Læsetid: 1 min.

1. spalte

30. juli 2016

Firmaet Gilead Sciences tager mellem en kvart og en halv million for deres kur imod hepatitis c, selvom den er billig at producere. Det har foreløbig sikret firmaet en indtægt på 35 milliarder dollar: »I Danmark og USA findes jo velfungerende sundhedssystemer, som er villige til at betale for god medicin, og derfor er der forskel i prisen,« forklarer firmaets nordiske direktør, Kennet Brysting.

Her på Højsæson har vi tænkt og tænkt over, om vi kunne finde på noget bedre at bruge vores skattekroner til. Flere sygeplejersker og læger var oppe at vende. Flere pædagoger i børnehaverne, færre elever i klasserne. Bedre vilkår for de svageste medborgere. Men vi blev enige om, at det nok er bedst, at vi bare fortsætter som hidtil og giver pengene til Gilead Sciences. Heldigvis er både regeringen og Socialdemokraterne enige.

Information tager afstand

Endnu en gang er danske muslimer blevet opfordret til at tage afstand fra terror. Mange har kritiseret opfordringen og spurgt, hvorfor danske muslimer skal tage afstand fra noget, de intet har at gøre med. Her på Information kan vi godt lide at tage afstand fra tingene.

Og vi mener – måske lidt overraskende – ikke blot, at danske muslimer skal tage afstand fra terror, men at alle trossamfund og politiske grupperinger skal trutte ren røv og tage afstand fra ting, der kan bruges mod dem.

Information går forrest og tager nu for første gange offentligt afstand fra Jan Stage-sagen, alle vores tidligere ansatte med CIA eller KGB-forbindelser, mænd i shorts, Trolden Teddy, vores mangel på kvindelige kilder, ugens fugl, rygerum, bollerum, at vi prædiker grøn omstilling, men kun har én vegetardag om ugen, vores politiske forudsigelighed, vores evindelige offergørelse, Georg Metz som isanmelder, økonomisk demokrati, vores underbetaling af freelancere, vores forhold til Enhedslisten, at vi for længst har mistet sansen for journalistisk objektivitet, og at vi stadig er fanget i 90’er-ironien.               

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu