Læsetid: 8 min.

Har journalistikken svigtet nærområderne?

Selv om den danske mediedækning af flygtningeproblematikken er mere end tredoblet over det seneste år, trives fejlagtige myter om flygtninge stadig bedre. For eksempel tror halvdelen af befolkningen fejlagtigt, at Europa huser størstedelen af verdens flygtninge. Ifølge eksperter kan mediernes prioritering af nærhed og det nationale fokus være forklaringen
Den 9. september sidste år måtte politiet lukke Sydmotorvejen over Lolland, fordi flygtninge gik langs den til fods. Om aftenen løb en stor gruppe pludselig væk fra motorvejen og blev efter sigende blev hjulpet væk i biler.

Michael Drost-Hansen

17. juni 2016

Det er nok svært at finde et tidspunkt i nyere dansk historie, hvor flygtninge har været så højt på mediedagsordenen, som det har været tilfældet det sidste år.

Blandt andet fik billederne af flygtninge på gåben langs de danske motorveje flygtningestoffet til at eksplodere. Det ses tydeligt i en ny optælling, som Dansk Flygtningehjælp har lavet.

En søgning på ordet ’flygtninge’ i samlede danske medier fra 1. juni 2015 til 31. maj 2016 viser således en stigning på 219 procent sammenlignet med året forinden, hvor flygtningedebatten ellers også var hyppigt dækket.

Til gengæld ser det ikke ud, som om den øgede mediedækning har gjort folk klogere på flygtningespørgsmål. I en rundspørge, som Dansk Flygtningehjælp har lavet i 2014 og gentaget i 2015 og 2016 ser det derimod ud til, at forfejlede myter om flygtninge står stærkere år for år.

I 2016 erklærer 50 procent af de adspurgte sig således helt eller delvis enige i udsagnet »Europa modtager hovedparten af verdens flygtninge«.

I 2015 var det 44 procent og i 2014 39 procent, der erklærede sig enige i påstanden, som vel at mærke er meget langt fra at være korrekt: ifølge UNHCR befinder 86 procent af verdens flygtninge sig i nærområderne, mens et sted mellem 2,5 og 10 procent opholder sig inden for Europas grænser, alt efter om man regner internt fordrevne med.

Et andet iøjnefaldende resultat fra undersøgelsen er, at 56 procent erklærer sig enige i udsagnet »Land-ene omkring konfliktområderne tager ikke ansvar nok«.

Støtterne af ytringen er siden 2014 steget fra 47 procent – i en periode, hvor flygtningestrømmene kun har bragt endnu flere fordrevne til Syriens nabolande som Tyrkiet, der med 2,7 millioner nu er det land i verden med flest flygtninge, eller Libanon, der normalt har en mindre befolkning end Danmark, men som i øjeblikket huser flere end 1,1 millioner syrere.

Hos Dansk Flygtningehjælp er man meget overrasket over undersøgelsens resultater, da man havde regnet med, at den øgede dækning kunne have givet befolkningen en klarere forståelse af flygtningeproblematikken, fortæller kommunikationschef Claes Amundsen.

»Men desværre er et forvrænget billede i stedet blevet endnu mere forvrænget. At halvdelen af befolkningen nu tror, størstedelen af verdens flygtninge er i Europa, det er jo helt vildt!«

Gentag, gentag, gentag

Statistiker og professor i global sundhed Hans Rosling har ofte kritiseret journalistikken for at skabe forvrængede forestillinger om verdens tilstand, og han er ikke overrasket over undersøgelsen.

Ifølge professoren er det logisk, at der er en voksende forestilling om, at Europa modtager hovedparten af verdens flygtninge, i takt med at man trods alt har oplevet en stigende tilstrømning til kontinentet over de seneste år.

»Udsagnet er selvfølgelig fuldstændig forkert! Men at halvdelen af danskerne trods alt ved, det er forkert, er nu ikke så slemt. Mange steder kan det være meget værre,« siger Hans Rosling, som i 2012 optrådte på Time Magazines liste over verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker på grund af hans populære illustrationer af statistikkerne bag globale problemstillinger.

Når myterne om flygtninge får lov til at vokse, skønt medierne tredobler dækningen, har det at gøre med et for snævert regionalt perspektiv og at generelle usandheder gentages i journalistikken, mener han.

»Jeg så en ellers dygtig journalist på svensk tv, som stod på grænsen mellem Grækenland og Makedonien og fortalte, at ’det er her, de fleste flygtninge bliver stoppet’. Det er jo et fuldstændig latterligt udsagn! Størstedelen af syriske flygtninge stoppes allerede i Syrien, og dernæst bliver de stoppet i nabolandene. Så problemet er blandt andet, at man ikke videregiver selv de mest basale sandheder korrekt,« siger han.

»Robert Murdoch har forklaret mig, hvordan man får fakta igennem til folk: ’gentag, gentag, gentag’. Så når medierne bliver ved med at gentage uproportionelle sandheder, skaber det et forvrænget billede, for den hele sandhed om forholdene uden for Europa fortælles ikke ofte nok.«

’Nu er de her!’

Hos Dansk Flygtningehjælp mener man ikke nødvendigvis, at myternes trivsel har at gøre med fejlagtig fakta i flygtningestoffet, men nærmere at den massive dækning kan skævvride størrelsesforholdene i debatten.

»Vi tror, at mængden af dækning betyder, at befolkningen får et skævt proportioneret billede af, hvor stort et problem flygtningestrømmen er for Danmark eller Europa. Det er klart, at jo mere dækning et emne får, desto mere vil det fylde i folks bevidsthed,« siger Claes Amundsen.

Det er Hanne Jørndrup, som forsker i journalistik og medier ved Roskilde Universitet, enig i. Ifølge hende kan årsagen til myternes opretholdelse findes i prioriteringen af nyhedsdækningen efter kriterier som ’identifikation’, ’nærhed’ og ’egeninteresser’, der eksempelvis betød, at flygtningestoffet eksploderede, da der stod flygtninge i Rødby.

»Pludselig blev tidligere sporadiske flygtningehistorier fra Grækenland til Ekstrabladets forside med teksten ’Nu er de her!’ Medierne spejler simpelthen ikke retfærdigt, hvad der sker globalt, men nyheder fra vores egen del af verden får stor forrang,« forklarer hun.

Selvom der er tale om, at det er langt mindre grupper af flygtninge, der når Nordeuropa, bliver de ifølge medielogikken vigtigere, jo tættere de kommer på os selv.

Men konsekvensen er, at vi ikke bliver tilstrækkelig oplyst om, hvordan for eksempel de syriske flygtningestrømme påvirker lande, som vi ikke identificerer os særligt meget med.

»Man har i meget mindre grad dækket, hvad der sker i Syriens nabolande, så antallet af flygtninge i regionen verserer ikke så ofte, som hvor mange flygtninge Danmark eller vores nabolande har modtaget. Medierne har altså ikke nødvendigvis givet forkerte tal, men bare haft så lidt opmærksomhed på de globale tal, at folk simpelthen ikke kan huske dem,« siger Hanne Jørndrup.

Spejler politikken

En undersøgelse fra European Journalism Observatory af dækningen af flygtningestrømmen i europæiske medier viste, at flygtningestoffet gik fra en udpræget negativ vinkling til at indeholde en stor grad af positive og empativækkende artikler efter billedet af den treårige bådflygtning Aylan Kurdis’ lig blev offentliggjort.

Men billedet blev ikke et reelt vendepunkt. Efter kun tre uger var niveauet det samme som før, og kort efter var der endnu flere negative historier end før billedets publicering.

Ifølge Jens Peter Frølund Thomsen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i den danske befolknings holdning til flygtninge og indvandrere, har den negative vinkling stor indvirkning på folks forståelse af flygtningedebattens proportioner.

»Når dækningen af flygtninge i øjeblikket er så udpræget negativ, kommer folk til at overvurdere problemets omfang. Så det er forventeligt, at folks angst og frygt øges med så kraftig en eksponering i medierne. Medierne skaber ikke noget ud af den blå luft, men forstærker en fremmedfrygt blandt befolkningen og politikerne. Og den udbredte frygt kan så yderligere resultere i virkelighedsfordrejning,« forklarer han.

Selvom Justitsminister Søren Pind (V) for at lægge en dæmper på panikken under de første større grupper flygtninges ankomst til Rødby kom med en opfordring til at kigge »ud ad vinduerne og lade være med at se så meget TV 2 NEWS«, har politikerne været med til at skabe forestillingen om en krise, mener Jens Peter Frølund Thomsen.

For mediedagsordenen spejler ikke mindst det politiske klima i Danmark, mener både han og Hanne Jørndrup, og befolkningens opfattelse ville have været en anden, hvis danske politikere for eksempel havde reageret på flygtningene, som man gjorde i Sverige, forklarer Jørndrup.

»Journalistikken er oftere et spejl af den politiske debat, end hvad der sker ude i verden. Så det har stor indflydelse på folks opfattelse, når en marginal forskel på antallet af flygtninge i Danmark kan udløse et politisk stormvejr, mens det ikke får danske politikere op af stolen, om der er tale om én, to eller tre millioner internt fordrevne i Syrien,« siger Hanne Jørndrup.

Årets vigtigste historie

Blandt nogle af de største danske medier tager man undersøgelsen til efterretning, men ændrer umiddelbart ikke på prioriteringen i nyhedsdækningen.

Hos Ekstra Bladet lover chefredaktør Karen Bro »at skrive sig kritikken bag øret«, men derudover synes hun som udgangspunkt, at den danske mediedækning har været nuanceret, og at der ikke er noget galt i, at danske medier først og fremmest dækker det helt nære.

»Jeg synes afgjort, at medierne har et ansvar for at dække de begivenheder, som vedrører folk, og derfor er der intet galt i at dække det, der sker tæt på os. Får du åbnet øjnene for det nære, vil du også interessere dig mere for perspektiverne. Men vi har selvfølgelig også et ansvar for at have det faktuelle med, som perspektiverer tingene – for eksempel i form af en faktaboks med tal for flygtningestrømmene, når vi bringer en reportage fra de danske grænser,« siger hun.

Så længe man på den måde husker at trække linjer til det internationale perspektiv, mener chefredaktøren ikke, man bør gentænke mediernes prioriteringer i mængden af nationale og lokale vinkler.

»Jeg tror ikke på, at det skæv-vrider virkeligheden, når man dækker de nære begivenheder. Så er vi kommet for langt ud. Hvis man så interesserer sig for et emne, så må man jo også selv gå i dybden med det efterfølgende,« siger Karen Bro.

I DR mener nyhedschef Ulrik Haagerup, at medierne må påtage sig et ansvar for, hvordan opfattelsen i den brede befolkning – for eksempel i forhold til udbredelsen af kriminalitet – ofte adskiller sig fra realiteterne. Sensationsdækningen kan give et skævt billede af virkeligheden, men her bør medierne vedholde perspektivet, mener han.

»Jeg forholder mig kritisk til, hvordan vi sorterer i nyhedsmængden, og når folks opfattelse er så fejlagtig, er det for mig indikation på, at vi ikke gør det godt nok. Men det her er årets vigtigste historie i et nationalt perspektiv, så den burde simpelthen dækkes i den her grad. Og vi har også prioriteret at lægge et internationalt perspektiv på. Men det er samtidig en så kompleks historie, at det kræver en indsats fra den enkelte at sætte sig ind i tingene. Man må gøre mere end at læse overskrifter for at forstå sagen,« siger han.

– Men det her får dig ikke til at tænke, at man måske skulle have haft en større repræsentation af nærområderne i DR’s dækning?

»Jeg synes, vi har været der. Men der har selvfølgelig været en stor repræsentation af det, der er foregået i Europa, det er klart,« siger han.

Hanne Jørndrup mener til dels, at medierne kunne prioritere at dække internationale perspektiver i større grad, men hun påpeger, at det medfører en risiko for såkaldt ’compassion fatique’, når læsere og seere ikke kan klare elendigheden fra alverdens kriser og vælger mediet fra.

»Jeg tror hellere, medierne skal huske at sætte politiske udmeldinger i et kritisk perspektiv – for eksempel ved at nævne, at Libanon huser en million flygtninge, selvom deres befolkning er på størrelse med den danske, når politikerne taler om, at vi ikke har plads til flere.«

Hos foreningen Ansvarlig Presse, der beskæftiger sig med medieetik, mener man desuden, at mediebrugerne bør klædes bedre på til at afkode, hvordan nyhedslogikkerne kan skabe en til tider misvisende virkelighed. Og det bør medierne tage et ansvar for, siger forkvinde Laura Na Blankholm.

»Journaliststanden har ofte den selvopfattelse, at de videreformidler sandheden, og har for sjældent mulighed for at stoppe op og forholde sig kritisk til den virkelighed, de reproducerer. Der er et stort – både demokratisk og troværdighedsmæssigt – potentiale for medierne i at være med til at oplyse om, hvordan deres dækning påvirker virkeligheden, og på hvilken baggrund de vælger deres historier.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • Pia Qu
  • Eva Bertram
  • Benjamin Bach
  • Esben Lykke
  • Dorte Sørensen
  • Bill Atkins
Jørgen Wassmann, Pia Qu, Eva Bertram, Benjamin Bach, Esben Lykke, Dorte Sørensen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

God artikel og en vigtig generel pointe: Manglende proportionaliteter i den politiske debat, er gift for demokratiet.

Men er det en opgave, der skal løses af de privatkapitalistiske medier eller de seertalsstyrede statslige medier, hvis puls det jo netop er, at skabe fede overskrifter, breaking news, opmærksomhed og debat?

I den bedste af alle kapitalistiske verdener skulle konkurrencen sikre, at det var det mest ædruelige medie, der løb med læsernes og seernes gunst. Hvem husker ikke Vestlig latterliggørelse af det sovjetiske statsorgan Pravda (Sandhed) som kedelig og helt uden folkelig appel.

Dagbladet Børsens chefredaktør har lige i klassekampens ærinde blandet sig i debatten om statens erhvervsstøtte med et forslage om at den direkte statsstøtte til medierne udfases over et par år. Til gengæld udstrækkes momsfritagelsen til at omfatte både aviser og digitale medier. Besparelsen for statsbudgettet er 250 mio. kr. om året, hvis man laver regnestykket for 2016. (Børsen leder: Den direkte mediestøtte skal slagtes)

Erhvervslivet, DA og DI har fået øje på undergravning af det demokratiske samfund som en vigtig indtægtskilde.

Hvordan skal alsidighed og "sandhed" sikres i samfundet?

Det må være en opgave for biblioteker og medborgerhuse at sikre, at alle medier er tilgængelige i velindrettede læsesale landet over. Og mediestøtten skal øges og ikke sænkes.

Jacob Hassing

Spot on ! Rammer ned i et strukturelt vidensdelingsproblem. Som køber (hmmm) af den viden som nyheder formidler, vil vi gerne legitimere at der er en form for upartisk, analytisk og dækkende information af de begivenheder der er vigtigst. Derfor er autoriteten vigtig.

Det er et umuligt valg fra sælgers side. Køber ønsker, som artiklen beskriver, at købe følelser, bekræftelse og komme med de sidste historier til stammen-rundt-om-lejerbålet.

Hvor er det liiiige motivationen i dagliglivets hamsterhjul er til at stille sig kritisk an - både som sælger og køber ?

jens peter hansen

Sikkert rigtigt, men hvis vi fx sammenligner artikler om hjemløse i DK med ludfattige i andre dele af verden er proportionerne mindst lige så gale. Når information sender 3 journalister til Næstved, uhu hvor ligger det laaangt væk, for at dække en benlåssag over flere uger, ja så siger det noget om hvad såkaldte seriøse aviser bruger deres krudt på.

Ernst Enevoldsen, Thomas Toft, Torben - Nielsen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

hvis man medregner internt fordrevne i flygtnige tallet, så har Columbia alene flere flygtninge, end der er indbyggere i Danmark. Ca 1/8 i Columbia er i denne gruppe.
Nigeria har over 2 millioner.
Nærområderne i Mellemøsten og Asien svømmer i flygtninge. Er danskerne som helhed virkeligt uvidende om det?
Det forklarer jo det latterlige i DFs misinformation om at de, i forhold til den globale situation relativt få promiller af flygtninge, der ankommer til et rigt samfund som Danmark skulle være et stort problem for os, og at nærområderne ikke 'løfter deres byrde'. 'Vi' er jo slet ikke så godhjertede som 'vi' selv går og tror.

Thomas Toft, Viggo Okholm, Eva Bertram og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Det skulle have været "Ca 1/8 af befolkningen i Columbia..." i det ovenstående.

Jeg syntes faktisk, at dansk journalistik både er blevet helt ualmindelig tandløs, og svigter overalt gennem de seneste 20 år.

Journalistikken er f.eks. en meget vigtig del af demokratiets kontrol med magthaverne. Og læg mærke til at jeg ikke skriver kontrol over magthaverne. - Også når det gælder danske magthavere. Og her er det forståeligt, at journalistikken har ringe vilkår, når man betænker, at næsten 100% af alle medier ejes eller kontrolleres af et eneste politisk parti - nemlig Venstre.

Men dansk journalistik er også blevet utrolig tandløs og politisk veldresseret i forhold til EU, Nato, FN og Danmarks samarbejde med andre lande. Måske skyldes det, at alle danske medier stort set udelukkende anvender et enkelt pressebureau, Ritzau Bureau, til at forsyne sig med mundrette nyheder, der nærmest er anonyme, sterile og ligegyldigt formulerede til det ukendelige. Men Ritzau ejes også af danske dagblade og mediehuse - altså partiet Venstre.

Og her kunne man i Danmark med stor fordel indgå i alliance med udenlandske journalistiske organisationer eller/og presse. For der findes fortsat journalister og medier - også i Europa, der løber stor personlig risiko ved at oplyse om "sandheden", hvad dette så end er i en abstrakt verden.

Thomas Toft, Anne Eriksen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

I øvrigt, hvor er den engagerede danske presse egentlig henne, for i går skete det igen.

Pia Kærsgaard talte i går på Bornholm ved et politisk møde, og pludselig afbrød hun sin tale, og sagde til sidemanden, at hun havde fået en snotklat i ansigtet. Men heldigvis var tapre dannske politiassistenter klar til i en heltegerning at anholde den af konen udpegede storforbryder. Og resten af denne totalt ligegyldige sag fremgår af denne artikel.

Jeg var ikke tilstede - ja jeg var slet ikke indenfor rigsfællesskabet hellige grænser, så jeg skal slet ikke udtale mig om validiteten i denne forfærdende hændelse. Dog glæder det mig usigeligt, at konen trods alt overlevede, så danskerne også i fremtiden kan blive beriget med hendes fanatiske "guldkorn".

Men - det minder mig faktisk ganske meget om en analog statement, "der skete i de dage" i midten af Flensburg Stad i juni 2001 - altså for omkring 15 år siden. - Altså slet ikke på eventyrdigteren H.C. Andersens tid, selv om der er noget vidunderligt eventyrligt over denne tragiske fortælling.

For ved denne grusomme hændelse gik en i øvrigt ret ligegyldig person ved navn Pia Kjærsgaard midt på gaden med byens politichef og byens borgmester på hver side af sig, medens hun og hendes følge råbte " Danmark til Ejderen, Danmark til Ejderen" og som en anden tapper landssoldat svingede med de stolte danske faner.

Og pludselig indtraf hændelsen, og alt foregik lynhurtigt. Konen forlod sit som et forsinket lyn sit mandlige følge og tog beskyttelse i en bagerbutik, medens hun oplyste overfor de mange overraskende pressefolk, der ikke havde set noget, at hun var blevet overfaldet af tyske bøller.

Men al dette grusomme var foregået så hurtigt, at hverken borgesteren, politichefen, hendes eget følge eller alle disse mange pressefolk, der fulgte optoget på fortovene, havde nået at opfatte noget som helst. Og fortsat uden nogen havde nogen havde se det, var disse famøse nationalistiske germanere forsvundet ud i den blå og solrige sommerluft, og var borte for altid.

"Svin. Det er, hvad de er! Skriv det!"
Og med den salut til de danske årsmøder, som skal bekræfte de nære bånd mellem det danske mindretal og Danmark, forlod Dansk Folkepartis pressesekretær Søren Espersen møderne i Sydslesvig før tid. Og tog partileder Pia Kjærsgaard med sig ud af det fjendtligsindede Flensborg.
Og derefter lever de (formentlig) lykkelige til deres dages ende på denne lille og sandfærdige historie, der i øvrigt til forveksling ligner en konstrueret livsløgn.

I øvrigt, - tak for underholdningen.

...

... ..

Statusmeddelelse
Din kommentar er blevet udgivet.

.

Politiet løslader mand i snotklat-sag fra Folkemødet

Folketingets formand ringede til politiet, efter at en mand angiveligt snottede i retning mod hende.

En 46-årig mand, der torsdag eftermiddag blev anholdt og mistænkt for at sende en snotklat i retning mod Folketingets formand på Folkemødet på Bornholm, er blevet løsladt igen.

- Det var ikke ham, siger Carsten Andersen fra politiet på Folkemødet.

Manden blev i første omgang anholdt, efter at folketingsformand Pia Kjærsgaard (DF) torsdag kontaktede politiet og fortalte, at en mand havde snottet mod hende, idet han gik forbi.

Manden satte fingeren op til næseboret og sendte en snotter i retning mod Folketingets formand, fortæller Finn Tørngren Sørensen, der er pressesekretær for blandt andre Folketingets formand.

- Hun føler sig helt klart krænket, siger han.

Snottet ramte dog ikke.

Den 46-årige, der er fra København, blev anholdt på baggrund af et signalement, men politiets efterforskning har vist, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

Derfor er manden løsladt af politiet efter endt afhøring.

Ifølge Carsten Andersen har politiet ikke anholdt nogen anden mistænkt i sagen.

Hvis det lykkes at finde frem til gerningsmanden, vil den pågældende formentlig blive sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

- Politiet tager naturligvis sager, hvor folkevalgte udsættes for ubehageligheder alvorligt, og derfor vil politiet også fortsætte med at lede efter gerningsmanden, siger politiet i en pressemeddelelse.

Hændelsen på Bornholm kommer, efter at forhenværende justitsminister Morten Bødskov (S) tidligere på ugen fik en knytnæve i hovedet, noget som Pia Kjærsgaard selv kaldte "et angreb på demokratiet."

Det er langt fra første gang, at Pia Kjærsgaard selv bliver antastet. Blandt andet måtte hun i 1998 søge tilflugt i en bank, da hun blev jagtet af autonome på Nørrebro.

Folkemødet begyndte torsdag og fortsætter til søndag. Der vil være cirka 3000 debatter og arrangementer.

/ritzau/

Del

Tweet

Email

Telegram

Ritzau

Relaterede artikler

Indland12. jun 2016.

Over halvdelen af asylansøgere på udrejsecenter er forsvundet
.

Indland8. jun 2016.

’Politiet kunne bare have ringet til os, hvis der var noget, de ville se’
.

Indland1. dec 2011.

Justitsministeren: Bevisbyrden er for tung for politiet i sager om handlede kvinder
.

Debat25. sep 2015.

Når politiet lyver
.

23. feb 1999.

Terror-mistænkt løsladt
.

Indland7. mar 2010.

Tre løsladt efter Farum-skyderi
.

25. jul 2007.

Terrormistænkt anholdt i Tripoli
.
.

Seneste nyt

09:16

Russiske fly angriber USA-støttede oprørere i Syrien
.

08:43

Yngre Læger kalder på bedre sikkerhed på hospitalerne
.

07:47

Gummistøvler og paraply er fornuftig folkemøde-dresscode
.

07:06

SF-ordfører: Helt fint at opkøbe ejendomme for togpenge
.

07:37

Udflytningstruede statsansatte i lange baner har sagt op
.

06:56

Regning for at flytte bilister over i toget kan krympe
.

07:09

Forskere slår fast: Danske asylstramninger virker
.

Flere nyheder ›

 Forsiden lige nu

Den 9. september sidste år måtte politiet lukke Sydmotorvejen over Lolland, fordi flygtninge gik langs den til fods. Om aftenen løb en stor gruppe pludselig væk fra motorvejen og blev efter sigende blev hjulpet væk i biler.

Har journalistikken svigtet nærområderne?
.

Udflytningstruede statsansatte i lange baner har sagt op

683 statsansatte, der bliver ramt af regeringens udflytningsplan, har på forhånd sagt op, viser rundspørge
.

Abonnement

Gensynsglæde i Odense blandt to hjemløse til den årlige udendørs konference for socialt udsatte sidste år. I år med temaet ’Det betaler sig at investere i socialt udsatte’.

Kan man måle sig til en bedre social indsats?
.
.

Det er alene folk i elfenbenstårnet, der hylder tanken om borgerløn. Som praktiker ser jeg den som samfundets genvej til at afskrive sig ansvaret for at hjælpe de mest udsatte ind i fællesskabet

Borgerløn er førtidspension med glasur
.

Abonnement

Rune Lykkeberg skal være ny chefredaktør på Information. Opgaven bliver at føre Dagbladet Information videre i et avismarked, hvor hverken læsertal, annoncekroner eller noget andet er som før. Men ifølge Lykkeberg er en af løsningerne at føre avisen videre som netop det, den altid har været: en modstandsavis

’Venstrefløjen skal ind imellem have trukket bukserne ned’
.

Abonnement

Der skal navne på Middelhavets døde

Stadig flere flygtninge dør i forsøget på at nå Europa, og i år kan antallet af savnede slå nye rekorder. Men samtidig gøres der alt for lidt for at få klarhed over, hvem de døde og savnede er, mener flygtningeorganisationen IOM, der har taget sagen i egen hånd
.
.

Den britiske Labour-politiker Jo Cox blev skudt og dræbt i sin egen valgkreds

Den britiske valgkamp om folkeafstemningen om EU har fokuseret mere på partipolitik end på det, briterne skal stemme om den 23. juni. Vælgerne er ikke imponerede, og tilliden er røget

Guy Standing, der her holder foredrag om borgerløn i kantinen på Dagbladet Information, tropper i dag op til Folkemødet på Bornholm. 

.

Nicolas på 22 har en lille mark, hvor han prøver at gro søde kartofler. Når han bliver tørstig, går han ned i det udtørrede flodleje og graver et halvt meter dybt hul. Langsomt pibler vand frem. Når han dukker op fra hullet igen, er han et stort, vådt smil. 

I sit udspil vil Kommissionen ikke have regler for hormonforstyrrende stoffer, hvis de kun er ’mistænkt’ for at give sundhedsskader på mennesker. Det møder kritik flere steder fra. Her er det en landmand, der sprøjter sin mark på Fyn. Sprøjtegift er et af de steder, hvorfra hormonforstyrrende stoffer kan komme.

Sæsonarbejdere, der f.eks. plukker jordbær om sommeren, bør ifølge LO og FTF ikke have samme adgang til velfærdsydelser som andre udenlandske lønmodtagere.

.

De fleste er fuldt bevidste om, at en succesrig politiker også er en god skuespiller. Politikerne mangler autentisk nerve, visioner og evnen til at bygge bro til befolkningen og levere svar på mange af de udfordringer, vi står over for, mener kronikørerne. Lars Løkke på Folkemødet sidste år.

Danske landmænd står i kø for at omlægge til økologi

.

’Danskerne havde på intet tidspunkt haft kontrol over fangerne,’ siger kammeradvokat Peter Biering, der repræsenterer Forsvarsministeriet.

Det viser sig nu, at Venstre-regeringen var meget præcist advaret om, at dens landbrugspakkes merbelastning af miljøet kunne få EU til at tage retlige skridt mod Danmark

.
Vis flere artikler
.

. .

Anbefalinger

 Anbefal artikel
.

Kommentarer

Brugerbillede for odd bjertnes

odd bjertnes

16. juni, 2016 - 19:21

Lige på denne dag er det lidt småt at komme med i en politianmeldelse.

erik mørk thomsen og
Hans Larsen
anbefalede denne kommentar

Anbefal kommentar

Stødende kommentar
..

Brugerbillede for erik mørk thomsen

erik mørk thomsen

16. juni, 2016 - 19:34

Selv om det ikke bør ske, må man indse, "pisse" man på andre, "pisse" de igen.

Anbefal kommentar

Stødende kommentar
..

Brugerbillede for Keld Albrektsen

Keld Albrektsen

16. juni, 2016 - 19:49

jens peter hansen

En snotklat fra en bro over en motorvej i september sidste år var lige ved at styrte nationen i grus og halvdelen af læserene på Information ville forlade landet. En snotklat er en snotklat er en snotklat.

Robert Kroll

Selvfølgelig skal journalister og medier underkastes kritik og stadigt prøve at forbedre sig.

MEN brugerne/læserne/seerne/lytterne må også lære at bruge den sunde fornuft og vurdere nyhedskilderne - de bør også lære selv at opsøge seriøse kilder til information.

(F eks køb til en begyndelse en avis hver eller hver anden dag - ikke nødvendigvis den samme - så støtter man medier og journalister.)

Anne Eriksen

De fleste bruger jo nettet - gæt hvor...
De færreste køber papiraviser (der koster en formue). Man er som regel "sat fast et sted"!
Det lyder meget skidt med Venstre - så hjælper det jo ikke at skifte hver anden dag - skal man nu købe udenlandsk?

Ernst Enevoldsen

Tja, Journalisterne har i den grad svigtet nærområderne. Nemlig i Danmark. Feks. de 70.000 der er røget ud af dagpengesystemet.

Børge Rahbech Jensen

Nej. Journalistikken har mest svigtet sig selv.

Befolkningen bliver kun klogere af de nyheder, der fanger dens interesse. Bl.a. Mellemøsten og Afrika har lav prioritet, når de fleste danskere vælger hvilke nyheder, der vises mest interesse. Modsat får nyheder om trusler mod det danske samfund nemt høj prioritet og meget interesse, fordi de potentielt fortæller om ændringer i den nære fremtid. Det er endnu mere påtrængende, når medier fortæller om trusler, der påstås at være alvorlige, uden de folkevalgte politikere kan eller vil forhindre dem.

"Så det er forventeligt, at folks angst og frygt øges med så kraftig en eksponering i medierne. Medierne skaber ikke noget ud af den blå luft, men forstærker en fremmedfrygt blandt befolkningen og politikerne. "

Nogle gange er jeg i tvivl, om det ikke alene er forventeligt men ligefrem et mål, at befolkningens angst og frygt øges. Det minder mig om en drejebog fra 70'erne om, hvordan en folkelig opstand kan skabes. Det er også uklart, om den politiske debat ikke er et spejl af journalistikken i stedet for omvendt. Det mest almindelige er efterhånden, at politiske og offentlige debatter har nyheder som udgangspunkt.

Så vidt jeg husker, dækkede danske medier mest den danske flygtningekrise en uge i september 2015 fra Christiansborg, selvom der også var reportager fra Sønderjylland og Falster. Et symptom på både befolkningens og Folketingets prioritering af nyheder var, at det kom som en overraskelse, at mange flygtninge krydsede grænsen til Danmark, selvom de kunne følges hele vejjen gennem Europa også i danske medier. Det var så forudsigeligt, at nogle flygtninge ville søge mod Danmark og Sverige, at det overraskede mig mest, at Danmark ikke fulgte Østrigs og Tysklands eksempel, men dansk politi valgte at kontrollere de tog, hvor de vidste, der var mange flygtninge.