Læsetid: 5 min.

Bond som kvinde nu!

Bookmakerne har travlt med at skrive navne på også sorte mandlige skuespillere på listen over kandidater til at spille den næste James Bond, men måske er det kun en kvinde, som troværdigt kan spille rollen i 2017
Bookmakerne har travlt med at skrive navne på også sorte mandlige skuespillere på listen over kandidater til at spille den næste James Bond, men måske er det kun en kvinde, som troværdigt kan spille rollen i 2017

Mia Mottelson

24. juni 2016

Alt står nu åbent for den 25. James Bond-film. Instruktøren Sam Mendes takker af efter to dystopiske Bond-værker – danske Susanne Bier er i øvrigt på tale som næste instruktør.

Daniel Craig har sagt nej til at fortsætte som Bond, efter at Mendes lod ham trækkes med både barndom, sorg og mistede forældre i Skyfall, der udgør et foreløbigt både fortælle- og boxoffice-mæssigt højdepunkt for sagaen.

Her fik vi i øvrigt aflyst det modige valg at lade en kvinde, Judi Dench, spille rollen som den benhårde chef M. I det, som skulle blive Sam Mendes’ sidste Bond-film, Spectre, optræder M. så alligevel som fejlende moderfigur nærmest som et hamletsk spøgelse m/k.

Undersøgelsen af James Bonds familiehistorie blev fortsat i Spectre, hvor dramaet knyttede an til et Kain og Abel-tema.

Det viste sig nemlig, at James var blev sat i familiepleje efter forældrenes død. Som plejebarn skubbede James et ’ægte’ barn ud af den familie, hvor han var blevet sat i pleje. Den slags afviste børn bliver som bekendt forbrydere, der lægger planer om verdensovertagelse i teknologiske højborge midt i ørkner.

James Bond-film er drømmefilm fra drømmefabrikker, og hver tid drømmer sine drømme. Ian Flemming fik med forbavsende præcision skabt figuren i en efterkrigstid, hvor kold krig havde afløst smoking gun-politik og erstattet pistolen med skrivebordet, så både den britiske efterretningstjeneste og verden fattedes helte og action.

Hemmelige helte. Hemmelige agenter med ret til at slå hårdt ned over for et paranoiapanorama af mulige fjender. Det var disse fjender, Ian Flemming gav form med en perlerække af mere eller mindre psykopatiske forbrydere, samtidig med at han skabte en ’agent’, der kunne ordne alt det, de andre ikke måtte. Kun navnet 007 antyder, at de er flere.

God/ond

James Bond er 1990’er-maskulinitetens svar på Barbie – hun er objekt, han subjekt, den, der agerer, og især overfladen. Kønsrollerne på sikre pladser i en tid, hvor alt skulle bygges op. Det imaginæres måde at lege far, mor og børn i en verden, hvor de fleste værdier var smadret. Det gode og det onde, så tydeligt som muligt.

Tjekker man etymologien på ordet ’bond’, viser det sig at stamme fra det 13. århundrede og betegne alt, som ’holder noget sammen’. Det er også influeret af det gamle engelsk bonda, som betød ’husholderske’.

Måske er ’Bond’ derfor ganske enkelt et dæknavn og må ikonisk slås fast, hver eneste gang, mens vi rører martinien forsigtigt rundt og for Guds skyld ikke shaker den (sådan som den berømte sætning lød i de oprindelige Bond-bøger). Måske hedder alle 00-agenterne Bond, og måske kunne James derfor lige præcis lige så godt hedde Jamie.

Det, som har gjort Bond-filmene til så enorm en succes gennem tiden er en overraskende kollektiv skriveiver, der atter og atter har fortalt figuren ind i nutiden. Ret beset er Bond født cirka 1920 og nærmer sig 100, hvis man følger Flemmings oprindelige romaner.

Sean Connery, der i 1962 skulle blive den første Bond på film, er nu 85. Roger Moore, der overtog rollen var ikke yngre end Connery. (Med Timothy Dalton og Pierce Brosnan blev Bond opskrevet til yngre udgaver, men uden nyskabende karisma.)

Med Daniel Craig i Casino Royale genskrev Bondsagaen sig helt forfra. En langt mindre sofistikeret og mere fysisk Craig tog over fra sine kontrollerede, elegante forgængere.

Craigs Bond som skal passe til et nyt årtusind, er en mand med mange svage punkter. Den måde han nedlægger kvinder og holder dem på afstand, er resultatet af dybt skuffet kærlighed, belæres vi om i den nye version af Casino Royale. Bonds hårdkogte sjæl skyldes forældrenes død.

Udtømt

Men spørgsmålet er, om denne fortællemæssig tråd ikke blev udtømt med Skyfall og Spectre? Forfatterne bag Mendes har i den grad sørget for, at alle huse er brændt.

Både Bonds barndomshjem på den skotske højslette og M16’s bygning, som allerede var lagt i ruiner, er totalt eksploderede. I Brexit-tider og med en dronning Elizabeth, der efterhånden naturnødvendigt er på vej ud, hvad er det så for et ’hus’, en husholderske – lad os kalde hende ’Bonda’ – skal passe på?

Noget i forestillingen om James Bond kræver, at personagen forandres, for at være den samme, kunne man sige på kierkegaardsk. Forfatterne må i øjeblikket være i gang med at grave i, hvad der i dag kan være ’det samme’ som Flemmings oprindelige Bond.

Elegant, intelligent, dybt pligtopfyldende, født midt i 1990’erne og samtidig i besiddelse af den frihed, der i eksistentiel forstand gør en til ’agent’. Denne drømmeagtige måde at bevæge sig på grænsen af loven, som enten kan betragtes som psykopatisk eller som en nationens sande redningsmand.

Det er i denne forstand, Bond i dag må være en kvinde. A man’s gotta do what a man’s gotta do – selv blive en kvinde. For at give bare en lille en gnist tilbage til dette credo må det anno 2017 en woman.

Ny spænding

Bond udfører opgaver, som staten end ikke aner, bør udføres. 007 har ret til en absolut moralsk vurdering af en situation: licens til at dræbe.

I den forstand er Bond metafor for den ultimativt moralske agent, som ganske vist følger loven, men også har retten til selv at vurdere, hvornår loven kan overskrides, især et af de vigtigste bud: »Du må ikke dræbe«.

I efterkrigstiden anno 1950 var dette skisma spændt op på en dræbende gentleman. Hvis vi skal forfra med en det særlige ved Bond, den tilsyneladende overfladiskhed, med uendelige rækker forførelser, drab, champagne, udspekulerede våben og Aston Martin i elektrisk udgave, kan noget andet end en kvinde så overraske bare lidt?

Der må simpelthen være noget Antigone over den nye Bond for at skabe nye spændinger, en personage, som løfter loven højere end kongen, en agent som begraver de døde – også selvom de var onde.

Helt konkret kan der hentes inspiration fra streamingtjensternes agentserier, som for længst har gjort agenten til en kvinde. Det er oplagt at kigge på Claire Danes i Homeland, for er man egentlig ikke nødt til at være lidt manisk for at tænke så hurtigt? Eller Saga Norén i Broen – man skal åbenbart være lidt psykisk ramt for at være på grænsen og helt eksplicit, når man er kvinde.

Jamie Bond skal så, for at være Bond, slet ikke skal virke spor mere ramt end Sean Connery, hvis vi skal have Bond til at være ’den samme’. Hun gør det bare, agerer.

Så Bonds veritable kvindelige modpart, her tilbageskrevet i tiden, er måske snarere agentfiguren Elizabeth Jennings som russisk spion i The Americans. Her, mine damer og herrer, har vi ideologisk tyngde, beklædningsmæssig elegance og overblik og både kamp og Don Juan-færdigheder.

Vi drømmer videre. Men okay, også Bond-sagaen har jo i tidens løb kendt til ørkenvandringer. Måske skal vi igennem en to-tre udvandede forsøg på at gentage Craig, før Bond bliver sig selv igen. For alvor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Janice Bond?, Agatha Bond?, Justitia Bond?, Eva Bond (næppe?). Men hvad skal hun hedde og skal hun i det hele taget være i familien med James? Og hvis, er det så søsteren eller datteren? Ah, mon ikke der bliver en datter? Adoptivdatter er også en mulighed og så kan hun jo i øvrigt godt hedde James Bond til efternavn. Fx Julia James Bond. I fremtidige film (hvis konceptet bliver en succes) bare Julia James. - Pellegrino, in a tall glass, please.

Henrik L Nielsen

Jeg forstår ikke denne trang til at omskrive de fiktive personer. Hvis man gerne vil lave en film/serie med kvindelig superagent som redder verden og står på egne ben, hvilket er på tide, så giv dog denne sin egen franchise i stedet for at omskrive kanon på en eksisterende serie.
James Bond filmene er alligevel over deres holdbarhedsdato, så skab noget nyt og lad den forældede Bond gå på pension.

Niels Duus Nielsen

Henrik L Nielsen: "James Bond filmene er alligevel over deres holdbarhedsdato..."

Det ved jeg nu ikke, jeg har lige set Spectre, og jeg morede mig da fint.

Jeg ville elske at se en kvindelig James Bond. Især bliver det sjovt at se, hvilke typer mænd, hun nedlægger.

Majbritt Nielsen

At hidse sig op over en fiktiv person? Nå ja. Så det da godt at man så er igang med at lave en ny ghostbuster. Den har sørme sat de kære drenge-kamre i frående ildhav af had.