Læsetid: 7 min.

»Litteratur er en pokkers effektiv social aktør«

Litteratur kan på give os adgang til viden og erfaringer, som ellers er os forment. Det skal litteraturforskningen have øje for, hvis den vil forblive levende og relevant, mener professor Rita Felski, der står i spidsen for et stort forskningsprojekt på Syddansk Universitet om litteraturens sociale dimensioner
4. juni 2016

Det er en efterhånden anerkendt og veldokumenteret sandhed, at litteratur kan gøre os mere empatiske og fintfølende. At vi alene ved at læse, sluge roman efter roman, kan blive bedre mennesker med bredere horisonter. Litteraturen klæder os på til bedre at kunne forstå andre menneskers tilværelser og virkeligheder. Men hvordan foregår det egentlig? Hvorfor er litteraturen ganske særlig? Og hvordan kan andre samfundsmæssige, medicinske eller politiske spørgsmål få gavn af denne litterære indsigt?

Den slags spørgsmål drømmer den amerikanske litteraturprofessor Rita Felski, der normalt forsker ved Virginia University, USA, om at kunne besvare. I løbet af de næste fem år skal hun sammen med den danske litteraturprofessor Anne-Marie Mai og 28 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond, lede et større tværfagligt forskningsprojekt med titlen ’Litteraturens sociale dimensioner’.

Rita Felski er en slags rockstjerne inden for litteraturvidenskaben. Hun er umiddelbart alt det, man ikke regner med, at en litteraturprofessor er. Hun er ligetil, polemisk, lattermild og på ingen måde højtidelig eller knudret at tale med. Og så indrømmer hun som noget af det første, at hun elsker at læse krimier og ikke er så optaget af forfattere som Shakespeare og Joyce, da Information møder hende over en til tider tvivlsom Skype-forbindelse. Hendes begejstring for litteraturen – og for litteraturforskningen – går fra begyndelsen rent igennem:

»Litteraturen er så vidunderlig og vigtig en størrelse. Den er udfordrende, uddannende, underholdende, overraskende og så er den i kontakt med verdener, som dens læser ofte kun kan drømme om. Litterære tekster er stadig den mest direkte vej ind i andre virkeligheder,« siger Rita Felski og gestikulerer energisk:

»Du åbner en bog og straks sendes du til middelalderens England, ud på et dampskib i Amazonas, Brasilien, eller ind i menneskelige kroppe og bevidstheder, du ellers aldrig ville have adgang til. Litteratur er uden tvivl den ældste og mest forunderlige form for virtual reality,« fortæller hun.

Litteraturen kan med temmelig enkle virkemidler og fortælleteknikker skabe et nærvær, der danner grundlag for vigtige og konstruktive erfaringsudvekslinger – ikke bare mennesker, men også videnskaber imellem, mener Felski. Og så har den et enormt potentiale i også samfunds-, sundheds- og naturvidenskabelige sammenhænge.

En alliance mellem eksempelvis lægevidenskaben og litteraturen er en stærk alliance, der kan lede til nye erkendelser og forståelser af forskellige sygdomme.

Hvordan føles glemsomhed?

»Litterære fremstillinger af sygdomsforløb og -erfaringer kan lære os en masse om, hvad det vil sige at være syg,« siger Rita Felski og refererer til et af underemnerne i forskningsprojektet, der handler om demens og litteratur.

Hvor medicinske rapporter og forskere kan forklare, hvad demens er ud fra et medicinsk, neurologisk eller fysiologisk synspunkt, kan litteratur vise, hvordan demens eller hukommelsestab føles.

»Hvis man vil forstå, hvordan det føles at være syg, så kan man gå til litteraturen. For hvad vil det egentlig sige at miste hukommelse og bevidsthed? Det er der mange bud på i litteraturen, og de giver en ganske anden indsigt end lægevidenskaben,« forklarer Felski.

I romanen Ingenmandsland fra 2014 beskriver eksempelvis den danske forfatter Kirsten Thorup, hvordan det er at miste sin bevidsthed, hukommelse og selvkontrol bid for bid. Romanens hovedperson, Carl Sørensen, kæmper med en tiltagende demens og oplever verden som fuldstændig uoverskuelig og plørret. Han flytter (eller flyttes, nærmere) på plejehjem, hvor han ikke længere har noget at skulle have sagt i forhold til aftensmad, besøgstid og lignende.

Det identitets- og suverænitetstab, Carl Sørensen oplever i Kirsten Thorups fremstilling kan lære os noget om, hvordan det opleves at være dement i et bredere perspektiv. For ifølge Rita Felski kan litteraturen give adgang til ord, stemninger og billeder, der knytter sig til oplevelser af isolation, ensomhed, angst og forvirring:

»Litteraturen er ikke et spejl, der med knivskarp præcision kan reflektere en virkelighed eller en menneskelig bevidsthed. Men den kan noget andet – den kan skabe et nærvær og en indføling, der ikke alene er relevant for litteraturlæsere, men altså også andre forskningsdiscipliner, såsom lægevidenskaben,« siger hun.

På den måde indgår litteraturen i en lang række forbindelser, der overskrider den æstetiske og humanistiske sfære. Og de forbindelser er vigtige at styrke, anerkende og undersøge nærmere, understreger Felski.

Aktører og netværk

Litterære tekster er ikke ’bare’ litterære tekster. Det er en af Rita Felskis store kæpheste at se litteratur som en social og politisk aktør i udformningen af større netværk og virkeligheder. Med den tanke viderefører Rita Felski (både i Uses of Literature fra 2011 og The Limits of Critique fra 2015) den franske filosof, antropolog og sociolog Bruno Latours mere og mere kendte netværksteori. Teorien kan ses som et opgør med sociologiens tendens til at betragte individ og samfund som adskilte størrelser. Ifølge Latour eksisterer samfundet ikke uden individet – og individet ikke uden samfundet.

De er begge – sammen med resten af verdens fænomener og aktører – filtret ind i hinanden i en slags store, komplekse og dynamiske rodnet – netværker. Rita Felski overfører Latours tanke til spørgsmålet om litteraturen (hermed kunsten i allerbredeste forstand) og verden. De kan ligesom mennesket og samfundet ikke adskilles eller betragtes isoleret; de skaber gensidigt hinanden.

»Jeg tror på, at litterære værker er vigtige – og pokkers effektive – aktører i de store politiske, sociale og fysiske netværk, vi kalder virkeligheden. De er en del af vores verden og hverdag, vores fortid og fremtid. De har en stor indvirkning på os som sociale væsner – de henrykker, uddanner, chokerer og opdrager os – og dermed også de sociale rum og sammenhænge, vi færdes i,« lyder det fra Rita Felski.

Hun forklarer, hvordan hendes allerførste større forskningsprojekt undersøgte, hvordan feministisk populærlitteratur påvirkede kvinder og deres selvbilleder.

»Det blev allerede her tydeligt for mig, hvordan litterære værker har en ganske stor og direkte sociopolitisk betydning. Den her litteraturs fremstilling af kvinden påvirkede en social bevidsthed og kønspolitisk udvikling,« fortæller Rita Felski.

Litteraturen blev et aftabuiserende rum, hvor kvinder kunne genkende erfaringer og følelser, de troede, de var alene med. Eksempelvis vandt fremstillingen af ægteskabsproblemer stor genklang og genkendelse hos mange.

»Feministisk populærlitteratur introducerede muligheden for skilsmisse for mange kvinder og fik på den måde en meget konkret betydning for tidens kvinder og kvindekamp,« forklarer hun.

Forskningsprojektet cementerede altså en grundlæggende forståelse af litteratur som en størrelse, der påvirker – og påvirkes af – sine omgivelser i både meget bogstavelig og generel forstand i Rita Felski. Og derudover rejste det et spørgsmål, der ligeledes har fulgt hende siden:

Hvordan er det, litteraturen egentlig gør, hvad den gør? Og hvordan kan litteraturforskningen forstå og begribe det? Hun har endnu ikke fundet et endegyldigt svar, men er overbevist om, at vi bedst nærmer os sådan et, hvis vi bevæger os – som læsere, forskere og sociale væsener.

Antidetektiv

Rita Felski har selv sørget for at holde sig i bevægelse og aldrig lægge sig for fast på ét perspektiv. Hun er født i Birmingham i 1956, studerede først litteratur ved Cambridge University, dernæst ved flere forskellige universiteter i Australien, før hun i 1994 flyttede til USA, for at blive professor i engelsk litteratur ved University of Virginia.

Rita Felski har altså bevæget sig på tværs af store afstande – både geografisk, akademisk og menneskeligt. Hendes litteratursyn og litteraturvidenskabelige ståsted er blevet præget af mange traditioner. Det er vigtigt for Felski aldrig at sidde stille og blive højtidelig.

»Man må som forsker aldrig tage hverken litteraturen, en specifik metode eller tænkning for alvorligt og højtideligt. Nøjagtig ligesom de litterære tekster er sociale aktører, er teorier og metoder også aktører, der i samspil med en masse andre ting former større netværk. De er ikke præ-eksisterende eller determinerende sandheder,« understreger hun.

Hverken Marx’ klassekamp, Freuds traumatiske moderbindinger eller den postkoloniale litteraturkritiks magtbegreb er sandhedsbærende størrelser, mener Felski. De er alle farvede positioner, biased tilgange til verden og værker. Og det bør litteraturforskere anerkende og huske på, opfordrer hun.

Det er ifølge hende kendetegnende for store dele af nyere tids litteraturforskning, at man går til litteraturen som en slags marxistisk, postkolonial, feministisk eller psykoanalytisk detektiv:

»Teksten er en kriminalsag, som man så dissekerer bid for bid i sin søgen efter de tegn, symboler og skjulte henvisninger, der kan skabe en interessant sammenhæng – alt det, der kan løse gåden. Men detektiven glemmer, at han eller hun ikke hverken er et sandhedsvidne eller en autoritet, men et positioneret subjekt.«

At betragte litterære tekster som gåder og glemme sin egen position er problematisk, mener Felski.

Det er ikke en uduelig strategi, men den skal udøves med bevidsthed og forbehold.

»Jeg oplever, litteraturforskningen har læst sig op i nogle hjørner, der har bidraget til den legitimitetskrise, som så mange æstetiske og humanistiske videnskaber befinder sig i. Man overser et stort potentiale og mange forskellige nuancer, når man udelukkende går til litteraturen med en detektivs forudindtagede og mistænksomme mine,« siger Rita Felski og fortsætter:

»Hvis litteraturforskningen vil forblive levende og vigtig – og det vil den naturligvis – må vi fra et bredere og tværfagligt perspektivet se nærmere på, hvad litteraturen er og kan. Vi er nødt til at blive ved med at spørge, hvad litteraturen kan i sociale sammenhænge – hvorfor fanger den os, hvorfor henrykker, chokerer og bevæger den os? For litteraturen – og dermed også litteraturforskningen – er uhyre vigtig og afgørende i en sociopolitisk virkelighed,« siger Rita Felski.

Hun glæder sig til at grave dybere ned i de spørgsmål i løbet af de næste fem år i Odense. Og så glæder hun sig til endnu engang at bevæge sig – geografisk, personligt og akademisk – når hun om få måneder flytter til Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
  • Hans Aagaard
Jette M. Abildgaard og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu