Læsetid: 9 min.

Grøn business baner vejen

Europæiske unge støtter politisk op om bæredygtighed og er også parate til at handle derefter – dog ikke nær så meget som unge i udviklingslande, der har førstehåndserfaringer med konsekvenserne af et stadigt mere belastet klima. En mere positiv fortælling om bæredygtighed skaber stigende engagement verden over
grøn omstilling bæredygtighed klima og miljø grøn energi bæredygtig udvikling

Clara Selina Bach

10. juni 2016

Det var under DTU’s bæredygtighedskonkurrence Grøn Dyst, at den studerende Silas Johnstrøm sidste sommer for første gang hørte om bæredygtighedsløftet som ingeniørfagets grønne pendant til lægeløftet.

»Under Grøn Dyst var der en professor fra Cambridge på besøg, der sagde, at ligesom man som læge kan vie sit liv til lægevidenskab, lægge hånden på bogen og give sit lægeløfte, kan man som ingeniør vie sit liv til bæredygtighed, en grøn profil og det grønne budskab. Det, synes jeg, er et ret fedt budskab, og det vil jeg gerne være med til,« siger Silas Johnstrøm.

Han er overbevist om, at bæredygtighed kommer til at spille en afgørende rolle i hans private og professionelle liv, og han er langt fra alene.

Der er tilsyneladende god grund til at være tilfreds med Europas unge, når det handler om bæredygtighed og grøn omstilling. De bakker nemlig i høj grad op om bæredygtighed, både når det kommer til politiske og økonomiske initiativer og helt konkret i deres hverdag, viser en europæisk undersøgelse af unges forhold til bæredygtighed.

Samtidig viser en global undersøgelse, at unge tager mere hensyn til miljøet end ældre generationer, når de handler.

»Enorme antal af de unge europæere har indført en række konkrete tiltag i deres hverdagsliv for at beskytte miljøet og bekæmpe den globale opvarmning,« står der i rapporten, som undersøgte 16-31 årige europæeres forhold til bæredygtighed op til EU-parlamentsvalget i 2014.

Forbrug spænder ben

At de unge i stigende grad fokuserer på og støtter op om bæredygtighed er en glædelig, men ikke overraskende udvikling, siger Katherine Richardson, der er leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre og underviser studerende i bæredygtighed.

»Unge mennesker er godt klar over, at vi står overfor en ændring i samfundet – de er vokset op med debatten om klimaforandringer, og for dem er det ikke nær så svært at acceptere kendsgerningerne. De er klar over konsekvenserne og ved, at de skal omstille vores samfund,« siger bæredygtighedsunderviseren.

Thomas Budde Christensen, der forsker og underviser i bæredygtighed på RUC, er enig i, at de studerendes engagement er højt, men han mener, det bliver udfordret af samfundsnormer, forventninger og vaner blandt de studerende:

»Generelt har de unge meget stor indsigt i bæredygtighed og grøn omstilling, og det fylder meget i deres verdensbillede. Men vores samfund er indrettet på en måde, der gør, at den opmærksomhed, de unge har, ikke altid bliver omstillet i mindre forbrug. De forbrugsnormer og forventninger til tilværelsen, som de unge også er formet af, binder dem og gør, at deres forbrug ikke nødvendigvis er i overenstemmelse med den indsigt, de har,« siger Thomas Budde Christensen.

Mens de unge gerne tager kortere bade, vælger det bæredygtige produkt frem for det traditionelle og generelt er meget velinformerede om bæredygtighed, så halter det med at skære ned på flyrejser, spise mere vegetarisk og vegansk og at forbruge mindre, siger han.

»Vi er nødt til at formidle til de unge, at grøn omstilling dels kræver fælles, politiske løsninger på store spørgsmål som omstilling af energisektoren, men også vores privatforbrug,« siger Thomas Budde Christensen.

Clara Selina Bach

Globaliseret generation

Katherine Richardson fortæller, at de unges indsigt og globaliserede tankegang fremmer forståelsen for, at bæredygtighed ikke kun er et lokalt eller regionalt problem.

»Mine forældres generation lærte, at de var nødt til at forvalte ressourcer lokalt for deres egen skyld, i min ungdom blev vi klar over, at man måtte tænke regionalt om forvaltning af miljøressourcer, og nu indser vi – som samfund generelt – at vi bliver nødt til at forvalte ressourcerne på det globale niveau,« siger Katherine Richardson.

Den udlægning er Esben Alslund-Lanthén, senioranalytiker ved Mandag Morgens globale tænketank Sustainia, enig i.

»Grunden til, at unge over hele verden køber ind på vigtigheden af bæredygtighed, er, at de er vokset op i en globaliseret og forbundet verden, og som følge deraf er globalt interesserede. De er vant til, at verden er større end Danmark, og har helt klart en større forståelse for globale problemstillinger,« siger han.

Politisk tilskyndelse påvirker

Selvom Europas unge generelt gerne vil den grønne omstilling, er de også påvirkede af det politiske klima i hjemlandet. Rapporten om unges forhold til bæredygtighed viser, at engagementet er størst i de lande, hvor bæredygtighed og klimapolitik står højt på den politiske dagsorden.

Eksempelvis ligger unge i Belgien, der har indført et effektivt affaldssorteringssystem, hvor man betaler mere, jo mindre man sorterer, helt i top, når det kommer til affaldssortering: 91 procent af belgiske unge svarer, at de systematisk sorterer deres affald, mens kun 54 procent af de danske unge gør det samme.

Samme tendens ses i nylige undersøgelser fra blandt andet Frankrig, der viser at unges engagement på området steg op til klimatopmødet i Paris i december 2015. Og det gør sig også gældende i andre lande, fortæller Thomas Budde Christensen.

»Fordi der var så intenst fokus på klima og bæredygtighed op til COP15 i København i 2009 blev befolkningen meget velinformeret om energispørgsmål, og det skabte engagement blandt unge. I perioden efter, hvor fokus svandt, var der til gengæld en afmatning. Men det er vendt igen,« siger RUC-forskeren.

Han mener også, at den politiske prioritering af spørgsmålene er afgørende for, hvor engagerede de unge er på tværs af europæiske landegrænser. Den vurdering deler Rodrigo Lozano, der forsker i bæredygtig udvikling ved Utrecht Universitet og er chefredaktør for Journal of Cleaner Production:

»Det er meget tydeligt, at unge er mindre bevidste om og engagerede i bæredygtighed i de lande, hvor der ikke er meget debat eller lovgivning på området. Eksempelvis halter østeuropæiske lande efter – der er ikke nogen lovgivningskrav på området, og det påvirker de unges interesse for området.«

Gryende bevægelse i Øst

Troels Dam Kristensen, koordinator i 92-gruppen, Forum for Bæredygtig Udvikling, mener, at EU er internt splittet mellem øst og vest i debatten om grøn omstilling.

»Den traditionelle tænkning er, at vi i Nordeuropa er forud og mere progressive med omstillingen i forhold til Sydeuropa, der er lidt bagud, men i virkeligheden er der efterhånden mere tale om en Øst-Vest-situation i forhold til den grønne omstilling,« fortæller han.

Især Polen står i spidsen for den politiske modstand mod omstillingen:

»Polen har et lidt nostalgisk syn på deres kulproduktion, og i nogle byer er der nærmest en tradition for, at man individuelt i husstandene fyrer med kul. Det hænger meget sammen med, at man ønsker at være energiuafhængig af gas fra Rusland.«

Og den politiske modstand påvirker også den unge generation. »Det, at man i Polen har en regering, som er meget nationalt orienteret og skeptisk over for en grøn omstilling påvirker jo den unge befolkning. Højredrejningen, som er meget antifællesskab og anti-EU, er de unge også påvirket af, ikke kun de ældre,« fortæller Troels Dam Kristensen, der omvendt også mener, at det ofte er de unge, der er forløbere for det nye, også i Østeuropa.

Og der er en gryende social bevægelse i gang i hele den østeuropæiske region mod en mere bæredygtig dagsorden, drevet netop af yngre kræfter i befolkningen. Det fortæller Alexander Ege, som er politisk koordinator i CARE Denmark, og som tidligere har arbejdet i Climate Action Network, de europæiske klima-ngo’ers fælles netværk.

»På græsrodsniveau er folk begyndt at slå sig sammen omkring mindre initiativer på lokalt plan, lidt ligesom vi så det med bybiler i København, som jo startede med nogle beboere, som forstod, hvor vigtige byerne også er for vores biodiversitet. Dét er vi begyndt at se mere af derovre, for man forstår godt problematikkerne omkring klimaforandringer, og at det kommer til at påvirke fremtiden. Det er især en forståelse, man ser blandt unge, som jo ikke er opfostrede med samme tilhørsforhold til kul,« fortæller Alexander Ege.

Selvom den spirende nytænkning ikke har materialiseret sig på det politiske niveau endnu, vil den før eller siden slå igennem, mener han.

Omstilling som løsning

Udover omstillingens Øst-Vest skillelinje er der også stor forskel på, hvordan unge i udviklingslande og udviklede lande ser på klimaændringer og bæredygtighed. Mens 75% af de unge i udviklingslande mener, at trusler fra klimaændringer er steget de sidste 20 år, gør det sig kun gældende for 56% af de unge i udviklede lande.

Samtidig gik unge i vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien markant mere op i udfaldet af COP21 end unge fra Italien, Frankrig og Tyskland. Fælles for 84% af verdens unge er imidlertid troen på, at man kan forene økonomisk vækst med bæredygtig udvikling.

Det er de blandt andet gået i gang med i Spanien, hvor staten har investeret kraftigt i vedvarende energi i et forsøg på at sætte gang i væksten, fortæller Alexander Ege.

»Det sker dels i erkendelse af de reelle klimaforandringer, dels som et svar på den nærværende økonomiske krise, hvor krakket i 2007-2008 ramte landet hårdt, hvilket viser sig i den ekstremt høje ungdomsarbejdsløshed. Så det, man har gjort, er at øge de offentlige investeringer, og når du alligevel skal det, så er den langsigtede, bæredygtige og gode løsning at investere i den grønne omstilling,« fortæller Alexander Ege.

Han ser en trend i både den nordlige og sydlige del af Europa, hvor grøn omstilling bliver set som et redskab til at håndtere f.eks. økonomiske udfordringer, idet ingen europæiske lande står i en egentlig klimakrise.

Mens det i Spanien f.eks. handler om at bruge grøn omstilling til at komme over arbejdsløshed og recession, bliver omstillingen i Norden ofte et redskab til at bevare en høj levestandard, fordi vores ressourceforbrug ellers vil komme til at underminere tilværelsen i fremtiden.

Men det er ikke alle europæiske lande, der har brugt bæredygtighed som økonomisk vækstmotor.

»Den grønne omstilling i Grækenland er gået fuldstændig i stå. De er underlagt sparekrav fra EU, og samtidig modtager de hovedparten af flygtningestrømmene mod Europa. Det betyder, at man slet ikke kan forholde sig til grøn omstilling,« siger Alexander Ege.

Positiv fortælling overbeviser unge

På Københavns Universitet oplever man stor interesse for bæredygtighed blandt de studerende. Katherine Richardson mener, at de unges interesse blandt andet skyldes, at italesættelsen af bæredygtighed er blevet mindre fodformet og mere fokuseret på forretning.

»De unge skal være blinde for ikke at se, at det her kommer til at spille en stor rolle i deres karrierer, uanset hvilket felt, de studerer indenfor. Enhver virksomhed er igang med at implementere bæredygtighed i dens strategi og forholde sig til bæredygtighedsmålsætninger, så det er absolut også karrieremæssig interesse, der driver de studerendes store interesse,« siger hun.

På DTU har de f.eks. med konkurrencen Grøn Dyst inviteret de studerende til at lave et projekt, der både har en bæredygtig profil og en forretningsmodel.

Projekterne bliver vurderet af politikere og forretningsfolk fra virksomheder med en grøn profil.

Silas Johnstrøm var en af de studerende, der deltog. Sammen med to studiekammerater, Casper Fisker og Christian Ellingsen, udviklede han et affaldssorteringssystem, der fik ros af dommerne. Han fortæller, at de langtfra er de eneste på studiet, der er begyndt at interessere sig mere for bæredygtighed.

»Der er meget større interesse, end der plejede at være. Der er kommet flere uddannelser og fag, der handler om bæredygtighed, og når man snakker med folk til fester, kan man høre, at de tænker på, hvordan det kan være en del af deres karrierer,« fortæller Silas Johnstrøm.

Manglende politisk italesættelse

Mens de unge i stigende grad interesserer sig for og satser på bæredygtighed, så halter politikerne bagefter, når det kommer til at stimulere og udnytte de unges engagement. Det mener Katherine Richardson fra Københavns Universitet.

»Vi italesætter det ikke nok politisk i Danmark. For nylig var jeg til et møde i Sverige om bæredygtighed, hvor statsministeren, to andre ministre, Volvos CEO og andre folk i virkelig tunge poster gav blændende taler om bæredygtighed. Det ser man ikke i Danmark, hvor den diskussion og italesættelse er udeblevet,« siger forskeren.

Esben Alslund-Lanthén fra Sustainia er enig i, at Sverige er længere fremme i bæredygtighedsdebatten nu, men tidligere var det ikke tilfældet, siger han.

»Hvis du havde kigget på det for fem år siden, op til COP15 i København, havde det set anderledes ud. I forhold til, hvor meget det fylder, så er vi nede i en bølgedal nu med den nye regering, mens vi var helt oppe på bølgen op til COP15. Men det fylder stadig meget på den danske dagsorden sammenlignet med andre lande globalt,« siger han og tilføjer:

»Bæredygtighed behøver ikke at være den her lidt kedelige fortælling om alt, der er ved at gå galt i verden. De unge er så sindssygt teknologivante og er bevidste om, at man kan ændre tingene hurtigt. Man kan disrupte, og de unge tror på, at de kan finde en løsning og se godt ud, mens de gør det.«

Serie

Flygt, frys eller kæmp

De yngre generationer er vokset op med bevidstheden om, at vi er ved at ødelægge vores klima. Det er samtidig dem, der skal leve med konsekvenserne, hvis ikke vi formår at gøre noget ved truslen.

Information går tæt på nogle af de unge, som har valgt selv at kæmpe for en grønnere fremtid.

Den 10. juni 2016 udkommer tillægget Omstilling, som sætter fokus på unge, der rundt omkring i verden aktivt forsøger at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Tillægget er udgivet i et samarbejde mellem Højskolerne/Globalstory.dk og Dagbladet Information

Følg kampagnen på: information.dk/flygtellerkæmp

Seneste artikler

  • Flygt, frys eller kæmp

    10. juni 2016
    Mange unge ønsker at være en del af de bevægelser, der hjælper den grønne omstilling på vej, og er drevet af et ønske om at bidrage til en positiv forandring
  • Bygger en ny verden

    10. juni 2016
    FREE&REAL vil inspirere til at leve et mere bæredygtigt liv. En gruppe unge mennesker gør deres eget forsøg ved bjerget Telaithrion i det nordlige Grækenland
  • Opråb på filmlærredet

    10. juni 2016
    Det er på mode med aktivistiske dokumentarfilm, der vil skabe forandring. Klodens tilstand er en af de globale udfordringer, som er på dagsordenen – også hos den internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu