Tilbage til den grønne fornuft

Haver på tagene og asfalt, der brydes op. Det er blevet en trend at omforme byens grå asfaltørkener til grønne oaser. Østerbro i København er blevet udnævnt til at være kommunens klimakvarter – et forsøg på at bruge stadigt stigende regnvandsmængder til at skabe nye sociale byrum.

Tåsinge Plads stod færdig i 2014 og bruger regnvand til nyanlagte grønne arealer, og i 2017 begynder en »blågrøn« omlægning af Bryggervangen, hvor regnvand i perioder med skybrud vil blive ledt i kanaler ud i havnen.

De grønne initiativer kan også være med til at skabe rum for sociale fællesskaber og aktiviteter, fortæller Nikolaj Sveistrup, programchef i Dansk Arkitektur Center:

»Ofte tænker man de tekniske klimaløsninger sammen med andre funktioner. Hvordan man f.eks. kan bruge det store regnvandsanlæg i Roskilde til at lave fede pladser i byen, som samtidig leder vandet væk ved skybrud. Når man nu alligevel skal bruge mange milliarder på klimasikring, så tænker man mennesket ind i det og får skabt nogle spændende nye pladser.«

Fælleden

I Københavns Kommune har man udover grønne områder forsøgt at fremme biodiversiteten og gjort det lettere for folk at plante grønt uden for deres bolig, ligesom det er blevet populært at engagere sig i sociale fællesskaber omkring byhaver.

Men de grønne og sociale byrum er ikke just noget nyt. »Hvor vi i dag kæmper lidt for at bevare de grønne områder, har man i tidligere perioder anlagt parker, netop fordi man vidste, at det grønne var vigtigt,« fortæller Nikolaj Sveistrup og peger konkret på konferencestederne langs Kolding og Vejle Fjord, som oprindeligt blev bygget som hospitaler omkring starten af 1900-tallet.

»Man vidste, at det var godt for folk at komme ud i det grønne og være i naturen. Så dengang vidste vi faktisk godt alt det, som vi går og arbejder på at få ind i byudviklingen i dag med sansehaver, urban gardening og hospitalshaver.«

Også tidligere i historien har byen både været rum for folk og fæ. Engang var fælleden byens fælles samlingssted for husmændenes græssende dyr, og i nyere tid for sociale aktiviteter og folkelig forsamling. Et eksempel er Fælledparken i København, som i dag er et stort parkområde.

En modtrend

Udenfor København er jagten på den grønne by også indledt. Fredericia C benyttede i 2012 en nedlagt del af havnen til et storstilet projekt med plantekasser, Grow Your City, hvor man for 25 kr. kan få sin egen plantekasse og dyrke sine egne grøntsager.

I Odense har man nedlagt den store hovedvej, som skar byen midt over, for at anlægge grønne arealer, fortæller Nikolaj Sveistrup. Trafikåren bliver bevaret, men på en mere klimavenlig måde – med letbane i stedet for biler. Også i anlæggelsen af den helt nye by Vinge i Frederikssunds Kommune har man tænkt grønt og bæredygtigt. Her er planerne at anlægge de forskellige kvarterer, så de alle grænser op til en grøn fælled midt i byen.

Og den grønne udvikling er et udtryk for, at vi erkender, at vi har behov for at være tættere på naturen, mener Nikolaj Sveistrup.

»Som mennesker har vi dybest set brug for at se og være i det grønne – det er noget af det, der giver livskvalitet og virker afstressende i en presset hverdag. Det er en slags modtrend til det effektive og stressede liv at få noget grønt og se på, men også at få det mellem hænderne og få ting til at gro.«

Nikolaj Sveistrup, Dansk arkitekturcenter, anbefaler

Nigeria: Biomimetisk by

I anledning af landets 100 års fødselsdag afslørede Nigeria i 2014 planer om at anlægge en højteknologisk by i hovedstaden Abuja, der skal fungere som et selvforsynende økosystem med ren energiproduktion, opsamling af regnvand og urbant landbrug.

Udover gennemtænkt offentlig transport og rum til både fodgængere og cyklister vil byen blive grundlagt med fokus på værdier som kulturel mangfoldighed og kvinders og unges rettigheder.

Spanien: Lagring af grøn energi

Som den første by i Europa installerede den spanske by Sevilla i 2013 det første lagringssystem til grøn energi, Almacena-projektet, som effektivt kan lagre overskydende strøm fra sol- og energikilder på batterier. 

På den måde kan man gemme den energi, der produceres på tidspunkter, hvor vores forbrug af energi er på et minimum, f.eks. om natten, og videredistribuere det til husstande efter behov.

Bogotá: Netværk af cykelstier

I et forsøg på at få færre biler i byen, har man i den colombianske hovedstad Bogotá anlagt 300 km cykelsti, der strækker sig fra slumkvartererne i udkanten ind til byen. 

Resultatet har været, at der er kommet fem gange flere cykler på gaderne. Byen har siden 1998 forsøgt at udvikle transportsystemet i en mere bæredygtig retning, og udover cykelsti og bilfri søndag har man investeret i et nyt hurtigt, smidigt og billigt bussystem.

Holland: Selvforsynende by

I en forstad til Amsterdam planlægges et boligkvarter, som med en blanding af sol- og vindenergi, egen bæredygtig affaldssortering og egen madproduktion skal være fuldstændig selvforsynende. 

ReGen Village er tænkt som et lukket økosystem, hvor kompost skal føde dyrebestanden og fluerne, mens fluerne vil være føde for fiskene, og fiskeaffaldet gødning til den jord, hvor grøntsager og frugt dyrkes.