Læsetid: 4 min.

Østeuropæisk frontløber

Da Milda Mitkute fik sit første job og pludselig tjente næsten det samme, som hele hendes familie havde at leve for, blev det glidebanen ind i et overforbrug. Da omfanget gik op for hende, gik hun i gang med genbrugsprojektet Vinted i Litauens hovedstad Vilnius
Genbrugsappen Vinted skal give overskud, ellers bliver ildsjælene arbejdsløse, siger grundlæggeren Milda Mitkute.

Malene Dam Kruuse

10. juni 2016

Det var først, da Milda Mitkute skulle flytte første gang, at det gik op for hende, hvor meget hun havde shoppet.

»Der var ufatteligt meget tøj, og meget af det havde jeg slet ikke brugt,« fortæller Milda Mitkute, der ikke havde kunnet styre, at hendes studiejob gav hende flere penge mellem hænderne, end hendes familie nogensinde havde haft gennem opvæksten i Litauen.

»Det fik mig til at overveje, om jeg virkelig ville smide alt det ud, eller hvorvidt det var mit ansvar at finde tøjets nye ejer,« fortæller hun.

Milda Mitkutes mange kasser med næsten ubrugt tøj fik hende til at overveje, hvordan teknologien kunne ændre hendes og andre kvinders overforbrug. Få dage efter den øjenåbnende flytning, mødte hun tilfældigt en gammel bekendt til en fest, og det blev startskuddet til Vinted.

Justas Janauskas, der i dag er direktør i Vinted, er, som han selv siger, »softwareingenør i hjertet« og dermed lige den mand, Milda Mitkute stod og manglede. Efter en kort snak med en håndfuld veninder, der alle genkendte Milda Mitkutes situation, var Justas Janauskas overbevist, og allerede to uger efter var websiden en realitet.

Fordel for forbrugeren

I Litauen er der ikke den store tradition inden for genbrug. Samtidigt vil de unge have lettere og mere teknologiske løsninger. Vinted består af en række apps og websider, der fungerer som en platform, hvor medlemmerne kan bytte, købe eller sælge brugt tøj.

Man kan lynhurtigt finde det, man lige mangler, ved hjælp af filtre såsom størrelse og mærke. Det bliver altså både let og økonomisk fordelagtigt at genbruge, hvilket er nødvendigt for at sælge genbrugskonceptet til de unge litauere.

De bæredygtige strømninger er stadig ret få i Østeuropa, og det nytter ikke noget at prøve at vende folkestemningen, hvis det ikke er fordelagtigt at agere bæredygtigt. Økologi er f.eks. stadig meget dyrt sammenlignet med alternative produkter, og derfor er det svært for folk at vælge økologi, selv hvis de skulle have lyst, mener Milda Mitkute.

Bæredygtighed giver ikke forbrugerne en særlig følelse af merværdi, og de bæredygtige produkter skal derfor være konkurrencedygtige med almindelige produkter.

»For os betyder det ikke noget, hvor ædelt motivet til bæredygtighed er, så længe der sker et skift i de unges forbrugsmønster i den rigtige retning,« fortæller Milda Mitkute, mens hun samtidigt deler sit håb om, at folks adfærdsændring vil føre til en øget bevidsthed om klodens tilstand.

»Vil du virkeligt smide dit gamle tøj væk? I dag er mit svar nej! Vi skal ikke smide tøj ud, vi skal finde en ny ejer!«

Uanset om Vinted beslutter sig for at fortælle om det eller ej, er tøjindustrien en af de industrier, hvor man taler om skjult vandforbrug. F.eks. kræver det over 6000 liter vand at producere et par jeans. Samtidigt står Vinted også over for en miljømæssig udfordring, nemlig distributionen. På nuværende tidspunkt kan folk selv vælge, hvordan varerne skifter hænder:

»Vi har allerede lavet et filter, der handler om, hvor langt væk man søger varer.« Dette er en stor fordel, fordi man så kan mødes og udveksle varer direkte. Samtidig giver det mulighed for at prøve varen, inden den bliver købt, hvilket f.eks. er meget populært med sko.

På landet kan der dog være langt imellem de gule stiletter, man lige har set sig lun på, og derfor bliver en del varer sendt. Indtil nu har det været op til parterne selv at koordinere, hvordan de sender varer, men Milda Mitkute håber på, at der kommer til at ske miljømæssige forbedringer på dette område.

Private virksomheder

Livet i Østeuropa er ret forskelligt fra Skandinavien. Milda Mitkute var allerede på en studietur til Finland for et par år siden og så, hvor udviklet bæredygtighedstanken var. I Litauen er staten næsten ikke involveret på dette område.

Der er ikke nogen hjælp til nye iværksættere eller puljer og fonde at søge. Derfor var Vinted også et ’hobby’-projekt de første tre år, hvor de første fem deltagere i projektet arbejdede frivilligt, ved siden af deres almindelige jobs.

Dertil kom en række løbende poster, der blev finansieret internt. Selvom det ikke var vildt mange penge, løber det alligevel op i længden. Først da Justas Janauskas fik besøg af et par tyske couchsurfere, der var vilde med projektet og oversatte det til tysk, begyndte det at gå rigtigt stærkt. Vinted begyndte at få investorer.

Fra 2013 til 2015 rejste de over 50 mio. euro, hvilket er blandt de største investeringer, der har været givet til baltiske start-ups. På den måde har Vinted forhåbentlig været med til at inspirere andre unge østeuropæerer til at tænke stort og tro på deres drømme. I Litauen kan man ikke tale bæredygtighed uden at have styr på økonomien.

Hvis et projekt eller en virksomhed ikke kan forsørge sig selv, vil den dø. Det er lavpraktisk bæredygtighed. Derfor har det også været vigtigt for Vinted at opfinde en måde at tjene penge på.

»Vi har et ansvar over for de ildsjæle, der lægger deres tid og kreativitet hos os. Hvis vi ikke tjener penge, vil vores medarbejdere blive arbejdsløse, og vores alternativ til forbrug vil ligeledes forsvinde.«

Teknologiske platforme

Vinted ser sig selv som del af en verdensomspændende trend, hvor teknologien er med til at skabe grundlag for en mere bæredygtig hverdag for brugerne. I Danmark kender vi bl.a. denne bølge fra GoMore, Too Good To Go og Byhøst. Konceptet er dog udbredt i store dele af verden, hvilket netop er en af teknologiens fordele.

Havde Milda Mitkute holdt sig til at bytte tøj med sine nærmeste veninder, ville de være en meget lille dråbe i havet. Med Vinted har Milda Mitkutes ide dog skabt ringe i vandet, og i dag har Vinted 12 millioner medlemmer og opererer i 11 lande.

»Vi kan måske ikke ændre verden, men når vi pludseligt har samlet så stort et netværk af folk, der ligesom mig vælger at finde en ny ejer til deres tøj i stedet for at smide det ud, føler jeg alligevel, at jeg udlever min drøm.«

Serie

Flygt, frys eller kæmp

De yngre generationer er vokset op med bevidstheden om, at vi er ved at ødelægge vores klima. Det er samtidig dem, der skal leve med konsekvenserne, hvis ikke vi formår at gøre noget ved truslen.

Information går tæt på nogle af de unge, som har valgt selv at kæmpe for en grønnere fremtid.

Den 10. juni 2016 udkommer tillægget Omstilling, som sætter fokus på unge, der rundt omkring i verden aktivt forsøger at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Tillægget er udgivet i et samarbejde mellem Højskolerne/Globalstory.dk og Dagbladet Information

Følg kampagnen på: information.dk/flygtellerkæmp

Seneste artikler

  • Flygt, frys eller kæmp

    10. juni 2016
    Mange unge ønsker at være en del af de bevægelser, der hjælper den grønne omstilling på vej, og er drevet af et ønske om at bidrage til en positiv forandring
  • Opråb på filmlærredet

    10. juni 2016
    Det er på mode med aktivistiske dokumentarfilm, der vil skabe forandring. Klodens tilstand er en af de globale udfordringer, som er på dagsordenen – også hos den internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX
  • Bygger en ny verden

    10. juni 2016
    FREE&REAL vil inspirere til at leve et mere bæredygtigt liv. En gruppe unge mennesker gør deres eget forsøg ved bjerget Telaithrion i det nordlige Grækenland
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu