Baggrund
Læsetid: 4 min.

Burde vi hade skattesvindleren Messi og elske finaledeltageren Ronaldo?

Fortællingen om den ydmyge holdspiller mod den pomadeglinsende egoist led et knæk onsdag, da Lionel Messi blev idømt 21 måneders betinget fængsel, mens Cristiano Ronaldo førte Portugal til EM-finalen. Måske har fodboldelskere helt misforstået, hvem der er den gode og den onde i kampen om at være verdens bedste fodboldspiller
Cristiano Ronaldo (tv.) og Lionel Messi – verdens to bedste fodboldspillere og tilsyneladende hinandens diametrale modsætninger.

Cristiano Ronaldo (tv.) og Lionel Messi – verdens to bedste fodboldspillere og tilsyneladende hinandens diametrale modsætninger.

Andres Kudacki

Kultur
8. juli 2016

Onsdag gik det til himmel og helvede for verdens to bedste fodboldspillere. Mens Cristiano Ronaldo gik med Portugal videre til EM-finalen, sjoskede Lionel Messi skrutrygget fra den spanske byret med en betinget dom på 21 måneders fængsel for skattesvig.

Kontrasten var umulig at overse. På de sociale medier gik to billeder verden rundt; en jubelglad Ronaldo, der overskudsagtigt lader en fræk bolddreng være med på landsholdets holdfoto inden semifinalen mod Wales. Og så fotoet af en bister Messi, der er blevet digitalt redigeret ind på et sort-hvidt fangefoto fra Cataloniens politimyndighed. Yin og yang.

Real Madrid-fans jublede naturligvis. Men for de fleste andre fodboldfanatikere skærer det i øjnene, fordi billederne vender op og ned på den bredt accepterede rollefordeling mellem de to stjerner.

Det mener Svend Rybner, der er forfatter og har skrevet flere bøger om spansk fodboldkultur, hvor Messi spiller for FC Barcelona, mens Ronaldo spiller for Real Madrid.

»Jeg kan ikke fordrage det spin, der er om Messi. Du ved, ’gentlemanen, der aldrig brokker sig, selv om han bliver sparket ned for 14. gang på banen’. Udadtil ligner han en puddel, man lige kan samle op og klappe, men i Spanien kører der historier om, hvor arrogant manden i virkeligheden er,« siger Svend Rybner.

Læs også: Den lille magikers skattefinter

»Til sammenligning er Ronaldo den ekstremt selvhævdende type, der viser sine ambitioner meget mere tydeligt end Messi. Og det falder mange for brystet. Men Messi er jo også ekstremt ambitiøs – du kommer ingen vegne inden for politik eller sport uden at have virkelig spidse albuer. Han skjuler det bare for verden. Og mange æder det råt.«

Et fantastisk teater

Når arketyperne kan trækkes så hårdt op, er det netop, fordi det er arketyper. Roller i en fodboldfilm. Og måske har vi grundlæggende misforstået, hvem der er den gode og den onde. Det forklarer Lene Bull Christiansen, der er lektor i interkulturelle studier og forsker i kendiskultur.

»Det, der er med kendisser, er, at det er en performance af en personlighed, der skal forestille at være virkeligheden. Som kendis har du ikke fuld kontrol med, hvordan den personlighed fortolkes, fordi det foregår gennem medierne. Men nogle er dygtigere end andre. Lionel Messi har i årevis været exceptionelt dygtig til at generere en positiv fortælling om sig selv, når han optræder i det offentlige rum,« siger hun.

»Rollefordelingen mellem Ronaldo og Messi udstiller, hvordan fodbolden er et fantastisk slags teater; en scene, hvor stjernerne reduceres til karakterer, som vi tildeler positive eller negative værdier. Men det har ikke nødvendigvis noget som helst at gøre med virkeligheden.«

Arketyperne forstærkes af den selvpromovering, stjernerne indgår i, forklarer Ulrik Wagner, lektor ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet.

»Når Messi laver reklamer, er det noget med sæbebobler i Fætter BR, som henvender sig til børn. Det er illusionen, vi godt kan lide, om at fodbold stadig bare er en leg. Ronaldo reklamerer for underbukser og selviscenesætter sig meget mere, mens Messi agerer ydmygt. Han er også en lille mand på knap 170 cm, så det ville også virke komisk, hvis han slog et stort brød op,« mener Wagner.

Svend Rybner ser også rollefordelingen som et udtryk for deres respektive klubber. Her har FC Barcelona i årevis forsøgt at brande sig som den noble, catalanske underdog mod den kyniske stormagt fra Real Madrid.

»Men Barcelona er jo fuldstændigt lige så rådden som alle andre fodboldklubber, hvad angår at jagte helt unge talenter, modtage tvivlsomme sponsorater og få politisk hjælp på kanten af det lovlige,« siger han.

Helt i det skjulte

Spørgsmålet er, om virkeligheden nu endelig er ved at fortrænge myterne om de to superstjerner. Fra undergrunden pibler det op med historier om en arrogant og magtsyg Lionel Messi, der skjuler penge i Panama-skattely, mens Cristiano Ronaldo sidste år vandt prisen som den mest filantropiske atlet i verden.

Det er ngo’en DoSomething, der årligt uddeler ’Athletes Gone Good’-prisen, hvor Ronaldo er nummer ét foran wrestleren John Cena og tennisstjernen Serena Williams. Lionel Messi, verdens bedst betalte atlet, optræder ikke på top 20.

Der er mange historier om Ronaldos velgørenhed, som altid foretages anonymt, men den seneste er fra juni. Portugiseren scorede på det afgørende straffespark og vandt Champions League-finalen med Real Madrid, og der faldt det mange for brystet, at han smed trøjen og arrogant fleksede sine mavemuskler for verden. Men ifølge The Independent donerede han efterfølgende hele sin sejrsbonus på 4,5 mio. kr. til velgørenhed.

»Det er et paradoks i kendiskulturen, at du offentligt skal ’performe’ din velgørenhed, så vi andre kan læse det ind i din karakter. Ellers tæller det ikke. Under ebola-epidemien rasede Bob Geldof mod Adele, fordi hun ikke ville deltage i den 117. genindspilning af »Do They Know It’s Christmas« til støtte for ebola-ofre. Men lang tid senere kom det frem, at Adele anonymt har doneret millioner af kroner i årevis til velgørenhed,« siger Lene Bull Christiansen.

Hun mener, man kan spore en ændring i den faste rollefordeling mellem Messi og Ronaldo.

»Der kan ske det samme for Ronaldo, som der skete for Zlatan Ibrahimovic. At vi begynder at elske skurken, eller den misforståede helt, om du vil. Fortællingerne om Messi og Ronaldo udvikler sig over tid, men vi finder aldrig ud af, hvem der er den gode og den onde. For i virkeligheden kender vi dem slet ikke.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mon ikke fans'ene er temmelig ligeglade med, hvor meget deres helte svindler for - når bare de kan spille fodbold, så er resten underordnet? De ville nok være mere forargede, hvis Messi var blevet dømt ubetinget fængsel, end at han overhovedet har svindlet.
At han kun idømmes betinget fængsel, siger noget om hvor korrupt retsvæsenet er, når det gælder en kendis.

Troels Larsen

Det er tilsyneladende kutyme i det spanske retsvæsen, at domme under 2 år bliver betingede, særligt når man ikke har tidligere kriminelle domme.

http://www.marca.com/en/football/barcelona/2016/07/06/577ce470268e3e0f49...

Liliane Murray

Jeg fatter det ikke, man er blandt dem der tjener mest i verden, lever et liv i overflod og luksus, er feteret og berømt, men det er ikke nok, man vil også stjæle fra de befolkninger, man underholder og som støtter én.

@Troels Larsen

Så er det nok derfor dommen, blev på under 2 år. For man kan jo ikke have en nationalhelt der har siddet i fængsel.

Bjarne Andersen, Arne Lund, Jens Kofoed, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

arne lund, det tror jeg faktisk ikke - fodboldfans er ikke en politisk homogen gruppe.

Rolling Stones flyttede i sin tid fra England til skattely i USA ..så fik de også et rockband.

Steffen Gliese

Nej, fodboldspillerne er blot symptomer på, hvad der sker, når man belønner sports"præstationer" med mere end en vedbendkrans.

Latterligt at kunstnerne kan slippe anderledes end bankdirektører. Latterligt at begge slipper uden at skulle et minut i brummen, de er nok pænt ligeglade.

Frank Hansen

Det er naturligt at flytte i skattely, når man allerede bidrager med flere millioner om året til fællesskabet. Det er en form for økonomisk selvforsvar.

Men det er ironisk at en fabrikant, som har fx har gavnet menneskeheden ved at udvikle og producere en vaccine, som reder millioner af menneskeliv, bliver kritiseret langt hårdere for at beskytte sine indtægter end en sportsmand eller poptøs, som gør præcis det samme.

Frank Hansen, det du hylder er ikke den skabende kraft, men evnen til at snyde medarbejderne og samfundsstrukturen for deres indsats i virkeliggørelsen af ideerne. Det er så komplekse kræfter at en retfærdig afgift/løn ikke kan opgøres on the fly men i mange tilfælde må opgøres ved årsregnskabet.

Kunstnere som Messi og Rolling Stones har et unikt talent som massebevægelser vil betale exorbitante samlede beløb for, og som sådan er det rimeligt at de ligeledes beskattes ved årsregnskabet.

Det er det jeg kalder: "Staten ejer markedet" ...vil du ikke betale, så skrid - helt væk. Der giver plads til en anden.

Liliane Murray

@Frank Hansen,

"Det er naturligt at flytte i skattely, når man allerede bidrager med flere millioner om året til fællesskabet."

?!!!!

Eller er det så i orden, at man gennembanker konen, det er i orden, at man dræber elskeren, og ja det er så selvfølgelig også i orden at man snyder i skat, ved at overføre sine penge til skattely?

Hvadenten man er big business, kunstner, eller feteret sportsmand, så fratager det ikke fra skyld. Der er en grund til, at vi betaler skat efter de satser, vi nu engang gør, og det er omfordeling, netop for at forebygge, en ulighed, som man så det for 100 år siden.

Frank Hansen

Bill Atkins,

Jeg kender to danskere, som med en startkapitalen på 5000 kr, som de tjente ved at udbringe pizzaer, opbyggede et firma, som baseret på deres egen softwareudvikling gjorde dem til milliardærer. Jeg har svært ved at se, at de snød nogen medarbejdere. Tværtimod skabte de med deres ide, talent og flid en arbejdsplads for tusinder af andre.

De senere ansatte kunne erstattes af andre kompetente mennesker. Den ide som skabte det hele var unik og kan kun tilskrives opfinderne.

Frank Hansen

Liliane Murray,

Det er ikke ulovligt at flytte i skattely, så din sammenligning med at banke konen er absurd.

Men for at blive i metaforen, så kan man sige, at flertallets beslutning om at brandbeskatte mindretallet minder om voldtægtsmandens logik. Hvorfor voldtog jeg pigen? Fordi jeg havde lyst og fordi jeg kunne.

Liliane Murray

@ Frank Hansen,

Måske ikke ulovligt, men moralsk forkasteligt! Og at EUs politikere har kunnet tillade en sådan praksis, minder om TIPP, som også er helt uforståelig. Og begge dele er et overgreb på flere nationers befolkninger.

Så er Juncker vel også en helt?

Og din yderligere bemærkning kan jeg slet ikke forholde mig til, da den ingen mening giver.

Liliane Murray

Når det er sagt, så er had som overskriften spørger om, ikke en følelse jeg engagerer mig i.

Frank Hansen

Liliane Murray,

Så skal jeg forklare meningen med min kommentar. Flertallet vedtager at brandbeskatte mindretallet helt uden nogen moralske overvejelser. Det er ren magtpolitik baseret på egne følelser og behov. Det er parallellen til voldtægtsmandens logik.

Liliane Murray

Brandbeskatte, hvordan kan man brandbeskatte, noget som helst, med mindre man indføre en skatteprocent på over 100%, så vil en person altid have mere til sig selv, uanset hvor meget denne tjener.

Hvis du tjener 100.000 og beskattes med 40%, vil du aldrig få så meget som en der tjener 1.000.000 og beskattes med 60%, så dit argument holder ikke. tjener du 10.000.000 og betaler 70%, vil du også til stadighed have langt mere end den der tjener 1.000.000, for slet ikke at tale om den der tjener 100.000.

Og det har flertallet besluttet, fordi flertallet kan se retfærdigheden i det. Desuden vil den der tjener så meget, at de kommer op og skal betale topskatter, som regel engagere en god revisor, som nok skal sørge for at de til stadighed ender med at betale mindre i skat end mange af deres ansatte. Det har den der tjener 100.000 ikke råd til.

Og hvem siger at disse mennesker, der tjener så meget, er så meget mere værd end den der tjener meget mindre. Sjovt nok er det som regel dem der tjener mindst, der bliver slidt op først.
Chefen knap så ofte. Er det retfærdigt, at man bruger andre mennesker på en vis der slider dem op før tid? Og derefter siger at man ikke vil være med til at betale for at disse opslidte, stadig kan have et værdigt liv.

Tænk jeg troede ikke der fandtes mennesker, som kunne forsvare denne praksis med skattly, udover dem der netop sender deres penge i skattely. Mærkeligt at de ikke står offentligt frem med deres heltemodige bedrifter! Men de er nok i modsætning til dig Frank, godt klar over det moralsk forkastelige i netop den handling. De er bare ligeglade.

De fattige, pøblen narre sig selv, ellers ville professionel fodbold i dag ikke være så mediemæssig og økonomisk pervers.
Ronaldo er en kommerciel dukke der lever af vores dumhed, han er en sukkerknald til aftenkaffen.
Messi er sjælden fodboldmæssigt, men ernærer sig tilsvarende Ronaldo af vores dumhed,utilstrækkelighed og vores mangel på tilstedeværelse.