Endelig overrasker England positivt
Af Martin Østergaard-Nielsen
Vinder: Frankrig. De galliske værter råder over turneringens stærkeste midtbane, og fremme i angrebet er de heller ikke ligefrem skidt kørende med folk som Martial og Griezmann at trække på. Eneste bløde punkt er defensiven. Backerne er aldersstegne, og i midterforsvaret mangler den skadede Varane, og Liverpools Sakho har dopet sig selv ud af ligningen. Men Les Bleus bliver båret til triumfen af hjemmepublikummet. 2016 bliver året, hvor franskmændene igen forelsker sig i deres nationalmandskab!
Flop: Belgien. På papiret har de måske slutrundens mest talentfulde trup, men landstræner Marc Wilmots har lejlighedsvist problemer med at få de sammenbragte børn fra det delte land til at lege godt, og det lykkes heller ikke denne gang.
Positive overraskelse: England – ja, England! Europas mest konservative landstræner har udtaget EM-turneringens mest sprælske trup.
Hele fem frontangribere har Roy Hodgson sat på flyet til Frankrig, og englænderne ankommer til turneingen med et ungt og sultent mandskab. Gennemsnitsalderen er den laveste for et engelsk turneringshold i de sidste 50 år – og den laveste af alle deltagende nationer i år. De vinder ikke, for forsvaret har ikke europamesterniveau, men hvis Hodgson får de offensive aktører til at spille sammen, er en semifinale ikke ude af billedet.
Turneringens profil: Paul Pogba. Franskmændenes midtbanekriger træder et niveau op og viser, at han er fremtidens store europæiske midtbanespiller.
Topscorer: Thomas Müller. Den høje, kantede tysker scorer aldrig flotte mål, men han får raget mange bolde til sig inde i feltet med sine lange stænger – og hans målnæse er uforlignelig.
Thomas Müller
Outsidere: Hold øje med Østrig og Schweiz. De to alpelande har traditionelt været lidt anonyme i fodboldmæssige sammenhæng, men i år deltager de med uhyre talentfulde trupper, ligesom puljeinddelingerne har været dem venlige.
Østrig rev Sverige midt over med 4-1 i Stockholm i kvalifikationsturneringen og råder især over en meget stærk midtbane med David Alaba fra Bayern München som den store stjerne.
Schweizerne er stærkt besat i alle kæder men hold især øje med Xherdan Shaqiri på den offensive midtbane.
Den kyniske kalkule siger Tyskland
Af Lasse Ellegaard
Vinder: Tyskland. Fodboldsjælen handler om håb og identifikation uanset placeringer i diverse tabeller. Digteren Peter Laugesen holder eksempelvis med Hull. Jeg holder øje med Brønshøj. For spillesjælen er det anderledes. Den sætter aldrig penge på håb, men vejledes af kynisme og instinkt.
Var jeg en sådan sjæl i dag, ville jeg investere i Tyskland med EM-slutrundens mest komplette og mentalt bedst udrustede hold. Tyskerne har konserveret en revanchistisk – havde jeg havde nær sagt – betinget vilje til at vinde, der allerede manifesterede sig i 1954. Plus de har turneringens bedste målmand i Manuel Neuer. Men eftersom spilkuponer og iPhone-væddemål nu om dage kræver en matematisk universitetsgrad, nøjes jeg med at håbe på Spanien som vinder for tredje gang i træk. Også selvom Vicente del Bosque har skuffet mig helt personligt på andet år ved stædigt at se bort fra Fernando Torres, der ellers i afvigte sæson har oplevet en renæssance i sin gamle klub, Atletico Madrid – og en noget fesen af slagsen vil jeg medgive.
Så meget for håb og identifikation. For selvom de erfarne iberiere mand for mand mageligt matcher alle de andre 24 hold, er de nok for mætte, for trætte og for gamle til at løfte den grimme pokal. Og de er i en farlig gruppe med ukendte Tjekkiet, et ungt, sultent tyrkisk hold og Kroatien med den ’spanske’ midtbane, Barcelonas Ivan Rakitic og Real Madrids Luka Modric og Mateo Kovacic.
Flop: England – som sædvanlig. I Harry Kane, Jamie Vardy og teenageren Marcus Rashford stiller Roy Hodgson med en imponerende offensiv, i Rooney råder han over en reptil fodboldintelligens, der ikke er funklende, men tit effektiv, og på midtbanen kan Jack Wilshere og Raheem Sterling gøre de kreative forskelle.
Jamie Vardy
Men øboerne har et psykisk problem mellem målstængerne, hvor den alt for ofte nervesvækkede Joe Hart har det med at begå kampafgørende drops, og den unge trup har næppe den fornødne is i maven til at nå længere end til kvartfinalen. Hvor de vil tabe straffesparkkonkurrencen.
Positiv overraskelse: Sverige. Det vil ikke undre, hvis Zlatan Ibrahimovic løfter sit spil (og dermed sit hold) til det niveau, han har brilleret med i Paris St. Germain, hvor han har scoret mål efter behag – akkurat som da han sønderskød Morten Olsens ambition om at slutte med manér.
For den 34-årige svenske bosnier er denne slutrunde nok sidste udkald, hvis han skal føje landsholdsmetal til myten som Sveriges historisk bedste fodboldspiller. Det ville ikke undre mig, selvom der næppe bliver tale om mere end bronze.
Sverige – mere engelsk end England
Af Bo Kampmann Walther
Vinder: Tyskland. På papiret har de set stærkere ud, især efter at Lahm, Mertesacker og Klose gik på pension, men de har stadig store, kampafgørende stjerner som Manuel Neuer (’Jorden består af 20 procent vand, resten dækker Neuer!’), Marco Reus, Mario Götze (der dog ikke rigtig er slået igennem endnu) – og ikke mindst Herr Mozart: Mesut Özil.
Taktisk er de et af de hold, der virkelig formår at veksle dynamisk mellem en spilstyrende 4-1-4-1 og en 4-2-3-1, når der skal spilles på kontra. Mario Gómez er selvfølgelig den ’rigtige’ boksspiller, men kan sagtens suppleres af Götze mere centralt og Thomas Müller fra flanken og midtbanen. Og så er de lige pludselig ude i en 4-4-2.
Flop: England: De har en fin trup med masser af offensive esser, men de virker ikke sammenspillede. Og så går der muligvis britiske kuller i dem, nu hvor de klemmes og vrides af det irske kontinent og vikingerne fra Wales. Desuden står det hele og falder med Rooney, og han har set bedre dage.
Positive overraskelse: Sverige! Hvis der går Zlatan-effekt i den, kan alting ske.
De spiller mere engelsk end englænderne. 4-4-2 hedder visdommen på de kanter. Zlatan, der naturligvis er stjernen med stort S over dem alle, vil glide frem og tilbage mellem boks, falsk 9’er og gammeldags 10’er.
Det store spørgsmål for svenskerne er, om Durmaz og Forsberg er i spillehumør, for Hamrén elsker at sætte spillet fra flankerne og ind i målzonen.
Turneringens profil: Gareth Bale. Talisman fra Wales. ’Maicon-Taxi’. Løber fra alt. Jeg tuder af begejstring, når det kører for ham. Bale er Gud!
Gareth Bale
Topscorer: Et rigtigt outsiderbud: Belgiens Kevin de Bruyne. Han har været meget skadet, og han lignede en, der havde fået solstik, da City mødte Real Madrid mod slutningen af Champions League. Men Bruyne kan også score de lette mål, så hvis bare han er sulten nok.
Outsidere: Jeg tror lidt på Kroatien og Italien. Hvis Cacic kan finde ud af at spille Luca Modric og Ivan Rakitic sammen på grønsværen, taler vi om Apollons midtbane: smuk, svævende og formfuldendt.
Italien skal man aldrig afskrive. Buffon har haft en af sine bedste sæsoner i karrieren, og Daniele De Rossi er sådan cirka den sejeste midtbaneprofil på kloden. Desuden er Conte cool.
Den belgiske model
Af Sebastian Stryhn-Kjeldtoft
Vinder: Fedtspillerne har sat lommepengene på Tyskland eller Frankrig, men det bliver unge Belgien, der vinder fodboldhjerter og guldmedaljer denne sommer.
Det er også godt for Danmark, da Superligaen efter sommerferien skifter struktur til ’den belgiske model’ for at øge dansk talentudvikling. Det ik’ så ring’ endda, eftersom Belgien bare i 1991-1992-årgangen har udviklet spillere som Eden Hazard, Kevin de Bruyne og Thibaut Courtois ...
Flop: Frankrig. Midtbanen er stjernebesat, men angrebet mangler Karim Benzema, der er under anklage for at have pengeafpresset Lyon-dynamoen Mathieu Valbuena over en stjålen sexvideo.
Denne gang bliver det dog ikke intern uro, der får galehuset Frankrig til at knække, men forventningerne fra en hel hjemmebanenation ramt af terrorfrygt, undtagelsestilstand og nationalstrejker.
Positiv overraskelse: Islands deltagelse er i sig selv en sensation, men vort broderfolk er faktisk endt i en ganske overkommelig pulje. Takket være Gylfi Sigurdsson og Kolbeinn Sigthórsson går de videre til knockoutfasen, og det vil få Reykjavik til at eksplodere i jubelscener af Eyjafjallajökull’ske dimensioner.
Profil: Zlatan Ibrahimovic – på den gode eller den dårlige måde. Zlatan bar Sverige gennem kvalifikationen med 11 af holdets i alt 19 mål, og kan han zlatanera dem gennem dødsgruppe E med Belgien, Italien og Nordirland, er det i sig selv en triumf.
Zlatan Ibrahimovic
Men han kan også brænde helt sammen, skabe en scene og trække sig endegyldigt fra landsholdet, mens han vifter med midterfingeren hele vejen ud. Igen. Uanset hvad bliver det underholdende.
Topscorer: Romelu Lukaku hamrede 18 kasser ind for et middelmådigt Everton-hold i denne sæson, og i år har han scoret fire mål i fire kampe for Belgiens landshold. Stimen fortsætter, og EM bliver hans gennembrud på verdensscenen.
Outsider: Polen sniger sig med Tyskland videre fra Gruppe C og imponerer med flot angrebsfodbold fra duoen Lewandowski-Milik.
Derefter skal de møde toeren i Gruppe A, som enten bliver Rumænien, Albanien eller Schweiz, kun sidstnævnte er frygtindgydende. En sejr til, og så er Polen allerede i kvartfinalen, hvorfra alt kan ske.
