Læsetid: 5 min.

Erik Lund er død

Dansk presse har også mistet en ildsjæl og en af sine skarpeste analytikere
Nøjagtig som Informations grundlægger Børge Outze levede og åndede Erik Lund for det frie ord. Ikke blot som et princip, men som et redskab, der redeligt og professionelt skulle anvendes til at hjælpe læserne med at forstå verden og agere i den

Nøjagtig som Informations grundlægger Børge Outze levede og åndede Erik Lund for det frie ord. Ikke blot som et princip, men som et redskab, der redeligt og professionelt skulle anvendes til at hjælpe læserne med at forstå verden og agere i den

Claus Bonnerup

28. juni 2016

1939-2016

Da Informations grundlægger, Børge Outze, døde i 1980, dukkede en ung historiker op i villaen på Amager Strandvej for at hjælpe med at rydde op i det kaotiske kælderarkiv. På den måde hjalp han med at holde liv i et helt afgørende stykke dansk pressehistorie.

Allerede 10 år forinden havde han med bogen og historiespecialet Fire Millioner Frie Ord sørget for at nedfælde beretningen om, hvordan et illegalt nyhedsbureau kom til at spille en central rolle i modstandskampen under besættelsen, og om hvordan bureauet efter befrielsen udviklede sig til en avis, der fra første dag udkom på trods – og i trods. Og stadig gør det den dag i dag.

Læs også: Fire millioner frie ord

Erik Lund påtog sig rollen som Informations uofficielle hushistoriker, og derfor har den mindst ringe mistet lidt af sin sjæl, efter at Erik Lund natten til mandag døde, 77 år.

Dansk presse har også mistet en ildsjæl og en af sine skarpeste analytikere, ikke kun af presseforhold, men også af nordiske og nordatlantiske forhold, som Erik Lund var dybt og personligt optaget af.

En skæv vej ind i pressen

Der var mange ligheder mellem Børge Outze og Erik Lund. Først og fremmest havde de begge et fysisk behov for at skrive, der varede fra de lærte at stave til den dag, de døde.

Nøjagtig som Outze levede og åndede Erik Lund for det frie ord. Ikke blot som et princip, men som et redskab, der redeligt og professionelt skulle anvendes til at hjælpe læserne med at forstå verden og agere i den.

Og så havde de begge en skæv vej ind i pressen. Outze begyndte sin karriere i hovedstaden på den konservative avis Nationaltidende, og Erik Lunds forhold til Information begyndte faktisk på Kristeligt Dagblad.

Det var nemlig her, han allerede som 13-årig havde fået arrangeret en plads som skolepraktikant, og bladets daværende chefredaktør Edvard Pedersen blev så imponeret over knægtens videbegærlighed, at han inviterede ham på middag i privaten og opfordrede ham til at læse Børge Outze, der allerede dengang var berømt for sin skarpe ledere – eller spidser, som de blev kaldt – underskrevet med et underspillet ’o’.

Erik Lunds historiestudier blev snart til studier i presse- historie ved flere nordiske universiteter, og han blev kandidat fra Odense Universitet i 1972, der også udgav hans speciale om det illegale Information.

Forinden var han begyndt at undervise ved forløberen til Danmarks Journalisthøjskole, Nordisk Journalistkursus. På den måde bidrog Erik Lund i mere end et halvt århundrede med at uddanne danske journalister.

Hans kontor på Journalisthøjskolen i Aarhus var en oase af ord midt i en ellers gold betonbygning. Der var ordene i de tusinder af bøger, som fyldte lokalet fra gulv til loft, og i de bunker af tidsskrifter, aviser, opgaver og notater, som altid fyldte skrivebordet fra kant til kant.

Men først og fremmest var der Erik Lunds egne ord, som utallige studerende i årenes løb labbede i sig, hvis de var kløgtige nok til at blive hængende efter undervisningstidens ophør.

Ganske ofte kunne Erik Lund byde på en lille skarp fra en af hans seneste rejser til Grønland, Finland eller Baltikum. Men enhver, der har smagt Balsam fra Riga, vil vide, at det ikke var for udskænkningen, man kom på Erik Lunds kontor.

Lille af statur, mild af sind

Fra midt i 1980’erne specialiserede Erik Lund sig i dækningen af krige og katastrofer. Han opbyggede et unikt kildenet inden for beredskabsvæsenet og i Forsvaret og delte generøst dette netværk med sine studerende. Især med dem, der var klar til at stå op klokken fire om morgenen for at besøge Barsebäck eller for at tage med Forsvaret på øvelse. Også selv om de sammen med Erik Lund havde ordnet pressens verdenssituation indtil de små timer.

Erik Lund var lille af statur og mild af sind, men han var lavet af stål.

I 2005 blev han ramt af en sjælden nervesygdom, der betød, at han lå lammet i sit hjem i to døgn, inden han blev fundet. Det var ikke indlysende, at han ville overleve det, og temmelig usandsynligt, at han ville være i stand til at vende tilbage til sit arbejde.

Men da en sygeplejerske på Kommunehospitalet bad ham åbne en æske tændstikker for at tjekke hans motorik og i samme ombæring fik et foredrag om Tordenskjold, hvis portræt jo findes på æsken, fornemmede hun godt, at denne patient var gjort af et særligt stof. Da lammelsen slog til igen et par år senere, kæmpede han sig igen tilbage.

Særlige bånd

Hans venner i Forsvaret ville næppe have fastholdt invitationen til at sejle op langs Grønlands østkyst, hvis de havde kendt til lammelsen, men Erik Lund undertrykte for en gang skyld sin trang til formidling, og så kom han med.

Det stod hurtigt klart, han var for svag til at kravle om bord ad stiger og trapper, så han lod sig hejse sammen med slædehundene. Hans stemme knækkede altid, når han bagefter fortalte om det særlige bånd, der blev skabt mellem ham og hundene.

Bånd af den slags, bånd som byggede på fælles oplevelser og nye erkendelser, betød alt for Erik Lund. Og især hvis de havde en nordatlantisk, nordisk eller baltisk dimension.

Som mangeårig underviser på journalistuddannelser i Finland, Norge og Grønland bankede Erik Lunds hjerte for Norden som både geografisk sted og som idé. Det samme gjaldt de baltiske lande, som Erik også kendte ud og ind.

Det var også efter lammelsen, at Erik Lund sammen med denne artikels forfatter skrev bogen Outze i krig om Informations grundlægger. Bogen byggede i alt væsentligt på de mange interviews, Erik omhyggeligt havde foretaget og udskrevet i 1960’erne, mens Outze og de andre hovedpersoner fra det illegale Information stadig var i live.

Læs også: 'Outze var blandt de fem vigtigste modstandsfolk'

Projektet fyldte Erik Lund med energi og nye udkast eller manuskripter ankom gerne længe efter solnedgang underskrevet ’nat- redaktionen i Århus lukker ned’.

På den måde tør jeg godt påstå, at Information ikke blot fyldte Erik Lunds liv – bladet og dets dramatiske historie var også med til at forlænge hans liv.

De frie ord forfulgte Erik Lund, lige som han forfulgte dem.

Så sent som for et år siden, dukkede der en uventet hilsen op fra Outzes kælder. Under en oprydning faldt en håndfuld dokumenter ud af en gammel bibel. Den havde været så våd, at den ikke kunne åbnes, dengang Erik Lund havde hjulpet med at tømme Børge Outzes kælder i 1980.

35 år senere viste den sig at gemme hidtil ukendte digte og notater, som Børge Outze skrev ned på toiletpapir, mens hans sad i tysk fangenskab under besættelsen.

Erik Lund skrev ved sin død på historien om de papirer – og på den måde blev Outzes frie ord også til Erik Lunds sidste frie ord. Anderledes kunne det ikke være.

Erik Lund blev født 14. marts 1939 og døde 26. juni 2016.

Jakob Nielsen er redaktionschef på Politiken og sammen med Erik Lund forfatter til bogen ’Outze i krig’, udgivet på Informations Forlag i 2008.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu