sociale medier? Eller er der en tavs læserskare, der følger med i hanekampen mellem nogle få kommentatorer - en uformel offentlighed, så at sige? Det må Information kunne oplyse noget om ved at checke de clicks, der registreres på nettet.

Som det er nu, gider jeg ikke fortsætte som kommentator. Enhver, der kender mig, ved, at jeg ikke er doven, og at jeg brænder for mine sager og har lyst til formidle dem. Som akademiker er jeg vant til, at argumenter tages alvorligt. Især hvis man er uenig. Men jeg må indrømme, at mine argumenter som hovedregel ignoreres af de fleste, der i stedet (gen)fremfører deres uforgribelige meninger. Det kommer der jo ikke nogen samtale ud af.

Men der er også uenige kommentatorer, der tager tråden op og forholder sig seriøst til substansen. Dem er jeg dybt taknemmelig overfor. De viser mig respekt ved at tage mig på ordet. Men de er i fåtal - og jeg kender efterhånden (p.gr. af kommentariatets lidenhed) deres grundsynspunkter allerede. En gang imellem rykker deres kritik ved mine egne meninger, og tak for det.

Men altså, helt overordnet, gør jeg ikke større gavn ved at skrive bøger, der udlægger substansen i en logisk konsistent og systematisk fremstilling og derefter tager debatten i medierne? Den vurdering hælder jeg til nu. Så, tak for tiden på Informations kommentariat og held og lykke fremover - uden garanti for, at jeg ikke nu og da dukker op igen med et indlæg fra hjertet. Det bliver en ny fornemmelse at vågne op om morgenen uden straks at checke kommentarerne på Information. En form for livskvalitet.

Morten Nielsen, Morten Pedersen, Kurt Nielsen og Per Olsson anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

"Kritik er kærlighed"

Det udsagn kender alle 'mine' studerende. Hvis ingen gider kritisere dig, er du ingenting.

Morten Nielsen, Kurt Nielsen og Per Olsson anbefalede denne kommentar
Claus G. Jørgensen

Mihail,
Jeg havde egentlig sprunget denne artikel over, fordi jeg er lidt træt af de enerverende debatter om parallelsamfund, hvor der bliver sagt det samme igen og igen. Da jeg så du havde kommenteret her, tænkte jeg, at det var måske noget interessant her. Desværre viste første øjekast, at det var en afskedskommentar.
Jeg kan fuldt ud forstå dine overvejelser omkring tid og nytte. Desværre er jeg en langsom skriver (jeg vil helst have gennemtænkt hvad jeg skriver og har en smule ordblindhed), så jeg kender til det at prioriteterne ikke altid går som man ønsker. Under alle omstændigheder skal du vide, at du har flyttet tanker, ryddet op i spredte tanker og afklaret nogle ting for mig. Jeg kommer til at savne dine indlæg.

Mihail Larsen:

Jeg forstår din beslutning, men beklager den dybt, da dine altid reflekterede indlæg, der lige graver et spadestik dybere, har været med til at hæve niveauet ganske gevaldigt her på trådene.

Jeg har fulgt med i debatterne i årevis, og jeg må give dig ret i, at det er Tordenskjolds soldater der udgør "kommentariatet", tilsyneladende med så meget tid på hænderne, at man skulle tro at der var flere der bemander hver profil...

Og ja, når der udtrykkes holdninger, som ikke stryger reservatets ærtehalm med hårene, er der som regel lynhurtigt et ideologisk "tæskehold" på banen, med gensidige symaptitilkendegivelser og endeløse anbefalinger. Det er dræbende for den ellers altid så højt besungne mangfoldighed.

Jeg vil ønske dig god vind fremover, og sige tak for dine mange spændende og vidende indlæg, der bærer præg af årtiers intellektuel fordybelse, i modsætning til den, i dag så udbredte, letkøbte Wikipedia-viden om alt og ingenting.

Med venlig hilsen

Lasse Reinhold

Til dem, der debatterer hvad man kan gøre ved parallelsamfundene: Start med at find ud af, hvordan I selv kan konverteres til islam. Nej vel? Historisk og geografisk set er parallelsamfund noget, som bliver større og større og ender med enten borgerkrig eller nyoptrukken landegrænse.

Kurt Nielsen

Mihail Larsen

Ja, du har jo helt ret: Mere af det samme gør ikke den store forskel. Så måske du skulle overveje, hvordan det mon kan være og så indvie os herinde i Informations 'kommentariat' i resultatet af disse overvejelser, i stedet for at 'svigte' os.

Til artiklen:

Hvis vi kun måtte tale om de ord og begreber, der er entydige og veldefinerede, så ville der godt nok blive meget stille i såvel samfundet som på Informations debatsider. Vi står vel akut og mangler små 400.000 ph.d-afhandlinger hvis den præmis skulle tilgodeses.

Bastian Barx

Hold kæft hvor jeg brækker mig, over sådan en omgang elitært pis.

Problemerne med integrationen, eller mangel på samme, af indvandrere fra arabiske lande er et reelt problem der ikke går væk, bare fordi man stikker hovedet i sandet.

Jer akademikere kan side i jeres herskabslejligheder på Christianhavn, Hellerup, øster/vester/nørre-bro, eller hvor jeres slags lever nu om dage, og diskutere ordet "parallel samfund" lige så tosset i vil. I kan skrive lange ph.d-afhandlinger om den manglende dybere mening bag ordet, og pøblens manglende forståelse for at de bliver manipuleret af politikere og journalister.

Imens så ved den almindelige dansker, som faktisk bor i nærheden af ghettoerne, udmærket hvad ordet dækker over - Det dækker nemlig over et område, hvor myndigheds personer som politi og brandvæsen bliver angrebet med stenkast, når de prøver at udføre deres arbejde.

Og så er den ikke længere.

I øvrigt er det sjovt, hvordan Mikaela von Freiesleben hævder at "hun ikke er forsker i sociale boligområder, radikalisering eller integration. Hun vil derfor nødigt bruges til at sige noget om, hvorvidt de problemer, politikerne diskuterer, er reelle. Hendes ph.d.-afhandling handler alene om, hvordan det sprog, vi bruger i integrationsdebatten, skaber en bestemt virkelighed"

Hvorefter hun så fortsætter med at udbasunere alle sine holdninger, om hvorvidt problemet med ghettoer faktisk handler om problemer med integration eller bare almindelige sociale problemer.

Bastian Barx

...Og hvordan er det her ikke bare det sædvanlige "shaming" af andres politiske holdninger, som er så typisk fra venstrefløjen når det kommer til det her emne.

I stedet for at forholde sig til fakta - og så diskutere politik ved at komme med gode modargumenter imod dem mand er uenig med.

Som om der skulle findes en eneste politisk interesseret person i Danmark, som ikke på et eller andet tidspunkt har brugt udtryk der var værdipolitisk ladet.

ole rasmussen

Uden jeg skal påberåbe mig juridiske kundskaber, så mener jeg, at udtrykket parallelsamfund i 1998 blev præciseret i de europæiske menneskerettigheder. Om det så er mudret og ingen ved hvad det betyder, som artiklen indledningsvis anfører, det skal jeg ikke gøre mig klog på, men det var dette som fik mig til at reagere, og ikke muslimdebatten eller selve integrationsspørgsmålet.

Karsten Aaen

Til Mihail Larsen - og andre.

Er det netop ikke prisen for det som Habermas kalder den borgerlige offentlighed? At vi diskuterer og debatterer ud fra forskellige positioner som ofte - desværre - i dag er fastlåste hvad angår integration.
Lad mig give et eksempel: jeg er sikker på at det vil være nemmere for mig - og for andre at forholde mig til din, Mihail Larsens kommentar til den her artikel, hvis vi sad overfor hinanden og talte sammen, havde en dialog en ligeværdig dømmefri samtale, som Habermas taler om. Det er bare umuligt at have en sådan på skrift, mener jeg, både her på Information, på Facebook og på EB's Nationen. Især fordi når vi taler om udlændinge, integration eller assilimation mm. og mv. oplever jeg, og sikkert også andre, at der er mange ude i det ganske danske, der intet aner om, hvordan og hvorfor det er sådan som det her. Mht. integrationen, udlændinge og arbejdet...eller assimilation om man vil.

Jeg forsøger en gang imellem at bidrage til begrebsafklaring ift. asylansøgere, nye anerkendte flygninge, gamle flygtninge, indvandrere fra f.eks. Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien eller flygtninge fra Iran, Irak, Somalia eller Afghanistan. Fordi jeg ved noget om dette her emne - og har undervist de her mennesker i cirka 15-16 år. Alt i alt. Problemet er bare at der stort set ikke er nogen, der gider lytte mere - jo, måske her på informations debat er der nogen der lytter en gang imellem. På Facebook og på EB's Nationens synes folk mest at være optaget af at skælde muslimerne ud - og tage de værste og de

Mht. de parallelsamfund som Mihail Larsen beskriver i sin kommentar den 11.maj 2016 kl. 17.57, så kan jeg godt være enig en del af vejen; min holdning som jeg nu vil argumentere for er at det er majoritetskulturen, der har lukket minoritetskulturen ude. Fra deltagelse i samfundet. Majoritetskulturen har gjort dette ved at invitere en hel masse mennesker fra f.eks. Tyrkiet til DK fra 1967-1972, da der var brug for dem i den danske industriproduktion. Derefter lod majoritetskulturen dem sejle i deres egen sø, fordi man regnede med, at de tog hjem igen. Det gjorde de så ikke. Man lod være med, før i 1998-1999, at have en indvandrerpolitik hvor man forlangte at alle nye anerkendte flygtninge skal på sprogskole og lære dansk sprog og kultur, så de er fortrolige med de skrevne og uskrevne, der gælder og er i dette land. Det har betydet, at mange af de f.eks. tyrkiske mænd og kvinder, der kom til landet aldrig har lært det danske sprog korrekt eller ordentligt. Mange af de tyrkiske kvinder kan ikke tale dansk eller tale ordentlig dansk; det var jo ligemeget om de kunne det, da de skulle stå ved en maskine på Carlsberg og sortere flasker der var fejl på og i, eller da de skulle stå ved bomuldsspinderierne og sætte garnspoler på vævemaskinerne f.eks. De tyrkiske mænd behøvede heller ikke alt for meget dansk, når de stod ved jernstøberierne og hældte flydende metal op i en form, de lærte det sprog som de skulle bruge til netop det arbejde, de havde dengang.
Da automatiseringen og mekaniseringen kom i løbet af 1970erne, blev de fyret, fordi de 1) ikke kunne nok dansk 2) ikke havde dette faglige forudsætninger for at betjene maskinerne og 3) er, var og bliver (blev) nedslidte af arbejdet på de her fabrikker.

Hvad har alt dette med det som Mihail Larsen skriver om parallelsamfund at gøre: Jo, det har med det at gøre på den her måde: Minoritetskulturen (f.eks. den tyrkiske, den pakistanske, den somaliske eller den palæstinensiske) oplever måske et pres fra majoritetskulturen om at deres børn især skal blive og være som majoritetskulturens børn. Men det ønsker børnene, det vi i dag kalder efterkommere af flygtninge og af indvandrere ikke, netop fordi de har set, hvordan det danske samfund har udstødt deres forældre eller bedsteforældre. Derfor reagerer de psykologisk ubevidst på dette krav om tilpasning (assimilation eller integration) med vrede, skabt af usikkerhed mm.

Fordi vil jeg argumentere for her, majoritetskulturen har udstødt deres forældre eller bedsteforældre, på grund af de, forældrene eller bedsteforældrene ikke talte godt nok dansk. Mange af de unge mennesker, som er muslimer og som bor i udsatte boligområder, opfatter sig netop som muslimer der bor i DK. Jeg vil så argumentere med, at mange af de de polakker, der nu bor i DK, også opfatter sig som polakker, der bor i Danmark, ikke som danske med polsk baggrund. Men hvorfor mon de unge muslimer opfatter sig som 'muslimer der bor i DK' og ikke som danskere?

Mit argument her er det her: Majoritetskulturen askriberer, altså tilskriver en række holdninger og meninger til alle muslimer i DK. Nogle (få) muslimer, især de muslimer, der bor i de udsatte boligområder gør deres bedste for at leve op til det som majoritetskulturen mener, skriver og siger om dem. På den måde får deres identitet fra denne spillen op til eller at være i opposition til majoritetskulturen i DK. Er man desuden en vred ung mand fra et udsat boligområde søger man gerne efter en forklaring på hvorfor man har det så dårligt. Her er det så at visse muslimske organisationer kan komme med den forklaring, at det hele er det danske samfunds skyld, du skal være sur på det danske samfund; så lukker man sig mere og mere inde.

Min løsning er at man bliver nødt til at gå i dialog med de her unge udsatte mænd og tale med dem i stedet for at sige og mene og skrive at deres holdninger er dumme, middelalderlige eller udemokratiske. Vi er nødt til, som samfund, og som majoritetskultur, at vise dem, at deres holdninger er accepterede i samfundet, gå i kritisk dialog med dem, og flytte dem. Her virker det ekstra godt, og bedst, hvis det er er andre medlemmer af den samme gruppe, f.eks. muslimer, der fortæller en anden muslim, at den der med ikke at ville servere svinekød og øl i DK, den går altså ikke kammerat. Mange gange virker det bedre når dette budskab kommer fra en som selv har gået vejen, og som kender til det danske samfund og som er medlem af samme minoritetskultur som de her unge vrede mænd fra de udsatte boligområder.

Majoritetskulturen, vi kan også kalde det for senkapitalistiske samfund, har skabt en etnisk og dansk underklasse, som middelklassen i og den øvre del af arbejderklassen kan se ned på gennem denne praksis. Måske bevidst? mere eller mindre. Kim Basse, som er opvokset i det vi i dag kalder for et udsat boligområde tæt på København har skrevet en bog om sin opvækst. Her er det tydeligt, at det er næverne, der taler, volden ligger lige under overfladen hele tiden i denne danske drengs opvækst, som kommer fra det vi i dag kalder for underklassen. Bor man i som muslim f.eks. i et sådan område, og har ens forældre (eller en selv) en kort skolebaggrund fra sit hjemland i et sådant udsat boligområde, så er der en stor risiko for at man også lærer at løse konflikter ved vold, altså ved at lade næverne tale. Kim Basse kom ud af sin voldelige adfærd, da han kom på efterskole....

Dette bare til eksempel for at der også eksisterer en betydelig dansk minoritetskultur som ikke vil eller har taget majoritetskulturens tale til sig om at 'vi kan vel snakke om det'.

Ea Movang, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Mihail Larsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

En strøtanke. Fodbold virker iflg nogen som afløb for aggressioner - både på banen og tilskuerpladsen.
Opret muslimske boldklubber - MB - i de store byer. Erkend parallel klubberne og mød hinanden på banen i forhåbentlig sund konkurrence. Dommeren skal nok være muslimsk - i begyndelsen.
Tag hvad, hvad der kommer og lær af det.
NB - Også for piger - dog ikke med niqab.

ole rasmussen

Parallelsamfund.

Mihail Larsen skriver, at med mindre man er kulturrelativistisk multikulturalist, så sker det (integration) ved en forsætlig segregering fra minoritetskulturens side.

Karsten Aaen skriver han er enig en del af vejen, men mener, at majoritetskulturen har lukket minoritetskulturen ude siden 1967, og sprog er først kommet på dagsordenen efter 1999. Det får ham til at konkludere, at majoritetskulturen bevidst har udstødt forældrene, med de virkninger det har på de efterfølgende generationer.

Det ene synspunkt er en teoretisk definition, mens den anden mere udtrykker praktisk integration, men til hvad og hvilket samfund?

Jeg er enig med Mihail Larsen, at den kultur man er født i, den enten beholder man, eller også tilegner man sig frivilligt en ny. Kun hvis samfundet ønsker at assimilere, så er man en aktiv aktør i integrationen. Beholder man sine oprindelige kulturelle, sociale, religiøse og økonomiske værdier, så dannes en slags enklave, som betragtes som et parallelsamfund.

Men jeg er også enig med Karsten Aaen, at der er i Danmark ikke sket en bevidst assimilering, hverken tilbage i 1960’erne eller senere. Men det er ikke ensbetydende med, at majoritetskulturen har udstødt minoritetskulturen, den har bare været der.

Karsten Aaen hægter det op på ens sociale ens sociale status, men fx har tvangsægteskaber ikke noget med social status at gøre. Det er et ritual i mange forskellige familier.

I Danmark har myndighederne haft det synspunkt, at det var i de ny borgeres egen interesse at tilegne sig den vestlige kultur, som måske ville ske over en generation, som blev til to. Integrationen ville ske af sig selv. Det skete så bare kun i begrænset omfang.

Der er mange velintegrerede indvandrere i 2016, men også mange som ikke er. Sprogundervisning har ikke skylden, for den har eksisteret på Studieskolen siden 1970’erne.

I min optik stiger spændingerne i det multikulturelle samfund, for hvor mange kan vi rumme? Så assimilering er nødvendigt.

Mihail Larsen

@ Karsten Aaen

send mig din adresse. Jeg er enig med dig om, at ansigt-til-ansigt kommunikation sommetider er meget mere givende end skriftlige skyttegravskrige. Skriv til:

mihail@eui.institute

Så finder vi nok en lejlighed til at mødes, når jeg er i landet.

Philip B. Johnsen

Mihail Larsen
Dette her handler om et helt andet dilemma, med tilknyttet parallelsamfund og sociale grupper.

De menneskeskabte klimaforandringer hvor af historisk set 99% af CO2 udledningen er skabt af den rige del af verden, underminere mulighederne, for at fattige landet kan rejse sig ved egen hjælp.

Det er en udvikling, der i fremtiden ikke kan styres ved hjemsendelse/afslag på asyl, om få år har de mange mennesker intet hjem, at vende tilbage til, klimaforandringer vil have fjernet eksistensgrundlaget i deres hjemlande.

"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner ‘nye’ klimaflygtninge inden 2050.
Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

"Nyt studie viser sammenhæng mellem klimaforandringer og Syriens kaos"
Link:https://globalnyt.dk/content/nyt-studie-viser-sammenhaeng-mellem-klimafo...

The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.
According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south) nearly 75 percent suffered total crop failure.

Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting 1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous. In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.
Link: https://climateandsecurity.org/tag/arab-spring/

2017 was the hottest year on record without an El Niño, thanks to global warming

Link: https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/20...

Dorte Sørensen

Tak for at bringe denne artikel frem i tiden efter Løkke (bilag/underbuks, parallelsamfund/ghetto samfund)Rasmussens genbrugs nytårstale.