Beijings økopionerer er unge, der er stået af ræset

Det var drømmen om at kunne leve som landmænd, der drev Shi Yan og hendes kollegaer for fire år siden, da de skrev under på lejekontrakten til et lille jordbrug vest for den kinesiske hovedstad Beijing.

Et usædvanligt valg, der blev mødt af skepsis. Forældre, lokale i landsbyen og embedsmænd havde svært ved at forstå, hvad unge mennesker ville på landet.

Der var en udbredt forventning om, at de unge økologer nok ikke ville holde ud ret længe. Hvorfor smide lange uddannelser ud i bytte for et liv med hårdt arbejde på markerne?

»Der er jo ingen prestige i at være bonde,« lød det.

Men for 34-årige Shi Yan var det et naturligt valg. Et vigtigt valg.

»Hvorfor skal alle ind til byerne og arbejde på kontor? Hvorfor ikke leve af at dyrke jorden? Hvorfor ikke tillade det simple liv?«

Shi Yan er en af økologiens pionerer i Kina. Som en del af sin ph.d. ved Institut for Landbrugsudvikling ved Folkets Universitet i Beijing (Renmin University of China) tog hun i 2008 til USA for at lære de grundlæggende principper i andelslandbrug efter CSA-modellen (Community Supported Agriculture). Der fik hun inspirationen til at starte et økologisk andelslandbrug i Beijing.

Del høsten

I de næste fjorten år råder hun sammen med 24 andre landbrugskollektivister over i alt 19 hektar land. Markerne havde tidligere været dyrket konventionelt, men dele af området havde ligget brak i nogle år. Andre dele havde primært været dyrket til privatbrug med begrænset anvendelse af sprøjtemidler.

Her er der plads til en anden måde at leve på. Plads til et liv uden høje huslejer og stressede arbejdsdage. Et liv, hvor man lever af det, man dyrker på markerne. Et enkelt liv. Det handler om bæredygtighed. Om at bryde med en usund, stressende livsstil i byen og om at puste nyt liv i det kinesiske landsbrug, fortæller Shi Yan.

»Hvis man har lært at dyrke jorden, kan man altid forsørge sig selv. Man behøver faktisk ikke meget mere.«

De kaldte stedet Fenxiang Shouhuo – Del Høsten – og driver det nu som et andelslandbrug. Princippet er enkelt. Private forbrugere køber en andel af landbrugets høst og får derefter adgang til at købe de lokalt producerede varer til rimelige priser. Hos Del Høsten ligger prisen på to tredjedele af priserne for økologiske varer i supermarkedet.

Til at begynde med var de femten unge mænd og kvinder. Venner fra studiet og bekendte fra omgangskredsen. Nogle faldt fra efter de første år. Heriblandt en af medstifterne, som nu er flyttet tilbage til Sichuan-provinsen, hvor han er vokset op, for at starte sit eget andelslandbrug der. I mellemtiden er andre kommet til.

I alt 25 unge mænd og kvinder udgør i dag det faste hold på gården. De nye landmænd bliver optaget, når der er behov for arbejdskraften, og hvis de viser engagement og vilje til at lære, fortæller Shi Yan. Nogle snuser til livet som landmand i et par måneder, andre hænger ved.

Et par af gruppens forældre er også flyttet til og giver en hånd med, når der er brug for det. Alle måltider bliver spist i fællesskab i gårdens kantine. Måltiderne er primært vegetariske og alt bortset fra produkter som soya, mælk og ris kommer fra egne marker.

Fordelt over året dyrker de tomater, kartofler, forskellige salater og jordbær efter økologiske principper. Derudover har de 50 svin og 3.000 høns. Sidste år udvidede de yderligere med en stor frugtplantage med pærer, kirsebær og blommer.

I dag leverer de fødevarer til omkring 600 familier i Beijing. Familierne kan vælge at forudbetale en andel af årets høst til en værdi af enten 3.000 kr. eller 8.000 kr. Når familierne derefter køber deres varer via gårdens app, bliver prisen trukket fra den forudbetalte andel.

For omkring 1.200 kr. om måneden kan en familie på tre personer dække alle udgifter til grøntsager, kød og æg. To gange om ugen bliver varerne pakket i kasser og kørt direkte til døren i en af gårdens kassevogne.

Det økologiske landbrugskollektiv Del Høsten uden for Beijing handler om at leve et enkelt liv, om bæredygtighed, om at bryde med en usund, stressende livsstil i byen og puste nyt liv i det kinesiske landbrug. Her kan også byboerne leje et stykke jord, så de kan tage ud af Beijing på deres fridage og genetablere kontakten til naturen ved at dyrke deres egne grøntsager.

