Læsetid: 11 min.

’Venstrefløjen skal ind imellem have trukket bukserne ned’

Rune Lykkeberg skal være ny chefredaktør på Information. Opgaven bliver at føre Dagbladet Information videre i et avismarked, hvor hverken læsertal, annoncekroner eller noget andet er som før. Men ifølge Lykkeberg er en af løsningerne at føre avisen videre som netop det, den altid har været: en modstandsavis
I denne uge blev Rune Lykkeberg præsenteret som den nye ansvarshavende chefredaktør på Information. Han har arbejdet på avisen fra 2001 som journalist og redaktør, men forlod den i 2012 til fordel for en stilling som kulturredaktør på Politiken. Nu vender han tilbage.

Tine Sletting

17. juni 2016

Rune Lykkeberg stillede sig tirsdag eftermiddag op på et lille trappetrin i dagbladet Informations kantine foran alle medarbejderne på avisen. I sorte gummisko og slips i sherwood green. Uden manuskript og med venstre hånd i bukselommen.

Han har som tidligere medarbejder på avisen stået i kantinen mange gange. Altid blandt medarbejderne. Ikke foran dem. Men som han sagde:

»På en eller anden måde har det altid været mit drømmejob at blive chefredaktør på Information. Hvis jeg en dag skulle blive moden til det. Men samtidig har jeg altid tænkt: Den dag kommer aldrig.«

Nu stod han her. Bagest i lokalet var der stillet jordbær og champagne frem. Udenfor regnede det. Han nævnte nogle af de mange chefredaktører, som Information har haft gennem årene, og som for nogles vedkommende er stoppet efter kort tid. Helt ned til en måned.

»Så er det ligesom nemmere at stå nede bagved med nogle venner og så tørre lorten af oppe i systemet,« sagde han. »Sådan har jeg faktisk altid haft det.«

Nu står Rune Lykkeberg ikke længere nede bagved. I denne uge blev han præsenteret som den nye ansvarshavende chefredaktør på Information. Han har arbejdet på avisen fra 2001 som journalist og redaktør, men forlod den i 2012 til fordel for en stilling som kulturredaktør på Politiken.

Nu vender han tilbage for at afløse Christian Jensen og før ham en række af velkendte navne inden for den danske dagspresse: fra avisens grundlægger og første chefredaktør, Børge Outze over Ejvind Larsen til netop Christian Jensen.

Læs også: Rune Lykkeberg er ny chefredaktør på Information

Opgaven som ansvarshavende chefredaktør indebærer – for at blive i metaforen – at tørre lort op. Men som han sagde i slutningen af talen i en form for crescendo: »Hvis Information er klar på mig, så er jeg fandme klar på Information, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang.«

Opgaven bliver også at føre Information videre i et avismarked, hvor hverken læsertal, annoncekroner eller noget andet er som før. Men ifølge Rune Lykkeberg er en af løsningerne på den opgave at føre avisen videre netop som det, den altid har været: en modstandsavis.

»Information er gået fra at være en borgerlig modstandsavis til at være ungdomsoprørets avis og til siden at blive en venstreorienteret avis. Det at være en modstandsavis kan genfortolkes og genopdages til enhver tid. Og for mig er det indlysende, at information er et venstreorienteret hus. Det er så underligt, at de borgerlige aviser er så stolte over at være borgerlige, mens den eneste venstreorienterede avis i Danmark har trådt vande og tøvet på spørgsmålet om, hvor avisen står. Vi er en venstreorienteret avis, og det skal vi være stolte af. Det gør os ikke til organ for noget som helst, for det er også her venstrefløjen skal kritiseres og have trukket bukserne ned indimellem,« siger han.

Ny type demokrati

Efter hans tale har vi sat os ved et af bordene i kantinen. For at få uddybet især to ting, det med friheden ved at kunne tørre lorten af på sin leder og det med at være en modstandsavis 70 år efter modstandsbevægelsens ophør.

– Da Information blev grundlagt, var modstanderen besættelsesmagten. Hvem er modstanderen i dag?

»Der er mange. I de her år er der for eksempel sket en meget stor forskydning af magt: fra folketing til regering, fra folkevalgte til embedsmænd, fra demokratiske processer til teknokratiske processer. Det skaber en ny type demokrati, som ikke handler om deltagelse i klassisk forstand, men det handler om overvågning af dem, der udøver magt. Det handler om at drage dem til ansvar. Der er en interessant forbindelse her mellem overvågning af magt og aktivisme, hvor Edward Snowden står som en slags rockstar, og digitale underskriftindsamlinger er blevet nye aktionsformer.«

– Hvad er Informations rolle i det?

»Der er det jo tydeligt, at Information har gjort sig selv til en hovedperson. Information er den avis, som er bedst til at kritisere og udstille og blotlægge nye overvågningstendenser og nye former for magtudøvelse, og Information har jo været i stand til at gøre det både med systemhistorier og eksistenshistorier.«

– Og på den måde er det stadig en modstandsavis?

»Præcis. Og når Information er bedst, så er den et skridt foran og kan sige: Det er der, kampen står.«

Kantinen er ved at være tom. De fleste er gået tilbage til deres kontorpladser på en af de fire etager i den gamle bygning. I den ene ende af kantinen går en medarbejder og rydder champagneglas af bordene.

I den anden hænger portrættet af en piberygende Børge Outze, som den 4. maj 1945 bevæbnet med en maskinpistol og sammen med en gruppe af frihedskæmpere fra Korps Aagesen stormede lokalerne i Store Kongensgade i København, hvor den nazistiske avis Fædrelandet havde haft trykpresse og redaktionslokaler. Dagen efter udkom modstandsavisen Information første gang. Rune Lykkeberg kender historien.

– Du har tidligere skrevet, at modstandskamp for Information i dag også kan være at udgive et tillæg med et andet syn på verden eller skrive en positiv anmeldelse af et musikalbum, som andre opfatter som larm. Er det ikke noget helt andet end det, som Børge Outze opfattede som modstandskamp, nemlig modstand mod besættelsesmagten?

»Hvis du kun tænker magt som centraladministrationen, og hvis det kun var centraladministrationen, man skulle lave modstand mod, så ville det blive en ensidig og enerverende modstandskamp. Meget i vores samfund handler om andre former for magt. For eksempel er det at fortælle almindelige menneskers liv i nekrologer, som avisen gør i dag, et eksempel på en anden modstandsform, nemlig at gøre det usynlige synligt, at fortælle om de eksistenser, som hverken er kendte eller ofre. Det er med til at udvide folks opfattelse af, hvad der sker ude i verden, og det ligger der en magt i.«

– Tror du også, at Børge Outze ville sige, at det er at være en modstandsavis at skrive nekrologer eller musikanmeldelser?

»Jeg har ikke det forhold til Børge Outze, at han er alletiders største vismand, og at det til enhver tid gælder om at finde ud af, hvad Børge Outze ville have sagt. Jeg har heller ikke den opfattelse, at modstandsbevægelsen var den fineste og den sandeste bevægelse, som alting skal måles op i mod. Jeg har det sådan her: Børge Outze åbnede nogle fronter på et bestemt tidspunkt, og så må de næste generationer finde ud af, hvordan de vil føre det videre. Så for at svare direkte på spørgsmålet: Nej, det havde Børge Outze ikke, men det er heller ikke Børge Outze, som skal afgøre det. Det er dem, der forvalter Information, som skal det.«

Danmarks intellektuelle avis

– Den tidligere chefredaktør Christian Jensen havde en journalistisk baggrund. Du har en akademisk baggrund. Hvilken forskel kommer det til at gøre for avisen?

»Christian er en meget dygtig journalist, og avisen har i min erindring aldrig stået så stærkt journalistisk som nu. Den er en knytnæve, du kan stole på. Og det skal vi tage til næste niveau. Men jeg kommer også med noget andet: Jeg vil gerne have, at Information også skal være Danmarks intellektuelle avis. Det skal være det sted, hvor nye tanker foldes ud og bliver fælles. Det kloge skal være sjovt. Nye tanker er for mig som raketter. Du skal finde lunten, sætte ild i, og så oplyser de læsernes himmel. Når det er sagt, vil jeg sige, at mange journalister arbejder mere videnskabeligt end mange akademikere.«

– Hvordan?

»Journalister er små forskere, der møder verden med et stort spørgsmålstegn hver dag. Det gør akademikere meget sjældent. Jeg har oplevet, at mange af de akademiske dyder bliver realiseret af journalister, og at mange af de bedste journalister har den tilgang til tekster, som akademikere burde have. Nemlig: Her er en tekst, og jeg vil knække koden.«

Rune Lykkeberg er uddannet fra litteraturvidenskab. Han nåede aldrig at gøre sin kandidatuddannelse færdig, men begyndte i stedet at skrive, først for månedsbladet Press og senere for Information.

Her var han fra 2001 til 2013 journalist på kulturredaktionen og senere redaktionschef for kulturen og redaktør for weekendsektionen Moderne Tider.

»Jeg er nærmest vokset op her. Dannet her. Jeg har fået begge mine børn her. Sådan føles det i hvert fald,« siger han. Det var også i den periode, han skrev bøgerne Kampen om sandhederne (2008) og Alle har ret (2012), modtog en række priser og begyndte at gå med slips. De seneste år har han arbejdet som kulturredaktør på Politiken.

Politiken og Information står ligesom alle andre nyhedsmedier i Danmark og i resten af verden over for den samme udfordring: De har mistet deres monopol på at bringe nyheder. Med det har de også mistet et stort antal læsere og annoncører og dermed en del af det økonomiske grundlag.

»Det er på mange måder inspirerende,« siger Rune Lykkeberg.

»For det betyder, at man skal genforhandle kontrakten med sit publikum. Og der skal man huske på, at der på den ene side er et monopoltab i det. På den anden side er der en ekstrem potens i det.«

– Hvorfor er det enormt interessant at miste sin position?

»Fordi du har en meget mere slagkraftig offentlighed i dag. Viden, nyheder og tanker kommer meget tættere på folk end tidligere. De kan cirkuleres digitalt og foldes langt mere offensivt ud.«

– Hvad mener du med tættere?

»I gamle dage kom der en avis ind om morgenen, som fortalte, hvad der var sket i går eller det sidste halve år. Nu er du jo i folks liv hele tiden. Du kan ikke have en mobiltelefon uden at have adgang til information, og det vil sige, at dem der er gode til at gøre sig gældende i en digital offentlighed, får en meget stor nærhed med publikum.«

– Hvad stiller man så op med den nærhed?

»Man skal som medie spørge sig selv: Hvad er det, vi skal, og hvad er det, vi ikke skal. For eksempel er det svært at forestille sig, at Information som digitalt produkt skulle være særlig god til at levere sportsresultater eller registrerende nyheder. Den store opgave for et digitalt medie er langt hen ad vejen at kunne vælge fra.«

– Så hvad skal Information vælge fra?

»Der er enormt mange politiske historier fra dag til dag, som skal vælges fra, eller som skal indlejres i nogle større fortællinger.«

– Hvad kunne det være?

»Hvad er der af politiske sager i dag? Du kan tage indfødsretstesten. Alle gør den tilgængelig og får mega meget trafik på den. Men det er efter min opfattelse en manøvre, som udhuler de store mediers autoritet, for det du får som læser, kunne du lige så godt have fået et andet sted. Hvis vi tager den indfødsret ind i vores univers, så skal vi tilføje et perspektiv, som de andre ikke har. Så vil du spørge: Hvad kunne det være?«

Jeg når ikke at spørge. Hvis Rune Lykkeberg havde talt ud fra et manuskript, havde det været helt uden punktummer. Han er videre:

»Det kunne være, at vi lavede vores egen indfødsretstest og sagde: Det her, mener vi, man skal vide, for at kunne gøre sig gældende i Danmark.«

Modstander af kurser i ledelse

Tilbage til talen. Rune Lykkeberg indledte som skrevet tidligere med at sige, at han altid har haft det bedre med at stå nede bagved og lade de andre have ansvaret.

Som redaktør for weekendsektionen var han modstander af kurser i ledelse (»Fucking bullshit!«) og fra hans tid på Information husker flere ham sidde og råbe på fodboldklubben AGF (»GF!«) på hans kontor på fjerde sal. Dengang var avisen en »ungdomsklub« for ham og flere andre, siger Rune Lykkeberg.

»Vi sad oppe på fjerde sal og arbejdede til ni-ti stykker om aftenen, og så sad vi og drak hvidvin for resten. På den måde var det ligesom en blanding af en fest og et arbejde. Det var der jo en enorm frihed i. Men der var selvfølgelig også altid den der med, at ansvaret lå et andet sted. Det er en del af den ungdomskultur, som jeg var en del af, og som var en driver op til a certain point. Men det skal jeg jo også videre fra. Nu er det min opgave at sørge for, at det bliver en ungdomsklub for næste generation, som skal sidde deroppe og udvikle storhedsvanvittige ideer om at lægge verden ned.«

– Nu ligger ansvaret så hos dig.

»Ja. Men det giver en mulighed for at træde et skridt tilbage og sige: Hvad er det, vi vil med det her? Det er der et ansvar i, men der er også en enorm frihed i det. Og hvad mener jeg med frihed? Frihed er også at handle, at kunne sætte ting i værk. Så det umiddelbare frihedstab skal holdes op mod, at du vinder noget frihed og handlekraft.«

Du har tidligere kaldt kurser i ledelse for noget fucking bullshit. Vil du stadig sige det?

»Ja, det at dyrke ledelse som om, det var en disciplin i sig selv, det er noget pladder. Det er spild af tid. Skal jeg fortælle dig hvorfor?«

– Ja.

»Det er fordi, ledelse ikke er et fag. Ledelse er ikke en disciplin. Dem, der tror, at ledelse er et fag og en disciplin, det er folk, der skaber et samfund af ledere og underordnede. Så kan du gå på de samme managementkurser og lære det samme sprog og skabe det samme verdensbillede, som handler om, at vi er lederne, og vi skal få de andre til at bevæge sig, og deroppefra får du en kultur, der siger: Medarbejderne er forandringsresistente og konservative. Hvorfor holder det ikke? Fordi det afgørende i ledelse er ikke disciplinen. Det afgørende er, hvem du vil lede, og hvad du vil lede dem på. Og Information er sådan et sted, hvor folk er engagerede i forskellige ting, og så skal man finde ud af, hvad det er der sker. Du sætter ikke gang i det oppe fra og ned. Men du skal sætte en retning for de bevægelser, der er.«

Rune Lykkeberg tiltræder som chefredaktør på Information 1. august

Læs også: Gode råd til en ny avischef

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Camilla Krag Jensen
  • Steffen Gliese
Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen, Camilla Krag Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der kan ikke kommenteres

Borgerskabets venstrefløj, som Information og andre kryptoradikale medier, ynder at mane frem i tide og utide, er et journalistisk fatamorgana dannet et sted midt imellem Uffe Elbæk og Pol Pot. Og dette fatamorgana er under ingen omstændigheder socialistisk. For den diskussion ønsker man ikke.

Torben Lindegaard

"Venstrefløjen skal ind imellem have trukket bukserne ned"
Rune Lykkeberg

Bevares.......................men hvad så med alle os andre?

Anne Eriksen, Flemming Berger, Jens Kofoed og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Alt hvad der er drevet af kapital, og det er det meste jo, går hurtigt og når nogen engang imellem alligevel tager sig tid til og evner at analysere et spadestik dybere, og oven i købte leverer en eller anden form for kritik, er man umiddelbart tilbøjelig til at tro de er venstreorienteret. Jo mere kritisk jo mere venstreorienteret. Det er den automatik Information lever på og forhåbentlig også af og vi kan jo ikke undvære kritikken og de små justeringer. De større forandringer kommer et helt andet sted fra.

Lasse Glavind

Nu må de så bare ikke glemme inde i Store Kongensgade, at når man gør sig selv til 'modstandsavis' (med de konnotationer der uvægerligt følger med i Informations tilfælde) så skal man per definition også være klar til at ofre livet, for det man tror på - og her kan man godt komme i tvivl, når man læser avisen på daglig basis: Der er ærlig talt for langt mellem de artikler, der er skrevet 'med livet som indsats'.

peter fonnesbech, Anne Eriksen, Rasmus Knus, Thomas Petersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Morten P. Nielsen

Hvis Information vil være en troværdig (modstands)avis, så skulle I holde op med at benytte Ritzaus højredrejede venstrehåndsarbejde i avisen. Det er konformt, moraliserende, jævnligt nærmest partipolitisk og ofte dårligt udført.

peter fonnesbech, Niels Ole Nielsen, Anne Eriksen, Henrik Leffers, Jakob Lilliendahl, Preben Jensen, Ann Thomsen, Niels Duus Nielsen, Bodil Waldstrøm, Thomas Petersen, Ebbe Overbye, Lasse Glavind og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hr. Lykkeberg kan jo starte med at træde holdningsmæssigt i karakter og droppe de kryptiske analyser (det der med at trække bukserne ned på andre, er jo noget man stopper med i mellemskolen).

Min forståelse af hr. Lykkeberg er pt., at han på et populistisk barometer mest ligger på linie med Dansk Folkeparti, men jeg håber at jeg tager fejl.

Rasmus Toft Ilsø

Ja, altså, modsat den vanlige galde i kommentarsporet - ser jeg frem til fortsat skarp journalistik. Tak for jeres utrættelige kamp for både klima og korruption . Vind i sejlene ønskes til Lykkeberg.