Læsetid 4.1457142857143 min.

Suzanne Brøgger: ’Hvis vi ikke forstår Jorden som et helhedsfællesskab, så kan det blive voldeligt’

Forfatter Suzanne Brøgger og teaterinstruktør Christian Lollike mødtes fredag på Egeskov Slot under Heartland Festival til en snak om den revolution, som de begge mener må komme. Men hvordan gør man oprør mod et system, som kommer en selv til gode?
’Det virker lidt paradoksalt at tale om revolution på et slot’, pointerer Suzanne Brøgger, men det er ikke desto mindre, hvad hun og Christian Lollike gør under Heartland Festivalen.

’Det virker lidt paradoksalt at tale om revolution på et slot’, pointerer Suzanne Brøgger, men det er ikke desto mindre, hvad hun og Christian Lollike gør under Heartland Festivalen.

Mathias Løvgreen Bojesen
17. juni 2016
Delt 5 gange

Det er som om, der er revolution i luften for tiden. Det er både Suzanne Brøgger og Christian Lollike enige om. Ordet ’revolution’ er, efter at have været glemt i flere år, nu gledet tilbage i vores kollektive ordbog.

»Det undrer mig, at ordet er tilbage efter at have været væk i årtier. Men snak om revolutioner opstår, når samfundet ikke kan løse sine egne problemer,« indleder Suzanne Brøgger. Og problemer har vi set rigeligt af i de seneste år.

Lige nu lever vi under en klimakrise, en flygtningekrise og en økonomisk krise – kriser, som det politiske system endnu ikke har formået at komme med nogen seriøse løsninger på, andet end, at vi skal gøre mere af det samme, som vi plejer.

Mere vækst, mere forbrug, mere business as usual. Og at det politiske system spiller fallit, er det, som giver denne følelse af, at vi må handle anderledes revolutionært, er Lollike og Brøgger enige om.

Som man går rundt på Heartlands festivalområde er det ellers nemt at glemme alle kriserne. Festivalen, som er placeret i Egeskov Slots smukke park, emmer af overskud.

Maden er fra Falsled Kro og Kong Hans, festivaltoiletterne har træk-og-slip, og gæsterne er unge og smukke. Hvis kriserne kradser er det tilsyneladende ikke her. Eller som Suzanne Brøgger siger det:

»Det virker lidt paradoksalt at tale om revolution på et slot.«

Men på en måde giver det netop mening at tale om revolution netop her, for de adelige omgivelser står også som en metafor for den vestlige verdens privilegier, som står centralt i mange af de ovennævnte kriser.

Vesten er den største CO2-synder i forhold til klimakrisen, flygtningekrisen har alt at gøre med global ulighed, og de økonomiske kriser er et resultat af en skæv fordeling af økonomiske midler, som i overvejende grad tilflyder den vestlige verden.

»Vi er privilegerede at leve i det samfund, vi gør,« siger Christian Lollike, »men samtidig ved vi godt, at det er på bekostning af nogle andre mennesker.«

Historisk set har revolutioner typisk været en undertrykt klasses oprør mod en privilegeret klasse, så det, at det nuværende system gør os i Vesten til den privilegerede klasse, rejser også nogle spørgsmål om, hvem der egentlig kommer til at gøre oprør mod hvem, hvis revolutionen kommer.

Måske er det i virkeligheden os i Vesten – inklusiv den venstrefløj, som håber på revolutionen – der kommer til at spille rollen som kongen, der skal have hovedet kappet af?

»Vi er da kongen, og vi har fået hovedet kappet af. Vi kan bare ikke mærke det endnu. Men hvis vi nu kunne se os selv udefra, så kunne vi godt være medspillere til de revolutionære. Og foreløbigt er det jo ikke voldeligt. Indtil videre handler det om, at der er nogle afrikanere, der gerne vil bo i Europa, og nogle flygtninge, der forsøger at redde deres liv. Men hvis vi ikke forstår Jorden som et helhedsfællesskab, så kan det blive voldeligt,« siger Suzanne Brøgger.

Dennis Morton

Værre før det bliver bedre

At ændre den måde, man forholder sig til verden på, er mere vanskeligt, end man lige skulle tro. For selvom vi godt ved, at den måde, vi agerer i verden på, skaber en masse problemer for kloden, har vi åbenbart svært ved at ændre på det.

»Vi har på den ene side en længsel efter at ændre vores bevidsthed, og samtidig er vi helt ’fucked up’ i vores eget egoistiske ridt mod ideen om succes inden for nogle meget snævre parametre. Vi ved godt, at de er for snævre, og alligevel er vi ikke i stand til at ændre dem. Det er et mystisk punkt for mig, for hvorfor skulle vi ikke kunne ændre det?« siger Christian Lollike.

Det har sandsynligvis noget med privilegier at gøre. Det er nemlig vanskeligt at gøre oprør mod et system, som i så høj grad kommer en selv til gode. Måske kommer det til at kræve, at situationen bliver endnu værre end den er nu, siger Lollike:

»Jeg tror, at vi i Vesten skal mere under pres, før der for alvor vil ske noget. Men der er trods alt forskellige ting, der er ved at ske – der er for eksempel miljø- og klimaterrorister – og det tror jeg, vil blive ved med at blomstre op, efterhånden som leden ved det politiske system bliver større. Politikerleden er her, sammen med en apati over for det demokratiske system. Vi har en følelse af, at det nuværende system ikke kan tænke langsigtet. Jeg ved ikke, hvordan der skal reageres på disse følelser, men der må komme en eller anden reaktion. Det kan ikke blive ved sådan her.«

Spørgsmålet er så, om det betyder, at vi ligefrem skal håbe på, at situationen bliver værre. Christian Lollike mener, at mange kender følelsen, men den er også forbundet med skam.

»Man er jo vanvittig privilegeret, at man overhovedet kan formulere, at man håber, at det bliver endnu værre. For hvad vil det sige? Er det død og ødelæggelse?« spørger han.

Hvis vi gerne vil undgå en situation, hvor den nød, som store dele af verdens befolkning lever under, resulterer i vold, kræver det ifølge Suzanne Brøgger, at vi lærer at se os selv udefra, og at vi begynder at forstå verden på en anden måde, end vi gør nu. Ideen om nødvendigheden af en form for mentalitetsændring deler Christian Lollike, som også mener, at vi må gentænke vores samfund, hvis vi ønsker at undgå at havne i det rene kaos.

Rico Feldfoss

Bevidsthedsændring

»Helt dystopisk kan man sige, at hvis vi skal undgå den store klamme borgerkrig, hvor vi er kongerne, som bliver løbet over ende, så skal vi undgå det klimasammenbrud, som også er inde i vores frygtparameter; uanset om vi tror, det kommer nu eller om 10 eller 100 år. Og hvis vi skal gøre det, har vi brug for en bevidsthedsændring. Det er også noget af det, jeg har været meget optaget af ved 1970’erne. Dengang var man meget mere optaget af, hvad bevidsthedsændring kunne være. Det har vi opgivet, og det synes jeg, er trist. Måske er bevidsthedsændring på nogle måder et bedre ord end revolution. Jeg ved ikke, om det klinger lige så irriterende 70’er-agtigt, men revolution har den der ’folket mod kongen’, ’blod’ og ’den nye hersker gentager den gamle konges fejl’ over sig. Det er lidt den fortælling, vi har om revolutioner,« siger Christian Lollike.

I 1970’erne skete det dog ofte, at den udvidelse af normer, værdier og tankesæt, som fandt sted inden for nærmest alle dele af samfundet, gik fra at være en udvidelse af, hvad man kunne tænke og gøre til at blive nye fastlåste normer og påbud. Mange steder gjorde frygten for at blive udråbt til at være (små)borgerlig, at man kun kunne tale og tænke på nogle ganske bestemte måder.

»Det sker ofte med bevidsthedsændringer, at hvis de bliver indført i et fællesskab, så bliver det meget hurtigt diktatorisk, og så må du kun udtrykke dig på en bestemt måde, og alle dine handlinger bliver underlagt den domstol,« forklarer Suzanne Brøgger, der selv oplevede at blive lagt for had af dele af kvindebevægelsen i 70’erne for sin insisteren på ikke at leve op til de nye kvindenormer.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan man kan undgå, at den bevidsthedsudvidelse som Lollike og Brøgger taler om, bliver diktatorisk i stedet for frisættende.

»Vi er på en lang prøveøvelse for at udvide bevidstheden uden om de fælder og blindgyder, som man kan læse om i historiebøgerne. Der er et element af øvelse i det. I 70’erne sagde man. at ’erfaring er en billet til et tog, der er gået’, men hvis man i dag taler om bevidsthedsudvidelse, kan man da godt have erfaringen med, sådan at vi ikke er dømt til at gentage de samme fejltagelser,« siger Suzanne Brøgger.

Andre typer systemer

Spørgsmålet er, hvordan det skal gøres i praksis. Lollike har et bud:

»Hvis vi er nået dertil, hvor vi erkender, at der er nogle problemer, som vores samfundsmodel slet ikke kan løse, fordi den kun kan tænke kortsigtet, så må vi jo tage konsekvensen af det. Så må vi igangsætte nogle bevidsthedsudvidende forsøg. Så må vi nedsætte nogle laboratorier, som kan undersøge, hvordan vi kan komme andre steder hen, og hvilke andre typer systemer vi kan udvikle, som har erfaringen med.«

Og måske er det arbejde allerede i gang. I hvert fald svarer Suzanne Brøgger på spørgsmålet om, hvor man skal kigge hen, hvis man gerne vil slutte lidt håbefuldt, ved at pege på både Lollikes teater Sort/Hvid, og på Odin Teatret i Holsterbro under ledelse af Eugenio Barba, som hun har besøgt for nylig. Teateret, der kalder sig selv for et teaterlaboratorie, bruger gerne flere år på en forestilling og har forbindelser til kunstnere og forskere fra hele verden.

»Vi må have flere af den slags laboratorier, hvor vi kan lave grundforskning i, hvordan mennesket kan udvikle sig og hvordan vores bevidsthed kan udvide sig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Blå bog

Suzanne Brøgger

Født 1944. Forfatter til mere end 20 bøger, herunder ’Fri os fra kærligheden’ (1973) og ’Kærlighedens veje og vildveje’ (1975), som begge står som centrale værker, både i forbindelse med kvindekampen og den seksuelle revolution.

Christian Lollike

Født 1973. Uddannet dramatiker fra Aarhus Teater i 2001. Siden 2011 kunstnerisk leder af Cafe Teater, nu Teater Sort/Hvid. Har stået bag flere kontroversielle teaterstykker, herunder ’Manifesto 2083’, som er baseret på Anders Behring Breiviks manifest.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Helhedsfællesskabet?
Det er vist ikke noget for fattigrøve som os Bill. - Vi bevæger os her i de højre sociale og kulturelle luftlag, hvor 'de kendte og kongelige', som jævnligt optræder i de publikationer, vi læser under tørrehjelmen hos frisøren, slår deres folder. Den trinde herre på billedet til højre for de to kultur-koryfæer er, så vidt jeg kan se, slots-herren på Egeskov, kammerherre og greve Michael Ahlefeldt-Lsurvig-Bille himself ... ;o)

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Gud ja - nu du siger det, Maj-Britt Kent Hansen,

Feministen Henrik Marstal er jo en af slotsfruen på Egeskovs gamle venner fra Akademiet for fri og uhæmmet kreativitet (AFUK).

Det er vist ved at være lidt for længe siden, jeg sidst var hos frisøren for at opdatere min paratviden om de seneste mediestunts fra et af 'Alternativets flyvende laboratorier' for kreative iværksættere arrangeret med velvillig assistance af 'græsrodsaktivister på venstrefløjen' i de kongelige stalde på Slotsholmens Ridebane i København .. ;o)

Flemming Berger og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Grethe Preisler - jeg er totalt uopdateret mht. Egeskov, herunder hvem fruen er, og at Marstal skulle være udgået fra AFUK. Men skidt med det.

Frisøren kommer jeg til hver anden måned, men han disker sjældent op med ugeblade. Jeg vil opfordre ham til fremover at sørge for at holde mig mere ajour med slots- og staldmiljøet.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det er altså grotesk at sætte to kultur-pinger til at sidde i dybe teak-dækstole og snakke om revolution, mens landets rige og smukke og mest kvalitetsbevidste defilerer forbi på vej tilbage til Audien eller BMV-en. At de ikke kløjs i anretningerne fra Falsled Kro og Kong Hans er måske ikke så underligt - man vænner sig jo til at blive forkælet. Billetprisen er 995, - kr. + det løse (souvenirs). Men det er måske meget rart engang imellem at høre om revolution, så man kan holde sit franske vedlige. Heldigvis er fru Suzanne, der bestemt gerne vil ligne fru Karen Blixen, godt klar over, at absolut ingen af de i slotsparken defilerende kunne ønske sig anden forandring, end at få nedsat topskatten, Revolution er og bliver en by i Rusland, og ligeså svær at mærke for gæsterne på Egeskov Slot, som det er for prinsessen at mærke ærten

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Maj.Britt Kent Hansen

Egeskov på Fyn er kendt for to ting: Egeskov Slot og Egeskov Marked, som slotsherren på Egeskov stiller faciliteter til rådighed for, og hvor et af de store trækplastre er kåringen af årets stodderkonge blandt landevejens riddere og farende svende.

Adel og borger, præster og bønder - i Egeskov vasker den en hånd stadigvæk hinanden på god gammeldags dansk maner. Mere 'Alternativt' kan det vel dårligt blive, med mindre man regner en visit på Jim Lyngvilds Vikingeborg - indviet med assistance af Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg - med til de kulturoplevelser for udenlandske turister, de ikke må gå glip af efter en sightseeing i Legoland i Billund... ;o)

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Nå for filen - fru brøggers analyse tages ikke nådigt op. Den er jo ellers korrekt nok, og ifht andre af verdens medborgere befinder vi danske medborgere os så sandelig også på første klasse - selvom den er ved at være noget luvslidt i bunden, fordi uduelige politikere som i fx dong sagen forærer fællesejets formuer væk til røverkapitalister - een af årsagerne til den omtalte påtrængende revolution. Som vi alle gerne skulle være i fuld gang med at diskutere - på de bonede gulve og i den fattige hytte.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtig nok Randi, men sammenhængen med slottet, Fals(ed kro, Kong Hans osv. får bare historien til at lyde så hul, at det halve kunne være nok. Og det der "Heartland Festival", hvad fanden er det for noget? Er det et forretningkoncept købt af den canadiske film-serie af samme navn? Som også henvender sig til de absolut bedrestillede.

Men Suzanne har da ret, skønt ordene er spildte i slotshaven. Spørgsmålet er, om det er finanskrise III, klimakrisen eller flygtningekrisen der tager det første stik. Jeg holder p.t. på finanskrise III, for ingen havde drømt om, at renten skulle holdes så lavt så længe, og centralbankerne pumper stadig penge ud i markedet, og aktier og ejendomme stiger stadig umådeholdent i pris. Tidsfølgen bliver nok pengene først, så flygtningene, og så klimaet. En herlig suppe, der næppe bliver serveret fra Falsled eller Kong Hans, men måske fra et offentligt suppekøkken.

Brugerbillede for Jakob Lilliendahl
Jakob Lilliendahl

Tak MKN, cue Tool:

Intolerence

I don't want to be hostile.
I don't want to be dismal.
But I don't want to rot in an apathetic existance either.
See
I want to believe you,
and I want to trust
and I want to have faith to put away the dagger.

But you lie, cheat, and steal.
And yet
I tolerate you.
Veil of virtue hung to hide your method
while I smile and laugh and dance
and sing your praise and glory.
Shroud of virtue hung to mask your stigma
as I smile and laugh and dance
and sing your glory
while you
lie, cheat, and steal.
How can I tolerate you.

Our guilt,our blame ,
I've been far too sympathetic.
Our blood, our fault.
I've been far too sympathetic.

I am not innocent.
You are not innocent.
Noone is innocent.