Lu Bin

Bæredygtighed

Allerede i 2008 etablerede Shi Yan Kinas første andelslandbrug med det engelske navn Little Donkey Farm på Folkets Universitets marker i det vestlige Haidian-distrikt. Det blev en overvældende succes, der er blevet dokumenteret i mere end 120 forskellige kinesiske og internationale medier.

Siden er der blevet etableret mere end 500 kinesiske andelslandbrug efter CSA-modellen. De ligger primært omkring Kinas største byer Beijing og Shanghai. Modellen er populær, fordi den økonomiske risiko er minimal.

»Man behøver ikke at have startkapital, for pengene kommer fra andelshaverne. Det er fælleskabet, der gør det muligt at leje jorden,« fortæller Shi Yan.

På jorden ved Shunyi var der allerede bygget primitive drivhuse samt bygninger, hvor de kunne indrette soveværelser, fællesrum, kontorer, kantine og lade. Gårdens kassevogne har de købt billigt, og de lejer traktorerne, når de har brug for det.

Alligevel var Shi Yan plaget af usikkerhed, da hun for fire år siden sprang ud som fuldtidslandmand:

»Jeg var i tvivl om, vi kunne klare det. Bekymret for, om vi kunne få det til at løbe rundt. Jeg kunne jo se, at de, jeg havde studeret sammen med, fandt stabile jobs og kunne tjene omkring 8.000 kroner om måneden. Alt ved deres liv signalerede stabilitet. I dag er jeg blevet klogere. Jeg misunder ikke deres arbejdsliv. De har det hårdt og skal tjene til husleje og livet i byen.«

Med andelslandbruget ønsker Shi Yan at vise, at man godt kan leve af at være bonde. For hende handler bæredygtighed ikke kun om, hvordan grøntsagerne er dyrket, men også om at bønderne kan leve af at dyrke jorden.

»Her har vi ikke udgifter til mad og husleje. Det meste af det, vi tjener, kan vi lægge til side,« siger hun.

I de første to år man arbejder på landbruget, tjener man omkring 40.000 kroner om året.

»Jo længere tid man har været her, og jo mere ansvar man kan tage, jo mere tjener man.«

Lu Bin

Stigende interesse for økologi

Kinesiske andelslandbrugs fremgang er hjulpet på vej af kinesiske forbrugeres øgede bevidsthed om fødevaresikkerhed.

Endnu udgør økologisk produktion officielt en relativt lille del af kinesisk landbrug. I 2014 blev der produceret omkring 9,2 millioner tons økologiske fødevarer i Kina. Det svarer til under en procent af den samlede kinesiske fødevareproduktion.

Men tallene er ikke dækkende. Landsbrugs-kollektiver som Del Høsten fremgår ikke af statistikken, fordi de ikke har en officiel økologimærkning. Kina har flere forskellige økologimærkninger, der bl.a. administreres af Kinas Center for Certificering af Økologiske Fødevarer og Kinas Center for Kvalitetscertificering. Indtil videre har Del Høsten valgt ikke at ansøge.

»Det er dyrt og besværligt at blive godkendt. Som det er nu, er det heller ikke nødvendigt«, siger Shi Yan.

For at få økologimærkningen skal et landbrug som Del Høsten betale omkring 15.000 kr. i ansøgningsgebyr samt et årligt gebyr på omkring 5.000 kr. Det fremgår af beskrivelsen af ansøgningsproceduren på Kinas Center for Certificering af Økologiske Fødevarers hjemmeside. Selve processen er tidskrævende og dertil kommer en række regler om afstand til konventionelt dyrkede marker, som det kan være vanskeligt at leve op til for mindre landbrug som Del Høsten.

Men mest af alt handler det om, at de officielle økologimærkninger ikke i sig selv er med til at skabe større tillid blandt forbrugerne.

»Vores kunder stoler på os, fordi de kender os og vores standarder. Vi bruger hverken sprøjtemidler eller kunstgødning, men gøder med gyllen fra vores grise,« fortæller Shi Yan.

»Landbrug som vores er blevet populære, fordi vi har en tæt dialog med vores kunder. De kender os og ved, at de kan stole på, hvad vi siger. Vi kalder det ‘økologisk produceret’, fordi vi ikke bruger sprøjtemidler, men faktisk er vi ikke blevet certificeret.«

En gang om året tester de jorden og afgrøderne for 190 forskellige sprøjtemidler. De har ikke foretaget sig yderligere for at rense jorden efter det konventionelle landbrug, der lå her før, men begyndte at dyrke uden brug af sprøjtemidler og efter de principper, som Shi Yan havde lært i USA.

»I frugtplantagen fandt vi pesticidrester i et beskedent omfang. Området var dyrket til privatbrug, så der havde stort set ikke været anvendt sprøjtemidler.«

Den anden side af sagen er, at de officielle økologimærkninger ikke nødvendigvis udgør nogen garanti for forbrugerne. Økologiske varer i supermarkedet koster omkring det dobbelte af konventionelt dyrkede varer, og de høje priser har tiltrukket forretningsmænd uden rent mel i posen.

Flere sager om pesticidrester i økologiske grøntsager er gået hårdt ud over forbrugernes tillid til de officielle økologimærkninger, skrev det kinesiske nyhedsbureau Xinhua i en leder fra september.

I 2015 blev det påvist, at køerne på et større officielt certificeret økologisk landbrug Fucheng Wufeng i Hebei-provinsen uden for Beijing ikke havde de forhold, der skal til ved økologisk mælkeproduktion. Køerne fik bl.a. tilskudsfoder med kunstigt tilførte fedtsyrer, dokumenterede den kinesiske avis Beijing News.

Den type sager vidner om svindel med certifikater og om manglende kontrol. Kina har gjort flere forsøg på at rydde op for at styrke økomærkningens brandværdi og beskytte kinesiske forbrugere.

Bl.a. vedtog den kinesiske Generaladministration for Kvalitetsovervågning, Inspektion og Karantæne i 2013 en revision af Kinas retningslinjer for økologi fra 2004. Det betød bl.a. skrappere krav til certificering.

Lokal opbakning

Da Del Høsten lejede jorden ved Shunyi-distriktet nordvest for Beijing for tre år siden, var bønderne i området gradvist holdt op med at dyrke jorden og fandt i stedet arbejde i byen som ufaglærte håndværkere, rengøringsdamer eller andre serviceerhverv, der ikke krævede uddannelse, fortæller Shi Yan.

Det betød, at store områder lå udyrket og skabte problemer med støv fra jorden i de tørre vintre. Som en lappeløsning var Beijings bystyre begyndt at plante træer i området for at undgå, at den løse jord blæser ind over byen og forværrer luftkvaliteten.

»Det var tydeligt, at landbrug ikke var prioriteret,« siger Shi Yan.

Beliggenheden tæt på byen gjorde området attraktivt for kontorbygninger, forskningsinstitutter og servicevirksomheder med relation til hovedstadens nærliggende lufthavn.

Men i takt med, at Del Høsten udvidede og begyndte at tiltrække opmærksomhed fra både turister og medier, har de lokale myndigheder fået øjnene op for potentialet i det økologiske landbrug. I den seneste plan for iværksætteri i Shunyi fra 2015 fremgår »hovedstadslandbrug« og »innovativt økologisk landbrug« som nogle af de innovative industrier, som Shunyi ønsker at satse på.

Udover at sælge grøntsager og kød, arrangerer Del Høsten også kurser og events, der trækker Beijings byboere ud på landet og bidrager til den lokale økonomi.

Det er primært forældre, der ønsker at vise deres børn, hvor maden kommer fra. De kommer enten og høster grøntsager, deltager i weekendkurser eller lejer et stykke jord til privat dyrkning.

For 3.000 kr. om året kan man leje et lille areal på 30 m2 samt høste frugten fra et pæretræ.

De må selv bestemme, hvad de dyrker på jorden. Bortset fra træer og buske er der ingen begrænsning. De sparsomme rækker med kartofler, salat og forårsløg på de lejede arealer vidner om, at målet for de fleste familier ikke er at blive selvforsynende.

Det handler om at komme ud i naturen med familien. Få lidt jord under neglene. Vise børnene, hvordan grøntsagerne vokser op af jorden.

»De lægger ofte alt for få arbejdstimer til at få et ordentligt udbytte,« fortæller Shi Yan. »Mange har en travl hverdag og har ikke tid til at komme herud mere end en gang om ugen.«

De fleste har egen bil og kan let tage turen ud på landet. Andre tager metroen til Shunyi og derefter en lokal bus.

I løbet af ugen holder Shi Yan og hendes kollegaer øje med, om jorden trænger til vand, eller om ukrudtet tager overhånd.

»Vi ringer til dem en gang i mellem, hvis der er gået et stykke tid, hvor vi ikke har set dem.«

På de nylejede marker ved frugtplantagen er landbrugskollektivet ved at restaurere en gammel bygning. Her skal der være små lejligheder, hvor de selv kan bo samt værelser til udlejning. Det giver mulighed for at tilbyde overnatning til de naturelskende turister.

Endnu et skridt i retning af at gøre livet på landet til en bæredygtig virksomhed.