Læsetid: 2 min.

Arbejdspladsen: Alen Meskovic

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
18. juni 2016

Computer

Lige nu, hvor jeg er i første fase af en skriveproces og skal fylde nogle tomme sider, så foretrækker jeg at have så lidt som muligt omkring mig. Så foretrækker jeg ikke at høre TouTube og Spotify, som jeg ellers normalt hører. Jeg blokerer internettet via freedom-programmet fra iTunes. Så gør jeg min computer til udelukkende at være en skrivemaskine. Når jeg ikke er på nettet og kan gemme, hvad jeg skriver, er jeg nødt til at have det ekstra drev.

Krus

Det er et lerkrus. Jeg bor til fremleje og har gjort det i to år, og her stod det krus. Jeg kan godt lide, at det er så stort, for så skal jeg ikke hele tiden gå efter kaffe. Jeg er jo bosnier, så kaffen skal være stærk, så stærk at ingen andre kan drikke den. Det har sikkert at gøre med, at da jeg første gang drak kaffe i Bosnien, så var kaffen så stærk. Kaffen skal bide fra sig. Det er et problem for mig, at kaffen på cafeer altid er for tynd.

Bord

Det er egentlig et spisebord, som jeg har købt i en antikhandel i Istedgade. Så jeg rydder det, når jeg skal bruge det til andet. På grund af den grimme brune farve, tænkte jeg, at jeg skulle male det, men har ikke fået det gjort endnu. På en mørk skyet dag kan det godt være deprimerende at kigge på, men ellers har jeg vænnet mig til det. Jeg kan godt finde på at gå ud og skrive på mærkelige steder eller på læsesalen i Diamanten.

Stol

Stolen, jeg sidder og skriver på, er en helt almindelig træstol eller køkkenstol. Jeg kender ikke mærket. Farven er gylden, lys. Det vigtige for mig er, at stolen er hård. Ikke noget med komfort her. Jeg bryder mig slet ikke om behagelige stole eller skrivebordsstole, der kan justeres i højden, og som kan køre rundt. Jeg bryder mig ikke om, at stolen kan bevæge sig, jeg foretrækker derimod selv at skubbe rundt på den.

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu