Læsetid: 4 min.

Five ways to lose your lover

I dag tørner Wales og Belgien sammen i den anden EM-kvartfinale. Wales har overrasket alt og alle og taget verden med storm. Belgien var forhåndsfavorit. Først skuffede de, men efter nederlaget til Italien har de gradvist spillet sig op i gear. Information kigger dybt i den taktiske notesbog og kommer med fem bud på, hvad Belgien skal gøre for at vinde over det passionerede, walisiske kollektiv
Den belgiske træner Marc Wilmots har et es i ærmet: Yannick Ferreira-Carrasco. Han kan lige præcis blive den joker, som får Den Gyldne Generation til at klikke på dagen.

Orre Pontus

1. juli 2016

I halen på 0-2-nederlaget til Italien i gruppe E var den belgiske landsholdstræner, Marc Wilmots, ude med riven. Italien, sagde han 13. juni, spiller i virkeligheden ikke fodbold. De er kyniske som altid:

»Italien spillede helt bevidst på kontraangreb. De spillede ikke rigtig fodbold. Og når alle står så dybt, så bliver det altså meget, meget svært. Nu må vi kigge fremad og fokusere på de næste to kampe. De er pokkers vigtige,« udtalte den 47-årige landsholdstræner.

Måske skulle Wilmots snarere have rettet blikket mod sit eget hold. Faktum var, at Belgien var magtesløse overfor Antonio Contes stenhårde defensiv. Og nok så fatalt: Belgiens talisman, midtbaneoffensiven Kevin De Bruyne fra Manchester City, havde en rigtig skidt dag på kontoret.

Læs også: Den blå flamme brænder

I Lyon mod Azzurri knækkede belgiernes opspil midt over og løb oftest ud i ingenting, fordi De Bruyne mistimede sine pasninger og positionerede sig mærkeligt i forhold til spillerne foran sig.

Konsekvensen blev, at Belgiens angreb kom til at ligne halvkedeligt håndbold: Masser af boldflytteri. Possession uden retning. Tilbagelægninger i stakkevis. Og ingen plan.

Mod Irland og Sverige lignede det længe en vaskeægte stalemate. Men belgierne tog sig sammen, og så var turen kommet til ungarerne, som ingen rigtig kunne regne ud. Var de gode, eller var de bare heldige?

Startopstillingen var stadig »Den Gyldne Generation«.

Eneste overraskelse var Thomas Meunier og Dries Mertens i højre side, den sidste som erstatning for Yannick Ferreira-Carrasco. Det burde give flere muligheder frem i banen. Belgien vandt 4-0. Taktisk lykkedes Wilmots med sin kombination af 5-3-2 og 4-4-2.

Så hvad skal Belgien være opmærksom på mod Wales senere i dag?

1. Genpres eller ej?

Både Belgien og Wales stiller i udgangspunktet med et tremandsforsvar. Her bør Wilmots’ drenge have et lille forspring. De har nemlig øvet sig mod italienernes dynamiske 3-5-2, som dog hurtigt veksler til en 4-3-2-1 – en rigtig »calcio« med et hårdtarbejdende, defensivt maskinrum og plads til hurtige kontraer.

Wales har derimod indtil nu primært spillet mod traditionelle firemandsforsvar, men de har klaret den igennem på ikke mindst den indbyrdes forståelse mellem de to forreste: Aaron Ramsey og Gareth Bale.

Hverken belgierne eller waliserne ynder højt genpres. Centerforsvarerne og midtbanedefensiverne har meget tid med bolden. Så også her bør Wilmots have en taktisk fordel. Hans bagkæde er simpelthen bedre til at lægge dybe bolde frem i banen.

2. Opspil fra bunden

Belgien kan lære af Ungarn-kampen. Jan Vertonghen og Thomas Meunier fandt utallige gange huller mellem de ungarske linjer, og dermed kunne bolden relativt nemt flyttes ud på fløjene (præcist dér, hvor Belgien taktisk går fra 5-3-2 til 3-5-2). Bedre distribution fra bunden af banen betød også større råderum for Radja Nainggolan, langt mere end han fik mod Italien.

Den store udfordring bliver, om Nainggolan og Axel Witsel placerer sig på linje med hinanden, eller om de sideforskyder, så der kan komme mere fremdrift og flere pasningsmuligheder til offensiven.

Her kan Wilmots med fordel kigge lidt nærmere på Kroatiens anden halvleg mod Spanien, som beviste, at en double pivot sagtens kan benyttes i en playmaker-funktion.

3. Hurtig, taktisk omstilling

Succes i moderne fodbold kan koges ned til én ting: beherskelse af overgange. En kamp har flere faser. Man forsvarer. Man holder på bolden. Venter på åbninger. Man angriber i kaskader.

Et hold, der spiller med høj possession, som Belgien gør, skal være ekstra opmærksomme på at stå velorganiseret med minimal plads mellem kæderne, når de rammes af modstanderens pludselige offensiv.

Dét forhold var præcist den vitale forskel på Ungarn og Belgien: Ungarn havde faktisk en bedre pasningsrate og højere possession. Men belgierne var bedre til at omorganisere sig med lynets hast.

4. Udnyt de tomme områder

Spillere som Eden Hazard, De Bruyne og Romelu Lukaku skal ikke have meget plads for at være kampafgørende. Mod Ungarn var især Lukaku ferm til at trække mod højre, fordi området var relativt tyndt markeret.

Det gav mulighed for, at Witsel kunne trække med frem og overtage rollen som klassisk 10’er, mens Meunier og Mertens omvendt trak ned, og Hazard kunne løbe i overlap. Pointen er, at ét »tomt« område kan åbne for endnu flere områder, som det intelligente hold kan kapitalisere på. Hvis de vel at mærke løber effektivt for hinanden.

Det, der ofte sker, når en spiller spotter et tomt område – mens de andre ikke ser det – er, at offensiver går i stå. Konkret så man det i opgøret mod Ungarn, når De Bruyne løb i position og var afhængig af Mertens, som dog ikke opfattede chancen hurtigt nok.

Resultatet blev enten tilbagelægninger eller det sædvanlige småspil i trekanten De Bruyne-Hazard-Lukaku. Belgierne skal altså være knivskarpe i at tænke i rum.

5. Kontraangreb

Vi har set, at de små hold ved EM har klaret sig strålende på både turnover og stramme defensiver. Og Wales og Island selvfølgelig på uforlignelig kampgejst. Men lige netop her har Marc Wilmots et es i ærmet: Yannick Ferreira-Carrasco.

Han har udviklet sig gevaldigt som wing i Atlético Madrid og på det belgiske landshold og kan lige præcis blive den joker, som får Den Gyldne Generation til at klikke på dagen: Opspil fra bunden, der tillader spil begge veje (possession og forsvar), kombineret med sans for de tomme zoner, som igen fører til overtalssituationer og turnovers.

Da er Belgien godt på vej. Og så har vi ikke engang nævnt, at Wilmots nok bør sætte mindst to mand på Gareth Bale. God kamp.

Læs også: Svanesange og mirakler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu