Læsetid: 7 min.

De har fanget os igen

Pokémon GO er på en uge blevet et af de mest populære mobilspil i verden. Det er et kulturelt fænomen bygget på kendte psykologiske belønningssystemer, som måske skaber afhængighed. I USA vil aktivister indføre etiske retningslinjer for spiludviklere, der er blevet for dygtige til at manipulere med vores hjerner
Pokémon GO blev udgivet den 6. juli, og spillet har allerede fået en større brugerbase end dating-appen Tinder.

Crystal Vander

16. juli 2016

Ved indgangen til Dagbladet Information hænger en mindeplade for avisens stifter, Børge Outze.

»Pressens Opgave er i en demokratisk Verden at fortælle Sandheden Morgen, Middag og Aften,« står der. Hvis du snurrer mindepladen giver den tre pokébolde – og et æg, hvis du er heldig.

Mindepladen er i den digitale verden et såkaldt ’pokéstop’ i mobilspillet Pokémon GO, der på et par uger har erobret verden i en grad, hvis lige aldrig er set før.

Siden GO blev udgivet den 6. juli i USA, Australien og New Zealand, har spillet fået en større brugerbase end datingappen Tinder, og den er på nippet til at overhale Twitter, der har eksisteret i 10 år.

I Danmark er spillet ikke udgivet endnu, men ved hjælp af tekniske fiksfakserier løber tusindvis af unge og voksne danskere rundt og spiller alligevel.

Den enorme interesse afspejles på aktiemarkedet, hvor spilgiganten Nintendo, som står bag Pokémon-franchisen, på syv dage har øget sin værdi med 56 pct. til 228 milliarder kroner.

Det siges, at hvis man stirrer længe nok på en ting, kan man læse hele verdenshistorien ind i den. GO er en uge gammel, men er allerede blevet tolket i alle retninger; som en revolution af spilbranchen, af hvordan unge og voksne leger, og som en demokratisk generobring af det offentlige rum.

Om det varer ved, er umuligt at spå om – men sikkert er det, at GO taler kraftigt til menneskets psykologi. Men hvad er det, de små monstre gør ved vores hjerner, der virker så vanedannende?

’Pressens Opgave er i en demokratisk Verden at fortælle Sandheden Morgen, Middag og Aften’, står der på Informations grundlægger Børge Outzes mindeplade. Hvis man snurrer den, giver den forskellige ting. Denne gang fik jeg tre pokébolde. Om fem minutter kan jeg prøve igen.

Pokémon GO 101

Pokémon GO handler om at fange alle de såkaldte pokémon – kort for pocket monsters, som er små nuttede figurer. Mottoet er Gotta catch ’em all (Jeg skal fange dem alle).

Pokémon har eksisteret i 20 år, men det nye er, at GO lader dig fange pokémons ude i virkeligheden. Ved hjælp af mobilens kamera og GPS placeres monstrene digitalt oven på den fysiske verden. Teknikken kaldes augmented reality eller på dansk: udvidet virkelighed.

Selve fangsten virker ved at kaste en pokébold efter pokémonen, som med en vis sandsynlighed lader sig fange.

Spilmekanismen er genial, fordi det er et chancebaseret spil, der er maskeret som et evnebaseret spil.

Det forklarer Martin Pichlmair, assisterende professor på IT-Universitetets computerspilafdeling:

»Pokémon GO skaber en illusion om, at du kan påvirke resultatet, men i virkeligheden er det kun meget lidt, spilleren kan forbedre sine chancer. Men følelsen af succes – at du er talentfuld, når du fanger en pokémon – er meget stærk. Det er smart spildesign, men den underliggende mekanik minder mere om en enarmet tyveknægt end om et spil, hvor det handler om at være dygtig.«

Ud over at fange pokémons skal trænere også opgradere og kæmpe med dem. I fremtiden skal de kunne bytte og kæmpe direkte mod andre spillere, lover spiludvikleren Niantic, der har programmeret GO med licens fra The Pokémon Company og Nintendo.

Indtil videre er der dog ikke meget spil i selve spillet. Groft sagt er det frimærkesamling på et landkort.

Der er stort set universel digital enighed om, at kampsystemet er kedeligt – det består i at klikke manisk på skærmen og swipe til en af siderne for at undgå modstandernes angreb. Men det er heller ikke pointen, som The Guardian skrev i sin anmeldelse:

»Pokémon GO er måske ikke et godt spil, men det er en fantastisk oplevelse.«

Torsdag eftermiddag fanger jeg en Venomoth i gården foran Information, mens min kollega cykler forbi. Jeg tænker, jeg må se lidt fjollet ud, mens jeg kører fingeren over min mobil. Han kan jo ikke se, at jeg forsøger at få den rød-hvide pokéball til at ramme monsteret.

Dopaminfest

Eftersom Børge Outzes mindeplade nu er et pokéstop, kan man logge ind hvert femte minut og snurre den for at få nye pokébolde og æg.

For 80 pokécoins kan spillere købe en særlig røgelse, der lokker pokémons hen til mindepladen. 80 pokécoins koster omtrent 5,28 kr., men er billigere, hvis man køber stort ind.

De to mekanikker er udtryk for godt spildesign, der skal lokke brugerne tilbage til spillet oftere, end de ellers ville gøre.

Det forklarer Brian Lawrence Odlaug, gæsteforsker på Danmarks Tekniske Universitet og medforfatter til bogen Why Can’t I Stop? (2016) om behavioristisk afhængighed.

»Mindepladen er klassisk psykologisk konditionering; at du efter en bestemt tidsperiode kan vende tilbage og få en gevinst. Det er i tråd med Ivan Pavlovs dyrestudier, hvis jeg må være lidt grov. Ideen er at etablere et belønningssystem, der får dig til at bruge app’en mere, end du ellers ville gøre,« forklarer Odlaug.

»Røgelsen er en forretningsstrategi, som er gearet mod folk, der er på arbejde eller som af anden grund ikke kan tage ud og bevæge sig. Det indeholder også et socialt belønningssystem, fordi andre folk i spillet kan få glæde af din røgelse, og dermed kan du høste social status ved at bruge den.«

GO’s spilmekanismer minder om forskningen hos psykologiske behaviorister som B.F. Skinner, der har trænet duer til at klikke på en knap hvert femte minut for at få en godbid. Det forklarer Rune Kristian Lundedal Nielsen, som skriver ph.d. på ITU om spilafhængighed.

»I over fire minutter er duen ligeglad med knappen, for så at klikke løs, når den instinktivt ved, det er tid til en belønning,« siger Nielsen. Så i princippet kunne en due også lære at spinne Outzes mindeplade en 10-12 gange om dagen. Men duer er nok ligeglade med pokébolde.

Pokémon GO er et såkaldt freemium-spil, som er gratis at spille, men hvor du kan bruge penge på at få fordele i spillet. Den dyreste pakke er 14.500 pokécoins for 660 kroner, men det er nok de færreste, der bruger så mange penge. Du kan komme ret langt for 60 kr., hvilket giver 1.200 pokécoins.

Afhængighed

I USA vokser skepsissen over for mobilspil som Pokémon GO og lignende apps. Udviklerne er blevet for dygtige til at manipulere med menneskets psykologi, lyder kritikken fra folk som Tristan Harris.

Han er tidligere etisk designer for Google, men har nu stiftet den sociale bevægelse Time Well Spent, der vil indføre etiske retningslinjer for, i hvor høj grad Facebook, mobilspil og lignende programmer må udnytte vores psykologiske drifter.

»Den gennemsnitlige person kigger på sin telefon 150 gange om dagen. Hvorfor gør vi det? Tager vi 150 bevidste beslutninger om at gøre det?« spørger Tristan Harris i en artikel på Medium.com.

»Forestil dig, hvis webbrowsere og smartphones, som er indgangene til, at folk skal træffe de her valg, virkelig holdt øje med folk og hjalp dem med at forstå konsekvenserne af at klikke.«

DTU-forsker Brian Odshaug kender problematikken. Han fremhæver studier fra Kina, som viser, at mobilspillene aktiverer de samme steder i hjernen, som når man tager narkotika eller gambler.

»Jeg ved ikke, om spiludviklerne direkte bruger neurovidenskaben i udviklingen af spil, men det er sikkert, at de har en god fornemmelse af, hvordan det fungerer. Vi er nødt til at snakke etik, for mobilteknologien udvikler sig hurtigt, og det øger risikoen for misbrug. Måske vi skal indføre stop-kontroller, der forhindrer folk i at misbruge de her nye mobilspil,« siger han.

Ph.d.-forsker Rune Kristian Lundedal Nielsen opfordrer dog til at slå koldt vand i blodet, når det gælder Pokémon GO’s brug af psykologiske belønningssystemer.

»Siden Platon har de gamle været bange for ny teknologi og kultur. Jeg tror, der kommer til at være rigtig mange mennesker, der bruger mange penge på Pokémon GO, fordi de er følelsesmæssigt engageret i det. Men måske skal vi slet ikke se det som et spil, men som en hobby,« siger Nielsen, der har nået level 9 i Pokémon GO.

»Vi vil aldrig acceptere, at folk bruger 1.000 kroner på at se en film. Men GO er nok mere som et virtuelt samlekortsspil, og så er det for mig mere acceptabelt at bruge mange penge på det. Det handler om den værdi, du får ud af din investering. Jeg købte f.eks. en caffé latte til 50 kr. i forgårs, men jeg tror, min glædesfølelse havde varet betydeligt længere, hvis jeg havde smidt den samme halvtredser i den virtuelle Pokémon-butik.«

Hvad har I fanget?

Det psykologiske belønningssystem er en del, men ikke hele forklaringen på Pokémon-succesen, mener Martin Pichlmair fra ITU. Masser af mobilspil udnytter pavlovsk adfærdsstyring, men GO adskiller sig ved også at indeholde stærke sociale og eksplorative elementer.

Et pokéball-kast fra Informations redaktion har nogen lagt røgelse ud for at tiltrække pokémons. En syv-otte gutter står med deres telefoner og klikker løs.

– Har I fanget noget godt?

»En syv-otte stykker,« svarer Nikolaj. Han er 17 år og fra Vallensbæk, men er taget med toget ind for at fange pokémons i storbyen med Niklas, 17 år, og Jacob på 18 år fra Brøndby.

»Det er sygt fedt, man går på gaden og ser folk spille alle vegne. Folk nikker og smiler og snakker på kryds og tværs. Det er, som om der er et usynligt bånd mellem os pokémon-spillere. Vi har lige hilst på de to drenge derovre,« fortæller Jacob og peger mod to teenagere på en 12-13 år.

Nikolaj ville ikke være taget til København i dag, hvis ikke det var for at spille med sine venner:

»Der sker bare så meget herinde i København. Der er mange flere forskellige pokémons end ude i Vallensbæk, og mange flere pokéstops, du kan få ting fra,« siger Nikolaj.

Så går drengene op mod Langelinie i jagten på nye, sjældne pokémons.

»Det føles lidt som at være fan til en sportsbegivenhed,« siger Martin Pichlmair om det sociale aspekt af Pokémon GO. Han har selv nået level 7 og snakket med utallige spillere den seneste uge.

»Det svarer til, at du har et tørklæde på fra dit yndlingshold, og så ser du en med det samme tørklæde, og så er I venner. Den følelse har jeg haft flere gange med GO – man har en fælles interesse og falder øjeblikkeligt i snak,« siger han.

»Og det er jo en mægtig formildende omstændighed, at der er så meget socialt ved spillet. Også selv om det er en gambling-mekanisme, der lurer under overfladen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • ingemaje lange
  • Klaus Lundahl Engelholt
Søren Peter Langkjær Bojsen, ingemaje lange og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

ingemaje lange

kan vi dog ikke godt blive enige om, at assistant professor skal oversættes til adjunkt? Og at associate professor hedder lektor på dansk......

Endnu et hysterisk påfund fra den underholdningsindustri er der er så ferme til at få folk til at hoppe på alt det ligegyldige, og glemme hvordan kloden og dens indbyggere har det.
Om så jorden går under i morgen, så vil curlingbørnene rende rundt og glo på deres skide mobiler.

Poul Sørensen

Det sociale aspekt syntes at være alle pengene værd. Det er bedre at ungerne bruger 1000 kr på pokemon og kommer ud og møde andre end, at de købe et video spil 250 kr. og som de så sidder derhjemme og spiller.
- Go pokemon. :-)

Poul Solrart Sørensen - De kunne jo også sende pengene til Folkekirkens Nødhjælp, Læger uden grænser eller Greenpeace - for nu blot at nævne et par steder hvor 1.000 kr. vil gøre langt mere nytte.
Og hvad de sociale angår, så er der masser og græsrodsorganisationer, der skriger på frivillige til at løfte byrden.

Mathias Riis

Der er altid nogen der tror at det er ved at gå helt galt, når der kommer et nyt spil som Pokemon go. Realiteten er at de fleste nok stopper med at spille de igen efter sommerferien, fordi de mangler tiden til det. Og så er det desuden super fedt at folk går rundt sammen, i stedet for at sidde stille derhjemme.

Det er hverken første ellers sidste gang, hvor folk bliver helt solgt til en spil some Pokemon Go. Og pyt, hvis man hygger sig med det sammen med nogle venner - så hygger man sig!

Peter Jensen

Ærgerligt jeg ikke fandt på det, så var min alderdom sikret. Men bortset fra det så er det medierne der har kørt et middelmådigt ligegyldigt spil op til det vi ser nu. Om kort tid er det glemt. Ingen gider i længden bruge tid på det.

Jeg synes, at det er et udmærket spil som får folk op af stolene og ud at søge efter pokemons! Det er vel ikke så dårligt?
Jeg spiller det ikke selv, men det må vække genkendelsens glæde hos de, som var børn omkring årtusindskiftet. Min yngste datter fik da dengang hele kylleret i biffen til Pokemon på sin fødselsdag. Så jeg ved da hvad det er :o)